Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvor lang tid tager det, og kan jeg få det?

135

Kommentarer

  • Jeg har fortalt det her til min lærer, og hun har rykket sagsbehandleren, og sagt at det haster osv. Så de har fundet en psykolog som jeg skal tage til, og en psykiater HVIS det bliver nødvendigt. Og det er jeg utrolig glad for! Det var på tide. Så har jeg også spist en halv agurk to gange, drukket ½ kop mælk, og spist ét stykke rugbrød, for at komme igang med at spise igen. Jeg har gjordt alt hvad jeg kan for det, og det har lykkeds mig.

    Tusind tak til alle jer der har skrevet og prøvet at hjælpe, det betyder meget for mig!
    Jeg har heletiden vidst at det var farligt at få anoreksi, men alligevel ville jeg gerne have det. Jeg håber aldrig at jeg tænker sådan igen, og er glad for at jeg kun blev svimmel.
  • Hej Felicia.

    Sikke nogle ting du har oplevet... Det burde ingen gå igennnem.

    Jeg er simpelthen SÅ glad for at du har fået fortalt din lærer hvor dårligt du har det, og at du prøver at spise igen. Samt at der nu sker noget med hensyn til psykolog. Det er på tide.

    Det er virkelig flot :)

    Der er intet galt med din vægt, og du tager ikke på af at spise sundt.
    Det kommer ikke lige fra den ene dag til den anden det ved jeg godt, men at du spiser lidt nu er rigtig godt :)
  • Kære Du

    Hvor kan du være stolt af dig selv. Det er så utroligt flot, det du har gjort og det du gør.
    Du har lige truffet et sundt og godt valg, der vil påvirke resten af dit liv. Nu begynder du at kæmpe for at få det bedre og ikke værre. Det er fantastisk, at du nu vælger livet og er begyndt at spise igen :-)
    Det glæder mig også så meget, at din lærer har tacklet det på den måde, så du får hjælp nu. Jeg håber og tror, at det fra nu af vil gå fremad for dig og at du vil få det bedre.


    Mange tanker og hilsner Helene
  • Kære Felicia

    Jeg har læst alle indlæggene i denne debat, og jeg sidder virkelig med kuldegysninger nu. Jeg er, ligesom dig 15 år, og de sidste 2 år af mit liv, har stort set været spildt. Det ønsker jeg virkelig ikke skal ske for dig!! :( Når jeg tænker tilbage, er det de triste ting, jeg fokuserer på, fordi de fylder så meget. Jeg har svært ved at få venner, og føler mig konstant ensom og bange. Det lyder som om du ønsker at have anoreksi - det ønskede jeg også engang. Men hvor har jeg fortrudt det. At såre alle omkring mig, at lyve, at bruge al min energi på den ene ting.

    Det bør ingen opleve!!! Heller ikke dig!! Jeg kan se du har fået nogle rigtig gode svar, og tag dem til dig, for det hjælper ikke, at ignorere råd og advarsler. Husk, du er ikke alene i verden, og der er desværre mange, der har det på samme måde som dig. lad det ikke udvikle sig, for det vil ødelægge dit liv...

    De bedste hilsner fra mig :)
  • Endnu en der er glad for at du nu har søgt hjælp. Det er utrolig flot og modigt gjort!
    Ingen fortjener at gå de ting igennem, som du har gjort - og giver meget mere mening nu, hvorfor du har det som du har.
    Ønsker dig alt held og lykke i fremtiden med at få løst de problemer du har - det kan godt tage lang tid, men er sikker på, med den styrke du netop har vist, ved at søge hjælp, at du nok skal komme igennem det.
  • Sæde pige... Jeg har overhovedet ikke læst de andre indlæg, magtede det ikke lige, men jeg vil sige til dig, at du ikke må søde mod diagnosen anorexi. Det er en ALT ØDELÆGGENDE sygdom som kun er ude på at slå dig langsont ihjel. Jeg har selv haft diagnosen siden 1999 og har været ALT igennem. Lange og MANGE indlæggelser, HJERTEflimmer angmas, lavt kalium, væsketal, blodprocent konstant, lange indlæggelser i bælte på hænder, fødder, mave, med fastvagt. Sonde opfedninger, tvangsindlæggelser, 15 selvmordsforsøg og for 14 dage siden blev jeg lagt i kunstig koma for at overleve livet.... Så find ind til dig selv, find ind til hvad det er du vil opnå med livet, hvad er det du mangler lille pige... Omsorg/opmærksomhed/kærlighed/interesser ??? En kæreste? En kat? I don't know, men det smerter mit hårdt ramte hjerte, at du søger mod denne DUMME sygdom, for det er ET RENT HELVED.
    Hvis du er så "sundhedsfanatisk" syntes jeg du skulle bruge din læge til at få en henvivning til en diatist, som kan lede dig i en sund retning, for du bliver overrasket over hvor meget man skal spise for ikke at tage på, det er en balance mellem "indtægt og udgifter" / mad/motion, så prøv at få indhold i hverdagen med en masse social sports oplevelser og en masse super sundt mad... Og pas på dig selv, VI er her sku kun EN gang.

    Knus.
  • Jeg har lige et spørgsmål.

    Jeg ville gerne tabe mig.. Jeg er 16 år gammel.
    Jeg ville gerne tabe mig 10-15kg. Jeg er 1.74 og vejer 64 kg, men jeg ønsker det virkeligt! Men på 1 1/2 mdr har jeg tabt mig 6kg. Folk har desværre lagt mærke til det og har spurgt mine veninder, om hvorfor jeg har tabt mig.. hvordan skjuler det? Jeg spiser ikke morgenmad eller aftensmad, noglegange spiser jeg frokost, men det er kun hvis jeg er sulten og hvis jeg er , så spiser jeg et stykke rugbrød og et glas mælk. Jeg ryger istedet.
    Er det meget usundt?
    Og hvordan kan jeg tabe mig 10-15 kg uden at være usund?
  • Hej Louise,

    Først vil jeg foreslå dig at læse denne her debat grundigt igennem, for du er inde på samme meget, meget farlige vej. Du spørger, hvordan du kan tabe dig 10-15 kg uden at være usund. For at være sund har din krop brug for helt livsnødvendige næringsstoffer, så svaret er, at det kan du ikke. Det vil være meget usundt for din krop at skulle tabe så mange kilo. Jeg har regnet dit bmi ud til at være ca. 20 - du er således allerede nu i underkanten, og i og med at dine omgivelser har bemærket, at du har tabt dig, så er det allerede nu for meget, du har tabt i forhold til din højde og givet også din kropsbygning.

    Søg noget hjælp til din selvopfattelse omkring din vægt - og søg den nu! Tal med din mor - eller en anden voksen du har tillid til - om dette ønske om at du skal tabe dig en masse kilo.

    Du ryger - og også du ved, hvor farligt det er, og samtidig med at du ikke giver din krop de livsnødvendige næringsstoffer, bliver det til en livsfarlig cocktail.

    Nej - den måde at leve på er bestemt ikke sund. Jeg gentager - søg hjælp, og gør det nu.
  • Men jeg får det dårligt når jeg spiser og jeg kan ikke lade vær, med at tænke på, hvor mange kalorier jeg spiser, så jeg føler mig dejligt tilpas, når jeg ikke har spist noget i et døgn.
    Derfor spiser jeg næsten intet, men igår spiste jeg 150 kalorier, men kastede det op igen, da det var chips jeg åd.
    Idag har jeg kun spist frokost og er ikke kommet, til aftensmad. Men frokosten kastede jeg op igen, fordi jeg følte mig fed.
    Jeg er begyndt ikke at kunne mærke om jeg er sulten eller mæt.
    Har jeg et problem? Hvorfor mister jeg lysten, til at spise?
    Jeg har læst dem grundigt igennem :)
  • Hej Louise,

    Jeg håbede, at der var andre her på debatten, der kunne give bedre råd, end det, jeg kan komme med, men det er helt sikkert, at du bør få noget hjælp, for det du her har gang i er livsfarligt.

    Jeg vil foreslå dig at gå til din læge - eller måske en lærer på skolen, du har et godt forhold til, og så fortælle, hvad du her har skrevet.

    Det er meget vigtigt, at du får lært at spise regelmæssigt, og får lært at din krop virkelig har brug for det, og at det er livsvigtigt for den at få tilført næring.
Log in eller Registrér for at kommentere.