21/3 2009 skrev et medlem:
"Er der nogle herinde der vil være med til at samle oplysninger ang. overgangsalderen - hvornår den helt præcist viser tænder, her tænker jeg at mange får symptomer før menstruationen stopper og alle de mærkværdige symptomer den kan give, samt oplysninger om præcist hvordan man finder ud af om der er tale om overgangsalder, samt gode effektive oplevelser i behandlingsøjemed - både medicinske og alternative?"
JA, jeg vil meget gerne være med til at samle oplysninger ang. overgangsalderen - ER DER ANDRE, DER VIL VÆRE MED?
Ååååhhh gud, jeg har ikke haft menses siden januar i år... Noget jeg sådan havdet glædet mig til at blive fri for.
Tænk at kunne tage på ferie uden at skulle være ærgelig over at badeferien i hvide sommerkjoler er en konstant chekken om man nu på trods tamponner, bind og trusseindlæg er blødt igennem, om man skulle ligge på badehåndklæder i senge hos venner/familie, just in case OSV
MEN NU.... ? Er der slet ikke noget positivt ved overgangsalderen? At vi vil tages seriøst af sunghedssektoren, sexlivet er slut uden medicinering, hedeture=mangel på søvn, gisp...
Symptomer: Jeg har ikke hedeture, måske lidt humørsvingninger og en pludselig vægtforøgelse på et par kilogram. (Overvejer seriøst om jeg skulle tage en graviditetstest og håbe den er positiv, så ville der jo være en forklaring på vægtforøgelsen).
Det er helt klart iorden at vi deler viden omkring denne omvældning, men som ny i feltet der søger information bliver man måske en smule angst.
Med et ønske om at vi alle kommer ud på den anden side, som de smukke/skønne kvinder vi for vores omgivelser/familie altid har været og forhåbentlig vil forblive med at være.
Jeg kan godt forstå, du bliver noget angst omkring alle de skræmmebilleder om overgangsaler - og ja NOGLE får nogle ubehagelige symptomer, men det ER altså ikke alle, og det ER ikke noget man SKAL have.
Jeg har nu været i overgangsalder en del år, og den er da for mig ret så ukompliceret. Jeg har nu i årevis haft meget svingende cyklus - fra 14 dage til 4 måneder, og sådan er det. Jeg har vænnet mig til at have en lille taske med "nødudstyr" på mig hele tiden. Lige pt er det godt 7 uger siden sidst, og jeg håber da, at jeg har haft den sidste menstruation, men det ved man jo ikke, før man har været helt menstruationsfri i et - eller er det to år?
Du skriver, at du ikke har hedeture, det har jeg heller ikke, du skriver også at du ikke har humørsvingnin ger - det har jeg heller ikke.
Du skriver faktisk slet ikke noget om negative bivirkninger - bortset fra et ret så stort problem vedr. manglende sexliv. Hvad er det, der gør at du ikke kan have et sådant? Det skriver du ikke, så det kan være svært at komme med et konstruktivt bud til dig.
Og så nævner du noget væsentligt - nemlig det at ikke blive taget seriøst ved lægen, og lige præcis den, er vi vist mange, der oplever. Ligegyldigt hvad man som kvinde kommer til læge med - hvis man befinder sig i aldersgruppen 40 - 60 år - bliver vi fejet af med at det "nok bare" er overgangsalder, og der er jeg enig, det skal vi ganske enkelt ikke finde os i.
Vi skal forlange af lægen at blive taget seriøst - for også den aldersgruppe kan fejle alt muligt andet, der i øvrigt sagtens kan behandles.
Jeg er f.eks. i denne debat inde på det helt urimelige i at kvinder uden videre bare bliver budt hormonbehandling - og det i øvrigt for hvad som helst.
Selv fik jeg et problem her i efteråret, der i løbet af 4 minutter blev vurderet til, at jeg da bare skulle have hormoner, som jeg i øvrigt bare uden videre igen skulle tage resten af mit liv. Man "gad" ikke en gang tage en prøve, der kunne påvise, om det rent faktisk var det, jeg manglede - nej en recept og ud ad vagten med mig.
Da mit problem på det tidspunkt var akut, tog jeg behandlingen i en kort tid, og er så efterfølgende trappet ud af denne hormonbehandling - uden nogen form for bivirkning - har ikke taget dem siden før nytår, og har stadig ingen symptomer på hormonmangel. Men det valg har jeg helt selv taget - for lægen "truede" mig med alskens ulykker, hvis jeg gjorde det.
Jeg skal til kontrol her i næste uge, så jeg regner med at skulle stå skoleret, fordi jeg har handlet sådan.
Så - man skal desværre virkelig kæmpe for sin ret til at få tingene ordentligt undersøgt, men det er for mig da også den eneste "bivirkning" ved overgangsalder.
Så - hvad er det DU har af problemer - ud over at være skræmt over alle de negative informationer, som der desværre skrives rigtigt meget om alle steder?
Som du skriver, fornemmer jeg, at du oplever en masse forfærdelige ting ved den overgangsalder?
Jeg blev også temmelig hårdt ramt af overgangsalderen for et årstid siden. Jeg var 52 år. Hedeture, vågnede 5-7 gange om natten, og mine slimhinder blev sådan, at sexlivet var uinteressant. Jeg prøvede lidt forskelligt og løste det til sidst ved at spise 5 kapsler Eskimo 3 fiskeolie hver morgen. I løbet af 4-6 uger aftog symptomerne gradvist og efter 8 uger forsvandt de helt. Min slimhinder har det fint (som før), jeg sover igennem hele natten og oplever højst en svag varmestigning nogle dage i løbet af dagen.
Elsebeth
Kommentarer
"Er der nogle herinde der vil være med til at samle oplysninger ang. overgangsalderen - hvornår den helt præcist viser tænder, her tænker jeg at mange får symptomer før menstruationen stopper og alle de mærkværdige symptomer den kan give, samt oplysninger om præcist hvordan man finder ud af om der er tale om overgangsalder, samt gode effektive oplevelser i behandlingsøjemed - både medicinske og alternative?"
JA, jeg vil meget gerne være med til at samle oplysninger ang. overgangsalderen - ER DER ANDRE, DER VIL VÆRE MED?
Tænk at kunne tage på ferie uden at skulle være ærgelig over at badeferien i hvide sommerkjoler er en konstant chekken om man nu på trods tamponner, bind og trusseindlæg er blødt igennem, om man skulle ligge på badehåndklæder i senge hos venner/familie, just in case OSV
MEN NU.... ? Er der slet ikke noget positivt ved overgangsalderen? At vi vil tages seriøst af sunghedssektoren, sexlivet er slut uden medicinering, hedeture=mangel på søvn, gisp...
Symptomer: Jeg har ikke hedeture, måske lidt humørsvingninger og en pludselig vægtforøgelse på et par kilogram. (Overvejer seriøst om jeg skulle tage en graviditetstest og håbe den er positiv, så ville der jo være en forklaring på vægtforøgelsen).
Det er helt klart iorden at vi deler viden omkring denne omvældning, men som ny i feltet der søger information bliver man måske en smule angst.
Med et ønske om at vi alle kommer ud på den anden side, som de smukke/skønne kvinder vi for vores omgivelser/familie altid har været og forhåbentlig vil forblive med at være.
Jeg kan godt forstå, du bliver noget angst omkring alle de skræmmebilleder om overgangsaler - og ja NOGLE får nogle ubehagelige symptomer, men det ER altså ikke alle, og det ER ikke noget man SKAL have.
Jeg har nu været i overgangsalder en del år, og den er da for mig ret så ukompliceret. Jeg har nu i årevis haft meget svingende cyklus - fra 14 dage til 4 måneder, og sådan er det. Jeg har vænnet mig til at have en lille taske med "nødudstyr" på mig hele tiden. Lige pt er det godt 7 uger siden sidst, og jeg håber da, at jeg har haft den sidste menstruation, men det ved man jo ikke, før man har været helt menstruationsfri i et - eller er det to år?
Du skriver, at du ikke har hedeture, det har jeg heller ikke, du skriver også at du ikke har humørsvingnin ger - det har jeg heller ikke.
Du skriver faktisk slet ikke noget om negative bivirkninger - bortset fra et ret så stort problem vedr. manglende sexliv. Hvad er det, der gør at du ikke kan have et sådant? Det skriver du ikke, så det kan være svært at komme med et konstruktivt bud til dig.
Og så nævner du noget væsentligt - nemlig det at ikke blive taget seriøst ved lægen, og lige præcis den, er vi vist mange, der oplever. Ligegyldigt hvad man som kvinde kommer til læge med - hvis man befinder sig i aldersgruppen 40 - 60 år - bliver vi fejet af med at det "nok bare" er overgangsalder, og der er jeg enig, det skal vi ganske enkelt ikke finde os i.
Vi skal forlange af lægen at blive taget seriøst - for også den aldersgruppe kan fejle alt muligt andet, der i øvrigt sagtens kan behandles.
Jeg er f.eks. i denne debat inde på det helt urimelige i at kvinder uden videre bare bliver budt hormonbehandling - og det i øvrigt for hvad som helst.
Selv fik jeg et problem her i efteråret, der i løbet af 4 minutter blev vurderet til, at jeg da bare skulle have hormoner, som jeg i øvrigt bare uden videre igen skulle tage resten af mit liv. Man "gad" ikke en gang tage en prøve, der kunne påvise, om det rent faktisk var det, jeg manglede - nej en recept og ud ad vagten med mig.
Da mit problem på det tidspunkt var akut, tog jeg behandlingen i en kort tid, og er så efterfølgende trappet ud af denne hormonbehandling - uden nogen form for bivirkning - har ikke taget dem siden før nytår, og har stadig ingen symptomer på hormonmangel. Men det valg har jeg helt selv taget - for lægen "truede" mig med alskens ulykker, hvis jeg gjorde det.
Jeg skal til kontrol her i næste uge, så jeg regner med at skulle stå skoleret, fordi jeg har handlet sådan.
Så - man skal desværre virkelig kæmpe for sin ret til at få tingene ordentligt undersøgt, men det er for mig da også den eneste "bivirkning" ved overgangsalder.
Så - hvad er det DU har af problemer - ud over at være skræmt over alle de negative informationer, som der desværre skrives rigtigt meget om alle steder?
Som du skriver, fornemmer jeg, at du oplever en masse forfærdelige ting ved den overgangsalder?
Elsebeth