Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ny eltroxin efter 20 år...

12346»

Kommentarer

  • Det er da muligt at man kan forklare problemer med at det er psykosomatisk, men det er jo også den letteste forklaring.
    Der er mange mulige forklaringer på hvorfor mange af os har fået problemer med "ny eltroxin", og årsagerne er, tror jeg, forskellige for mange af os - der er ikke een fælles forklaring.
    Jeg (og en del andre) har fået det meget bedre på Euthyrox end på "ny eltroxin" og det kan selvfølgelig have psykiske forklaringer, det tror jeg nu IKKE.
    Nogle har skullet have andre stofskifte-mediciner for at få det bedre.
    Det letteste ville være, hvis man kunne lave forsøg med de enkelte tilsætningsstoffer og derved se hvor problemet ligger. Det er desværre svært da problemet også kan skyldes kombinationen af stoffer i tabletterne, og måske kombination med andre stoffer i ens dagligdag, f.eks. anden medicin eller måden man tager medicinen på eller hvad man ellers gør omkring det tidspunkt man tager medicinen eller på andre tidspunkter i løbet af dagen eller ......
    Dette har mange læger svært ved at indse og de har også svært ved at indse at det ikke altid er tilstrækkeligt for at have det godt at ens TSH-værdi ligger i normalområdet.
    Så det letteste er at sige, at problemerne har psykiske forklaringer, hvilket de uden tvivl har ind imellem, men langt fra i alle de tilfælde, hvor man forsøger at feje problemet ind under gulvtæppet på den måde.
    Man bør selvfølgelig IKKE acceptere en sådan forklaring og give op før man har prøvet alle andre muligheder.
    Det er ikke nok som Helene2 og mange læger foreslår at prøve en eller to stofskiftemediciner og derefter give op hvis de ikke virker og fylde lykkepiller eller lignende på folk.
    Mvh Peter
  • Hej Peter

    Du har bestemt ret i, at der er forskellige grunde til at medicinen ikke virker tilfredsstillende.

    Men du har absolut ikke ret i, at det er 'den letteste løsning' at forklare fysiske lidelser med psykiske årsager. Jeg taler ikke om at symptombehandle med lykkepiller, som du kommer ind på. Jeg taler udfra mit eget eksempel om et langvarigt terapiforløb. Det er IKKE en let løsning - men det har for mig været en effektiv løsning på en del af problemerne, som ellers kun henføres til stofskiftelidelsen.

    Jeg siger ikke, at psykiske problemer er årsagen for alle eller, at terapi er det rigtige for alle. Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at det altså kan være en mulighed, hvis nogen ikke har tænkt tanken og har lyst til selv at gå den vej for at få det bedre.


    Hilsen Helene
  • Hej Helene.

    Jeg er nok heller ikke så populær, men jeg bakker altå peter op og hvis du ellers læser gittes forklaring ordentligt, vil du også se at problemmerne først er kommet efter overgangen til ny eltroxin. så der er faktisk ret store chancer for at det er derfor.
    Det er vist ikke første gang du har taget den nemme løsning, som mange læger også gør, at patienten nok bare er physisk syg.

    Hilsen Albini.
  • Nej, det får mig til at tænke på den tåbelige øjenlæge, jeg havde som ung. Jeg kom til ham med dårligt syn. Jeg var meget ked af det, for jeg var ved at tage en musikuddannelse og havde svært ved at læse noderne. Han kunne ikke finde nogen fejl i mit syn og sagde derefter: - Det er jo hjernen, der bearbejder synsindtrykkene.
    = psykosomatisk dårligt syn..
    Senere viste det sig, at jeg havde grå stær...men det havde han ikke tjekket!
    Ham tænker jeg på, hver gang en læge siger:
    - Ja, alt ser jo godt ud..." SELVOM jeg sidder og siger, jeg har det dårligt!
    Solsikke
  • Okay... jeg skal fremover lade være med at komme med mine meninger i dette forum. Jeg kan selvfølgeligt ikke få nogen til at forstå noget, som der ikke er vilje til at kunne eller ville forstå.

    Men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har lavt stofskifte p.g.a. noget psykisk. Vi er rigtigt mange, der har haft en belastet barndom, der har drænet vores energisystem i en tidlig alder, hvad vi for alvor mærker konsekvensen af, når vi bliver lidt ældre. Jeg skal lige sige, at terapi for at hele en hård barndom IKKE er en let løsning.
    Præcist den samme manglende vilje til at tænke nye tanker har jeg oplevet omkring den Hortons Hovedpine, jeg led af i 33 år. Lægerne siger, at den er uhelbredelig. Heldigvis troede jeg mere på mig selv end på dem, så jeg blev kureret for den med terapi, fordi den også var psykosomatisk. Og jeg er ikke den eneste, der har opnået bedring eller helbredelse på den måde - men ligesom her benægter de fleste Hortonspatienter, at det kan være psykisk.

    I mener, at jeg vælger den letteste løsning. Jeg mener, at det er Jer der gør det, når I ikke vil forholde Jer til psykens indvirkning på kroppen og kun forholder Jer til det fysiske. Men sådan er vi jo så forskellige. Det er jo i den sidste ende kun Jer selv I snyder, når I kategorisk fravælger en mulighed for bedring eller helbredelse, fordi den ligger uden for den almindelige måde at se tingene på.

    Held og lykke til Jer alle. Jeg håber naturligvis, at I får det bedre - ligesom jeg selv har fået det.

    Hilsen Helene
  • Kære Helene2

    Jeg synes nu du skal fortsætte med at skrive her. Jeg tvivler ikke på din historie, men jeg synes bare at du var for kategorisk i din diagnostisering af andre.
    Da jeg selv er stofskiftesyg er jeg godt klar over at stofskiftesygdomme påvirker psyken og du oplyser os om, at det også kan være psyken der påvirker stofskiftet. Det er nyt for mig og lyder interessant.

    Vi har hørt en del historier herinde om folk der hos lægen har fået at vide, at deres problem er psykisk og har fået udskrevet diverse psykofarmaka for siden at selv at finde ud af at et simpelt skift i stofskifte medicin gør at de kan undvære psykofarmaka. Det ville være synd, hvis sådanne patienter bare slog sig til tåls med at deres problem var psykisk. Derfor reagerede jeg på dit oprindelige indlæg.
    Men jeg synes nu at du skal fortsætte med at skrive herinde.
    Vi har nok alle en tendens til, for meget at tro at årsagen til andres sygdom må være den samme årsag som vi selv har til vores egen sygdom.
    Mvh Peter
  • Hej Peter

    Jeg er glad for din respons.

    Jeg mener absolut ikke, at man skal affinde sig med beskeden, at det 'bare er noget psykisk'. Det er faktisk det modsatte, jeg prøver at sige. Det psykiske er faktisk endnu mindre 'bare lige' end det fysiske. Det er hårdt arbejde med sig selv.

    Jeg prøver at undgå at være for kategorisk, for jeg ved godt, at det der er rigtigt for den ene, ikke nødvendigvis er det for den anden. Vi mennesker er forskellige og ligesom jeg respekterer, at andre fortæller om, hvad der har virket eller ikke virket for dem, så forventer jeg også, at andre respekterer, at jeg fortæller, hvad der har virket og ikke virket for mig.

    Min intention med at skrive om mine oplevelser er, at der måske er én eller to, der læser det og tænker, at det måske kunne være en ny mulighed for at få det bedre, hvis medicinen begynder at give for store bivirkninger eller ikke hjælper tilstrækkeligt længere. Det var tilfældet for mig med min medicin mod Hortons Hovedpine og årsagen til, at jeg søgte terapi. Det virkede over al forventning og dermed fik jeg så taget hul på at få bearbejdet mine traumer - der også er årsagen til mit lave stofskifte. Krop og sind hænger mere sammen end de fleste er bevidste om.

    Hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.