Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
har haft et par rimelige dage. Det er søndag morgen nu, og kors hvor jeg savner at vågne op med min ex ved min side. Er usikker på hvordan mine følelser bliver drevet. Jeg har en stor kærlighed til min ex., men er en del af det jeg føler nu, ikke også drevet af at besidde det er nu er uopnåeligt???
Var alene sammen med børnene i går, og det var hyggeligt. Min datter insisterede på at sove hos mig, hun smelter mit hjerte!
Nåede ellere til enighed med min hustru om køb af huset. Ingen af os føler vi har gjort en kanonhandel, men vi har fået det ordnet selv, uden at skulle have mægler og advokater etc. involveret. Da jeg kom over til den tid hvor vi havde aftalt vi skulle snakke om huset, tog min hustru et bad. Hun blev træt og gik i seng, hvor jeg fandt hende træt, med vådt har og bar overkrop over dynen. Jeg kom til at kærtegne hende på skuldrene, uden hendes protester, inden jeg fik hanket op i mig selv og udvandrede.... suuuuk.
Kom tilbage senere, hvorefter vi fik snakket om huset. Men hvor er det hårdt, når man elsker så meget!
/R
Det er en rigtig dårlig ide, hvis I tror, I kan klare denne skilsmisse uden advokat – det får I kun ballade ud af.
I skal ofre det, det koster og få en god advokat – en hver. På den måde kan I begge sikre jer, at det kommer til at gå rigtigt til. Lige nu tror I måske, at det hele kan klares i mindelighed – og jeg vil da ikke afvise, at I så bliver stort det det første par, hvor begge parter efterfølgende vil synes, det var en god ide, men det skal ingen af jer altså tro og håbe på, men til lykke, hvis I har fundet en godt ordning med huset.
Du har nu et antal gange fået råd om, at du skal sige fra over for din kone, der øjensynligt har stort behov for at at vise sig mere eller mindre halvnøgen for dig. Jeg går ud fra, at du ikke har fulgt disse råd, hvorfor du gør pinen værre for dig selv.
Du lider så meget med din kærlighed til hende, at hun altså ikke kan være det her bekendt, men hvis ikke du har sagt fra, så kan hun ret beset heller ikke vide, at det er et problem for dig.
I øvrigt - det er meget vigtigt at tage hensyn til sine børn i en skilsmisse, og jeg kan godt følge dig mht. huset, men dine børn får det ikke nemmere, hvis du samtidig ikke fungerer ved at blive boede - hvis du har det dårligt, så kan rammerne være aldrig så optimale, så vil børnene føle det og også have det skidt.
Hvis du har det rigtigt godt i en lille lejlighed, så vil dine børn også have det godt der - så det argument er ikke nok til at blive boende.
Jeg kan følge dig 100%. Jeg har ikke boet sammen med min ex i 3 måneder, men vi har jævnligt set hinanden, middag og lign.
Det er min ex der har sagt fra, og ikke mig.
-Hun har givet udtryk for at hun ikke elsker mig længre, NÅ.
-At vi ikke skal være kærester,NÅ NÅ.
Jeg har hele januar grædt hver dag, og tabt mig 5 kilo. Jeg har løbende gået hos en eksistentiel psykolog (hvis du vil vide hvem, email mig på mikkelfaberformby@mail.dk), som til forskel fra alm. psykologer, ser fremad og graver ikke så meget i barndom eller anden fortid. Det har hjulpet meget. Han er god.
Jeg har lige idag haft en downer. Spiste middag i søndags sammen med mine tre dejlige børn og min ex i vores gamle hus. Jeg havde egentlig ikke lyst til at tage derhen inden, men tænkte jeg gør det for børnene.
Men ak, nu sidder jeg og har nedtur. (Jeg er ok. men meget ked af det). Jeg tror jeg vidste på forhånd at det ville ramme mig at sidde og spise med min ex, som jeg finder pisse dejlig. Men efter at have læst dine indlæg og de andres, ser jeg lidt anderledes på tingene. Jeg skal ikke pine mig selv, ved at lege happy famely. Jeg er nød til at stramme mig an og fravælge de sammenkomster, for de ødelægger mig. Jeg har været på dating site i 14 dage, og har været på date med en pige(hun var sød, men det var ikke lige det). Jeg har et stort behov for at pege min kærlighed på en kvinde. Og indtil at jeg får givet 100% slip på min ex, tror jeg ikke jeg helhjertet vil kunne gøre det.
SÅ derfor, jeg skal finde ud af hvad der giver mening, i forhold til det jeg gør. Giver det mening i mit liv at holde fast på min kærlighed til min ex, som ikke sender den tilbage i samme form. Eller skal jeg give slip, og finde en mening med mit liv sammen med en anden kvinde. Jef vil helt klart vælge det sidste, men jeg ved også at det tager tid.
-Mikkel
men du kan vel også være sammen med dine børn selv om deres moder ikke er med----for ikke nok med at du skal skabe et nyt liv for dig selv----skal du også skabe et nyt liv for dig og dine børn---
men som du er startet på --må du ud og finde en ny date
men lad endelig være med at indvoldve re dine børn for tidlig ----lad dem have deres far for sig selv i lang tid endnu --for det er det de vil kunne klare lige nu --
du har det svært ved jeres skilsmisse ---men hvordan tror du jeres børn har det ----forfærdeligt ---
men fat mod du kommer over det men ikke på 3 måneder ----nej der går lang tid
du skal igennem flere --JUL-PÅSKE- og PINSE--før du er på den anden side
venligst
Den var ikke til dig, så vær venlig at blande dig uden om. Den var til Rasmus.
og Kun til Rasmus.
-Mikkel
Prøv lige at læse igen, hvad du har skrevet. Du har faktisk fået et svar fra en skribent herinde, som prøver at hjælpe dig! Og så svarer du så uforskammet tilbage! Jeg håber, at du godt selv kan se det.
Godt jeg ikke også fik "brændt nallerne", jeg var faktisk også i går ved at komme med en sød og venlig hilsen til Mikkel, men blev så heldigvis optaget af andre ting.
tak for din kommentar for så vidt har du ret ----men det kunne jo være at Rasmus også kunne bruge nogle af mine kommentarer---hvis du ikke kan lide dem
Hvis min kommentar har virket anstødende eller på nogen anden måde ubehagelig opfattet, vil jeg sige mange gange undskyld.......
Jeg er ikke ude på at skabe splid et sted hvor man har brug for trøst og opmuntring.
Håber I kan tage godt ord igen :-)
Meningen med min kommentar var egentlig bare at sympatisere med rasmus, og give ham et par råd med på vejen og vise at han bestemt ikke er den eneste der føler og oplever det han har oplevet.
Håber ovenstående har givet en mulighed for at rense luften ;-)
mvh. Mikkel