Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Nybegynder på området..

135

Kommentarer

  • Hej Lotte:)
    Nu er jeg så "heldig" at jeg ikke kan tåle ret mange former for stærke piller, jeg bliver meget hurtig dårlig af dem.
    Så jeg har også bare valgt en panodil eller to, når det har været nogenlunde slemt. For det var lige præcis det jeg ikke ville, det med ikke at kunne komme af pillerne igen. Selvfølgelig kommer man af dem igen, men alligevel..

    Selvfølgelig vil jeg spørge min fys:) Hun er så flink, og jeg har god tid når jeg er hos hende. Så jeg spørger bare om der er forskel på den ene og den anden med hensyn til massage. Og om du evt. må opsøge en sportsmassør. :)

    Jeg har også overvejet at spørge om man evt. må bruge noget af det de reklamerer for i fjernsynet. Det der man sprayer på til led- og muskelsmerter. For så skal man jo ikke ind og røre ved det.

    Jeg har også det der med ikke at turde gøre tingene, for jeg er virkelig bange for at det hele starter forfra. Og det har jeg talt med min fys om. Jeg gik nemlig rundt og var sådan et stift bræt hele tiden, og jeg lavede aldrig noget med rotation eller lign. i lænderyggen, og bukkede mig aldrig ned. Og til sidst kunne jeg bare mærke hvor stiv jeg blev i lænden, og det var rigtig ubehageligt!
    Så min fys har sagt til mig, at man bliver nødt til at prøve sig lidt frem, og jeg bliver nødt til at "svaje" lidt til siderne, og når jeg er hos hende, bukker vi mig forover to gange, og det hjælper på den stivhed jeg har i lænden nu. Selvfølgelig skal man kende grænsen, og jeg nægtede også de første par gange at bukke mig ned hos hende, men det bliver gjort så langsomt, at der ikke sker noget ved det. Kunne aldrig finde på at gøre det herhjemme, men hos hende er der ligesom en eller anden form for tryghed, selvom det lyder mærkeligt:)

    Men du har ret i, at panikken breder sig, når man mærker et jag eller noget, for det er bare ikke sjovt at skulle starte forfra!
    Men ved ikke om en terapeut kan hjælpe på det område, for det er jo nemt nok for andre at sige at man bare skal slappe af, hvis de ikke selv ved hvad det drejer sig om.

    Jeg har også valgt de flade sko, til min mors fødselsdag, for jeg vil simpelthen ikke ligge med ondt i ryggen en hel uge efter. Og så må det bare være sådan:) selvom det ser lidt fjollet ud! Men der er garanteret nogle der har en uheldig kjole på, så kan vi more os over det i stedet for;)

    Jeg er i hvert fald også blevet mere glad, af at være herinde:) Det er i hvert fald super rart at "tale" med dig om de forskellige ting, for det hjælper, ikke at være den eneste med sko-problemer og dumme dage:)

    Og så spørger jeg min fys imorgen, og håber hun siger noget der kan hjælpe dig:)

    /Julie:)
  • Hej Martin!
    Ved ikke om din operation var sådan noget haste-noget, eller nget der blev besluttet fordi det var bedst?

    For jeg har da overvejet at tage til Tyskland og blive opereret, og håbe på at slippe for det her, men der er jo altid en risiko, og den tør jeg ikke løbe endnu.
    Fysen siger også at jeg lige så godt kan træne det væk, og det har hun jo lidt ret i. Selvom at man føler man spilder sit liv, på at skulle vente på at det bliver iorden igen. Og tålmodighed er ikke min stærke side:)

    Har endnu ikke lavet noget med en bold, da jeg har fået et ret stort balance-problem efter at have fået en prolaps. Jeg kan ikke holde balancen hvis jeg f.eks. skal stå på et ben (højre). Så fysen mener at det må vente lidt, da jeg ellers vil komme til at overanstrenge musklerne, fordi jeg samtidig skal koncentrere mig om at holde balancen.

    Men som tidligere nævnt (et eller andet sted), så dyrker jeg pilates, og det er også en rigtig god ting:) Man ser lidt fjollet ud, men man koncentrerer sig et hundrede procent om ryg og mavemuskler. At få dem stabiliseret. Og det virker for mig:)
    Men kan da godt være jeg skal spørge om den der bold igen, det er efterhånden et stykke tid siden den var oppe sidst.

    Men til gengæld svømmer jeg igen nu. Det gjordejeg også før, så det er dejligt at kunne det igen. Svømmer ikke en maraton endnu, men jeg svømmer da:)

    /Julie
  • Hej julie:-)
    Det lyder ihvertfald til at det går den rigtige vej for dig. Og så længe at du kan mærke en fremgang, at det ikke bare er de samme smerter hele tiden, uanset hvad du gør, vil jeg heller ikke tro en operation kan komme på tale. Det er hovedsagligt for dem som skal haste opereres, pga. prolapsen blockere for at man kan komme af med enten det ene, eller det andet, på toliettet, eller for dem som ikke får nogen form for bedring, uanset træning, eller anden behandling, hvilket var mit tilfælde.
    For som du selv siger, er der jo altid en risiko ved operation, selvom den er lille.
    Så bare forsæt med din træning og de fysioterapeutiske behandlinger, så vil det med tiden ordne sig igen :-)
  • Hej igen alle sammen!
    Så har jeg været til neurolog igår, og har fået en henvisning til Ringe Rygcenter! Det er i sig selv meget godt, for det var det jeg håbede på.
    MEN! Min neurolog mente ikke det ville hjælpe mig (??), han ville hellere indstille mig til en operation?! Synes at det er ret drastisk, eftersom jeg ikke har prøvet andet end fys endnu, og jeg jo slet ikke har det så dårligt, som jeg havde det første gang jeg var hos neurologen.
    Så jeg sagde til ham at jeg helst ville prøve et rygcenter først, da jeg stoler meget lidt på danske læger. Han mener dog at der kan være mellem tre og ni mdr. ventetid, hvilket jeg ikke håber er tilfældet!

    Og Lotte, min fys var syg sidst, så jeg har først kunne spørge hende i dag. Jeg fik en halv times massage i dag, og det er skønt, for mange af smerterne forsvinder. Hun sagde at man gerne må massere i nakken, selvom man har en prolaps. Det er ikke anderledes end i ryggen:) Man skal selvfølgelig passe på, og den der massere skal vide hvad han/hun gør, men det skulle der ikke være noget problem i.
    Hun sagde også at det tit er fordi fysen ikke gider massere, at de siger at det må man ikke. Men at det også kan være fordi hun ikke har den efterudd. der gør at man faktisk ved hvad det drejer sig om. Så hun foreslog du tager kontakt til din fys, eller en helt anden fys, og beder om at blive masseret.
    Min fys gør det fordi det afhjælper nogle af mine smerter, og derfor får jeg det bedre. Og det er jo lidt det der er meningen med at gå til behandling:)

    Ved ikke hvor du bor henne, men hun sagde jeg gerne måtte sende dig ud hvor jeg er, så skulle hun nok massere dig:)
    Ellers talte vi også om det der de reklamerer med i fjernsynet, som man kan spraye på, og det sagde hun man gerne måtte prøve at bruge. det hjælper på nogle, og andre kan ikke mærke forskel, men der sker ikke noget ved at prøve.

    Håber du havde en god fest, hvis det var i weekenden du var til den:)

    Jeg glæder mig lige nu til at høre fra Ringe, så jeg ved hvornår jeg kan komme til!:)

    /Julie:)
  • Hej Julie,

    Tusind tak fordi, du har forhørt dig omkring mit problem hos din fys:-) Jeg havde godt nok min egen fys. lidt "mistænkt" for, at hun sagde nej til at massere mig, fordi det er anstrengende i længden at massere:-)

    Jeg overvejer at bestille en tid hos én af de andre fysser på den klinik, hvor jeg har gået før, for at få en second opinion....allerhelst ville jeg opsøge din fys (hun lyder rigtig sød og kompetent!), men det er nok lidt langt at køre, når jeg bor i Vejle:)

    Dejligt at høre, du er blevet henvist til et rygcenter! Jeg synes, du skal give træningen dér en chance og ikke lytte så meget til din neurolog lige hvad det angår. Det er nemlig mit indtryk, at de danske læger MEGET ofte er uenige indbyrdes.

    Den første lange periode ville min læge ikke anerkende, at jeg havde en prolaps. Hun sagde, at det nok bare var ømme muskler til trods for, at jeg græd af smerte hver gang, jeg forsøgte at lægge mig udstrakt på ryggen!

    Selvfølgelig er en neurolog langt mere kyndig på området end en læge, der er uddannet i almen medicin men alligevel burde han tage med i sine overvejelser, hvor langt du rent faktisk er nået ved hjælp af fysioterapi og træning, synes jeg nok.

    Jeg kan godt forstå, hvis du ikke har så stor tiltro til de danske hospitaler. Selv har jeg måttet revidere min opfattelse af det danske velfærdssystem ret så kraftigt under det her forløb.

    Men selvom en operation ikke kan komme på tale, synes jeg, det har været trygt at vide, at der rent faktisk findes dygtige læger/hospitaler, der kan håndtere den her slags med et godt resultat. Min kollega, som jeg vist allerede har omtalt herinde, er blevet opereret for en diskus på Privathospitalet Mølholm og hun har fået det markant bedre allerede.

    Der findes også Alpha Klinikken i München, som har et godt ry og som i øvrigt opererer efter en meget skånsom metode. Jeg ved, at mange rygopererede danskere har været i Tyskland for at blive opereret fordi tyskerne er meget længere fremme på området. Prøv evt. at google Alpha Klinikken, hvis du gerne vil vide mere. Jeg har været derinde, og det er rigtig positiv læsning, synes jeg:)

    Festen gik super:) Jeg havde de højhælede på og selvom jeg dansede og stod i baren, havde jeg ingen problemer i ryggen dagen efter. Jeg fik ingengang brug for de "flade konvolutter"! Men på et tidspunkt skete så det, jeg havde frygtet. Jeg var ude at danse (sådan lidt vildt!) og min dansepartner rykkede mig lidt hårdt i armen, hvilket gav et underligt ryk i nakken, hvis du kan forestille dig situationen:) Og jeg havde ondt i skuldre og nakke dagen efter, men altså ikke noget voldsomt som dengang, jeg var rigtig syg, slet ikke, og så er jeg blevet meget bedre til at komme ovenpå igen.

    Jeg ved at det også kommer til at gå sådan for dig, at du langsomt bliver bedre...mere stabil....og at du så også får lettere ved at komme ovenpå igen! Men det er en lang proces!

    Det blev vist en længere smøre igen og alligevel ved jeg ikke, om jeg fik det hele med! Men så er det godt, vi ved, hvor vi kan "finde" hinanden...:-)

    Jeg er blevet noget så forkølet, så nu vil jeg krybe ned under et tæppe med en varm kop the.......

    Mange hilsener fra
    Lotte
  • Hej Lotte!:)
    Ja, jeg glæder mig også til at komme på rygcenter, selvom min fys siger at det vil være meget af de samme ting, som hun og jeg laver. Men jeg er villig til at prøve ALT, for at blive endnu bedre:)

    Jeg forstår heller ikke neurologen, det virkede lidt som om at det var da det nemmeste i verden at blive opereret for en prolaps. Meen.. Så længe det ikke er værre lige nu (7-9-13), så tager jeg rygcenter først.

    Jeg har både hørt og læst (har læst det rigtig mange gange, for jeg bliver så glad) om den klinik i Tyskland. Og jeg har også valgt, at hvis jeg nogensinde skal under kniven, så bliver det dernede, selvom at er dyrt, og at jeg selv skal betale.
    For jeg har det sådan lidt, at jeg er villig til at betale mange mange penge for at få det bedre, og måske helt slippe af med symptomerne! Men hvis det kommer på tale, så er det nok ude i fremtiden:)

    Lige nu håber jeg virkelig bare på at jeg ikke skal vente flere måneder på at komme på rygcenter!
    For lige for tiden synes jeg godt nok at jeg kæmper mod systemet. Min ulykkesforsikring dækker (sjovt nok) ikke prolapser, selvom at det er anerkendt som en ulykke. Så dem slås vi med nu.
    Og kommunen har så lidt styr på deres ting, at de har "glemt" at udbetale sygedagpenge, så dem slås jeg også med (uden at kunne betale min husleje).
    Og jeg synes bare at det er ligesom at slå i en pude! Man skal være over alle mennesker hele tiden, for der sker bare intet.

    Men ud over det, er jeg stadig positiv:) Bortset fra at jeg er helt blå på ryggen, efter at fysen gav massage igår! Hun har taget godt fat:)

    Ja, lidt en skam at du bor så langt væk, for hun er bare guld min fys!:) Men tror sagtens du kan finde en der vil hjælpe dig, en der ikke er "doven";)

    Lyder godt at det var en god fest! Og det virker som om du er god til at komme ovenpå igen. Jeg ville gå i panik hvis eg mærkede noget i ryggen, men det er da et godt tegn, at det ikke gjorde ondt, ligesom da det var rigtig slemt!
    Forleden glemte jeg at jeg ikke må kaste mig forover når jeg nyser (hæhæ), så det gjorde jeg, og så mærkede jeg også sådan et klik omme hvor prolapsen sidder. Det gjorde overhovedet ikke ondt, men jeg gik fuldstændig i panik! Men som fysen siger, jeg skal vende min ryg til at komme forover, så det var et godt tegn, at jeg kunne "glemme" at jeg ikke må læne mig forover.

    God bedring!:)

    /Julie
  • Hej Julie,

    Jeg blev helt harm, da jeg læste om din økonomiske situation.

    Hvis du er medlem af en fagforening, synes jeg, at du skal søge hjælp der. Når din prolaps skyldes de tunge og uhensigtsmæssige løft, du har været udsat for på jobbet, er det da ikke mere end rimeligt, at din arbejdsgiver kommer til at punge ud. En fagforening yder både juridisk og økonomisk bistand i en situation som din og hvis du er blevet fyret under din sygemelding, så er det altså heller ikke helt lovligt!!

    Jeg håber, at det stadig går godt fremad med dig og at du ikke døjer med dumme smerter dagligt og føleforstyrrelser, hvilket mange med en prolaps jo har. Ved hvor irritabel jeg var, da jeg gik sygemeldt, for man har jo alt for god tid til at gruble over hele situationen. For mit vedkommende blev det heller ikke bedre af, at jeg vidste min kollega skulle håndtere mine opgaver plus hendes egne, mens jeg var sygemeldt. Det stressede mig helt vildt, når min chef nævnte hvor travlt, de havde.

    Nu er jeg bare taknemmelig over at være tilbage i fin stil og især fordi jeg igen kan give den gas på jobbet, uden at blive træt og få ondt. Og glad fordi jeg har den samme styrke i armene for før og kan gøre rent, støvsuge etc. uden smerte. Tænk at være taknemmelig for at få lov til at gøre rent:-)

    Men jeg er blevet bedre til at sige fra, og det er slut med at sidde på jobbet efter kl. 16:00, fordi jeg har påtaget sig ekstra opgaver. Så må chefen og hvem, der ellers forventer noget af mig, bare vente til dagen efter....ærgerligt-ærgerligt:-) Bare utroligt, at der skal sådan en omgang til, inden man lærer at tage ordentligt vare på sig selv!

    Sådan lige for at fortsætte "sko-føljetonen":-)
    - jeg har fundet ud af, at man i sportsforretninger kan købe sådan en gelé-pude til at lægge ind over hælen i de sko og støvler, man har med en hård hæl. Den forhindrer de stød, man ellers ville få op gennem rygsøjlen. Nu har jeg købt et sæt og håber, det virker, så jeg kan bruge mine (pæne) støvler fra sidste år.

    ....krydser fingre for, at du får én eller anden form for erstatning eller udbetaling, så du ikke skal slås med økonomiske problemer oven i alt det andet. Det har man overhovedet ikke brug for, når man i forvejen slås for at komme ovenpå med helbredet:-(

    Lotte
  • Hej Lotte
    Nu er det et stykke tid siden jeg sidst har været herinde.Har haft nogle ret dårlige dage, for det har ikke lige virket som jeg gerne vil have at det skal.

    Jeg har haft ret ondt i ryggen, og det har været konstant den sidste uges tid, og det er bare træls. Kan stort set kun tænke på at jeg har ondt hele tiden, og selvom at jeg plejer at komme videre, så synes jeg godt nok det er svært at overskue lige nu.

    Og min fys har sagt til mig, at hun nok ikke kan gøre mere for mig nu, og at jeg nok skal regne med at det bliver ved med at være sådan som det er nu. Det var heller ikke super rart at få at vide.

    Så lige nu er mit "sidste håb" at de kan hjælpe mig nede på rygcenteret.
    Der har jeg heldigvis fået tid sidst i oktober, så der er ikke så længe til.
    Så de sidste par dage har jeg overvejet meget seriøst at blive opereret i Tyskland, for jeg orker ikke at have de smerter hver eneste dag. Ved godt at det er fordi det ikke går så godt lige nu, og at når det går godt, vil jeg helst undgå operation.
    Men jeg føler mig super hæmmet hele tiden, og føler lidt at det ødelægger mit liv.

    Jeg fik en "pille-kur", som skulle hjælpe mig af med smerterne, men det viser sig at jeg desværre heller ikke kan tåle den slags piller, så jeg må holde mig til panodil, som sædvanligt. Og de hjælper ikke synderligt meget.

    Prøvede det du sagde med de der indlæg i skoene. Ved ikke om jeg kan mærke at de hjælper, men det kan være at rygsøjlen kan mærke forskel, hvis man spørger den:)
    Vil i hvert fald gå med dem, for det skader jo ikke.

    Det var lige status fra mig af, en lidt ynkelig status!:)
    Håber du har det godt.

    /julie
  • Hej Julie,

    Øv, hvor er jeg ked af at høre, du er inde i en dårlig periode:-( Havde håbet at det modsatte var tilfældet og at det var derfor, du ikke lige var herinde!

    Men man skal give sig selv lov til at komme ned at vende, når det ikke fungerer tilfredsstillende og være lidt stille med sig selv. Det har man også behov for.

    Jeg kender godt skuffelsen på de "dårlige" dage, hvor man igen føler sig sat ud af spillet.

    Selv har jeg haft en fuldstændig smertefri periode på 3 uger, men så natten til søndag havde jeg åbenbart ligget forkert, så jeg stod ud af sengen med nervesmerter i begge arme....og blev atter mindet om, at jeg ikke er så stærk, som jeg måske har gået og bildt mig selv ind.

    Jeg synes bestemt ikke, du skal acceptere, at det danske sundhedssystem sætter dig i bås på den måde! selvfølgelig skal du være rask - du SKAL være rask - for du er kun først i 20'erne og har hele livet foran dig. Og det bliver du også!

    Prøv lige at læse Marias indlæg uder diskusprolaps. Som jeg kan forstå ud fra det, Maria har skrevet, er hun nyopereret på Alpha Klinikken og det lader til, at de dernede med succes behandler de mennesker med rygproblemer, der er opgivet af det danske sundhedssystem, så du skal IKKE fastholdes i rollen som "syg".

    Der var også en udsendelse på DR1 i foråret om en ung kvinde med prolaps, der havde måttet opgive en uddannelse og var afskrevet af det danske system, men som efter operationen på Alpha Klinikken, havde været i stand til at genoptage sit "gamle" liv og fortsætte, hvor hun slap. Hun havde fået det godt igen. Ærgerligt jeg ikke fik det optaget, for så ville jeg havde sendt det til dig....måske en anden herinde har optaget det??

    Tag dig nu tid til at komme ovenpå igen, Julie.....det var også bare lige et lille "pip" herfra for at minde dig om, at du ikke skal være alene i det. Jeg ved nemlig godt hvordan det føles, når det hele er ved at gå i hårknude:(

    Kh
    Lotte
  • Hej Lotte.
    Tak for svar:) dejligt at man ikke er helt alene i verden.

    Jeg har læst indlægget, og jeg tror også jeg skal have skrevet og spurgt om lidt forskelligt.
    Det lyder til at det går godt de fleste gange på klinikken i Tyskland, men desværre siger min sunde fornuft mig jo, at der altid er en risiko ved en operation.

    Har blandt andet været inde og kigge på deres hjemmeside, og set at der er to procent chance for at det bliver værre! Og de to procent kan godt skræmme livet af mig. For tænk hvis man vågnede op og enten var lam i benene, eller havde endnu mere ondt end da man kom. Det ville være frygteligt!

    Men på den anden side er det også dumt at leve på denne måde resten af sit liv. Når nu der er en mulighed for at gøre det bedre.
    Og man kan jo sige at jeg ikke har det så dårligt at jeg bør opereres. Og så alligevel har jeg det så dårligt så jeg bør. For det eneste jeg kan tænke på fra jeg vågner og til jeg skal sove er, hvor ondt jeg har i min ryg hele tiden.

    Både når jeg sidder, ligger og går. Og det er lige til at blive vanvittig af!
    Men samtidig er jeg jo taknemmelig for, at jeg ikke har det værre end jeg har det.
    Så må indrømme at jeg er lidt splittet i disse dage:)

    Og der er jo også lige det økonomiske i det at skulle til Tyskland. For det sker på egen regning, og det er ikke billigt, så vidt jeg kan forstå:)
    Så jeg ville have det bedst med, at der var en der kunne love mig, at jeg ville være (næsten) så god som ny, hvis jeg blev opereret dernede. Men det er der jo desværre ingen der kan:)

    Jeg har bestemt mig for at give Ringe Rygcenter en chance (selvom tiden går langsomt til jeg skal derned), og hvis det ikke hjælper det fjerneste, så må operation komme på tale. Gys..

    Lyder utroligt fantastisk ikke at have haft smerter i hele tre uger:) Det ville jeg betale mange penge for! Men håber at du er kommet hurtigt ovenpå igen, for det er da træls at det lige skal ødelægges af en nat hvor man har ligget forkert. Det er jo lidt svært at styre mens man sover!;)

    Min kæreste synes også jeg ser lidt mut ud for tiden, så han har inviteret mig ud at spise i aften:) Så jeg kan blive luftet lidt.
    Sådan nogle små ting, som jeg plejede at være ligeglad med, de betyder pludselig meget!

    Fortsat god torsdag, og god weekend:)
    Det er dejligt at have en at dele tanker med herinde!

    /Julie
Log in eller Registrér for at kommentere.