Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Arne Astrup: " Kværnet hørfrø er giftigt" ?

24

Kommentarer

  • Hej igen

    Jeg bliver lige lidt i tvivl om indholdet af D-vitamin i Cal mag med D-vitamin fra Solaray. Jeg tager det ikke længere selv, så jeg har ikke en pakning at kigge på.

    Dengang jeg tog det, indeholdt 3 kapsler kun 4,8 mikrogram D-vitamin, men er det rigtigt, at 3 kapsler nu om dage indeholder 25 mikrogram, som jeg skrev i mit indlæg?

    25 mikrogram er selvfølgelig bedre end 4,8 mikrogram, men jeg vil stadig mene, at det ville være bedst, hvis din søn fik D-vitamin-indsprøjtninger. Når han har så meget at slås med, er det jo så meget desto mere vigtigt, at han bliver helbredt for sin D-vitamin-mangel hurtigt.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Kære Kameliadame.
    Først vil jeg lige besvare dit sidste spørgsmål om Cal-Mag 1:1 Citrate.

    3 kapsler indeholder: 500mg calcium og 500 mg magnesium og altså ikke D vitamin.

    Måtte lige tjekke mit første indlæg, om jeg havde skrevet forkert, men det har jeg da hvis ikke. - Det kunne ellers bedst ligne mig ;-).

    Du har helt ret m.h.t. det vigtige i at få rettet op på D. vitamin-mangel, hurtigst muligt.

    Jeg har en tid hos vores søns læge fredag i næste uge, hvor der er afsat en hel time til en dybere drøftelse at vores søns situation.

    Til mødet, vil jeg bede om disse D-sprøjter og er sikker på, han vil forstå.

    Det lyder sikkert mærkelig for dig, men vores søn kan ikke klare at komme til sin læge p.t. og kommer kun, hvis det er absolut nødvendig.

    Det var det f.eks - da han skulle have taget blodprøver og uha uha .....

    43 gange måtte der stikkes, da årerne ikke dur og sluttelig endte det med, at sønnen selv måtte tage prøverne.

    De ødelagte blodårer er - som du kan regne ud - også en pris der må betales for de mange fix i årernes løb.

    Lige bortset fra vores søn's læges udtalelse om - at det ikke var svært at få D-vitamin status op UDEN indsprøjtninger, har jeg kune godt at sige om ham.

    Aldrig i mit liv, har jeg mødt så forstående en læge, der virkelig ønsker vores søn det aller aller bedste.

    Når jeg har været der, er det ikke mig der plederer for de lange konsultationer. - Nej, tværtimod sætter lægen selv tiden af.

    Ved' han er en MEGET afholdt læge - netop sådan en' som enhver af os kunne ønske os.

    Troede ikke, at den læge-type fandtes nu tildags. - Kan ikke lade være med at sammenligne med min egen læge, der nærmest ser på sit ur når jeg kommer. - Hvis ikke det, så lader min læge mig tydeligvis vide, at der er meget begrænset tid til mig.

    Af den grund, får jeg aldrig det sagt, jeg egentlig gerne ville.

    For en sikkerheds skyld - fortsætter jeg i et nyt indlæg - som jeg vil kalde. Nr: 2 - Vil så kommentere dit første indlæg til mig og sønnen.

    Snupper lige en tår the, inden jeg skriver.

    Kærlig hilsen

    Laura.
  • Hej Laura

    Nu bliver jeg da for alvor forvirret.

    Du skrev i dit første indlæg om en alvorlig D-vitamin-mangel, og at du af lægen var blevet opfordret til at købe fedtsyrer og kalk, og du skrev, at du havde købt Eskomo 3 og Cal mag.

    Jeg kender begge produkter, fordi jeg selv tager Eskimo 3 og selv har taget Cal mag i adskillige år. Dengang jeg tog Cal mag var der 4,8 mikrogram D-vitamin i den anbefalede dosis på 3 kapsler dagligt.

    Men nu forstår jeg på dig, at din søn overhovedet ikke får D-vitamin, hverken som tilskud i form af piller eller som D-vitamin-indsprøjtninger. Du har ganske rigtigt slet ikke skrevet, at der var D-vitamin i Cal mag, men jeg anede overhovedet ikke, at der fandtes Cal mag uden D-vitamin. Jeg gik ud fra, som en selvfølge, at din søn fik D-vitamin-tilskud, når han har alvorlig D-vitamin-mangel, og især når han slet ikke spiser fisk.

    Jeg synes, at det er meget vigtigt, at din søn spiser sundt og får helbredsopbyggende fedtsyrer, men det allervigtigste må da være at få kompenseret for D-vitaminmanglen! Du skrev, at din søn har så stærke smerter, at han er nødt til at få smertestillende medicin. Jeg går ud fra, at smerterne skyldes den alvorlige D-vitaminmangel.

    Hvordan har din søns læge tænkt sig, at din søn skal få kompenseret for D-vitamin-manglen, hvis din søn slet ikke får D-vitamin? Den smule, der er i de øvrige fødevarer, er minimal. Og her i vinterhalvåret får vi jo ikke D-vitamin via solen.

    Der må være sket en eller anden misforståelse. Men måske har jeg misforstået noget?

    Jeg synes, at det er fantastisk, at din søn har en forstående læge. Og jeg tror, at det er godt at prøve at bevare det gode forhold til denne læge. Men jeg synes, at det er meget, meget vigtigt, at din søn får gjort noget ved den D-vitamin-mangel.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej igen - Kameliadame.
    Vil først lige sige - at det var mig umuligt at komme ind i Netdoktor's system og skriver derfor først nu.

    Forstår godt, du er forvirret, men jeg kan betro dig, at jeg er endnu mere forvirret.

    Jeg blev anbefalet at købe Cal-Mag uden D vitamin, med en forklaring om, at vores søn blev dækket godt ind med D. vitaminer via Eskimo 3.

    Forstår på dig, at eskimo 3 og de helbredsopbyggende gode fedtsyrer i form af frø og olier, intet med D vitamin at gøre.

    Har talt med vores søns læge i dag pr telefon og insisteret på, at han får D. vitaminindsprøjtninger, hvilket han så får første gang næste mandag.

    Ja, vores søns læge mangler - som jeg - tydeligvis viden om D. vitamin, eftersom han sagde, at vi bare kunne forsætte med Eskimo 3 og fedtsyrerne, samtidig med sprøjterne.

    Med andre ord, ville vores søn på den måde hurtigere få D.vitamin status op.

    Nu vil jeg så gerne købe D vitamin så vores søn kan behandling, allerede i dag.

    Kan du anbefale mig et bestemt produkt, der indeholder tilstrækkelig mængde D. vitamin?

    Du har ret i, at det er godt at bevare det gode forhold til lægen, som vi naturligvis også vil gøre fremover.

    Håber snart at høre fra dig.

    Mange hilsener fra Laura.
  • Hej Laura

    Ja, der er noget, du har misforstået.

    Fiskeolie, hørfrø og hørfrøolie kan være en fin erstatning for de gode omega 3-olier i fisk, men absolut ikke en erstatning for fiskenes D-vitamin!

    Der er ikke D-vitamin af betydning i hverken fiskeolie, hørfrø eller hørfrøolie.

    Jeg undrede mig faktisk over, at du skrev så meget om olie og sunde fedtsyrer, når det er D-vitamin, din søn mangler.

    Du må jo have fået de forkerte oplysninger et eller andet sted fra. For at du kan være sikker på de oplysninger, jeg nu kommer med, bringer jeg et citat fra en ernæringsekspert:

    ” I fiskeoliekapsler er A- og D- vitaminerne fjernet, så man får den rene fiskeolie med et højt indhold af de specielle omega 3 fedtsyrer uden risiko for at få for meget A- og D- vitamin.”

    Citatet stammer fra

    http://www.samvirke.dk/samvirke/mad/bre ... eolie.aspx

    Jeg synes, at det er godt – og nødvendigt - at din søn nu får D-vitamin-indsprøjtninger. Og jeg synes, at det er en god ide at fortsætte med de gode olier, fordi de er helbredsopbyggende. Du skrev jo, at din søns organer har taget skade af hans fortid som narkoman. Selv om alle skader nok ikke kan genoprettes, så vil jeg absolut mene, at omega 3-olier er et vigtigt middel til at genopbygge det, der faktisk KAN genoprettes.

    Ved siden af disse indsprøjtninger skal han ifølge anvisningerne også have D-vitamin-tilskud som piller, som han formodentlig skal fortsætte med resten af livet, da han ikke spiser fisk.

    Jeg føler mig desværre ikke kompetent til at rådgive jer. Men så vidt jeg kunne se, da jeg søgte oplysninger på cal mag i går, findes der både den slags cal mag, som jeg fik, med 4,8 mikrogram D-vitamin pr. 3 tabletter, og så en slags med 25 mikrogram D-vitamin pr. 3 tabletter. Og jeg synes, at det er en god ide at tage D-vitamin sammen med kalk og magnesium, da D-vitaminmanglen sikkert har påvirket knoglerne. Men spørg hellere en ekspert på området.

    Ifølge ernæringseksperten fra ovenstående link er der en overgrænse for, hvor meget D-vitamin man må tage, og den ligger ifølge ham på 50 mikrogram dagligt. I den senere tid har denne overgrænse flyttet sig opad, sådan at man nu om dage mener, at vi har behov for større mængder D-vitamin, end man mente før, og at vi kan tåle større mængder, end man før i tiden mente.

    Sådan som jeg har forstået det, behøver man ikke at spekulere på denne overgrænse i forhold til indsprøjtningerne med D-vitamin. Dem får man jo kun et par gange. Indsprøjtningerne er nødvendige, for at D-vitamintallet hurtigere kan blive normalt, men skal ikke regnes med i den daglige dosis.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Mange tak for dine fyldestgørende svar og ja, jeg skal da lige love for, at jeg er blevet fejlorienteret.

    Nu er der købt ren D. vitamin fra DFI (Dansk farmaceutisk industri), hvor hver kapsel indeholder 35 mcg - svarende til 700% af ADT.

    Fra firmaet - Healthcrafts, er der købt kæmpenatlysolie.

    Hvad mener du om disse produkter?

    Du har fuldstændig ret i - at vores søn uden tvivl har gavn af de gode olier han får og det bliver en livslang behandling for ham.

    Det gode er - at han selv synes det er spændende og påstår han føler sig lidt bedre tilpas og sådan opfatter vi ham også.

    Vil lige medtage, at jeg fulgte dit råd og købte Omnimin.

    Oveni er det købt en sæk økologiske gulerødder og en sæk rødbeder, så vi satser, alt hvad vi kan.

    Der er intet at tabe, da vores søn er meget syg, forpint og skadet.

    Ok - det er dyrt - meget dyrt, men når det gælder livet, gør vi alt hvad vi kan.

    Tak for din ulejlighed med at finde gode link til mig og ALTID skrive på en - for mig, let forstålig måde.

    Ærgrer mig over, at vi hverken fik plukket hyben eller hyldebær, mens tid var og m.h.t. nødder - regner jeg med det også er for sent.

    Mange hilsener
    Laura.
  • Hej Laura

    Jeg er imponeret over din tillid til mig, men jeg må indrømme, at jeg finder ansvaret lidt for tungt. Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål, så godt jeg kan, men jeg ville have det bedst med, at du også spørger andre, og helst nogen, der har en relevant uddannelse.

    Jeg synes, at ovenstående skulle siges :-) men her er så mine svar:

    Jeg kender ikke det D-vitaminprodukt, du har købt, men umiddelbart ser det udmærket ud. Du skriver, at det indeholder 35 mikrogram D-vitamin.

    Hvis din søn så tager 1 ominimin-tablet, som indeholder 10 mikrogram D-vitamin, får han i alt 45 mikrogram D-vitamin dagligt og kommer dermed under den anbefalede øvre grænse på 50 mikrogram D-vitamin. Men han får en god daglig dosis, der sammen med indsprøjtningerne hurtigt skulle kunne hjælpe ham.

    (NB: Det er muligt, at andre har en anden mening. Det er derfor, at jeg helst ville have, at du også spørger andre).

    Jeg synes, at det er vigtigt, at din søn fortsætter med de Cal mag uden D-vitamin, som I har købt, fordi man normalt har mistet en masse kalk, når man mangler D-vitamin. Og eksperterne siger, at man sammen med kalk altid skal tage magnesium. Magnesium er i øvrigt godt for psyken, lidt på samme måde som B-vitamin.

    Jeg tager selv kæmpenatlysolie fra Healthcrafts. Jeg har intet kendskab til, hvorvidt det er det mest anbefalelsesværdige produkt. Dengang jeg gik hos en kostvejleder for at søge hjælp for alvorlig sygdom, som lægen ikke mente, at han kunne hjælpe mig med, fik jeg anbefalet det meget dyre produkt Udo’s Choise, hvor kæmpenatlysolie er en del af indholdet. Senere har jeg – i takt med at helbredet blev bedre - selv forenklet kostvejlederens anbefalinger og fundet billigere erstatninger, og det fungerer tilsyneladende for mig. Jeg har skrevet om mine erfaringer med kæmpenatlysolie her på Netdoktor under Alternativ behandling.

    Det lyder lækkert med alle gulerødderne og rødbederne. Piller alene kan jo ikke gøre det. Det lyder godt, at din søn er interesseret i sund mad. Det vil jo også hjælpe.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej igen, Kameliadame.

    Kan godt se, at jeg tilsyneladende overdrager hele ansvaret til dig og at du opfatter det sådan, er jeg oprigtig ked af.

    Hvad enten du kan li' det eller ej, - er de bedste råd jeg har fået - dem jeg har fået af dig :-).

    Sammenlagt har jeg forespurgt 2 forskellige læger, min søn's og min egen læge.

    Min søn's læge har givet mig direkt fejlagtige oplysninger. - Ikke af ond vilje, men meget tyder på, han ikke ved' bedre.
    Retfærdigvis må jeg igen ha' med, at han virklig vil vores søn det aller-bedste og interesserer sig oprigtig for ham.

    Min læge, mener derimod at det er helt unødvendig at indtage vitaminer og kosttilskud og kalder det "penge smidt lige ud af vinduet".

    Har også forespurgt på Apoteket, hvor det eneste jeg fik medhold i var, at grænserne for indtagelse af D vitamin var "rykket", efter nyrere viden.

    I vores lokale helsekost-butik, er der ansat en kostvejleder på deltid og du kan ellers tro, jeg sikrer mig at hun er på arbejde, når jeg møder op.

    Der fortsættes med Cal-Mag - uden D. vitamin med de anbefalede 3 kapsler daglig.

    Vidste ikke, at underskud af D viatminer, sluger kalk, men tør heller ikke øge dosis på egen hånd.

    Nu vil jeg læse om dine erfaringer med kæmpenatlysolien under Alternativ behandling, senere i aften.

    Har egentlig lyst til, i en kortere periode, at give sønnen 2 af de omtalte D-vitaminer med 12 timers interval, men ved ikke om jeg tør.

    Vil være lidt tilbageholdende med at spørge dig fremover. Du skal i hvert fald ikke føle, at du står med hele ansvaret.

    Ærgeligt, at der ikke findes læger, der har den fornødne indsigt i naturmedicin, sund kost osv ....

    De findes måske også, men jeg har ikke lige mødt nogen.

    Takker igen for dit svar.

    Kærlige tanker fra

    Laura
  • Hej Laura

    Ja, det er et stort problem, at læger under deres uddannelse næsten ikke lærer noget om ernæringens, vitaminernes og mineralernes betydning for helbredet.

    Og faktisk er der jo også meget uenighed på området. I den situation mener jeg ikke, at man kan gøre andet end at følge et forsigtighedsprincip og bruge sin sunde fornuft.

    Din læge kan have ret i, at hvis man spiser sundt og alsidigt og i øvrigt har et godt helbred, kan det muligvis være penge ud af vinduet at tage vitaminer, mineraler og andre kosttilskud. Men sådan er situationen jo ikke for din søn. Han mangler D-vitamin og sandsynligvis mange andre vitaminer og mineraler, hvilket er almindeligt for mennesker, der har levet et hårdt og usikkert liv.

    Det er for det første sådan, at én bestemt mangel (D-vitamin) kan medføre andre mangler (f.eks. calcium/kalk), ligesom en domino-effekt. For det andet er det sådan, at når helbredet først har taget skade, har kroppen svært ved selv at producere bestemte livsvigtige stoffer, som et sundt og raskt menneskes krop selv kan danne ud fra madvarer, som de i forvejen får. Og for det tredje skal din søn jo ikke bare sørge for at få næringsstoffer til at holde sit helbred ved lige. Han skal have næringsstoffer nok til at reparere på fortidens skader.

    Jeg ved selvfølgelig godt, at mange vil sige, at skaderne er kroniske, men her vil jeg minde om, at kroppen hvert eneste år udskifter ca. 95 % procent (så vidt jeg husker, hæng mig ikke i det præcise tal) af organismens atomer. Det mindste, man kan gøre med henblik på at blive rask, er efter min mening at sørge for, at kroppen har byggesten nok at tage af, når den skal udskifte sine atomer, sådan at den har en chance for at genoprette det gode helbred.

    Og jeg vil hævde, at hvis man af en eller anden grund ikke spiser fisk, er man nødt til at tage tilskud, både for at sørge for at få nok omega 3- fedtstof og for at få nok D-vitamin. Det kan jo ikke nytte, at lægerne siger, at en almindelig kost kan dække alt, hvad vi behøver, hvis lægerne med almindelig kost mener en kost med fisk flere gange om ugen, og folk så faktisk ikke spiser fisk og alligevel tror, at deres kost er almindelig.

    Jeg vil egentlig meget gerne svare på dine spørgsmål – også fordi disse emner faktisk interesserer mig. Problemet er ansvaret, og at jeg faktisk ikke har nogen relevant uddannelse.

    I sagen om D-vitamin og calcium/kalk, forholder det sig sådan, at kroppen skal bruge D-vitamin for at den kan optage madens indhold af kalk. Hvis din søn har haft D-vitamin-mangel længe, hvad han jo nok har, når tallet er så lavt, så har hans knogler muligvis ikke optaget tilstrækkelig kalk, og dermed muligvis kan være i fare for at få knogleskørhed. Jeg kan ikke vide, om han mangler kalk, men jeg synes, at det er vigtigt at han tager kalk (og magnesium) for en sikkerhed skyld.

    Nå, jeg må vel videre i dagens opgaver. Jeg håber, at du og din familie magter at finde lyspunkter i denne grå november.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Kære Kameliadame.

    Du må meget undskylde, at jeg ikke har fået svaret dig.

    Jeg har det meget dårligt i denne tid. Depressionen lurer og selvom jeg ikke er gået helt i sort endnu - kender jeg alt for godt start-symptomerne.

    Takker for dit indlæg, som jeg desværre ikke har overskud til at kommentere lige nu.

    Vover alligevel at stille dig et spørgsmål, som jeg håber du vil svare mig på.

    Som du ved' - får vores søn Cal-Mag Citrate - altså uden D vitamin, men får desuden den D vitamin,jeg tidligere har nævnt - plus mange andre gode vitaminer / mineraler.

    Vil du svare mig på - hvad forskellen er på Cal-Mag og Uni-Kalk?

    Lægerne vil tilsyneladende helst ha' - at vi anvender Uni-Kalk, som fåes i Silver og Gold udgaver osv ...

    Mener du engang gav en meget fin forklaring på, at der er forskel på kalk, men jeg kan ikke finde det.

    Cal-Mag, skulle da hvis være let optagelig for kroppen, men jeg tænker også på, om der er tidspunkter på dagen, hvor den nemmere optages end andre?

    3 kapsler daglig, står der - men må de indtages på en' gang?

    Håber du vil svare mig.

    Jeg kommer meget meget sjælden på Netdoktor, da der har været så meget uro og jeg har følt mig meget utilpas her.

    Det må jeg ikke byde mig selv - i min nuværende situation, kan jeg mærke.

    Vil selvfølgelig se om du svare mig og også komme med en kommentar.

    Om jeg kan tillade mig at skrive, at jeg finder det langt tryggere at komme på anneshjemmeside (Helene), ved' jeg ikke.

    Nå - men nu har jeg jo skrevet det og så er det for sent at tage stilling til, om jeg kan tillade mig at skrive det - eller ej.

    Hvor kunne jeg ønske, at du også var med der, for du har så meget at give os!

    Mange kærlige hilsener til dig fra

    Laura.
Log in eller Registrér for at kommentere.