Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg har læst tråden, og føler mig heldigvis ikke alene med alle de beslægtede kvinder som ikke får deres nattesøvn på grund af invadering af hedeture om natten.
Jeg er 47 år, og fik for 2 år siden som 45 årig fjernet hele mit underliv pga livmoderkræft. Jeg gik derfor i overgangsalderen over natten og synes min livskvalitet er sevet ud af mig sammen med mit underliv.
Jeg har taget vagifem 2 x ugentligt lige siden, og kan slet ikke undvære dem for min skede er som sand i sahara og et sexliv er absolut umuligt hvis ikke der tilføres lokalt hormon. Jeg er ikke så nervøs for bivirkningerne og husk er indlægssedlen ikke altid skal nærstuderes, læs andet sted her på netdoktor om hormoner og risisi og også fordele
Jeg var til 2 års kontrol igår, og professoren som er min læge sagde til mig hun ville anbefale mig at få den laveste dosis hormon med alle de gener fra min overgangsalder, en af hendes kollegaer som selv havde haft kræft tog selv hormoner og havde det godt med det.
Det behøver jo ikke være resten af livet, men i denne periode hvor jeg stadig er erhvervsaktiv, eller prøver at være det, for det er da lige før at det ødelægger min dagligdag. Jeg tænker at det hele tiden er et spørgsmål om livskvalitet, og som en anden skriver - så kan man jo holde op igen hvis angsten for at udvikle cancer bliver for stor.
En meget anerkendt gynekæolog Christine Feldig skriver at vi kvinder har brug for vores hormoner - ihvertfald frem til vi er midt i halvtredserne - så prøv at læs lidt af det hun skriver..
Jeg tænker jeg forsøger mig med hormoner..
Måske det ville interessere dig at læse dette. Men det skal siges, jeg er stadig nervøs. Når en hormonspiral kan give cyster, så kan stikpillerne vel også.
Jeg blev lidt mere rolig efter at have læst dette, meeen.
Jeg gider ikke bruge dem mere og jeg har tænkt på at bruge membrasin i stedet for. Det er sikkert meget sundere om end noget dyrt. Nu skal jeg snart til gynækolog og er spændt på, hvad hun mener.
http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2 ... 8r-skede-2
Der en, der spørger om fjernelse af æggestokke sammen med livmoderen. Jeg var midt i trediverne da livmoderen blev fjernet og jeg ville ønske de havde taget æggestokkene med det samme. Så havde jeg været fri for den angst for kræft i æggestokkene. Jeg har aldrig mærket det mindste til overgangsalderen, så det kunne have været ligegyldigt.
Tjae, jeg fandt også dette.
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta ... salder.htm
Men det var i ”Åben debat for kvinder” - Ændret udflåd, vi startede.
Og så åbnede jeg en ny tråd i ”Overgangsalder” - Hormoner – farligt eller ligegyldigt, hvor vi fortsatte.
I øvrigt kan jeg fortælle, at da jeg jo var ret overbevist om, at fik disse hormoner – Vagifem – kylet i hovedet (eller rettere et andet sted :-) ) fuldstændigt uden nogen form for undersøgelse, om det vitterlig var det, jeg manglede, men udelukkende fordi, det var nemt og hurtigt, - har jeg jo valgt at trappe ned, og jeg er nu der, hvor jeg også har valgt at stoppe. Jeg var uden problemer nået til en pause på 10 dage mellem hver stikpille, så jeg valgte at stoppe helt, hvilket vil sige, at det nu er 15 dage siden, jeg tog den sidste, og jeg mærker stadig ikke antydningen af problemer ved den beslutning.
Åhh – det vil sige, at mine migræneanfald, som tog temmelig kraftigt til, da jeg begyndte på Vagifem, er forresten stort set ophørt igen.
Men – det har sikkert ingen sammenhæng – eller hvad???
I lægeverdenen har man i hvert ingen forståelse for at tingene i kroppen hænger sammen, og hvis noget er godt et sted, så er det rigtigt dårligt et andet sted.
Hormoner – og Vagifem – påvirker altså andre steder af kroppen, ligegyldigt hvad de ”kloge” siger, for naturligvis kan kroppen ikke selv finde ud af at afgrænse medicin.
En af de sjove, jeg har fået at vide – i øvrigt af fagkundskaben, lægen – er at disse Vagifem kun optages, når det er nødvendigt for kroppen, når det ikke er nødvendigt længere, så optages de ikke, og det er derfor ligegyldigt, men man skal nu alligevel bare tage dem, for når kroppen så får brug for dem igen, så optager den igen.
Tja... magen til vås skal man vist lede længe efter, men jeg har selvfølgelig heller ikke gået 7-8 år på universitetet og lært at tænke på en sådan måde.
Jeg er heller ikke mere eller mindre i lommen på nogle medicinalfirmaer, der betaler mig i dyre domme, for at synes godt om et præparat.
Jeg beklager – det er noget af en påstand – jeg ved det, og trækker den naturligvis tilbage.
Hvilket naturligvis også trækkes tilbage for ikke at støde "fagkundskaben"
citat slut
Min gynækolog rådede også til jeg fortsatte med vagifem. Ophørte jeg med brugen ville jeg ikke mærke så meget til at begynde med, men det ville jeg senere.De var gavnlige mod flere ting.
Da den ene cyste nu er forsvundet er jeg ikke mere så nervøs for at bruge dem.
Hm, jeg har passeret "midt i halvtredserne", men det ses heldigvis næsten ikke. Hverken i sind eller skind. Er det nu noget arveligt eller vagifem....hvem ved.
Som jeg tidligere har nævnt - hvor husker jeg ikke lige :-) - så synes jeg absolut, at disse hormoner kan være en rigtig god hjælp til de kvinder, der virkelig har brug for dem.
Men - jeg påstår at det jo er naturligt, at kvinder jo netop i overgangsalderen gradvist får en anden hormonsammensætning. Vi skal ikke være fertile længere, skal ikke menstruere, så derfor skal der også være en anden sammensætning.
Jeg påstår, at den slags i de fleste tilfælde netop sker stille og roligt, og der kun er forbigående gener i den forbindelse. Lidt på samme måde som den helt unge, der går fra barndom til voksenudvikling. Der går det også nogle gange lidt heftigt for sig, hvor homonerne raser, humøret påvirkes osv. - men stadig en helt naturlig udvikling.
I begge aldersperioder, er der nogle, der får meget store problemer - og der synes jeg, det er rigtigt godt, at der netop findes gode midler, der kan hjælpe lidt.
Jeg opponerer dog mod den meget voldsomme medicinering, der UDEN VIDERE bliver brugt i begge aldersgrupper, for jeg vil påstå, at det i langt de fleste tilfælde slet ikke er nødvendigt.
I mit eget tilfælde opponerer jeg naturligvis ekstra kraftigt, for jeg er i dag 57, har været i helt ukompliceret overgangsalder i 6-7 år, og pludseligt fra den ene dag til den anden, får jeg et problem, der i løbet af et øjeblik vurderes til hormonmangel.
Jeg har i hvert fald ikke fået et eneste svar på, at der rent faktisk ER målt problematisk hormonmangel hos mig, der retfærdigører en medicinering. Jeg tror ikke en gang, der er taget en prøve.
Jeg har der i mod fået at vide, at min blære er faldet ned, og det er derfor jeg har fået problemet med inkontinens. Jeg har også fået at vide, at jeg kan træne - hvilket jeg gør - resten af mit liv, jeg vil stadig have problemet.
Hormoner vil ikke løse problemet - men dem skal jeg endelig bare tage alligevel, nu de har fået fat i mig. Jeg tror det udelukkende handler om min alder - ikke om der er behov, for det behov menes det altså at kvinder bare har.
Nej - jeg skal have mit problem løst; har pt fået et inkontinens-pessar, som jeg kan bruge, men den slider på slimhinderne, så derfor vil et hormon- boost "nok" afhjælpe det problem.
Jeg er også blevet tilbudt en enkelt operation, hvor man med et slags bånd kan sætte blæren på plads en gang for alle, og dermed løse mit problem, og det har jeg nu overvejet, og vil sige ja tak til.
Hormonerne? Ja, men fortsætter du bare med. Hvorfor - har jeg ingen forklaring fået - andet end at det jo er ligemeget og ikke betyder noget.
Og så er det, jeg står alene i denne lægeverden, for min holdning er at medicin ALTID betyder noget.
På samme måde som vi jo er enige om at de p-piller virkelig kan lave ravage i en ung kvindekrop, men det er jo ikke lægernes holdning - de er ligegyldige og betyder intet.
Jeg kan godt følge dig. Jeg er også selv stadig i tvivl. For hvordan klarede kvinder sig før i tiden. Hvor slemt var det egentlig. Jeg fik at vide mine slimhinder havde det bedre med en lille smule hormon. De hjælperpå slimhinderne i blæren o.s.v. Jeg følte ikke min gynækolog på nogen måde ville presse mig, men kun sagde, hvad hun mente.
Jeg forsætter lidt endnu, men om jeg bliver ved. tjae....
Citatet tog jeg fra et indlæg lidt højere oppe på side. Jeg slog gynækologen op, navner er mere rigtigt sådan: Christine Felding, men fandt ikke udtalelserne.
Dem ville jeg også gerne læse, men måske ser vedkommende dette og giver et tip.
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta ... salder.htm
Her er det måske alligevel. Det må jeg læse.
Nej, jeg syntes stadig ikke, jeg har fået et rigtigt godt svar.
Finder dog en tankevækkende ting:
" Generelt kan man dele generne op i to grupper; dem, der helt sikkert skyldes hormonmangel og dem, som ses i samme periode, men ikke sikkert skyldes hormonmangel." citat slut.
Der følger så en fin liste over de gener, der ret sikkert skyldes hormonmangel, men man "glemmer" desværre den liste, hvor det ikke er sikkert, det skyldes hormonmangel.
Den kunne jeg godt have brugt, men måske det betyder, at alle andre sygdomshistorier med rimelighed ikke umiddelbart skyldes hormonmangel.
Ved gennemgang af den liste, så kan jeg kun hakke af ved urininkontinens, og så den rigtigt sjove: "Naturlig vandladningstrang" - øh - det har jeg "døjet" med hele mit liv, og anede ikke, at det skyldes hormonmangel, men selvfølgelig, hvis naturlig vandladningstrang er tegn på hormonmangel, så forstår jeg pludseligt, at vi alle skal pumpes med hormoner.
Åh - dejligt med et smil her på en lidt tung gråvejrsdag. :-)
Hvorfor i himlens navn kan de dog ikke give et svar, der er til at forstå. Enten ved de det eller også ved de det ikke. De skriver om brystkræft, men ikke et ord om æggestokkræft. Jeg syntes da ellers det er temmelig nærliggende.
Nå, men dette fortæller, der kommer østrogen ud i kroppen selv om der andre steder står noget helt andet om vagifem.
Og her siges der noget så andet af gynækolog Christine Felding:
Når man får fjernet sin livmoder, kan man nøjes med rent østrogen (som du jo får). Rent østrogen øger ikke risikoen for brystkræft, hvis det er derfor din læge vil fjerne dine hormoner. De er også gode for knoglerne. Jeg ved ikke hvor gammel du er - på et eller andet tidspunkt skal du vel holde op, men det haster ikke.
http://www.oestrogen.dk/Brevkasse/Spoer ... x?abc=.swf
Og - det bekræfter jo også at læger jo netop IKKE ved, hvad det er, de udskriver.
Men, Persille. Du har taget det i mange, mange år - og du er under jævnlig kontrol - og du har jo netop fået god hjælp af dem. Jeg er ikke helt sikker på, du skal være helt så bekymret.
Men jeg har jo mærket på min krop, at den IKKE vil have stadset - og jeg tror faktisk netop kroppen er ret god til selv at finde ud af, hvad den har brug for.
At min migræne tiltog, var da - for mig - et vink med en vognstang. Jeg bød min krop noget, den ikke kunne lide.
Jeg lukker ned her om lidt - og tager væk fra pc en god uges tid. :-)