Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Farfar er den rare, farmor er den onde.
Hvad nu, hvis det er farfar der i det skjulte er utilfreds, konfliktsky o.s.v.
Det har jeg oplevet også fra min mands side.
Det var ham der var den rare, men så skulle man bare høre og se ham, når børn og børnebørn var taget afsted.
Sådan var min svigerfar også.
Samtidig har de dårlig samvittighed, og det gør at de holdt forbindelsen, bag deres ægtefællers ryg. Det er meget, meget grimt. Børnene får det indtryk, at farfar kan godt forstå, og lægger derved brænde på bålet, og tillader konflikten, uden at se sin egen andel.
Nu er jeg alene, er oppe i halvfjerdserne. Jeg har børnebørn o. s. v.
Jeg ville ikke orke at have dem på besøg mere end enkelt dag, og det ville endda være lige i overkanten, og det selvom de sørgede for det hele. For det gør de.
Jeg har før, på grund af landsdelene haft børn, svigerbørn og børnebørn på besøg fra fredag til søndag aften. Da var jeg kun lige sidst i 50`ne og først i 60 `ne. Vi havde begge arbejde, og hold op hvor var jeg udkørt. Det var for voldsomt.
Man kan ikke forlange, at andre skal være på en bestemt måde, føle de rigtige følelser, være med sine børnebørn på en bestemt måde. Det er ønsketænkning. Mennesker er forskellige.
Nu er der stor afstand for jer, alene det gør, at man ikke ser hinanden i små doser, som er det der knytter båndene.
Man ser måske endda klart og tydeligt, også farmor, at det er ikke som man havde drømt om. Det kan det ikke blive, hvis man stiller krav om de rigtige følelser, den rigtige væremåde o.s.v.
I er gæster i dine svigerforældres hjem, og de er trods alt gæstfrie.
Hvad nu hvis det er jer der har "de forkerte" følelser, og stiller krav eller ønsker om noget der ikke findes?
Det er ikke sjovt at være den, der bliver dømt.
Det var derfor jeg mente en psykolog bedre kunne forklare årsager og virkning.
Når jeg så hører om sådanne ting, for det gør jeg ind imellem så tænker jeg på dyreverdenen. Voksne børn der er krævende eller svigerbørn der mener at alt ved ægtefællens liv er forkert, farmor, mormor der ikke har de rigtige følelser o.s.v.
Voksne børn er ikke mere børn, og skal ses på som voksne individer, der respekterer forældrenes liv, og ikke forlanger at være børn mere.
Jeg havde for mange år siden en dejlig kat. Den fik 8 vidunderlige killinger. Hun fik problemer med at die, det gjorde ondt på hende. Hun holdt ud til killingerne kunne klare sig selv. Men de blev jo ved at forlange mad hos hende. Hun hoppede forskræmt op, så de ikke kunne nå hende. Da hun fik nok af de killinger og de ikke forlod hjemmet, jamen så forlod hun sine killinger og sit hjem.
(Jeg har den ene killing endnu, han er 18 år.)
Jeg synes godt man kan trække en parallel til dyreverdenen. Dyr har vel ikke forkerte følelser. De bider hvis man gør dem ondt, og de bider også deres dyrebørn, når de har fået nok, eller som her, hun forlod dem.
Jeg tror kun det er i menneskeverdenen man forventer at man kan forstille sig, og fremvise det lykkelige liv med de rigtige følelser, (hvad det så end er for nogen).
De er jo raske og rejser andre steder hen, så vidt jeg har forstået.
Måske er det overskuddet der mangler, måske det er for meget for dem, at være så mange i flere dage.. og det er årsagen til deres opførsel..
Hvis de kom hos jer på ferie, ville det måske være noget helt andet.
I min familie, har jeg aldrig forventet så meget, det var hurtigt mig der "tog over" og samlede hele familien i julen f.eks. fra jeg var 20 år gammel.
Senere var det mig og min mand, der hjalp min mor, da min far døde, hun var ikke fyldt 60 år, nu er jeg snart 70 år, og har hjulpet min mor i mange år
Jeg har lige haft nogle lange travle dage, beklager tavsheden.
At stille direkte ’krav’ til min svigermor tror jeg slet ikke virker – det vil netop få den modsatte effekt, hun/de vil give op.
Lige nu er vi der hvor vi har inviteret til den yngstes fødselsdag i Juli – vi skal også op til Stockholm snart, og når disse begivenheder er overstået så må vi se hvad der er sket, eller ikke sket, og tage det hele op til revision når sommeren er ovre
Jeg mener ikke, at man kan styre hvordan et andet menneske skal føle eller gøre, men vi kan godt bede om at både voksne og børn bliver behandlet anstændigt, for jeg mener sagtens, at man kan sige, at man ikke orker at stille op til at skulle kritiseres hele tiden.
Jeg er enig med Rosa i, at det kan være for meget at få gæster i længere tid af gangen – jeg ville ikke selv synes det var super fedt… Men vi har gæstet dem i det omfang fordi det ’blev krævet’ af os fra deres side af… Det er dog med absolut sikkerhed slut at bo hos dem – vi vil simpelthen ikke være med til det mere… Men det føler jeg ikke vi behøver at konfrontere dem med sådan som det er nu. Først skal vi have en kommunikation i gang og se hvordan tingene udvikler sig… Så må vi jo sige, at vi har lejet en hytte i nærheden så vi også kan være os selv ind i mellem og give dem noget mere luft.
Mht. at række hånden ud, så er det jo hvad vi gør ved at være dem der
sender små mails med billeder, inviterer og viser åbenhed over for dem.
Dog må jeg erkende, at skal vi til at ses igen vil jeg hellere se hvad der sker, end at have stillet nogle krav til hvordan de skal være. Så ville de nok nærmere føle at jeg overvåger om de er ’rigtige’. Vi ville sætte dem i en meget meget ubehagelig (og næsten uløselig) situation, og jeg ville selv have
det rigtig skidt og mærkeligt med det.
Det er for os tilstrækkeligt hvis de holder deres kritik inde i deres eget hoveder, samt at de på en eller anden måde har positiv interaktion med drengene – som altså skal være at de på deres egen måde viser ungerne at de har set dem og holder af dem, og at de har en større betydning end den luft der også er tilstede i rummet.
Igen tusinde tak for jeres gode tanker og betragtninger.
Venlig hilsen
Anne
Du skal have tak for en fin og sober debat, du har fået sat dine tanker og følelser ned ved at skrive, og du har ”lyttet” til alle vores meget forskellige meninger og holdninger, og har formået at svare alle med stor indsigt og modenhed, og det skal du have min ros for.
De fleste har selv svaret på deres problemer, og det har du også, og jeg synes, at du er kommet frem til en god måde at gøre det på fremover.
Jeg vil ønske dig og din lille familie held og lykke fremover, og at I alle vil komme videre på en god måde.
Venlig hilsen Sofie
Jeg var forberedt på at blive skældt ud for mine meninger, men i stedet får jeg svar fra et modent og venligt menneske. Jeg vil også ønske det bedste for jer alle sammen.
Som Persille beskriver, så må man ofte være forberedt på at blive skældt ud, hvis man skriver noget, som trådstarter ikke vil læse.
Hvis man overhovedet får en tilbagemelding - hvad der desværre ofte sker.
Så tak - og held og lykke med jeres familie; jeg håber inderligt, I kan finde en god måde at være sammen på, og som er til glæde for alle parter.
Du lyder til at være fornuftig.
Jeg håber også, at du medtænker dine svigerforældrer.
Jeg ved, fra mig selv, at man vil så hjertens gerne og opdager så, at det var alligevel for meget.
Så er det, det bliver vanskeligt at sige fra uden at støde nogen.
Vi holdt en tradition her i hjemmet, og jeg har ført den videre, selvom jeg nu er alene og har været det i mange år.
Vi mødes allesammen 1 gang om året, om sommeren, så kan vi være i haven.
Det er hyggeligt, de voksne børn og svigerbørn hygger sig med hinanden, børnebørnene ligeså, selvom der er temmelig stor aldersforskel. Nu er der også et par små oldebørn.
Jeg har indkøbt kød m.v., sønnerne passer grillen, svigerdøtrene har lavet tilbehør hjemmefra, og jeg "gamle kone" kan nyde og nyder det hele.
Der er ryddet op igen, når de tager herfra.
Grillen er gjort ren, efter mine forskrifter, og kørt ind på sin plads.
Jeg er træt efter sådan en sammenkomst, men har det også godt indeni.