Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er vigtigt at du får nok søvn, du er i krise og behøver ekstra megen søvn.
Har du ikke talt med din læge endnu?
Jeg mærker, at du har rykket dig for hvert indlæg du skriver, flot!
Det er en meget pinefuld proces, så tag imod al den hjælp du kan få ( læge og psykolog), så du kommer igennem bedst muligt.
Leonine
Jeg er enig med de andre, du skal have noget søvn. Få fat i din læge, måske du kan få noget kortvarigt, der kan hjælpe dig.
Det er guld værd, at du har fundet en at tale med, håber det er en, du kan holde fast ved.
Som jeg læser dig, så er du i en chocktilstand, og selv om ordet gerne bruges i flæng, så er chock en alvorlig tilstand, der bør under lægetilsyn. Nu ved jeg ikke, om du også kører bil, men det er altså farligt, når du har det sådan og ikke får din søvn.
Ja, jeg mener også at psykologer har en alenlang venteliste, men måske din læge kan hjælpe dig til psykiatrisk skadestue, hvir det vurderes nødvendigt.
Ingen - hverken dig selv, dine kone eller dine børn får glæde af, at du bryder helt sammen, og det gør du, hvis ikke du får noget søvn.
Selvfølgelig kommer du hel ud på den anden side, men det er ingen skam at få noget hjælp i en fart.
Bekymrede varme tanker
ikke for at gøre dig ked at det ----det her kommer til at vare et stykke tid endnu --før du kommer over det ---og skal lære at leve dit liv --et andet liv---men du kommer videre og over det ---selv om du ikke tror det lige nu
jeg ved godt at det kan du ikke bruge til noget --men du har mange idelses fæler
men det er en god ide at du rejser en tur
din kone flytter nok snart ---ok --så må hun prøve det så hun kan tænke lidt over om det er det rigtige hun gør
for flere år siden fik min mand også en ide om at han ville flytte hjemmefra ----det gjorde han også i 3 måneder
men en dag stod han slukøret ved min dør og beklagede sit fejl trin
der gik over 1 år før vi flyttede sammen igen --det tog mindst 1 år til hvor vi begyndte at find hinanden igen
om vi elsker hinanden ved jeg ikke --men vi har fundet ud af at vi ikke kan undvære hinanden----men det blev aldrig helt det samme som det en gang var----
MEN LIVET KAN VÆRE SVÆRT ---INDTIL MAN FÅR DET LÆRT
HVOR VED VI OM VI KENDER HINANDEN
PÅ SJÆLEN ELLER FORSTANDEN
HVAD TÆLLER FOR DIG MEST
ÆRLIGHED-KÆRLIGHED---
ELLER -MÅSKE NOGET HELT ANDET-
med det ønsker jeg dig alt vel
i har ingen ide om hvor meget jeg sätter pris paa jeres respons, tak.
Er stadig i udlandet og kommer först hjem söndag. Tiden snaegler sig afsted. Tankerne rumler forbi, men det er lykkedes mig at fä det lidt paa afstand. I nat sov jeg 5 timer. Lotte du siger chock og jeg tror du har ret, men tänk ogsaa pä, at det er alt som jeg troet jeg skulle lykkedes med, der pt. er ved at välte.
Ringede til min hustru i gaar, hvor hun foreslog at vi skulle tage op og besöge hendes söster der lige er nedkommet, hvilket jeg sagde ja til. Mit -jeg savner dig - blev dog mödt af en mur af tavshed.
Mine tanker kredser meget om vort näste möde tirsdag med terapeuten. Jeg tror at jeg vil foreslaa eller kräve, at faa ändret agendaen, fra at maalet hedder at vi skal blive bedre til at kommunikere, til at maalet maa väre, at vi skal forsöge at faa det til at fungere, evt. indenfor en periode paa 2 maaneder. Alternativt maa vi rive tingene fra hinanden nu.
Senest i januar havde vi en maaned hvor vi kyssede, var meget hensynsfulde og elskede meget. Vi havde en fed skiferie sammen med börnene i februar. I februar blev jeg ogsaa väkket 2 gange om natten, hvor vi hustru laa og kyssede mig. Vi har ogsaa voldsomme skänderier (som vi skal arbejde med), men naar vores forhold er godt er det rigtig godt, det kan ikke passe at vi efter 20 aar (föler mig som en kustode, naar jeg skriver dette), ikke skal kämpe for dette, naar vi aldrig för har faaet hjälp fra en professionel 3. part! Jeg ved godt at börnene ikke er et argument her, men hvis jeg spörger mine börn om de i dag har et godt liv eller om de tror deres foräldre har et godt liv sammen, vil svaret väret et - JA. Deres liv vil ikke blive nemt ved en skilsmisse. Det er ogsaa värd at kämpe for. Det kan godt väre at vi efter 2 maaneder ikke er blevet klogere, men saa föler jeg at jeg vil kunne gaa ud af forholdet med oprejst pande, og sige, vi prövede - alt.
Hvad siger i til mit krav, er det urimeligt, og hvordan vil hun reagere??
Haaber jeg kan holde tankerne i ro indtil da, og tager kontakt til min läge saa snart jeg er hjemme.
Tak for jeres gode raad.
mvh Rasmus
Jeg har ingen gode råd, ingen smarte fif.... Men som en skrev til mig, så er det en sorg man skal igennem, det tager sin tid..... Men foråbentlig kommer der en dag hvor man kan overskue tingene igen.
Prøv at holde hovedet oppe, brug dine venner, kollegaer ja og siden herinde. Det er det jeg prøver på...;-/
men de har det heller ikke godt hvis de oplever deres forældre skændes hele tiden ----så ingen ag delene er trygt og godt for dem ----
hvad med om du forelagde din kone
der er noget der er svært at forstå
i januar elskede vi og havde det dejligt --i febuar var vi på en dejlig ferie
og nu vil du skilles
spørg hende hvorfor hun svinger så hurtig
gå dog til hende og spørg til hvad grunden er at hun vil skilles
spørg hende om hun havde tænkt sig hvordan det hele skal forløge med jeres skilsmisse --om det skal være nu og her --eller hvor længe i skal trække det ud
sig til hende at du vil gerne have noget at rette dig efter --så du kan tilrette dit liv derefter
ret dig op bliv lidt mere bestemt og fast i dine ord du behøver ikke krybe for hende ----så hun løber lidt rundt med dig
men om du skal sætte dine krav på 2 måneder er svært at give bud på --
føl efter hvad dine mave fornemmelser siger dig --og handle ud fra det
Undskyld mit ubehagelige spørgsmål, men kan det mon tænkes, at din kone har fundet en anden?
For mig at se lyder det mærkeligt, at hun skifter så hurtigt fra at haft dyb lidenskab med dig i januar, en skøn skiferie i februar, og nu vil hun skilles. Mine tidligere erfaringer har vist mig, at man skal være påpasselig, når ens partner lige pludselig bliver meget kølig.
Det virker, som om, at det er hende, der har bukserne på. Du er jo dødulykkelig og kan ikke sove om natten. Det kan hun da ikke undgå at have bemærket. Det ser ud til, at hun vil ud af jeres forhold, men så synes jeg også godt, at hun kunne gøre dig den tjeneste at flytte meget hurtigt. For mig at se er det meget egoistisk af hende, at hun ser, at du kører helt ned, og hun gør ikke noget for i det mindste at tale med dig. Jeg synes også, at det er meget egoistisk af hende, at hun vil fortsætte hos den parterapeut, men at hun samtidig betoner, at hun vil skilles. Det er sgu da som at blæse og have mel i munden samtidig.
Jeg har selv prøvet noget lignende, og jeg forstår dig virkelig, at du er helt knust. Men når hun er så følelseskold, så må du for din egen skyld mande dig op og bede hende en forklaring på, hvordan det kan være, at hendes følelser for dig pludselig har ændret sig så drastisk, og fastholder hun, at hun vil skilles, ja, så må hun altså flytte, så du kan komme dig over tabet. Tro mig, det vil blive bedre efter et stykke tid, når hun er væk.
Det er virkelig synd for dig. Jeg kan godt forstå, at du skriver så meget herind. Du skal finde dig nogle flere mennesker at snakke med. Få nogle interesser. Det vil adsprede dig fra din sorg.
Knus
Ja, men det er netop det, jeg mener mht chock, og derfor bør du også søge noget hjælp, for det er en alvorlig tilstand. Dog godt, at du har fået sovet lidt.
Men – nu er jeg lidt forvirret; i dit første indlæg skriver du, at I har haft det dårligt det sidste halve år, gået hinanden på nerverne og skilsmissen et eller andet sted, var en naturlig følge. Nu fortæller du om stor lidenskab de sidste par måneder? Ja, jeg kan jo ikke gå ud fra andet, end hvad du fortæller.
Jeg vil dog påstå, at du har krav på at få at vide, hvorfor din kone vil skilles. Jeg spekulerer lidt på den lidenskab i januar og februar, og grunden til at jeg gør det skyldes, at jeg den gang jeg ville forsøge at redde mit ægteskab, netop brugte lidenskaben som en vinkel. Jeg foreslog, at vi tog på en rigtig romantisk forlænget week-end, bare os to uden børn. Min mand – der altså har været min eks i 13 år – var mægtig med på den, bortset fra, at han så alligevel ikke ville mere end de sædvanlige 10 minutter, men var dog lykkelig for, at det kunne være to gange om dagen, men alt det der pjat, med at gå og kysse på gaden, sidde og kramme på en bænk, dyrke sex på en anden og mere dyb måde – næ tak. Derfor – og udelukkende derfor – spørger jeg dig, om det eventuelt kunne tænkes, at din kone har forsøgt noget med noget sjovere sex, og du måske har afvist hende? Du fortæller, at du vågnede et par gange om natten ved, at din kone lå og kyssede dig. Fik hun så noget fed sex, eller nød du det bare, og sov så videre?
Kære Rasmus, jeg påstår ikke det er sådan hos dig, jeg fik bare lige et billede på et af mine forsøg på at redde et ægteskab, men kan man forestille sig at al den romantik, har gjort noget ved din kone, der har fået hende til at opgive? Præcis den oplevelse jeg fik på den ”romantiske” week-end var helt klart dødsstødet for mit ægteskab – jeg holdt ud nogle år mere, men vi kunne lige så godt have stoppet der. Min eksmand fattede aldrig, at han havde såret mig ud over alle grænser.
Jeg kan godt følge dig at du vil have ændret agendaen, men det må I være enige om, for hvis din kone vil skilles, og intet kan få hende til at ændre denne beslutning, så kan du stille aldrig så mange krav, uden at få noget ud af det, så derfor er du også nødt til at have en tydelig melding fra hende om, hvorfor hun vil skilles, hvorfor hun ikke vil være med til, at I med professionel hjælp skal arbejde på at få løst jeres konflikter, så I kan fortsætte et godt samliv. Jeg vil foreslå at det er den snak I skal have før næste møde med terapeuten.
Men – husk nu at få lidt hjælp gennem lægen, så du kan få noget søvn – ellers ender du med at blive så udkørt, at du helt ryger af sporet, og det har ingen glæde af.
Håber virkelig at du har det lidt bedre.
Jeg er desværre meget enig med Palamar og har selv gjort mig lignende tanker.
Det er vigtigt at du er lidt egoistisk og tænker mere på dig selv.
Gør ting, som kan glæde dig, får dig til at slappe af eller blot adspreder dig.
Stil krav til din kone om, at hun skal melde helt ærligt ud alt andet er du ikke tjent med. Du kan roligt være barsk her.
Mange varme tanker
Leonine
kom hjem i dag, og havde en rigtig god dag ved besøget hos min kones søster.
Da vi kom hjem om aftenen, tog jeg en snak med hende, og forelagde hende mit syn på parterapien. Hun sagde at hun godt kunne gå ind på at præmissen er at vi skal forsøge at redde forholdet, men at hun ikke tror på det lykkes. Jeg spurgte til vores januar ( og ja min kone nyder det når vi har sex... , vi kysser meget, er tæt på hinanden, kommer begge hver gang næsten synkront - nogen ting kan man bare efter 20 års samliv), men hun sagde at det var hendes sidste desparate forsøg. Jeg er tvivl om vi så ikke lige så godt kan trække stikket?
Jeg håber for meget, det sætter alle disse tanker i gang, og gør at alt andet forsvinder i en tåge. Det er nok nemmere at få det fortalt til børnene, forældrene og få en af os skiftevis til at bo ude af huset, indtil andet kan lade sig gøre.
Vi går nu hen mod tirsdag hvor vi har næste parterapi session, og status er min hustru godt vil være med til at forsøge, men ikke tror på det og samtidig søger bolig andetsteds! Bør vi ikke bare droppe parterapien, også kunne jeg måske bruge pengene på at få ryddet op i mit eget hoved?
Glæder mig virkelig til den kommende nat...:( Er i øvrigt begyndt på nogle baldriandråper en ven har anbefalet mig.
/R