Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Tak for de pæne ord:) Ved ikke om jeg er mere moden end så mange andre, men jeg har nok bare besluttet at jeg ikke gider pyldre, for det gider andre mennesker heller ikke blive ved med at høre på. Selvfølgelig fortæller jeg min kæreste når det gør mest ondt, så han har noget at forholde sig til. Men jeg går ikke rundt og fortæller alt og alle at det gør ondt i min ryg det meste af tiden:)
Og nej, jeg planlægger ikke graviditet lige nu:) Men jeg har bare tænkt meget over det, efter at nogen sagde at det ville blive et kæmpe problem. For regnede da med at jeg en dag skulle have nogle unger. Men der er heldigvis nogle år til endnu, og til den tid håber jeg at prolapsen har artet sig:)
Synes det er nogle ret grumme ting, folk kan finde på at slynge ud, specielt de tilfælde du nævner!
Jeg ved fra mig selv, at jeg i starten var utrolig sårbar, og skrækslagen for hvordan det hele skulle komme til at gå. Og der var der ikke nogen der skulle fortælle mig skrækhistorier i hvert fald.
Og jeg ved ikke hvor mange gange jeg er blevet spurgt at læger og andre kloge mennesker, om jeg havde problemer med vandladningen. Det har jeg ikke på noget tidspunkt haft, men det er da blevet til nogle skrækscener inde i mit hovede! I starten turde jeg ikke tage nogle steder, for tænk hvis jeg lige pludselig tissede i bukserne! Så hellere holde mig hjemme. Og jeg har faktisk aldrig fået spurgt nogen, om hvorvidt det kan ske lige pludselig. Det har ikke været sket de par gange hvor den rigtigt er "poppet" ud, så jeg regner med at det ikke bliver slemt nok til at det skulle ske.
Apropos folk med dumme bemærkninger, var der en af min kærestes bekendte (heldigvis en han sjældent ser), der sagde at det da måtte være dejligt at have en diskusprolaps, så man bare kunne gå hjemme, og få penge for at lave ingenting! Han ville gerne have en diskusprolaps, så han kunne blive førtidspensionist!
Jeg blev simpelthen så tosset, at jeg blev nødt til at forlade stuen, og gå ind for at læse i min bog, ellers havde jeg nok sagt noget grimt til ham.
Folk aner jo ikke hvad de snakker om!
Det glæder mig at høre at du har fundet nogle pæne sko, til festen:) Jeg tror også jeg skal ud og finde nogle med en lille hæl, for jeg får så korte ben i kjole og flade sutter:)
Og lige nu glæder jeg mig til at komme til fys igen, når hun kommer fra ferie i næste uge, for det er begyndt at gå knap så godt igen. Heldigvis er det kun ryggen det gør ondt i, og ikke ned i benet. (Fys siger at det godt må gøre ondt i ryggen, bare ikke i benet). Så noget tyder på at den måske er lidt på plads igen. Men hold op, det er træls at have ondt i ryggen konstant. Det er ligesom om, hvis man har siden i en stilling man ikke er vant til, og når mn så slapper af, gør det sådan ondt på en anden måde end ondt, hvis du forstår hvad jeg mener:)
Ved ikke om du sommetider oplever tilbagefald, hvor det bare gør irriterende ondt? Eller om du kan holde det nede, fordi du træner sådan som du gør?
Det er netop i disse tilfælde, hvor jeg konstant går og bliver bange for, at det hele starter forfra, og det er træls.
Men jeg håber det er et godt tegn at det ikke går ned i benet:)
Har du nogle erfaringer med zoneterapi, eller akupunktur eller anden alternativ behandling?
/Julie
Tak for dit svar, jeg prøver at kigge på de links du har givet mig. Og så prøver jeg at forhøre mig om, hvor der er muligheder.
Men jeg tror jeg bliver henvist til Ringe.
Ved desværre bare intet før den 1 september, hvor jeg har tid hos min neurolog. Og synes der er laaang tid til lige nu!
/Julie
Det var da godt nok en styg kommentar fra din kærestes kammerat. Håber sådan at din kæreste satte ham godt og grundigt på plads for dig! Min fejl er nok, at jeg svarer godt og grundigt igen og nogle gange tror jeg bare, at man i stedet skal glide af på de bemærkninger og tænke, at de "stakler" ikke ved bedre. Og på den måde spare energi! Men nogle gange trænger man altså til luft, som den gang, jeg kom tilbage til jobbet, og to chefer sad lige bag ved mig og talte om, hvor dyrt det var for virksomheden med alle de langtidssyge. "Velkommen tilbage - mig der ellers altid har været stabil!", tænkte jeg bare, og så kunne jeg ikke lade være med at læse dem teksten med det resultat, at den ene først begyndte at tale sådan rigtigt med mig igen for et par måneder siden:-)
Og jo, jeg har stadig dage med smerter og masser af angst. Kunne godt tænke mig at lære og styre angsten, men skal jeg så også til at betale penge for at gå hos en terapeut?!F.eks. i dag, hvor jeg skulle trække en cowboy spencer over hovedet og jeg på én eller anden måde fik presset hovedet lidt hårdt frem. Mere skal der ikke til, så panikker jeg fuldstændig og det er bare træls for sådan nogle episoder er jo helt hverdagsagtige, og det skal en normal nakke da kunne holde til:)
Men mønstret er sådan, at der bliver længre og længre mellem de dumme dage og jeg får også lettere ved at komme over smerten igen plus, at den ikke er så intens længere, når den så kommer. Der går nogle gange 3 uger mellem smerterne og så har jeg ondt i et par dage. Men ikke sådan, at jeg ikke kan foretage mig noget.
Min fysioterapeut sagde, at det ikke er så galt så længe, jeg kan holde smerten oppe i skulderen og den ikke går ned i armene, for så er diskus ikke helt ude og trykke på nerven. Det svarer jo meget godt til, når din smerte holder sig oppe i lænderyggen, så du kan vist tage det som et godt tegn, at smerterne er væk fra benene:-) Det tyder da nok på, at den er ved at vandre ind, hvor den høre til!
Jeg har ikke benyttet alternativ behandling imens, jeg har haft min prolaps, men før i tiden fik jeg zoneterapi. Tror virkelig på det med at man kan påvirke dele af kroppen ved at tage fat under fødderne. Jeg kunne f.eks. ikke forstå i begyndelsen, at jeg altid et sted under forløbet blev hæs og begyndte at hoste. Jeg sagde det til zoneterapeuten og vi fandt ud af, at det altid skete, når hun var på det punkt, der svarede til halsen. Så måske du kunne have glæde af zoneterapi?
Noget, der "irriterede" mig lidt, da jeg gik til fysioterapeut, var, at hun ikke ville massere mine ømme, spændte skuldre, men hun forklarede mig, at massage kun gør smerterne værre, når man har en prolaps. Får du heller ikke massage af din fys.?
Godt din fys. snart kommer fra ferie.....jeg var helt trist, da jeg blev færdig med mine behandlinger, da jeg følte, min fysioterapeut nok var den eneste person, der rigtig forstod, hvad jeg gennemgik!
Håber du får en dejlig weekend:-)
Mvh
Lotte
Har ligget syg hele weekenden, og er først blevet nogenlunde frisk i dag. Heldigvis, da jeg havde tid hos fys i dag! Man får det ikke ligefrem bedre af at holde sig fuldstændigt i ro i sengen. Men har da været oppe og lave mine øvelser osv, lige meget hvor dårlig jeg har været!:)
Det lyder som om at det jeg har i lænden, har du i nakken:) Det er lige præcis de samme ting du beskriver. Hvis jeg f.eks. skal have et par nyvaskede cowboybukser på, kan de godt være lidt stramme at få op om bagdelen første gang:) og så plejer jeg gerne at stå og vride min ryg fra den ene side til den anden. Og når jeg en gang imellem glemmer, at det skal jeg ikke, så jager det også lige en gang, og så står jeg musestille, og tænker, nej nej nej,ikke igen. Heldigvis plejer det at blive ved det. Og så bliver jeg tosset på mig selv bagefter, for jeg kan sgu da også bare tænke mig om!
Og så er det gået op for mig, at jeg konstant har det i baghovedet. Jeg laver ikke en eneste bevægelse, uden at jeg tænker, diskusprolaps. Det kan til tider virke som om at det har overtaget lidt i mit hovede, men jeg er virkelig dødens angst for, at få et "tilbagefald",og det tror jeg ikke jeg magter igen.
Kan sagtens følge dig i at du var glad for at gå hos din fys. Jeg tror jeg er mere eller mindre afhængig af min:) Og jeg kan slet ikke forestille mig at jeg en dag ikke skal gå der mere (selvom det selvfølgelig er det jeg stræber efter). Men alligevel. Det føles som du siger, at hun er dne eneste der virkelig forstår en. Og min er rigtig god at tale med, også når jeg har været rigtig muggen over at det hele tiden gør ondt. Og hun er altid positiv! Så når jeg har været hos hende, ser jeg altid lyst på det hele, for det skal nok blive i orden, som hun siger.
Det er sjovt at du lige nævner massage fra fys. Har gennem den sidste uge haft mærkeligt ondt i min ryg, i højre side. Og jeg har virkelig mærket efter. Det har ikke været den "rigtige" smerte, som diskus giver når den driller. Det har mere været som en stor muskel, der bare har været overspændt inde i ryggen. Men jeg har ikke turde at få min kæreste til at massere, for tænkt hvis han kom til at trykke på noget forkert.
Men i dag masserede min fys mig i godt fem min, i højre side af ryggen, dog et godt stykke fra rygraden, men nej hvor har det hjulpet! Lige nu er jeg totalt smertefri i ryggen. Det viste sig at være muskelknuder, og ikke diskus der gjorde ondt. Der er også muskelspændinger i min balle, men så langt nåede vi ikke i dag. Hun siger også man skal gå langsomt frem med massage, for man skal have tid til at mærke efter om det stadig gør "muskel-ondt", og at det ikke går over i "diskus-ondt", hvis du forstår hvad jeg mener:)
Men hun siger at jeg gerne må finde en fx. sportsmassør, som er udd. fys, og få denne til at give mig massage. HVIS denne ved hvordan man har med en diskus at gøre, for man må for alt i verden ikke trykke for hårdt.
Så det er noget jeg vil overveje, da jeg får mange muskelspændinger lige nu, pga. opstart med svømning og mere træning end jeg plejer. Men det skal samtidig være en der ved 100 procent hvad han/hun har med at gøre.
Så hvis jeg var dig ville jeg da prøve at forhøre mig, om det virkelig kan passe at det gør det hele meget værre. Det kan selvfølgelig godt være at der er forskel på det, når det sidder to forskellige steder, som dit og mit, men det hjalp mig meget i dag, selvom det kun var fem minutter:)
Jeg vil gerne prøve og spørge min fys, skal derhen på onsdag igen? Hvis du ikke har mulighed for a spørge nogen der ved noget om det.
/Julie
for at gøre en lang historie kort, så fik jeg konstateret en diskusprolaps i min lænd, nærmere betagnet L5, i en alder af 21 år. Jeg fik jo straks en masse tanker som hele tiden fyldte mit hovede, som jeg kan forstå du også har haft/har. Og selvfølgelig følelsen af frygt for sin situation, hvordan skal ens fremtid blive, er man nu "gammel" før tid osv. Udfra dine indlæg, virker det som om at du er rigtig! god til at tackle din situation, Bliv endelig ved med det, selvom det til tider kan være hårdt. Grunden til at jeg skriver er at idag og er nu 22 år, har jeg slet ingen smerter, eller føler mig træt i ryggen på nogen måder. Det har selvfølgelig også krævet træning og en god posion stædighed over ikke bare at læne sig tilbage give op. Så forsæt den vej du finder rigtig for dig, så skal det hele nok gå ;-)
Mvh Martin.
Tak for din respons:) Det var nok noget i den retning jeg trængte til at høre. Selvom jeg nok ikke er den eneste i verden på 21 med en prolaps, kan man godt føle sig lidt som den eneste:)
Det er dejligt at høre at du er kommet ovenpå igen, selvom det nok har været ekstremt hårdt! Det er rart at vide at det kan lade sig gøre.
Jeg er lidt nysgerrig.. Må man spørge hvad du har gjort for at nå dertil hvor du er i dag? Har du fået hjælp via fysioterapeuter eller rygcenter eller hvordan?
Selv har jeg lyst til at gå amok i et træningscenter, men det kan ryggen desværre ikke holde til endnu, så jeg må bare være tålmodig(:
/Julie
I mit tilfælde krævedes der en operation. Alt den gelevæske, som er inde i diskusskiven, var sivet helt ud og på en måde ætsede på min Iskas nerve. Det er ikke så godt, hvis man ser på et langsigtede perspektiv, da nerven kan tag for meget skade, og vil give smerter, måske altid. Så for at give mig de bedste betingelser, for mulig bedring, fik jeg fortaget den. Men det er jo ikke en healing i sig selv. Mine smerter forsvandt selvfølgelig hurtigt, pga. gelevæsken var blevet fjernet og ikke trykkede længere. Men det egentlige problem, med en diskusprolaps, er at det led skaden er sket i, for altid vil være et svagt led. Derfor er træning så vigtigt for den omkringliggende muskelatur, for at styrke og stabilisere. Det er her den egentlige healing er.
Efter min operation, begyndte jeg hos en fys. som hjalp med genoptræning og i det hele taget gode råd, for hvordan jeg fremover skulle passe på mig selv.
Jeg har før ligesom dig, trænet i motinscenter og det er noget jeg kan igen uden problemer. Selvfølgelig sørger jeg for at tænke på ryggen, men ikke mere en "normele" raske gør. Forskellen er bare at jeg ikke har råd til at glemme at gøre det. Kender jo kun alt for godt den fortvivelse og følelsen af at ens verden som man kender så godt og er glad for, falder fra hinanden...
Så selvom jeg godt ved at vores oplevelse med rygproblemer ikke er helt ens, skal du ikke føle dig alene, jeg har prøvet det der ligner og har det rigtig godt idag. Det ønsker jeg virkelig også at du får. Håber min historie kan være et lille lys for dig, når du føler dig nede. Du skal være velkommen til at skrive til mig, med spørgsmål, eller bare for at lufte hovdet lidt :-)
Mvh martin.
Det er rart at der er nogle der vil fortælle om deres erfaringer:) Det har nemlig været det jeg har søgt efter, for en fys kan sagtens sige at det bliver godt igen, men det er svært at forestille sig smerten, hvis man ikke har prøvet det.
Det er også det der gør det svært for andre at forstå. Jeg kan simpelthen ikke forklare hvilken smerte det er. Folk tænker at man jo bare har ondt i ryggen, ligesom hvis man har løftet noget tungt hele dagen, eller hvis man har forstrukket en muskel. Men det her er bare en helt anden smerte, og det kan folk ikke rigtig forholde sig til.
Jeg er heldig at have en meget høj smertetærskel, men jeg tror jeg er blevet mere pivet efter at have oplevet hvor smertefuldt det kan være at have en diskusprolaps.
Og alligevel har jeg været, og er jeg stadig utrolig stædig! Jeg har ikke villet fylde mig med stærke piller, for jeg har været virkelig bange for at blive afhængig af smertestillende medicin. Ikke på den måde afhængig, men på den måde, at jeg har været bange for at jeg lige pludselig ikke kan være til, med mindre jeg har fået en masse piller. Og alle har rystet på hovedet af mig, når jeg har haft slemme smerter, og læger har udskrevet morfinpiller i store mængder, men jeg har nægtet at tage dem. Og nogle ville nok kalde mig dum, men jeg vidste jo ikke om det for evigt skulle være sådan et smertehelvede, og om jeg for evigt skulle spise piller for at holde ud at være i live. Og set i bagspejlet ville jeg nok have taget dem når det var værst, hvis jeg havde vidst at jeg ikke havde brug for dem altid.
Men som sagt har jeg en høj smertetærskel, og den er jeg glad for!
Jeg har dog ikke haft brug for operation, heldigvis, selvom det lader til at din er gået godt.
Nogle gange ville jeg bare ønske at det hele kunne gå hurtigere!At jeg kunne begynde intensiv træning, og at jeg kunne holde ud at sidde ned, mere end ti minutter ad gangen:)
Har du problemer med at sidde ned, eller er det også fuldstændigt væk?
Det hjælper helt sikkert at høre, at andre har klaret den, og lever som andre mennesker, det gør helt sikkert at jeg kæmper endnu hårdere! Og det gør også at jeg er dybt taknemmeig over, at mit aldrig er nået at blive så slemt at det har krævet operation, eller at jeg måske skulle være sengeliggende en stor del af mit liv.
Små ting gør mig glad, hvor man før måske har overset det. Men det at kunne klare sig selv, selv tage tøj på, selv gøre rent, selv alt muligt, det er virkelig guld værd:)
Det blev en lang smøre. Men trængte til lige at få det ud!
/Julie:)
Godt du har viljen til at klare dig uden stærkere smertestillinde præparater, for man kan meget let blive afehængig, desværre!
Jeg fik ordineret noget hos min læge og udover den smertestillende virkning, gjorde pillerne mig underlig ligeglad med mine omgivelser og min situation. Lige hvad jeg havde brug for (troede jeg!) så jeg blev både fysisk og psykisk afhængig af skidtet. Da smerterne efterhånden blev mindre og jeg ville af med pillerne, rystede jeg over hele kroppen, så jeg måtte langsomt trappe ud.
Det har resulteret i, at jeg nu kun tør tage panodil og kodimagnyl, altså håndkøbs præparater. De er ikke vanedannende på samme måde, så dem kan du vist godt tage, hvis du har brug for lindring f.eks. når du skal sove.
Mon ikke også de muskelspændinger, du har, kan skyldes, at du simpelthen spænder, fordi det gør ondt?
Du har ret i, at det er svært at beskrive diskus relaterede smerter til nogen, der ikke selv har prøvet det. En dag hvor jeg på jobbet måtte sige fra over for nogle fysisk krævende aktiviteter, tog en af mine kolleger sig til nakken og sagde, at hun vist også havde "ligget lidt forkert i nat".
Jeg har opgivet at forklare folk hvor stor forskel, der er på et almindeligt hold i nakken og en diskus, hvor man skiftevis er lammet i arm og skulder og føler, at hele overkroppen eksploderer indefra i smerte. Derimod har jeg en kollega, der i efteråret blev opereret i lænden for en prolaps.....så vi kan støtte hinanden i de der trælse situationer, fordi vi har en fælles forståelse af smerten!
Du må da meget gerne spørge din fys. om det med massage af skuldrene, når man har haft en prolaps i nakken, men kun hvis du har overskud til det.....du skal først og fremmest tænke på dig selv, men tak alligevel:) Jeg mener også at jeg kan bruge min henvisning 4 mdr. endnu, for den gælder vist et helt år.
Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at genoptage træningen men hellere vente lidt og så være sikker på, at du er parat. Var der noget specielt, du lavede inden for styrketræning eller fitness før du fik prolapsen? Jeg dyrkede body pump, som er en slags styrketræning på hold. Jeg tør ikke rigtigt begynde på det igen, selvom jeg savner det, fordi det er baseret på mange gentagelser og man nemt kommer til at sjuske lidt med kropsholdningen, når man bliver træt i musklerne.
Så der er stadig ting, jeg ikke kan eller ikke tør. Nok mest det sidste. Jeg ville så gerne slippe den angst men kan ikke, fordi jeg så tydeligt husker hvordan det var med to arme, man slet ikke kunne bruge til noget som helst.
Men det er rigtigt positivt med denne side, at vi kan skrive og støtte hinanden, når det er svært:) På lørdag skal jeg til fest på høje hæle, så jeg er rigtig spændt på, hvad ryggen siger. Tror bare jeg tager et par skiftesko med, der er flade og dejligt udtrådte, de går jo så godt til kjolen..(griner)..
Lotte
Ja, man lærer at sætte pris på de små ting, som man før tog for givet. En ting er selvfølgelig smerten, den er helt udholdig, en anden er de psykiske nedture der kommer ind i mellem, eksempelvis over ting som enten er svære at gøre, eller helt umulige, ting man før blev glad for at gøre, eller gav en værdi.
Jeg synes udmiddelbart at det er godt at høre at du ikke vil være "slave" af at skulle tag medicin. Der er jo forskellige bivirkninger, med for lang tids brug. Men der er heller ingen tvivl om, at for nogen, er det et behov som mere eller mindre skal dækkes. Mine smerter kom kun når jeg skulle bukke mig forover, eller sidde ned. Så det kunne jeg selvfølgelig ikke gøre i lang tid, før at jeg ikke kunne tag smerterne længere.
Men efter min operation var de helt væk. Lige så let som at slukke for en kontakt. Tror aldrig at jeg har nydt, så meget at sidde ned, som første gang efter operationen:-)Jeg havde mine smerter i omkring et halvt år, uden nogen form for fremgang, eller bedring, uanset hvilken form for behandling jeg prøvede.
Har du snakket med din fys. om boldøvelser ? de er for de fleste rigtig gode (hvis de ikke giver smerter) da man bruger de muskler der skal stabilisere og styrke rygsøjlen. Ihvertfald et godt alternativ til din svømning;-)