Symptomer v overgangsalderen
Er der nogle herinde der vil være med til at samle oplysninger ang. overgangsalderen - hvornår den helt præcist viser tænder, her tænker jeg at mange får symptomer før menstruationen stopper og alle de mærkværdige symptomer den kan give, samt oplysninger om præcist hvordan man finder ud af om der er tale om overgangsalder, samt gode effektive oplevelser i behandlingsøjemed - både medicinske og alternative ?
Jeg er selv 49 og mit liv er som en orkan i udbrud - jeg har så mange gener der kommer og går, som tænd/sluk-knapper og min livskvalitet er så ringe, da jeg faktisk aldrig kan regne med hvordan jeg har det. Jeg har stadig mens. men mangler en æggestok og begge æggeledere - fjernet pga cyster.
Jeg har så mange gener at jeg ret tit føler at mit liv ikke er værd at leve og det synes jeg er uhyggeligt. Og jeg kan altså ikke bare acceptere den med lykkepillerne - den er alt for brugt når en læge ikke kan finde på andet.
Jeg føler at vi kvinder sidder meget alene om og i dette - at overgangsalderen stadig er et tabu-emne trods vi lever i år 2009 - jeg mener at der burde forskes mere i dette og jeg bliver ikke mindre deprimeret af at se at så mange kvinder skal søge trøst og ideér hos andre kvinder. Ikke at det ikke er okay - men jeg mener der burde være klinikker til de svære tilfælde - da det jo for mange er en invaliderende "overgang" - og vi mangler en ordentlig rådgivning. Lægerne interesserer sig jo ikke for vores overgangsalder - måske få.
Kan det virkelig være meningen at vi kvinder kun har hinanden og skal sidde på et sted som her og debbatere om vores ulidelige gener?
Nogle der er friske og har nogle konstruktive forslag?
0livskvalitet
Jeg er selv 49 og mit liv er som en orkan i udbrud - jeg har så mange gener der kommer og går, som tænd/sluk-knapper og min livskvalitet er så ringe, da jeg faktisk aldrig kan regne med hvordan jeg har det. Jeg har stadig mens. men mangler en æggestok og begge æggeledere - fjernet pga cyster.
Jeg har så mange gener at jeg ret tit føler at mit liv ikke er værd at leve og det synes jeg er uhyggeligt. Og jeg kan altså ikke bare acceptere den med lykkepillerne - den er alt for brugt når en læge ikke kan finde på andet.
Jeg føler at vi kvinder sidder meget alene om og i dette - at overgangsalderen stadig er et tabu-emne trods vi lever i år 2009 - jeg mener at der burde forskes mere i dette og jeg bliver ikke mindre deprimeret af at se at så mange kvinder skal søge trøst og ideér hos andre kvinder. Ikke at det ikke er okay - men jeg mener der burde være klinikker til de svære tilfælde - da det jo for mange er en invaliderende "overgang" - og vi mangler en ordentlig rådgivning. Lægerne interesserer sig jo ikke for vores overgangsalder - måske få.
Kan det virkelig være meningen at vi kvinder kun har hinanden og skal sidde på et sted som her og debbatere om vores ulidelige gener?
Nogle der er friske og har nogle konstruktive forslag?
0livskvalitet
Kommentarer
En hel del sydom og besværligheder bliver bare puttet ind under den hat, og vi kan gå med uforrettet sag.
Jeg har de sidste 10 år døjet meget voldsomt med migræneanfald – nærmest invaliderende, da jeg let kom op på 8-10 voldsomme anfald om måneden. Jo, jo – jeg fik recept på nogle migrænepiller, og til trods for at jeg ikke havde andre symptomer på overgangsalder overhovedet, så var det derfor! Farvel - næste patient.
Lige præcis den ”affejning” skal vi simpelt hen ikke finde os i! Jeg kontaktede en akupunktør, der meget hurtigt fandt frem til, at mine migræneanfald intet havde med overgangsalder at gøre, men der i mod, at jeg for en del år siden fik fjernet min galdeblære – en information min læge naturligvis har i sin journal. Den gang fik jeg godt nok at vide, at en manglende galdeblære godt kan betyde en øget belastning på lever og nyrer, men ”det ville sikkert ikke betyde noget...” - ja, altså lige bortset fra, at der øjensynligt ikke er tvivl om, at netop den belastning har udløst disse voldsomme mirgræneanfald, der TILFÆLDIGVIS falder sammen med en aldersperiode, hvor man måske kommer i overgangsalder!
Jeg er stort set kommet af med mine anfald, og overgangsalder? Jooo, nu er jeg 53 år, og jo nu er der lidt uregelmæssighed i mine menstruationer, faktisk er de blevet mere voldsomme efter i nogle år at have været lidt aftagende.
Jeg synes man skal kræve at blive ordentligt undersøgt, hvis man har gener og sygdom – også selv om man er i en bestemt alder, for jeg er ret så overbevist om, at en hel del gener intet har med omtalte overgansalder at gøre – det er bare noget lægerne har bildt os ind, for det er det nemmeste.
Vi kvinder er simpelt hen verdensmestre i at finde os i snart hvad som helst. Selvfølgelig er der en del kvinder som har problemer netop med overgangsalder, og som helt klart også hører til under den kategori, men det skal da klarlægges helt præcist, og så kan der i de flest tilfælde garanteret gøres noget ved det, så generne i det mindste kan mindskes.
Nu har jeg fået meget fin hjælp i den alternative verden – akupunktur, og jeg vil bestemt foreslå at man kigger sig lidt omkring og forsøger nogle alternative muligheder – for lægerne lader til at være totalt indskrænkede, når man er i den aldersgruppe.
Jeg kan da henvise til en grupe som er oprettet på FaceBook, Den hedder "Jeg har også "hedeture" gruppen" Gruppen er oprettet for at vi sammen kan udveklse erfaringer på godt og ondt. Det er utroligt vigtigt at vi piger taler sammen om de følger der er i overgangsalderen. I kan der - såfremt i melder jer ind - skrive ud til alle i gruppen eller specifikt til en person i gruppen.
Endvidere kan jeg kraftigt anbefale at anvende Melbrosia - det har jeg haft rigtig meget glæde af og som har taget de værste gener ved mine hedeture.
Det er vigtigt at vi står sammen omkring erfarings udveksling, da generne ved at være i overgangsalderen kan forringe vores livskvalitet i væsenlig grad.
I øvrigt kunne jeg da aldrig finde på at gå ind i en gruppe, der hedder "Jeg har også hedeture" efter som jeg altså ikke har hedeture, men altså er i overgangsalder.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre fra kvinder, som er i overgangsalder, man altså ikke nødvendigvis har hedeture - jeg mener, det er vel ikke noget man "skal" have for at være i overgangsalder; der kunne jo være andre forandringer i kroppen, som det også kunne være spændende at få belyst.
F.esk. er jeg nu efter en periode med gradsvis svagere menstruation åbenbart kommet i "puberteten", for nu er der fuld tryk på igen, og det undrer mig da noget.
Da jeg læste dit indlæg omkring at du har fået kraftigere menses og naturligvis undrer dig over det, så tænker jeg, at det måske kan skyldes, at du har fibromer = muskelknuder, som gør at din livmoder vokser, og det giver kraftigere og langvarig menses. Det kan nemt undersøges ved en gyn.undersøgelse hvor der laves en scanning.
Samtidig vil jeg anbefalde dig at få foretaget en gyn.undersøgelse når du har fået kraftigere menses, det skal under alle omstændiger undersøges for at udelukke alvorlige årsager.
Jeg har selv fået fjernet min livmoder og æggestokke for 4 uger siden, hvor en af grundene var mange og store fibromer. Er først ved at være helt ovenpå efter indgrebet. Jeg er 52 år og kan også mærke at jeg nu er uden kroppens naturlige hormon tilførsel. Jeg er ikke startet på hormoner, kun lokalt i skeden da jeg havde en del gener med sarte og tørre slimhinder , samt gener fra blæren. Jeg kan allerede efter 14 dages behandling mærke god effekt af den lokale behandling med Vagifem.
Jeg syntes det er en rigtig god idé at vi skriver sammen og giver hinanden råd og drøfter evt. erfaringer osv.
Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg i denne debat, så mener jeg at man altid skal få undersøgt, om der er noget fysisk i vejen, og aldrig finde sig i at blive ”fejet af” med en påstand om, at man ”bare” er i overgangsalder, så naturligvis har jeg fået dette undersøgt, men tak for din søde tilbagemelding.
Mit indlæg gik nok mere i retning af, at man altså ikke nødvendigvis SKAL have hede- og tudeture, for at være i overgangsalderen. 1/3 af alle kvinder mærker faktisk stort set ingenting til deres overgangsalder, 1/3 har moderate gener, og så er der den sidste trediedel, som er den, der mest fokus på, nemlig at man har det ret dårligt, netop med f.eks. hede- og tudeture.
Min måde at være i overgangsalder er altså også helt almindelig, men den hører man ikke rigtig om, hvorfor nogle kvinder netop kan blive forbavsede, når de nu har andre end disse nævnte symptomer.
Jeg har en veninde, der er lidt ældre end mig, og hun genkender tydeligt mine beskrivelser, hun oplevede også at blodet næsten løb ned i skoene på hende – og det lige pludseligt. Jeg har dog kun haft en voldsom oplevelse, og det var i nytåret, hvor vi var på et hotel i Tyskland: jeg vågnede kl. 5 om morgenen ved at sengen nærmest sejlede i blod – ja, ja overdrivelse fremmer forståelsen :-) - men det var voldsomt, og grin lige ved tanken om, hvordan jeg så ud, da jeg skulle over et gulvtæppe, uden at spilde for at komme på badeværelset – det har sikkert set ret sjovt ud, min mand sov, så han fik heller ikke oplevet synet. :-). Det var ikke spor festligt næste morgen på sit bedste skoletysk at forklare hotelværtinden, hvad der var sket; jeg var grædefærdig, men denne værtinde, som i øvrigt var på min alder, var noget så sød og fortalte mig, at nej, den slags kunne vi ikke styre i vores alder. Hun genkendte altså også historien tydeligt. Senere på dagen var der en ny madras i min seng, og vi fik ikke nogen ekstraregning, hvilket jeg havde ventet.
Men – som min mand så sødt sagde, så var det da godt at det så ikke var hjemme i vores egen seng. :-) Jeg har simpelt hen nu været ude og investere i et vådliggerlagen – bare sådan et til babyer, som jeg så har liggende under mit lagen i de periode, hvor jeg kan forvente menstruation.
Når man læser diverse materiale om overgangsalder, så er det netop at menstruationerne gradvist vil blive mere og mere svage, med større og større interval, så jeg troede sørme, der var bare et punkt i mit liv, hvor jeg var ”normal”; at jeg nærmest skulle gentage min pubertet har forbavset mig, men det er altså ikke helt så ualmindeligt.
Vi kender alle til disse historier om hedeturene, og jeg kan forstå der er diverse debatgrupper om netop dette, men jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre om andre symptomer.
Jeg kan kun give Lotte ret: Hvis man fejler noget, er det vigtigt at blive grundigt undersøgt – også selv om man er i en bestemt alder.
Jeg er sidst i 50’erne, og min overgangsalder er formodentlig overstået. Jeg har ikke mærket noget til den. Derimod har jeg til overmål mærket lægernes besynderlige holdning til kvinder i en bestemt alder:
Vi bliver bare affejet, ligegyldig hvilke problemer vi kommer med!
Jeg hører gang på gang kvinder fortælle, hvordan lægen bliver fjern i blikket, når de kommer med alvorlige og plagsomme symptomer som f.eks. træthed eller muskelsmerter. Ofte går der halve eller hele år, inden det så viser sig, at problemet skyldes alvorlig D-vitamin-mangel. I den mellemliggende tid har den pågældende kvinde lidt alverdens kvaler, har måttet sygemelde sig og frygter at have leddegigt eller sclerose eller parkinsons syge.
Selv har jeg to gange inden for de sidste ti år haft alvorlige problemer, som blev ignoreret. Første gang viste det sig at være voldsom jernmangel, og anden gang var det kaliummangel. Begge dele nåede at blive meget invaliderende, før jeg kunne få lægen til at tage mine problemer alvorligt. Begge dele er for længst bragt i orden, men jeg synes, at det er underligt, at det skal være så svært at gennemtvinge en undersøgelse. Jeg er i forvejen i behandling for forhøjet blodtryk og får af den grund foretaget blodprøver med regelmæssige mellemrum, så udgiften til et tjek for jernmangel eller kaliummangel er ubetydelig.
Vi kvinder er nødt til at støtte hinanden, sådan at vi kan undgå al denne fuldstændig unødvendige lidelse.
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja,vi kvinder skal igennem mange faser i vores liv,ved ikke,om mændene har ligeså mange gener,selv om det må være svært for det meste at skulle syne stærk og klare det meste.
Jeg er 56, kom i overgang for 4 år siden,nærmest med stop for menses på en gang.Lidt sympatiblødn. hvis jeg var sammen med menstruerende.
Hedeturene,især om natten, har været en belastning,for man får en meget dårlig søvn.Og livskvaliteten er det så som så med.
Jeg har gjort den erfaring at Salvie-the eller dråber kan hjælpe.Ligeledes at holde sig fra for meget sødt og alkohol,hvilket jeg har mærket sætter skub i varmen.P.T er jeg "nede" på 2-4 pr døgn,og det er tåleligt efter 25 mindst.
Jeg prøver at være positiv og give mig selv gode oplevelser( er single med voksne børn og dejlige børnebørn,desværre ikke i nærheden).
Kan igen bruge lidt make-up uden det hele løber af.
Heldigvis har jeg ikke oplevet,at sveden lugter.
Haft problem med blæren og er nu i Vagifem behandlig,ja,jeg følte mig pludselig meget gammel,men tænker så på alle de dejlige damer højt op i årene,som jo er kommet igennem det,og ser blændende ud.
Tager ikke hormoner,da min mor er brystopereret,men går selvfølgelig til scanning og screening, når det tilbydes.
Spiser masser af frugt og grønt.Og er heldigvis mest glad for vandhanevand.
Jeg tror,det er vigtigt med humor og gode oplevelser.
Venlig hilsen Oline09
Jeg er 49 har ingen børn og i fuld gangen med overgangen og derfor vil jeg rigtig gerne være med til at udveklse erfaringer om "overgangen". Og jeg tror faktisk at udveksling af erfaringer på denne måde er rigtig godt. På den måde får vi jo alle sider frem fordi det netop er meget forskelliget fra kvinde til kvinde. Og det er vel heller ikke altid særlig nemt at være læge når vi nu reagerer så forskelligt som vi gør.
Jeg har i flere år været plaget af voldsomme hedeture som fuldstændig spolerer min nattesøvn og tapper mig for energi. I de sidste 8 år har jeg haft voldsomme hedeture i perioder op til min menstruation og vågnede flere gange om natten gennemblødt af sved på den overste halvdel af kroppen men altid kun om natten og i korte perioder. Nu har det så ændret sig til at jeg får hedeture både nat og dag. Men de er anderledes da det nu er en generel varme i hele kroppen og lidt dug på overlæben. De sidste 3 måneder har jeg været vågen 10 gange hver nat og haft rigtig meget uro i kroppen. Og alt det betyder jo selvfølgelig en rigtig dårlig livskvalitet også i de vågne timer.
Så jeg bestemte at nu ville jeg have hormoner da jeg ikke synes det var til at leve med når jeg skulle på arbejde hver dag og faktisk havde det rigtig dårligt. Så jeg har fået hormoner. Men da jeg så læste indlæggelsesedlen blev jeg faktisk lidt bekymret for alle de bivirkninger så jeg er ikke begyndt at tage dem endnu.
Desuden er det så også sådan at jeg nu har haft 5 nætter, hvor jeg fatisk har sovet godt ingen hedeture og derfor følger mig lidt ovenpå igen. Og så tænkte jeg at jeg kunne jo også lige se tiden an:-)
Mine erfaringer er at hvis jeg spiser sundt og får noget motion så har jeg det bedst både fysisk og psysisk. Desuden kan jeg mærke at der er nogle ting f.eks. chokolade og meget søde ting som kan få hedeturene frem. Jeg er ikke til alternativ behandlig ;-)).
Menstruationerne: jeg har oplevet men også læst at det er helt normalt at de tiltager i "overgangen". Lige nu har jeg ikke haft mine i 4 måneder. Jeg har haft et par perioder inden for de sidste 5 år hvor de er udeblevet i et par måneder men så vender tilbage for fuld styrke.
Er der andre der oplever at hedeturene kommer og går i perioder? og at de forandre sig?
Er der nogle der har erfaringer med hormoner?
Og hvis nogen af jer tager hormoner hvordan er jeres tanker så omkring bivirkninger?
Hilsen
solvang
Jeg kan ikke svare på dit spøgsmål vedr. hormoner, for jeg er enig i, at det da må være absolut sidste udvej.
Men - som jeg har nævnt i tidligere indlæg - så er lægeverderen ikke specielt fokuseret på overgangsalderens gener. Det eneste man får der, er besked på, at det er overgangsalder, og at det må man leve med, eller også kan man få hormoner. Færdig!
Jeg er helt enig med dig i, at kost og motion kan have en endog meget stor positiv virkning, så derfor er det da der, man bør starte, når man har disse gener. Men - jeg vil foreslå dig også at kigge lidt på den alternative verden.
Jeg har ikke problemer med hedeture, men går til akupunktur for mine voldsomme migræneanfald, og da jeg har gået der i efterhånden et par år, har jeg da lært en hel del om den verden, og jeg ved at akupunktur i mange tilfælde også kan afhjælpe netop de problemer, du nævner.
Jeg vil foreslå dig, at du måske prøver et par gange, for at se, om det måske kunne hjælpe dig. En hver lidt større by har vist et par akupunktører, så prøv at ringe rundt og forhør dig, om man måske kan hjælpe dig med dit specifikke problem.
Det koster selvfølgelig, men den hjælp jeg har fået for mit problem, har givet mig et helt andet liv, så det kunne da være et forsøg værd.
Jeg ville blive meget glad, hvis du efterfølgede ville skrive her ind og fortælle, hvad du har fået ud af det - både den forhåbentlig postive historie, men da også hvis det ikke var en god ide.
Gode tanker
Lotte
Jeg skal nok holde dig orienteret mht hvad der sker og jeg skal nok overveje dit forslag igen.
Hilsen
Solvang