Hvor lang tid tager det, og kan jeg få det?

louiseRs16

Men jeg er jo ikke sulten?
Og jeg taber mig meget af det og det er jo det jeg ønsker.
Jeg er nu nede på 62kg, som jeg er stolt af, så jeg mener ikke at jeg har brug for hjælp. Og det er ikke med vilje at jeg kaster maden op igen, men det er fordi jeg har en klump i halsen, når jeg har spist og så føler jeg ligesom en trang, til det, så jeg kan få det godt igen.

Hvordan kan jeg selv klarer det? Jeg ville gerne selv kunne hjælpe mig selv, men ved ikke hvor jeg skal starte

lotte123

Du startede med at spørge "Og hvordan kan jeg tabe mig 10-15 kg uden at være usund?"

Derfor bør du gå til din læge og bede om hjælp til få besvaret dette spørgsmål.
Det er muligt din læge kender til nogle fif, så du kan få tilført de livsvigtige næringsstoffer.

Melissa01

Jeg har haft spiseforstyrsel i et år nu og ved mig der tog det ca to til tre uger med at tabe alt jeg er tilfreds med min krop nu fordi nu er jeg så tynd og jeg kan gå i alt det tøj jeg vil ha på jeg gjore det osse for mit arbejdes skyld som model det kan godt være at det er farlig at ikk spise men jeg spist ikk jeg drak kun vand hele tiden og det er en let måde at går det på man skal bare ha tålmodighed det fandt jeg ud af så jeg sys du skal selv vælge hvad du vil

pernille12

Til Melissa, for det første.
Prøv at kigge dig omkring. Dette er et forum til en der først ikke helt kunne se sine egne problemer, men så fik hjælp og var i bedring. Og selvfølgelig de mange tillyttere, der sikkert har de samme problemer, der bare ikke har skrevet. Nej, hun skal ikke bestemme selv. Det er farligt og da heller ikke rart at tænke sådan. Og at du har tabt dig på grund af dit arbejde? Prøv at spørge dig selv, om det er det værd.
Jeg har en veninde med anoreksi. Hun har nu snart haft det i lidt under et år, og det stikker i mit hjerte når jeg ser dig, felicia, når jeg læser alt hvad du har været igennem. Men forummet for mig til at forstå hende meget bedre, og gid jeg kunne hjælpe hende bedre end jeg gør nu.
Jeg ved hvor svært hun har det - hun har dog hjælp og går til psykolog osv. Men det jeg ikke forstår, er at hun er så ... åben, over for mig, over det. Hun har ikke sagt det til så mange, faktisk kun hendes mor og far, bror ved det vel også, og så hendes tre bedste veninder - det er så mig. Hun kommer hele tiden med de mærkeligste kommentarer, som at hun skal tage et halvt kilo på hver uge - som jeg selvfølgelig er glad for at hun fortæller mig. Hun skal nemlig tage på for at komme med til sådan en lejr sammen med mig. Men så siger hun så ''Det er okay, jeg sulter mig bare når jeg kommer hjem.'' Jeg fik et chok. For det første, hvorfor sagde hun det, til mig? Og for det andet, wow, jeg vidste ikke det var så slemt.
Det er virkeligt hårdt at se en man elsker lide... Jeg er selvfølgelig glad for at hun indrog mig i det, så jeg bedre forstå hendes nogle gange mutte humør, hendes indsunkne krop og hendes meeeget tørre hænder.
Jeg skriver dette til alle dem der har gået i gennem det - andre vil gerne hjælpe. Og så et tak til at jeg fik et nærmere indblik i hendes problem.
Og så som hjælp - hvordan kan jeg hjælpe, som veninde?

Pigen1234

Lad være med at blive ved. Jeg har det, og jeg hader det. Jeg har fået advarsler fra min læge. Du ved godt at det er en farlig sygdom, hvis det stod mig ville jeg ikke ønske at have den, altså, det er vel ligesom at sige, jeg vil vildt gerne have kraft, men hvor lang tid tager det, altså, begge sygdomme er farlige, og hvem vil endelig gerne være syg?

Pigen1234

Lad være med at blive ved. Jeg har det, og jeg hader det. Jeg har fået advarsler fra min læge. Du ved godt at det er en farlig sygdom, hvis det stod mig ville jeg ikke ønske at have den, altså, det er vel ligesom at sige, jeg vil vildt gerne have kraft, men hvor lang tid tager det, altså, begge sygdomme er farlige, og hvem vil endelig gerne være syg?

Melissa01

Til Pernille12
Jeg er ret ligeglad med hvad fin lille fine veninde har
Hvis pigen her ikk vil ha det så må hun sku da fandme selv omme det jeg prøver bare på at hjælpe
Jeg har det og jeg er ligeglad med om det er farligt altid tøsen her bestemmer sku da selv om hun vil da med det eller aji
Så stop lige det der Pernille 12 eller hvad du nu hedder

Gerda1

Hej Melissa
Lidt rodet indlæg, men når folk reagerer på anoreksi, så er det jo fordi pigerne er syge, og man ønsker at hjælpe syge.
Spiseforstyrrelser er den psykiatriske lidelse som har højest dødelighed, så det er virkelig en alvorlig sygdom.
VH

Anonym1234567891011

Hej!

Du skal på ingen måde, lade som om du har anoreksi, og sulte dig! Det skader din krop utrolig meget, og du skal stoppe lige med det samme!
Jeg har selv anoreksi, og ved du hvad? Det er et HELVED!
Stop omgående, så det ikke udvikler sig.
Det her er for din egen skyld, du fortryder det SÅ meget, når du først er kommet ind i det.

Det er for dit eget bedste.

Anonymimus1

Hej alle sammen. Jeg vejer 48,3, er 162 og 13 år. Jeg tror måske jeg kan være ved at udvikle anoreksi. Jeg har haft det super hårdt. Det indeholder mobning, tab af bedste veninde til hende der mobbede mig, utroskab hvor min kæreste aftalte at være kærester med hende der mobbede mig, blive skilsmisse barn og have en voldelig bror. Jeg er i dag syg sådan hver 3 måned og min mor bliver ved med at tvinge mig "op og i gang". Her sidste nytår besluttede jeg mig for at begynde at tabe mig efter et besøg hos sundhedsplejesken. Jeg vejede 44,4 og var omkring 155 høj, jeg er og var så træt af at være "medium" og se alle de tynde og høje piger. Jeg lavede en kost dagbog hvor jeg skulle skrive hvad jeg havde spist, hvor meget jeg havde motioneret og så videre. Jeg satte et mål for at jeg skulle tabe mig 1 kilo hver uge og nåede da også at tabe mig 3 kilo da jeg ikke fik flere resultater. I dag er jeg hjemme og er syg. Har lige skændes med min mor der siger at jeg er usund og spiser for meget slik. Jeg er vegetar og får serveret bønner, nødder og alt det der med protein. Så jeg spiser virkelig mange grøntsager og frugt. Jeg spiser kun slik i weekenderne og har her i weekenden efter egen beslutning skåret 20 gram ned på hvor til sidst min plan er bare at skulle spise en slikkepind. Udover det har min mor fået en ny kærester der har fået hende til at træne meget og jeg føler at det går ud over mig at jeg nu også skal træne. Jeg cykler til og fra skole og går til disco 2 gange om ugen. Derfor forstår jeg ikke rigtig at min mor synes at jeg lever så usundt. Mit forhold til vand er ikke specielt godt da jeg føler jeg bliver kvalt/holdt om halsen når jeg drikker det. Derfor vil jeg jo hellere drikke smoothie, mælk, saft, sodavand, juice eller et eller andet. Mine veninder fortæller mig tit at jeg er blevet tynd og driller mig tit med mit valg at være vegatar som jeg er været i snart 5 måneder. Jeg er hjemme i dag og min mor sagde at hvis jeg lagde mig syg ville hun ringe til lægen så vi kunne finde ud af hvad der er galt. Problemet er bare at jeg ikke tror der er noget galt Andet end at jeg har det dårlig (hovedpine, kvalme, svimmelhed) jeg har virkelig sjældent feber og der skal virkelig meget til før jeg får det så det har jeg ikke i dag heller. Jeg føler bare at det at jeg ikke har feber får min mor til at sige at jeg har det fint og skal i skole. Så jeg har i lang tid haft en kompliceret forhold til min krop og til livet. Jeg ved ikke om jeg har anoreksi da jeg føler mig tyk og bliver altid skuffet over når jeg kigger på vægten.