Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
jo der findes gode plejehjem. jeg har selv arbejde på et plejehjem og på det samme plejehjem har min stedfar haft sin mormor boende. det ligger i holbæk/sjælland og der bor der demente borgere. det er et godt plejehjem både for borgerne, pårørende og personale. men på alle plejehjem vil der altid være nogle som synes det er noget l... af en eller anden grund.
Men har du set med egne øjne?
Min mand og jeg kommer hvert eneste år rundt på samtlige plejehjem her i området. Jo, det ser pænt ud på overfladen, men der mangler noget.
De nye plejecentre der er kommet, er meget flotte, og jeg kan forestille mig det er et gode for plejepersonalet.
Nu er vores mission når vi kommer, at hygge, at skabe julestemning. Men jeg kan ikke lade være med at se.
Og hvad ser jeg så?
Et eksempel: Jeg har lagt mit musikinstrument på et bord, som stod ved en stor pille. Ingen der sad ved det bord, kunne se os, derfor valgte jeg det bord.
Der kommer en af plejerne med en meget gammel og meget svag dame, siddende i en kørestol. Hun skulle sidde der. Hun protesterede en lille smule, så aede plejeren hende på kinden. Det var måske venligt ment, men det kunne også være en venlig påmindelse om, ikke at protestere.
Da plejeren aede damen, trak damen sig væk, hvorpå hun blev aet igen. Damen viste tydeligt, at det brød hun sig ikke om, ved at trække sig yderligere.
I mine øjne er dette ikke udtryk for omsorg for den gamle dame. Ægte omsorg havde været, at sætte hende ved et andet bord, sammen med de andre, og respektere, at hun ikke brød sig om, at blive aet.
Vi kender selv mennesker der arbejder eller har arbejdet på plejehjem, og det er langtfra roser de deler ud.
Meget afhænger af selve personalet og ledelsen.
Vi har oplevet forandringerne med ombygningen af de gamle plejehjem. Nogle er blevet bedre på overfladen, og nogle der faktisk var gode plejehjem, er blevet dårligere. Man kan mærke det ligeså snart man kommer indenfor.
Det afhænger fuldstændig af personalet og ledelsen.
som jeg har sagt før, hverken kan eller vil jeg udtale mig om jeres situation, da jeg hverken kender jer, svigermor eller plejerne. Men i mine ører lyder det lidt som en blanding af negativ indstilling fra dig og uengageret personale.
Hvis du ikke synes, jeg taler om borgerens sikkerhed, så synes jeg, du skulle læse mit indlæg igen. For nu at tage eksemplet med gulvtæppet igen, så handler det jo ikke bare om at det så er lettere for hjælperen at køre rundt med liften. Det handler da i ligeså høj grad om at det er yderst ubehageligt at hænge i sådan en (ja, det har ALLE i personalet selv prøvet), og det hjælper jo ikke på det, hvis det så foregår i ryk og hop pga. tæppet. Og der er stor risiko for at vælte med liften - og borgeren i den - når man ikke kan køre ordentligt med den. Så det er da i høj grad også et hensyn til borgerens sikkerhed.
Mht. til det med at kontakte borgerens pårørende. Man bestemmer selv som pårørende, hvem der skal kontaktes i tilfælde af problemer. Jeg sagde ikke, at det absolut skal være nærmeste pårørende. Og nej, jeg synes heller ikke, det er iorden at pårørende skal komme løbende fordi aftenvagten er glemsomme - i sådanne tilfælde bør aftenvagten kontaktes, eller man kunne også selv kigge i aftenvagtens nøgleskab, om nøglen skulle være der.
I dit eksempel med den ældre dame, der ikke ville aes: måske var det hendes "stambord"? De ældre er faktisk meget, meget glade for rutiner, og der skal ikke meget til for at ødelægge deres dag. F.eks. at de ikke kan komme til at sidde ved deres sædvanlige bord. Og måske ville hun hellere sidde alene end sammen med andre, har du tænkt på det? Måske trak hun sig væk da hun blev aet, fordi hun var sur, ikke pga. hjælperen?
Til sidst vil jeg lige spørge jer begge, der mener at uuddannet personale er bedre end uddannet. Hvis jeres ældre pårørende var ved at få et hjertetilfælde, ville I så helst have en uuddannet, der ikke opdager det og bare lader ham/hende sidde eller ligge, eller en uddannet som kan hjælpe og støtte ham/hende og tilkalde relevant hjælp (og redde hans/hendes liv)? Hvis jeres ældre pårørende har det skidt, ville I så helst have en uuddannet, der bare smiler og siger at det nok skal gå, eller en uddannet, der kan hjælpe ham/hende til at få det bedre? Vi lærer altså ikke bare i hvilken retning man skal tørre en vis legemsdel i vores uddannelse, men om sygdomme, helbredelse, forebyggelse, kommunikation, psykologi, aktivering, praktisk hjælp, etc. etc. etc. Så lad os lige komme ud over den gamle myte med at vi jo "bare tørrer *** hele dagen" og ikke er kloge nok til et såkaldt rigtigt job. Arbejdet med mennesker er noget af det vigtigste arbejde, der findes, men desværre også det allermest ringeagtede arbejde overhovedet i dette samfund :-(
I min svigermors tilfælde skal liften ikke køres rundt med, hun skal kun løftes ned i en kørestol.
Det er dig der opfatter mig negativ, jeg er ikke negativ overfor hjemmeplejen. Har selv hjemmehjælpere jeg er meget glad for. Men i svigermors tilfælde er der tale om decideret mishandling, og det skal man ikke være postiv overfor, og mene at det er i orden.
Jeg har selv været hjemmehjælper, så jeg ved godt hvordan det foregår til morgenmøderne, hvor man beskriver borgernes psykiske tilstande, som for mig er en skændsel, at folk med så korte uddannelser og så lidt viden overhovedet må beskæftige sig med. Jeg arbejdede som afløser, samtidig med jeg studerede.
Mange uudannede kan sagtens se når noget er galt, og tilkalde hjælp. Det har ikke noget med uddannelse at gøre. Også det gik galt for min svigermor. Man beskrev hendes psykiske tilstand, og lod hende ellers være. Hjemmehjælperne beskrev hende som dement og lidt skør. På det tidspunkt var det ingen af delene. Jeg fik hende indlagt, og det var uorden i væskebalancen. Da det blev rettet, var hun frisk igen.
Så vil jeg fortælle dig hvorfor hendes lejlighed brændte. Det kan være du kan lære lidt af den historie.
Hun var faldet og havde ligget længe på gulvet. Da hjemmehjælperen kom, så hun selvfølgelig hun lå der. Svigermor blødte fra et sår på halsen, som var forårsaget af en halskæde. Men hun skulle på skadestuen for at få det syet.
Hjemmehjælperen smider svigermors morgenkåbe ud i køkkenet, hvor den lander under en tændt elektrisk varmeovn. Ingen ser efter sådanne ting, så der gik ild i køkkenet og gangen og ilden brød igennem lejligheden ovenover. Hun mistede alt ved den brand.
Det var dog en forfærdelig historie om din svigermor.
Var kommunen ikke erstatningspligtig efter branden?
Tænk dog! Som gammel at skulle miste sine kæreste ejendele, på grund af en helt uduelig tanketom hjemmehjælper/sosu...
At man som gammel af bitter nød, skal tvinges til at lukke uduelige sosuer ind i sit hjem.
Det burde være en selvfølge, at de udviste almindelig anstændighed og respekt i de ældres hjem.
Hvor må det være svært at blive så svag og afkræftet at man skal finde sig i de ydmygende forhold.
Nej, der var ingen der blev gjort ansvarlig. Kriminalpolitiet undersøgte sagen. Det gjorde de for at undersøge om der lå noget kriminelt til grund. De sagde, at tyve nogen gange bryder ind og stjæler, og sætter ild for at dække evt. spor.
Dette her blev anset som et hændeligt uheld. Men det blev opklaret hvordan det var sket. Svigermors morgenkåbe lå jo under varmeovnen. Så der var jo ingen tvivl om hvordan det var sket.
Svigermor bor i en boligblok i en opgang med 6 lejligheder. De blev ramt allesammen.
Ja, det var en forfærdelig historie og blev et stort arbejde for min mand og jeg. Det var alt der skulle købes. Indkøb af alt indbo stod jeg for, det var også sjovt at etablere en bolig, hvor jeg kunne bruge min sans for at tingene passer sammen. Samtidig tænkte jeg meget på, at det skulle være enkelt og let, men også robust, så møblerne ikke væltede.
Alt passede sammen i farvenuancer, det blev rigtig pænt og hyggeligt.
Det er nu fire år siden lejligheden brændte, men der er intet der er fire år gammelt endnu. Til april er det fire år siden hun flyttede hjem igen.
Jeg tænkte også på hjemmehjælperne der skulle hjælpe hende. Jeg købte lækre dyner, puder og rullemadrasser der kunne tåle vask og tørretumbler. Jeg købte to sæt, så der var til at skifte hvis uheldet var ude.
Hvad tror du der kom ud af det? Jeg opdagede at man bare lagde rent på sengen selvom den var drivvåd. Jeg havde købt vådliggerlagner, de blev ikke brugt, og en dejlig dyr madras måtte bæres i containeren.
Rod og uorden er der, og det er kun hjemmehjælperne der roder. Svigermor kan ikke rode noget eller nogen steder.
Fine dyre bluser og trøjer bliver ødelagt, fordi de lægger det mellem noget vådt tøj. Du drømmer ikke om hvor meget tøj jeg har købt, og jeg køber god kvalitet der kan tåle ret meget. Alligevel kan det ikke holde.
Jeg er ved at køre træt Leonine. På tirsdag har vi aftalt et møde med den øverste indenfor dette område. Vi har skrevet til de forskellige vi troede var ansvarlige, men der er ingen ansvarlige. Så fandt vi en der er velfærdsdirektør, hun kendte udmærket til min svigermor. Så et eller andet snkkes der om, men vi har ikke fået svar på vores henvendelser.
Hvor er det synd for dig og din svigermor.
Gid jeg kunne hjælpe. Men du har jo allerede kontaktet alle dem der burde være ansvarlige.
Hvor er din svigermor dog heldig, at have en svigerdatter som dig.
Jeg troede slet ikke at de fandtes.
Jeg ville så gerne trøste dig, men ved ikke hvordan.
Stort knus
Leonine
Jeg ved ikke om jeg orker det. Jeg er kørt træt i det her. Jeg gider ikke snakke med eller forsøge et samarbejde.
Jeg spurgte om hun kunne definere hvad samarbejde er. Jeg fik ikke noget svar.
Hun begyndte at forklare om systemet o.s.v. og sagde, at det kunne vi selvfølgelig ikke vide. Jeg foreslog en slags brugsanvisning, så man som pårørende i det mindste kunne finde ud af, hvem der beskæftiger sig med hvad.
Først næste morgen, da hjemmehjælperen kom, blev der ringet efter en læge, som indlagde hende med det samme.
Under transporten er der sket et eller andet hvor hun har slået hovedet. Vi har ikke kunnet få noget at vide om hvad der er sket.
I morgen skal hun til undersøgelse på sygehuset, og denne gang har de bestilt en liggetransport.
Mødet jeg skrev om i sidste indlæg, skal holdes på fredag. Så må vi tage disse ting op igen.
Først til "Linette1" .. Ang. din svigermor og hendes problem med at kunne sidde i en transportstol, så er transportstole jo bevist at man kan sidde i dem en hel dag, da stolen kan ændre stilling og derved aflaste eventuelle tryk. Er det mon en transportstol hun har?
Hvis hun skal over i en almindelig lænestol og sidde, er dette muligt med en lift, hvis diverse gulvtæpper selvfølgelig er fjernet!
Men, der fortælles jo intet i din tekst om hvad sosu hjælperens begrundelse for at placere hende i en transportstol er! Er det fordi hun glider eller skubber sig ud af en alm stol?
Samtidig vil jeg også gerne kommentere på din sætning "I min svigermors tilfælde skal liften ikke køres rundt med, hun skal kun løftes ned i en kørestol"..
Den er ikke holdbar, for der er ikke noget, der hedder at liften ikke skal køres rundt med! Som tidligere hjemmehjælper ved du(forudsat der var lifte), at alle lifte skal køres rundt med, ligemeget om de bare skal i en stol eller ind i stuen!
Ingen gulvtæpper ved brug af lift overhovedet, medmindre det er en loftlift!
At sosu hjælperen ikke vil hjælpe hende op fra hendes stol, hænger sikkert sammen med at din svigermor har svært ved ved agen hjælp at rejse sig op. Og, ifølge reglerne skal din svigermor kunne rejse sig op kun ved hjælp af et let skub i ryggen! Kan hun ikek det, er en kørestol desværre nødvendig. Med mindre en lift kan bruges fra seng til lænestol. Disse regler er ikke for at hverken straffe din svigermor eller irritere jer, men for at skåne medarbejdernes ryg, hvilket burde være i alle menneskers medfølende interesse.
At din svigermor har ligget længe på gulvet efter hendes fale, er absolut trist, men ikke sosu hjælperens skyld, hvis nødkaldet ikke er brugt.
Jeg vil så give dig ret i at en uddannet sosu hjælper ikke nødvendigvis er bedre end en ufaglært, det kommer an på omsorg og empati også.
Der vil altid være nogle steder at kommunikationen er ringe, sådan er det inde for alle fagområder. Ingen undtagelser!
Men, som pårørende kan det være meget svært at sætte sig ind i medarbejdernes sted, pga følelser involveret!
Og, ang gulvtæpperne, så duer denne udtalelse ikke "De pårørende kan jo selv have hjemmehjælp, og hverken ken eller vil f.eks. fjerne gulvtæpper.
Det kan ikke nytte at du og andre pålægger pårørende noget de ikke har ansvar for, eller har med at gøre."
Det er de pårørendes ansvar at fjerne gulvtæpper, hvis dette er nødvendigt!!
Kan de pårørende ikke selv, må DE finde en til at gøre det.. en 3*34 eks!
Sådan lyder reglerne.
Ang. den ældre dame på plejehjem, som ikke ville sidde ved bordet, så er det en lidt hurtig konkludering og negativ bedømmelse af personalet, at de er ligeglsde med om hun ikke ønsker at sidde ved bordet! Der kan ligge mere bag denne episode. Du kender jo hverken borgeren eller eventuelle tidligere episoder!
Desværre får mange ældre mennesker en ændret og meget overrasket adfærd i deres alderdom, dette overrasker også de på rørende. Hvis de bare alle var som vi husker vores søde farmor, dengang vi var 8 år... Men, virkelighede er desværre skruet sammen på en anden måde!
Og, mådke denne ældre dame brokker sig ligemeget hvor hun sidder! Måske hun har dage, hvor hun er sur og personalet ved dette!
Måske, det er bedst for hende og andre af beboerne, at hun sidder der! Måske, hun ikke havde lyst til at skulle spise overhovedet! Der er utallige grunde som vi un kan gætet på, og derfor man nok ikke skal dømme, med mindre man kender historien bag!
I forhold til din svigermor, er det virkelig trist de "uheld" hun har været ude for.
Men, det er ikke alle pårørende, der kun oplever det på denne måde.
Måske er virkeligheden den, at mange pårørende har for høje krav til omsorgspersonalet, som egentlig munder ud i kommunerne i sidste ende, da det er dem, der sætter dagsordnen og presser plejepersonalet ud i situationer og frustrationer, som vi alle kunne være foruden.
MAnge pårørende "afsætter" simpelthen deres pårørende til kommunen og forventer at der bliver taget hånd om dem, både plejemæssigt og "underholdningsmæssigt". Men,nu er det sådan at kommunen kun forpligter sig til plejen,men ikke nødvendigvis underholdningen. Underholdningen er et tilbud. De pårørende kunne jo selv,da det jo er deres kære,afsætte tid til dem.
Mange i omsorgssektoren kunne garanteret også påpege hvor mange pårørende, der svigter og overlader deres ældre pårørende til dem selv,eller forventer at kommunen tager sig af dem, mens de har travlt med deres eget liv. Og, det de ældre i virkeligheden savner og længes efter er omsorgen og opmærksomheden fra dem,som har betydet allermest for dem. Men,det er desværre også ofte dem,der svigter!
Men, den dialog er åbenbart ikke kommet igang endnu.. Det er stadigvæk plejepersonalet, der står for skud!
Plejen af din svigermor er ikke optimal på nogle områder, ud fra det du skriver.