Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg bliver meget bange og nervøs når jeg læser at en del af jer ikke kan klare et fast job, det duer bare ikke i min verden, skal blive så rask at jeg kan klare et job uden at ha ondt. Jeg fandt ud af i sommers at den var gal, men hvad var galt!?..
Det startede med at jeg fik smerter i min hofte af fysisk arbejde, har heldigvis en mor der er massør, det har jeg (mis)brugt meget, specielt når jeg kom hjem fra job, jeg ville ikke ku stå ud af sengen næste dag uden hendes hjælp..
Jeg havde bare ondt og spekulerede ikke så meget mere over det. Jeg flyttede til Herning området i sommers og var på dagpenge som jeg stadig er, jeg mente jeg burde tabe mig så ville igang med at træne, plus at så havde jeg noget at lave, jeg fik at vide i trænings centret at jeg sku snakke med min læge inden jeg begyndte at træne, da min træner ikke ville være skyld i at jeg fik mere ondt.
Min læge så på mig i 5 min, han bevægede mit ben frem og tilbage og min hofte var fin, ingen problemer.
Jeg holdt på mit over for lægen og han henviste mig til sidst til en fysiterapeut, anden gang jeg var hos hende fik jeg at vide jeg nok sku indstille mig på en operation i hoften, jeg kom på sygehuset hvor jeg fik taget røngten billeder, som (desværre) ikke viste noget problem i min hofte, det var slet ikke til at forstå, for det var jo der jeg havde ondt, med stråler ned i mit højre ben.
Jeg fik at vide at det var mit korsben den var gal med, det var "gået i stykker mellem 4-5 hvirvel" Det svar jeg fik var: lumbaliceret S1 med spina bifida og fremad glidning i forhold til os sacrum på 11 mm og spondylolistese..
Jeg har en sød fysiterapeut, men er der nogle af jer der kan forklare hvad det helt er, da det er meget nyt for mig, og er det "bare" at træne, kan man arbejde og skal jeg regne med en operation i sidste ende. Jeg kan se i andre fejler flere forskellige ting oven i, og jeg er måske i den mildere ende af skalaen. Håber meget der er nogen der kan hjælpe mig, kan se tråden er gammel, men håber nogen stadig er aktive her inde. Vil meget gerne i kontakt med andre/lige stillede. Jeg har læst nogle af de svar der er her inde, men tror ikke mit er så slemt som mange af i andres.
Prøv om du kan få en til at hjælpe dig med øvelsen. Læg dig på ryggen på gulvet med strakte ben. Bøj det ene ben op med knæet opad; få hjælperen til at trykke dit knæ skråt mod modsatte bryst/armhule og presset skal holdes mindst 30 sekunder - tag tid, 30 sekunder er længere tid, end man selv tror. På mig gjorde det godt nok noget ondt, så man skal huske sin vejrtrækning. For ligevægtens skyld, laves øvelsen også med den anden side.
Jeg mærkede en øjeblikkelig bedring, da øvelsen var færdig, så resultatet er altså hurtigt mærkbart. Det foreslås at gentage øvelsen hver dag i en periode.
Da det er en muskulær øvelse, har jeg umiddelbart vanskeligt ved at forestille mig, at den på nogen måde kan gøre skade, så det er da værd at prøve.
Gider du melde tilbage, om du kunne bruge ovenstående??
Jeg gik heller ikke ud fra jeg fejlede noget vildt, det gjorde jo bare ondt, men fik jo så taget røntgen, der (heldigvis) ku fortælle at der var noget galt.
Tak for tippet, vil prøve at få kæresten til at hjælpe når vi er sammen..
For jo, det kan godt blive værre.
Jeg har indtryk af, at du er ret ung, og så vil jeg mene, at en glidning på 11 mm er ret meget.
Mit problem startede da jeg lige var rundet de 20, nu er jeg 48, og mine seneste røntgenbilleder viste en glidning på 12 mm.
Pas på dig selv, du kan ikke forvente, at andre gør det.
Hvis du kigger videre på netdoktor tror jeg, at du kan finde beretninger fra andre med samme lidelse, som er blevet opereret, og reopereret, og har fået det meget værre.
Du har kun én ryg, du kan ikke få en ny, og det er ikke sikkert, at en operation vil hjælpe dig, måske vil den forværre det hele, så tænk dig rigtig godt om m.h.t. hvordan du behandler din ryg.
Når man er ung og har rygsmerter, så tror man ikke på, at det kan blive værre, og man kan ikke forestille sig, at andre kan have det værre.
Jeg har selv været der.
Men tro mig, det kan blive meget værre.
Der er mennesker, med denne ryglidelse, som er sengeliggende det meste af tiden fordi de lever i et smertehelvede uden lige.
Jeg forsøger at træne min krop stærkere, til hvis der skulle dukke et job op, det satser jeg meget på selvom det ikke er det nemmeste lige pt.
Ja jeg tror jeg er ret heldig, jeg har kun ondt når jeg laver noget, eller laver en forkert bevægelse, også derfor min uddannelse ikke bare er sat på stand by, men er blevet slettet helt. Underligt nok er jeg stadig ret positiv indstillet, jeg ved der er flere grene af gartneri som ikke er helt så hårdt som anlæg, så mine fremtids drømme er bestemt ikke lagt væk, har bare valgt at gå en anden vej hvis der er noget at få.
Jeg har også fået at vide at en operation ikke er vejen frem i mit tilfælde, så det er lagt på hylden. Det undrede mig meget at jeg lige pludselig begyndte at få ondt først på sommeren 2011 og specielt at det gjorde ondt ned i den ene hofte, så troede jo i starten at det var hoften den var gal med, men efter jeg fik røntgenbillederne ved jeg da hvordan det ser ud.
Jeg fik at vide at det var en "fejl" jeg rimelig sikkert er født med, og det undrede mig så at jeg ikke har mærket til det før, men fik så at vide at det var fordi min kondi ikke var den bedste, så min krop, ryg og mave muskler var blevet lidt slatne, og derfor begyndte jeg at mærke til det, men det er jeg igang med at ændre. Noget andet der også er blevet opdaget er at jeg ikke går som andre, de fleste går ved at bevæge leddene i ben/hofter, jeg roterer i hoften, så jeg går som en and, det skal jeg også ha lært at lave om med tiden, hvis muligt.
På mine røntgen billeder var der desværre også et andet problem, jeg har meget små hofter, som min fys sagde så havde jeg mande hofter, så der kommer muligvis et problem hvis jeg skal ha børn en dag, men måske rart nok at vide så det ikke først kommer sender.
Jeg er 28 og er glad for det først er kommet nu.
Jeg spekulerer lidt på hvad jeg gør ang at søge arbejde.? Job sidder ikke på træerne og der er mange der søger samme job, vil det ikke være negativt at nævne i en ansøgning at jeg har et lille "handicap" eller vil det være bedst at melde klart ud fra starten, eller skal man nævne det når man har fået arbejde?. Jeg vil super gerne i arbejde og helst i går, men hvordan forholder man sig?..
Tak for hjælpen og måske har du et svar på mit tillæg, da du jo har levet med dit noget længere tid end mig, det er jo med at få nogle råd af en som dig i forhold til familien eller en læge der ikke har samme problem.
Personligt frygtede jeg hvordan det ville gå under en graviditet, men gjorde op med mig selv, at hvis det gik alt for galt måtte jeg jo så nøjes med et enkelt barn.
Jeg blev meget overrasket, under min første graviditet tilbragte jeg næsten de første 3 mdr. i sengen, men resten af tiden havde jeg det bedre end nogensinde, måske fordi tyngdepunktet var flyttet(?).
I de første år oplevede jeg af og til, at det føltes som om, at noget "låste" i lænden, det var ganske modbydeligt og det tog næsten en måned at komme over det, hver gang, og det var det der skete 3 gange på stribe i min første graviditet.
Min 2. graviditet forløb uden problemer.
Det med, at det "låste", har jeg ikke oplevet siden min første graviditet, jeg kan forestille mig, at det kan være noget, der nu er blevet så slidt, at det ikke længere kan "låse".
http://www.netterimages.com/image/list. ... Submit.y=4
Spondylolysis = arcolyse/brud på hvirvelbuer
Spondylolisthesis = spondylolistese/fremadglidning
Så nej jeg tror ikke jeg har det andet som du har, det er ihvertfald ikke noget man kan se på mine røntgen billeder.
Selvom det da gør mig en smugle nervøs ang fremtiden med nogle mulige graviditeter, så er det egentlig rart at ha i baghovedet, så jeg kan fortælle og vise billeder til lægerne så de ved det, og så ved jeg også der kan dukke nogle problemer op, men selvfølgelig ikke sikkert.
Min mor fik at vide da hun ventede mig og mine brødre at hun ikke havde kvinde hofter, meget smalle hofter og hun har fået tre gange kejsersnit, vi tre lå alle sammen med benene forest og hverken ku eller ville vendes.
Ikke for at gøre det hele værre for mig, men kan da se jeg har forskellige ting i mod mig til hvis jeg skal ha børn en dag. Små mande hofter og mit lille problem nederst i ryggen.
Men nu må jeg se, jeg har mine røntgen billeder til senere brug, og har ikke planer om at sku ha børn før om nogle år.
Jeg syns det er super rart at ha kontakt med en eller flere der har samme problem som mig, man føler sig ikke helt så alene mere, og jeg kan jo se at jeg ikke er en af dem der har det værst.
Og hvis du vælger at træne, skal du passe på ikke, at komme bagover, den slags øvelser har været med til, at forværre min ryg.
Held og lykke fremover.