Findes der ingen gode plejehjem?

Linette1

Annita, det var en ordentlig svada.
Nej, ingenting var OK for min svigermor. Det er ikke de pårørende der skal fjerne gulvtæpper, der er du helt galt på den.
Jeg forstår godt alt det der med hensynet til hjemmehjælpernes rygge, men i det her tilfælde, vil jeg så spørge om, hvor er hensynet til borgerens ryg og velbefindende?
Det var ikke en gang kommunens kørestol, men sygehusets. Den var bare bekvem for aftendamerne. Det var dem der ikke gad deres arbejde.
Vi har fået styr på de ting, og hver eneste ting jeg har skrevet om her, fik vi ret i.
Vi kom ikke til at fjerne gulvtæpper, og min svigermor kom ikke til at betale så meget som en femøre. Men de lod hende ligge i sengen en hel uge, fordi vi ikke ville fjerne gulvtæpperne.
Hvis du arbejder i hjemmeplejen, så husk lige på sammenblandingen af privat hjem og offentlig arbejdsplads.
Det kommer ikke pårørende ved, at man ikke kan bruge en lift, ej heller er det borgerens opgave at sørge for den offentlige arbejdsplads fungerer.

Vi har pligt til at klage, når man mishandler folk, og vi fik ret.
Min svigermor bliver behandlet som hun skal nu, men det kostede meget af vores tid.
Endelig skal du også overveje om alle gamle bliver svigtede af deres pårørende. Det hænder faktisk at den ældre der ikke har besøg af sin familie, selv har bortvist sine børn, og i vores tilfælde er det på grund af en tro. De må ikke have med deres børn at gøre, hvis de ikke er med i "sandheden".
Det har kommunale ansatte meget svært ved at respektere.

slettet26133

Har selv oplevet egocentrisk tankegang fra nogle folk i sundhedsplejen, så det lyder godt med, at sagen er blevet afgjort på den rigtige måde.

Der skal ikke mere end en medarbejder, der ikke gør sit job til at kunne ødelægge en hel dag for patienter, men gælder dog også omvendt.
Sundhedsplejen er der til for mennesker, der har mere brug for dem, end de har brug for deres job, hvis de skal tænke på den måde.

Det går jo ikke at slide patienter/klienter op, når de er der for at undgå det.

Linette1

Nu handler det indlæg jeg skriver her, ikke om plejehjem, men om hjemmepleje til døende.
Min mand er døende, han vil gerne dø hjemme.
I dag var vi på sygehuset, men lægen ville ikke give den behandling min mand kom for at få.
Han er for dårlig, så han skulle hjem i sin seng og passes.
Der skulle mere hjælp på, sagde de.
Og ve, oh skræk- hvilken hjælp. Vi har den hjælp man kan tilbyde - og det er ingen hjælp, kun lige til at pynte lidt på overfladen.
Man forsøgte fra sygehuset, at kontakte hjemmesygeplejersken, men de er ikke til at få fat i, når eller hvis man skal bruge dem, og det lykkedes heller ikke for sygehuset, at få kontakt med nogen.
Når man skifter sengetøj, så skifter man sengetøj, men retter ikke rullemadrassen. Der bliver skiftet hv.14.dag. Min mand er nu så tynd, at det gør ondt på ham, når der er "buler" i underlaget. Så når hjemmehjælperne er gået, så må jeg tage det hele af sengen for at rette "buler" ud. Derudover skal jeg jo alligevel rede sengen de 13 dage ud af 14 dage.
Et bad kan der blive til en gang om ugen, så hvis det er standarden, så klarer vi såmænd nok det på egen hånd.
Jeg har meget dårlig ryg, derfor er vi bevilget al denne hjælp - 25 min. hv.14. dag. På det sidste er der bevilget daglig rengøring af toiletforhøjer. Det kommer de også og gør, men kun toiletforhøjeren, ikke toilettet. Så skal jeg alligevel gøre det jeg ikke må, nemlig løfte toiletforhøjeren medens jeg ordner toilettet.
Jeg er ikke så begejstret for at få mere hjælp. Vi har ikke de store positive oplevelser med denne form for hjælp.
Min mand sagde her til aften: Jeg holder altså ikke de der hjemmehjælpere ud.
Nej, jeg ved ikke hvad de dog skulle hjælpe med.

persille1

Jeg ville ønske alle døende mennesker kunne komme på sygehuset eller hospice.
Jeg vil også helst dø hjemme, når jeg skal herfra, ( men jeg håber, det sker hurtigt, ) men hvis ikke der er nogen pasning er det ikke godt. Jeg oplevede det med min mor.
Hun blev sendt hjem fra sygehuset, de ville ikke have hende. Jeg spurgte om pasning i hjemmet. De lovede, fra hjemmeplejen, hun ville blive passet, som på sygehuset. Ak nej, det gik lige omvendt. Efter få dage endte det galt.
Hvad hjælper det, der er nogen, der kigger tre gange om dagen ganske kort tid. Der skulle have været nogen hele tiden, som kunne hjælpe, hvis og når det gik galt.
Jeg klager ikke over de hjemmehjælpere, der kom, hvad kunne de gøre. De kunne jo kun hjælpe lidt i den korte tid de var der med lidt mad o.s.v. Da blodet løb ud af munden på min mor var hun ganske alene i mange timer.
Da hjemmehjælperne kom fik de hende sendt på sygehuset igen, gudskelov.
Men, hvor må hun havde været bange.
Man skulle have lov til at vælge, hvad man vil. Min mor skulle aldrig have været sendt hjem. Men der er jo ingen "kære mor" i dagens danmark.

Linette1

Jeg har lige talt med sygehuset. De har endnu ikke opnået at få kontakt til hjemmesygeplejersken.
Så det går rigtig fint.
I praksis betyder det, atdet bliver en afløser der kommer til aften, hvis det altså lykkes at få kontakt.
Det her er mere stressende, end at min mand er så syg.
At få presset en hjælp ned over hovedet, som ikke er nogen hjælp, men en belastning, det er værre end ingen hjælp. Så ved man da i det mindste, at hvem der skal gøre hvad.
Der er ingen hjælp i det kommunale system. Man får mere tanken om, at de "holder øje" uden ansvar.

Linette1

Stadigvæk ingen kontakt til hjemmesygeplejersken, heller ikke på akutnummeret. Nu er kl ved at være 14, så det er mere end et døgn der er forsøgt.
Det er sgu da betryggende.

Linette1

Stadig væk havde sygehuset ikke fået kontakt til hjemmeplejen. Sygeplejersken havde et andet ærinde her, så fik jeg givet besked.
Samtidig kom hjemmehjælperen, min mand er nu døende og ligger hen i sin sneg. Hjemmehjælperen begynder højlydt at tale om et problem med en tredje borger, som hun absolut skulle drøfte her i vores stue.
Så sygeplejerskens opmærksomhed fra os blev afledt og drejede sig om nogle for os ligegyldige ting.
Og så handlede det forøvrigt om den tredje borgers pårørende og noget medicin.
Det må de kunne bruge deres interne samtaleanlæg til.

abugge1

Hej,

Læser først historien nu. Py det lyder godt nok mærkeligt. Mon der er andre, der har lignende historier?

Vh K

Victoria94

Jeg måtte lige lave et nyt log ind og et nyt brugernavn.
Både min mand og min svigermor er døde nu, de døde på næsten samme tidspunkt, kun ca. en halv times forskel.
Min svigermor døde alene, og ingen var tilkaldt af hjemmeplejen.
Min mand og jeg flygtede hjemmefra, det blev simpelthen for uværdigt. Hjemmeplejen er ikke god nok til alvorligt syge og slet ikke til døende mennesker.
Vi nåede at få 14 dage på hospice. De dage gav os en værdig afsked. Jeg flyttede ind på hospice og var sammen med min mand hele tiden. Da han var død blev jeg knapt et døgn mere i værelset sammen med ham.
Det var rigtig dejligt.

Aftenen før vi tog afsted på hospice, kom de to damer fra hjemmeplejen der skulle yde psykisk omsorg. Jeg fortalte dem, at vi havde fået plads på hospice og jeg var ved at pakke.
Gud, sagde de, vi har da ikke opdaget noget.
Nej, de havde ikke sans for at vurdere hvor syg hverken min mand eller min svigermor var.
Psykisk omsorg fra hjemmeplejen bestod i, at de kommer stormende ind ad døren, min mand sov, hvilket han for det meste gjorde. Så ruskede de i ham og sagde, hej min lille ven, hvordan har vi det i dag.
Han blev jo forskrækket over denne form for psykisk omsorg, og jeg sad og krummede tæer.
Nødkaldet havde vi brugt en gang. Det tog godt fem timer før der kom nogen.
Men vi fik en god afsked, og jeg ved hvor jeg skal hen, når det bliver min tur.
Hjemmeplejen er simpelthen for uværdigt.
Jeg passede selv min mand indtil vi tog på hospice. Det var ikke planlagt. Vores læge var hos os omkring middagstid, han var her halvanden time. Vi snakkede bl.a. om hvor uværdigt det her var. Vi havde fået en folder til hospice, så jeg ringede derop inden lægen var kørt fra os. Jeg kunne sende henvisningen pr. e-mail, og en time efter ringede de tilbage og sagde vi kunne komme næste dag om morgenen.
Vi kunne ikke meddele nogen, at vi tog afsted. Man kan ikke komme i forbindelse med hjemmeplejen. Så det blev de to der kom om aftenen der fik beskeden.
De to aftendamer var ikke nogen der skulle gøre noget, kun yde psykisk omsorg og kun mandag og torsdag aften, når jeg ikke var hjemme. De kom kun lige ind og ruskede i manden og kørte igen.
Min mand var meget, meget glad for den pleje og omsorg han fik på hospice. Han blev ved med at sige: Det er for godt til at være sandt.
Jeg kunne slappe af, alle byrder var taget fra mine skuldre, jeg skulle bare være. Min mand var glad for, som han sagde, at nu kan min kone smile igen, og skuldrene er kommet ned på plads.
Vi fik kun rengøringshjælp 50 min. hv.14 dag, sygeplejerske en gang om ugen for at docere medicin, og så de der tre minutters "tryghedsbesøg" som de kaldte dem. Det var hvad hjemmeplejen havde at byde på.
Rengøringshjælpen var ikke på grund af min mands sygdom, men visiteret som varig hjælp til mig, på grund af dårlig ryg, så den har jeg stadigvæk.
Hvor folk har den forestilling fra, at man får så meget hjælp, det er en gåde for mig.
Victoria - tidligere Linette.

Kathinga2

Hej. Min mand døde for 9 år siden. Jeg kan ikke klage over den hjælp, vi fik, men det er jo sparetider nu. Men de sidste måneder kan ikke undgå at tage hårdt på den raske ægtefælle, og jeg tænker på, at den længstlevende er ilde stillet. Jeg gruer for evt. at komme til at ligge mindst et døgn på gulvet, før nogen finder mig, så jeg går meget rundt med mobilen i hånden.
Hvad koster et ophold på Hospice? Altså, jeg håber jo ikke det kan blive nødvendigt, men man ved jo aldrig. Jeg håber at være sådan een, der bare lige BUM falder død om.
kh