Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

D-vitamin mangel + vitamin tilskud som indsprøjtning?

13

Kommentarer

  • Hej Lund

    D-vitamin spiller en vigtig rolle i kroppen. Blandt andet for immunforsvaret, så der er ikke noget at sige til, at du har døjet med infektioner. At D-vitamin er afgørende for immunforsvarets virkning, er en dansk opdagelse, som du bl.a. kan læse om her:

    http://sund.ku.dk/SUND-nyheder/011017/

    De fleste reagerer nok med andre symptomer som de første tegn på et så lavt D-vitamin-tal som dit: smerter i muskler og knogler, træthed og depression.

    Under alle omstændigheder tager det lang tid at genopbygge dit D-vitamin-niveau, så jeg synes, at du frejdigt kan bede din læge om at få forlænget din sygemelding. Hvornår du skal raskmeldes, må vel komme an på, hvordan du har det, og efter den omgang, synes jeg, at det er rimeligt, at du får mulighed for at sunde dig lidt, inden du kommer ud i det, for tiden influenzaplagede samfundsliv!

    I øvrigt forstår jeg på dig, at du har haft problemer med infektioner og slimhinder længe. Jeg håber, at det nu er slut med det, efterhånden som dit D-vitamin-niveau bliver normalt. Jeg tænker også lidt på, at det egentlig virker som en lægefejl, at du ikke er blevet undersøgt for D-vitaminmangel før.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg har længe fulgt indlæg omkring manglende D-vitamin og været utrolig glad for de mange informationer. Specielt Dowling og Kamiliadamen har været en helt utrolig hjælp. I har reddet mig fra mange frustrationer.
    Jeg har haft D-vitamin mangel et par år nu og er da også i bedring. Dog får jeg tilbagefald ind imellem, som nu. Jeg har haft ondt i knogler, ryg og musker, men har også haft problemer med min mave. Er der andre der har haft tilsvarende problem. Kan ikke få nogen svar fra min læge. Det lader til at jeg ved mere end min egen læge, så der får jeg ikke megen hjælp. Har fået mavesårs medicin da det var værst. Det er så gradvist forsvundet, men kommer altid som en trofast følgesvend når jeg får det skidt. Har en fornemmelse af at mine maveproblemer hænger sammen med mit lave d-vitamin. Syntes også det er mærkeligt at man kan gå måneder og have det fint for så pludselig at dykke. Hvor mange år går der mon før man er ovre ømme musker/knogler/ryg og mave?
  • Glemte lige at skrive at jeg hedder Bettina, selvom der står Claus. Var ikke lige klar over at det var det navn der kom til at stå synligt.
  • Uden at have læst de andre indlæg vil jeg gerne fortælle at jeg bruger d-dråber til børn - flydende bliver optaget hurtigere, men sammen med kalk(pulver) som fremmer optagelsen. God bedring Helle8
  • Hej

    Kalk fremmer ikke optagelsen af D-vitamin. D-vitamin øger derimod optagelsen af kalk fra vores kost, så i langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendig med et tilskud af kalk sammen med D-vitamin.

    Hilsen Niels
  • Sikke en lang og spændende tråd med masser af information som jeg har læst med stor interesse, da jeg selv fik konstateret udtalt d-vitamin-mangel i efteråret med et tal på 16 efter flere år med konstante knoglesmerter, træthed, ondt i musklerne og ingen energi. Jeg har taget d-vitamin tabletter og et ekstra tilskud af kalk og er meget glad for, at mit tal nu ligger på 59, hvilket fortsat er lavt, men i normalområdet. Jeg fortsætter med d-vitamin resten af livet for virkningen har været rigtig god. Jeg har langt mindre knoglesmerter, ømhed i lænden og er begyndt løbe igen efter flere års pause. I min søgen efter information fandt jeg denne side www.d-vitamin-mangel.blogspot.com, hvor jeg fandt inspiration og trøst i de dagbogsindlæg om at have d-vitamin-mangel som man kunne læse om.

    Det er ufatteligt, at der i Sundhedsstyrelsen fortsat ikke er en større accept af den omfattende forskning, der dokumenterer, at der er behov for et større indtag af d-vitamin end det anbefalede i dag.
  • Hej :O)
    Er glad for og lettet med denne måde at kunne få noget viden om D vitamin mangel. Jeg har netop lige fået konstateret relativ stor D vitamin mangel, jeg har i de sidste måneder haft en meget lav immun og blev syg af mindste smule, dertil kom trætheden og har haft meget ondt i alle knogler og led.
    Jeg har oveni det hele en depression som jeg også skal igennem, havde aldrig i mit vildeste fantasi troet at det ville overgå mig. Har altid kunnet klare en masse og havde styr på en masse, 4 dejlige børn og en travl mand. Pludselig en dag så alting sort og trist ud og jeg kunne ikke overskue ret meget, og mine ondt i knogler og led og træthed gjorde det meget værre.
    Jeg har heldigvis en god chef og dejlige kollegaer som har været forstående, det har hjulpet meget, og min mand og børn har været lige forstående men de har også været bekymret. Min D vitamin mangel, når jeg tænker tilbage, sikkert været noget jeg har haft længe. Jeg har tidligere kontaktet lægen, pga min træthed og ondt i leddende, og egentlig troede at det kunne være noget ledde gigt. Blodprøver har jeg løbende også fået fortaget, og først nu har der været obs på evt. D vitamin mangel, taknemmelig for at det blev sporet men frustreret over efter flere besøg først nu får det konstateret. Selvfølgelig også glad for at få det konstateret nu, nu kan jeg arbejde for at få det bedre og få mit tal op igen. Da jeg ikke fik tallet fra sidste besøg og kun fik at vide at det var meget lavt, og efter at have læst disse indlæg, tænkte jeg at det nu var rart at vide tallet, så jeg har noget at gå efter.
    Jeg kontaktede derfor lægen for at få at vide var min tal er, 6 lå den på den. 15-5-2012, synes det er meget meget lavt, spurgte hvor det normale tal lå? svaret var ca. 50. Undre mig nu lidt da andre på indlægget skriver eks. at 56 stadig er lavt. Hvor skal jeg arbejde mig op til?
    Samtidig er jeg noget frustreret at lægen sagde at det bare er noget alle har lige for øjeblikket og jeg nok med tiden med rigtig kost, vitamin tilskud og sol ville få tallet op. Hvilket også er rigtigt, men der var ingen menneskelig kontakt. Ville egentlig gerne høre om andre har haft så lav D vitamin og formået at komme igennem det og hvor længe det har taget. En anden bekymring jeg også stillede lægen, jeg sover dårligt og vågner ofte at min arm eller hånd sover? meget ubehageligt, høre det også under symptomer til D vitamin mangel?

    Jonna67
  • Hej Jonna

    Det var da noget underligt noget at sige, altså at D-vitamin er noget, alle har for tiden.

    Selvfølgelig har de ikke det!

    Men det er rigtigt, at en undersøgelse for et par år siden påviste, at knap hver anden dansker har for lidt D-vitamin, i hvert fald i vinterhalvåret. Men efter den undersøgelse er der vel kommet mere fokus på problemet – men åbenbart ikke hos din læge, siden der skulle gå så lang tid, før det blev klarlagt, hvad du fejler.

    Jeg har ikke selv haft D-vitamin-mangel, men jeg har alligevel prøvet at være i en lignende situation, hvor jeg ikke kunne få hjælp af lægen. Der var bare tale om jernmangel hos mig, og det var forfærdeligt at gå så længe og være syg, uden at kunne få hjælp.

    Du spørger, om søvnproblemer og sovende arme eller hænder også hører med til symptomerne på D-vitaminmangel. Du skriver, at du faktisk spurgte lægen om det, men du skriver ikke, hvad lægen svarede. Jeg er lidt nysgerrig. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad lægen svarede :o)

    Nå, men jeg har fundet en hjemmeside, der tilhører nogle praktiserende læger. Der står ret meget om symptomer ved D-vitamin-mangel.

    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    ”Prikkende, stikkende, sovende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder”

    Det, du oplever, kunne det ikke passe med ovenstående? Og hvis man har sovende hænder, så tror jeg, at man nemt forstyrres i sin søvn.

    Husk at spise lidt fedt, når du tager dit d-vitamin-tilskud. Det letter optagelsen.

    God bedring

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen

    Tak for svar,

    Når jeg tænker tilbage til flere besøg hos lægen, hvor jeg den ene gang henvendte mig med symptomerne prikkende og sovende og ondt leddende, blev der godt nok taget blodprøver. Dog blev jeg ringet op, og mine blodprøver så fine ud, og der kunne ikke være tale om leddegigt. Jeg fik hvis jeg husker rigtigt i februar måned taget ny blodprøver og det samme, jeg tænker nu at der ikke har eller været nok obs. omkring D - vitamin, og går også ud fra at man tager andre blodprøver for at spore D - vitamin mangel.
    Undre mig også nu, for jeg bor på grønland og ser ikke så meget til sollys og har faktisk mørk hud, men tilgengæld spiser vi jævnligt fisk og jeg elsker torskerogn og spiser forholdvis sundt over flere små måltider. Dog har jeg ikke været særlig god til vitamin pillen. Det er heldigvis noget jeg husker nu fremover og tager oveni kalk tabletter med vitaminen samt D3 vitamin. Hos lægen fik jeg dog at vide at tage 2 tabletter D3 dagligt, men har observeret at med så lavt et inhold, da jeg ligger på 6, tager 2 om morgenen og 2 aften.
    Jeg har heldigvis lært noget af det, og fik heroppe fra i hvertfald skal have ekstra tilskud af D-vitamin, i sær i vinterperioden. Tjaa´ har altid været sund og rask, dog har jeg de sidste par år har min immun ikke været så stærk. Da jeg også har nået en alder hvor overgangen også nærmer sig, så nu tager det herfra og skynder mig at tage pillerne.
    Dog er min bekymring stadig, om det ikke havde været det bedste at give en D vitamin indsprøjtning, da det er så lavt og jeg nu i længere tid har døjet med ondt i knogler og led. Kan mærke det helt ind og det er virkelig ubehageligt. Mon ikke det ville have været det bedste med indsprøjtning og så fortsætte med D3 vitaminerne, lægen mente at det ville være nok med det ekstra tilskud af D3 indtil næste blodprøve tagning om ca. 3 mdr.

    Kameliadamen, tak for din svar og råd.
    Håber at andre også har lidt råd.

    Mange hilsner
    Jonna67
  • Hej Jonna

    Jeg kan godt forstå, at du er usikker på, om du får den korrekte behandling.

    Vi kan jo prøve at kigge i Lægehåndbogen, for at se, hvilken anbefaling der gives:

    http://laegehaandbogen.dk/geriatri/tils ... 14514.html

    For det første kan man se, at der er tale om svær D-vitamin-mangel i dit tilfælde, altså når tallet ligger under 12,5. Og dit D-vitamin-tal ligger jo på 6, skrev du.

    For det andet kan vi om behandlingen læse følgende:
    ”I langt de fleste tilfælde når man målet med peroral behandling med D-vitamin 20 mikrogram/dag (800 IE/dag) og evt. calciumtilskud.”

    Ordet ”peroral” betyder, at man får tilskuddet gennem munden.

    Neden under dette citat står der noget om specielle tilfælde. Du kan jo prøve at læse det. Måske hører du under ”specielle tilfælde”. Men der står også, at indsprøjtninger, som man altså giver i specielle tilfælde, ikke altid virker ret godt. Men måske var det et forsøg værd?

    Du har været syg længe, og derfor drejer det sig om at få D-vitamin-tallet op så hurtigt som muligt, sådan at du kan blive dig selv igen.

    Jeg ville helt klart prøve at spørge nogle til råds for at finde ud af, om det lige præcis i din situation ville være en god ide at få en D-vitaminindsprøjtning.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.