Rytmeforstyrrelser/jeg er forvirret
Hej, og jeg er bare forvirret.
Gik til lægen for en måned siden idet jeg syntes at jeg mærkede mit hjerte lidt for meget, det er ligesom om det springer over eller nærmere giver mig en følelse af luft i mellemgulvet.
Min læge sendte mig til blodprøver og EKG.
Mine blodprøver var fine, EKG viste en lille smule forkalkning ved hjertet.
Troede jeg...............historien er nu en anden idet jeg i min forskrækkelse gik til lægen igen, som sagde at man havde været i tvivl om det også kunne være mit blodtryk som havde været lidt højt da jeg lå der bar og afklædt med elektroder på brystet.
OG det tror jeg, idet jeg lider/har lidt af panikangst i fastlåste situationer, så nok ikke så mærkeligt.
Jeg dyrker motion flere gange om ugen uden gener, så jeg håber selvfølgelig ikke at det kan have noget med dårlig hjerte af gøre.
Men der ER ekstraslag, der ER denne følelse i mellemgulvet, som kommer sådan bare "lige pludselig".
Kan det være stress, ja (Citat fra min læge) det hedder alt jo snart, jeg er 58 år men ved ikke hvordan jeg kommer videre.
Så er der nogle der ude som har det ligesom mig, så please skriv.
Mange hilsener
Gik til lægen for en måned siden idet jeg syntes at jeg mærkede mit hjerte lidt for meget, det er ligesom om det springer over eller nærmere giver mig en følelse af luft i mellemgulvet.
Min læge sendte mig til blodprøver og EKG.
Mine blodprøver var fine, EKG viste en lille smule forkalkning ved hjertet.
Troede jeg...............historien er nu en anden idet jeg i min forskrækkelse gik til lægen igen, som sagde at man havde været i tvivl om det også kunne være mit blodtryk som havde været lidt højt da jeg lå der bar og afklædt med elektroder på brystet.
OG det tror jeg, idet jeg lider/har lidt af panikangst i fastlåste situationer, så nok ikke så mærkeligt.
Jeg dyrker motion flere gange om ugen uden gener, så jeg håber selvfølgelig ikke at det kan have noget med dårlig hjerte af gøre.
Men der ER ekstraslag, der ER denne følelse i mellemgulvet, som kommer sådan bare "lige pludselig".
Kan det være stress, ja (Citat fra min læge) det hedder alt jo snart, jeg er 58 år men ved ikke hvordan jeg kommer videre.
Så er der nogle der ude som har det ligesom mig, så please skriv.
Mange hilsener
Kommentarer
Lægerne siger alle til mig at det er stressudløst. Jeg har svært ved at mærke hvornår jeg er stresset og tingene bliver for uoverskuelige.
Psykolog har i mit tilfælde hjulpet, men først da jeg fandt en som var rigtig god.
Hvor mange gange om dagen skaber dit hjerte sig når det er værst? Det væreste jeg har prøvet var ca.60 gange om dagen i en periode på en måned. Derefter trappede det gradvist ned og nu er det max. 3 gange om dagen hvis jeg bliver stresset/nervøs. Ellers er det der ikke mere. :-)
Jeg er ikke i tvivl om at det er stress betonet, men har det ligesom dig omkring stressen for hvornår er man stresset,stress er noget uhåndgribeligt noget, idet vi bliver trigget forskelligt.
Der er ingen tvivl om at at det at gå til psykolog eller bare få snakket om det er en god ide, jeg tror nemlig vi skal blive bedre til at lytte til os selv, men for søren da det er jo det der er svært ikke.
Jeg kan blive stresset af den mindste smule uden dog at ville det selv, jeg kan bare ikke styre det.
Så når du spørger om hvor tit jeg mærker til mit hjerte så siger jeg ligesom dig, nogen gange flere gange om dagen, og det bedste er når jeg slet ikke mærker det, for det sker rent faktisk også.
Desværre får jeg det også når jeg er midt i noget jeg virkelig kan lide, leger med mit barnebarn eller dyrker min motion, er det en stress faktor hm, jeg forstår det ikke for det burde det jo ikke være vel :-) tværdigmod skulle man mene.
Det der kan gøre mig virkelig bange er, at man snakker så meget om blodpropper i denne forbindelse
når hjertet banker "uroligt" man glemmer næsten at leve livet.
Jeg er 38 år, har lige fået indopereret en ICD pacemaker. En dims der kan støde til hjertet ved hjertestop.
Jeg har aldrig haft symptomer som dem der nævnes her, (selvom der blev spurgt flittigt til det på hospitalet), men fik det gjort pga. min bror døde (pludselig) af et hjerteanfald, og så at min EKG åbenbart ikke kan finde takten?.
Jeg undrer mig over jeg har fået denne behandling, når jeg ikke umiddelbart har alle de symptomer i nævner.??
umiddelbart kan jeg nikke genkendende til dine symptomer, det undr mig dog bare at du ikke føler noget når hjertet er under belastning fx når du dyrker den omtalte motion.
jeg erfarede det på den måde, at jeg generelt har ekstraslag eller udeblivende slag, men når hjertet belastes, blot ved at gå op af trapper, stiger hjerterytmen markant, gerne op mod de 200 på 15 trappetrin og derfra slår det ellers bare som det passer det hvilket vi sige skandaløst uregelmæssigt
så hvis dit hjerte ikke agerer underligt under belastning, så tror jeg ikke der er en store grund til bekymring, ekstra og udeblivende slag er dybt normalt (:
Uh hvor jeg kan sætte mig ind i hvordan du har det....Jeg har haft det på næsten samme måde et par år. Eller, det begyndte i ´hvert fald sådan nogenlunde på samme måde. - Til at begynde med slog jeg det hen som stress. - Har aldrig været god til at opsøge læge! - Det fik jeg lært!
Jeg vil lige starte med at sige, at jeg i dag er 55 år, og jeg vil starte min historie fra i år.
I februar fik jeg fortaget en lungeveneablation/RFA/Radiofrekvensablation ved aterieflimren - sagt på simpelt dansk - forkammerflimmer- RIGTIG RIGTIG UBEHAGELIG. -
Varde Hjertecenter er for mig mig dét sted der gav mig min livskvalitet tilbage. Set i bakspejlets klogskab, har jeg nok været dårligere en jeg selv ville erkende. Havde mange anfald af hjerteflimmer til sidst - varighed i op til 6 timer, og så er man forresten ikke ret meget værd bagefter. - Jeg har dog passet mit arbejde hele tiden.
Bare det at stå op om natten for at gå på toilettet kunne udløse et anfald, og så kunne jeg ligge vågen i flere timer. - I dag éfter op. sover jeg som en bjørn.
Men jeg vil nu springe til begyndelsen. - Havde det lige som dig, det der....hov, hvad er nu det for noget. Det kom til at starte med lige så pludselig som det forsvandt igen. Jeg var HELT sikker på at det var stress. Men jeg blev mere og mere dårlig af det. - Nævnte i flæng overfor min læge at jeg nok var stresset. Fik foretaget et EKG som var rigtig flot, og fik så besked på at jeg skulle prøve på at slappe lidt mere af og tænke på mig selv.
Så en dag - ved et tilfælde - fik jeg målt min puls, netop som jeg havde et anfald. Pulsen var tårnhøj, og jeg ringede til min læge som bad mig om at komme med det samme. Fik foretaget et EKG, og her kunne de helt klart se at der var noget galt.
Jeg kom hjem med noget hjertestyrkende medicin, samt noget blodfortyndende, og blev efter en uges tid indkald til en hjertespecialist på sygehuset.
Det vil være for omfattende at skrive i detaljer hvordan det hele udartede sig, men summe sum marum, blev min medicin øget, og øget og øget efterhånden, fordi den kun hjalp mig i få måneder, og til sidst blev jeg så tilbudt op., som jeg i dag er rigtig glad for at jeg sagde ja tak til.
Jeg er nu, her et halvt år efter, begyndt at løbetræne for at få kondition igen, følger et løbeprogram som er fantastisk godt, og nyder hver eneste gang jeg befinder mig på løbeben i naturen - bare det at jeg er i stand til at kunne, er i sig selv fantastisk. - OG, det bedste af det hele - så er jeg total medicinfri i dag - jubiii - alle de s... piller.
Undervejs i mit sygdomsforløb, har jeg manglet nogen at spørge til råds, nogen at "sammenligne" mig med osv. - det fandt jeg desværre ikke - MEN - kære forvirrede, hvis jeg kan hjælpe dig med at besvare nogle af de spørgsmål DU har, vil jeg hjælpe dig efter bedste evne.
Mange hilsener
Dansehjerte 1
Ja det er virkelig ubehageligt, jeg er lige fyldt 59 og har aldrig haft det sådan før, pludselig er det kommet ud af den blå luft.
Jeg mærker mit hjerte hver dag, godt nok, men det føles altså rimelig ubehageligt når man mærker at det "skvulper rundt" i brystet på en, og kører sit eget løb.
Jeg ved ikke hvad der udløser det men selv når jeg sidder her, kan jeg mærke det.
Hvad har du gjort for at få det bedre, ud over at løbe træne (hader at løbe) men vil næsten gøre hvad som helst, hvad er det du har fået tilbudt?
Jeg mener at min kondition er rimelig god, idet jeg motionerer meget, og jeg vil altså ikke ind på at have piller for noget som jeg selv måske af naturens vej kan gøre noget ved.
Tak for dit svar, det er dejligt at der er nogle der ude som har det ligesom mig og som gerne vil hjælpe :-)
Mange hilsener eande49
Du beskriver din fornemmer meget godt. Det der med at hjertet skvulper rundt i brystkassen på dig. - For mig lyder det helt som om du har forkammerflimmer. - Man kommer automatisk til at tænke "ind ad", for der opstår uro tidlig og sen.
Hvad med din puls? Har du prøvet at tage den i sådanne situationer? - Jeg vil næsten vædde med, at når du har det rigtig ubehagelig, kan du næsten se udenpå dit tøj hvordan hjertet danser rundt!
Jeg havde så sandelig også en god kondi da det hele startede, dvs. hvornår det startede ved jeg faktisk ikke, for det er kommet snigende ad åre, tror jeg nok. Til at begynde med slår man det bare hen.
Jeg tror ærlig talt ikke at du kan have indflydelse på om du skal ha medicin eller ej, for hvis dit ubehag bliver værre og værre, så tager du nok imod det, og ikke for at skræmme dig, men jeg havde samme holdning, og jeg fik at vide at min risiko for at få en blodprop var stor, og det sætter lige som tankerne i gang. - Ingen af os er vel interesseret i det.
Du spørger hvad jeg fik tilbudt. - Jeg blev tilbudt en hjerteoperation. Kaldet Radiofrekvensablation. Her går man ind i gennem højre lyske, og op i venstre forkammer. Herinde bliver der så målt de elektriske strømme man har i hjertet, og der bliver varmebehandlet de steder hvor man har for mange strømninger (tror jeg nogenlunde har beskrevet det som det foregår) dvs. man fjerner de ekstra strømninger (impulser) man har. Min behandling varede ca, 2½ time, og så var det overstået.
Jeg er så stoppet med min hjertemedicin 6 uger efter indgrebet, og 4 mdr. efter med det blodfortyndende. Jeg er idag medicinfri, og mit hjerte slår helt som det skal. - Det er vildt dejlig.
Men - spørg spørg spørg hvis der er noget du vil vide. Jeg vil prøve at besvare dine sørgsmål så godt som mulig.
Mange hilsener fra
Dansehjerte 1
Næh det giver nok sig selv hvis det bliver for slemt.
Hvor er det dejligt at høre at du har fået det bedre, super udvikling.
Det er nu lidt spøjst det her, for jeg har skam taget min puls det var der fandt jeg ud af at jeg havde nogle ekstra slag, gik til lægen som sendte mig til EKG, fint så langt, alle prøver var normale.
Jeg har tjekket puls hele tiden i perioder, taget mit blodtryk til jeg nærmest følte jeg blev sindsyg.
Min puls er og bliver lav 50 - 55, mit blodtryk svinger (det gør det jo altid) ihverttilfælde hos mig ;-)men også normalt, jeg får aldrig høj puls, kun når jeg motionerer, og rent faktisk har jeg det bedst når jeg gør det og ikke mindst efterfølgende.
Min læge siger at det er helt normalt at man har det sådan, så ham vælger jeg at stole på p.t. men jeg har da lovet mig selv og (ikke mindst min familie) at jeg nok skal gå til lægen hvis det bliver værre.
For som du skriver, hvem vil dø af en blodprop.
Håber du kikker ind engang imellem, det er rart at udveksle tanker.
Mange hilserner fra "eanda49"
Efter at have haft rytmeforstyrelser i godt et år med daglige anfald,voldsom svimmelhed og ubehag, fik jeg for knap 3 uger siden en radiofrekvensablation. operationen gik godt og lægen der opererede mig, var ganske sikker på at jeg nu ikke vil mærke mere til det, han var rigtig optimist,skønt!
De første 5 dage efter operationen havde jeg en meget høj puls, hvilket jeg syntes var ganske normalt, da han under operationen fremprovokerede 4 anfald.(jeg har altid haft høj puls efter anfald) Derefter fik jeg det fantastisk godt. Helt normalt hjerte.SKØNT!!! For nogle dage siden begyndte hjertet at blive "uroligt" igen;-( er der nogle af jer der har erfaringer med det eller noget lignende? Ved ikke om det er normalt eller om det er operationen der ikke lykkedes??? På forhånd tusinde tak!
Varme hilsner Helle2