Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er en svær beslutning når det billede men har bygget op af sin partner pludselig viser sig at være forkert...
Jeg har ondt af dig, da al kærligheden samt tilliden kun er ensidigt. Men på den anden side så er du jo udmærket klar over hendes handlinger og løgne, og acceptere dem. Det er en beslutning kun du kan tage:
1. Find dig fortsat i hendes løgne og muligvis flere utroskab
2. Find dig en som er dig værd
Al held og lykke
Det kan måske være årsagen til, at hustruen nu nærmest uden videre bliver stemplet som lystløgner.
Jeg har heller ikke selv prøvet at være blevet drevet helt der ud, hvor jeg gik ned med depression og angst, men jeg har desværre været vidne til det med et nært familiemedlem. Her handler det oven i købet om en kvinde, der systematisk er blevet kørt helt ned under gulvbrædderne af en chef, der i øvrigt burde kunne retsforfølges for sine handlinger.
Det kan ikke beskrives, hvor frygteligt noget sådant er – heller ikke at man oven i købet skal slås med offentlige myndigheder, så man midt i det hele ikke også skal miste hele sit indtægtsgrundlag, da man virkelig er meget alvorlig syg.
Jeg kan altså godt forstå, at man kan blive drevet så langt ud, at man – for at finde ud af, om man overhovedet er ”i live”, kaster sig ud i noget der måske ikke er lige rationelt. Her handler det også om, at Lars røg med ned ad rutsjebanen og gik ned med stress. Det må godt nok have været en meget voldsom periode for denne familie, hvor der jo også er nogle børn, der skal tages hensyn til.
Nej – det er ikke okay, at hendes løsning var at være utro, men et eller andet sted, kan jeg godt forstå, at hun søgte – bare en lille smule normalitet; jeg kan også forstå, at hun bestemt ikke var stolt af det, og derfor løj om det.
Som jeg læser det indlæg – og ja, også jeg kan have misforstået, fordi det netop er så svært at læse – så er denne familie måske nu så småt ved at komme op ad det sorte hul, og skal prøve at finde ud af et ”almindeligt” liv igen, hvor begge parter kan begynde at være mere ”normalt” til stede, og jo – selvfølgelig er der så nogle ting, der har været gået i stykker, og de skal repareres.
Hvis du, Lars fastholder, at du kun kan se, at hun har været utro – på et tidspunkt, hvor hun har kæmpet helt ude på det yderste af neglene, og derfor har gjort ting, hun bestemt ikke er stolt af i dag – og ikke kan se en kvinde, der har været voldsomt syg, og derfor har handlet irrationelt, men alligevel har gjort noget, hun på det tidspunkt selv troede var vejen frem for et bedre liv – også selv om det var en helt og aldeles fejlslagen beslutning – ja, skal du vedblive at skyde hende det i skoene, så hjælper du hende jo slet, slet ikke – men prøver at fastholde hende i sygdom.
Du gik selv ned med flaget i denne process, og du har garanteret også gjort noget irrationelt i din iver for at blive rask igen, men bevares – du gik ikke ud og var utro.
Grunden til, at jeg skriver det her, er jo, at I begge er ret sikre på, at I elsker hinanden, og gør man det, så bør der også være plads til tilgivelse.
Jeg bliver faktisk lidt vred over, at en kvinde, der har været meget, meget syg af depression og angst, nu bare skal reduceres til en lystløgner, hun skal dermed fastholdes i sin alvorlige sygdom.
Håber ikke du mener jeg har stemplet hende som lyst løgner for det har jeg ikke. Men det er sgu svært at give slip og hvile i forholdet når man pludselig skal se på 4-5 måneder af sit liv som værenede en stor fed løgn. At se tilbage på de minder som jeg har fra den sommerferie og vide at de intet betød for hende er hårdt. Og joh et eller andet sted så var hun om ikke andet en stor fed løgner der i de måneder.
Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er hendes sygdom der har spillet ind og er medvirkende årsag til hendes utroskab. Men netop det at føle sig i live er et af de punkter hun selv nævner som værende en af grundene. Hun følte sig set og i live.
Jeg ved ikke om du selv har oplevet svigt at sådan grad. Jeg tror også at det rammer os meget forskelligt men - For mig findes der intet der i et parforhold er mere ødelæggende end utroskab - det fjerne alt hvad man har sammen og sletter alt. Tanker som hvor langt tilbage skal vi for at ramme en tid hvor hun har været glad - har hun nogen siden være glad. Man vælter rundt og er total forvirret. Hvad kan man stole på - tør hun nu være ærlig over for mig og ikke mindst sig selv? Forvirring, forvirring og forvirring!!!
Jeg ville ønske at budskabet om hvor ødelæggende utroskab er ville nå ud til mange flere. Jeg tror ikke der er mange der fuldt bevist vil skade deres partner hvis de vidste hvor ødelæggende det er... Utroskab er for mig total "no go" hvilket også gør det så forbandet svært at skulle tilgive.
Åh, lotte123, jeg får tårer i øjnene over det du skriver, det er så rigtigt.
Jeg ved du har ret, jeg har prøvet det. Jeg gik helt ned til sidst og anede dårligt hvad jeg gjorde eller ikke gjorde. Jeg har flere gange tænkt denne mand måske mangler empati. Der er noget galt.
Jeg tror han skal passe meget på nu, hvis han gerne vil beholde sin kone. Jeg forlod min mand.
Jeg føler han behandler sin kone helt forkert. Den følelse opstår, når jeg læser hvad er skrives og ja, det er ganske rigtigt meget svært at læse.
Måske tager jeg fejl, så undskylder jeg. Men følelsen er der.
Lars, du har skrevet, medens jeg skrev-
"Jeg ville ønske at budskabet om hvor ødelæggende utroskab er ville nå ud til mange flere. Jeg tror ikke der er mange der fuldt bevist vil skade deres partner hvis de vidste hvor ødelæggende det er... Utroskab er for mig total "no go" hvilket også gør det så forbandet svært at skulle tilgive."
Du har så evig ret. I mit tilfælde var det min mand, der var utro og ikke til at stole på. Jeg kunne ikke mere og forlod ham.
Men nu "hører" jeg den samme uforståenhed i det du skriver, som jeg mødte hos min mand.
Han gjorde begge dele. Han var ikke til at stole på og var utro og totalt uforstående over for mine følelser.
Du må gøre op med dig selv om du vil være hende en lidt mere romantisk mand og ikke skælde ud og så håbe på hun er til at stole på. Ellers må du forlade hende, det tror jeg ikke du er indstillet på i øjeblikket, derfor. pas på, hvad du gør.
Jeg føler et eller andet sted at hun skylder mig en forklaring på hvordan hun kunne finde på det og den vej igennem give mig mere trykhed og tro på at det ikke sker igen..
Prøv at læse hvad lotte123 skriver nogle gange og tænk over det.
Man kan love utroskab aldrig sker igen, men den slags løfter er ikke noget værd. Så det mener jeg du burde glemme.
Jeg er enig – utroskab er altødelæggende, men – men – men......
Jeg har læst, at det handler om, at din kone har været drevet helt der ud, hvor kun dem, der har været der, ved hvor frygteligt, det er.
Jeg har nu et antal gange forsøgt at fortælle, at man altså godt – i sin iver – for bare noget positivt, kan handle dybt irrationelt.
Hvis du slet, slet ikke kan forholde dig til, at din kone har gjort dette, og slet, slet ikke vil kunne bruge den professionelle hjælp til noget positivt, ikke mener, du nogen sinde kan lægge disse forfærdeligt hårde år bag jer, ikke mener, der er mulighed for at I SAMMEN kan starte på en frisk, hvor I slår en stor tyk streg over de ting, der er sket under denne periode – ja, men så er der jo ikke mere kærlighed, og så synes jeg da, du skal fuldføre din kones chef arbejde og smide hende ud til højre.
Og ja, så hårdt melder jeg ud.
Nej – utroskab er stadig ikke løsningen, men jeg fatter simpelt hen ikke, at du ikke i det mindste vil forsøge at se denne handling som en desperat handling fra din kones side, og ikke et ønske om også at ødelægge dig. Hun har selv været rigeligt ødelagt, og det gør ondt langt ind i mig, at du ikke i det mindste vil give hende en chance.
Og bevares – jeg kan kun forholde mig til det, jeg har læst i denne debat.
Jeg får faktisk kvalme af alle dem – der også her i debatterne – kun kan se ting sort og hvidt. Livet har faktisk mange flere nuancer, og hvis man bare vil forsøge at se tingene fra flere vinkler, så kan et godt parforhold altså klare mange ting. Også et utroskab begået i desperation.
På den anden side – så har din kone fået tæsk nok – hun fortjener ikke at blive slået oven i hovedet resten af sit liv, fordi hun har gjort noget totalt irrationelt på et tidspunkt, hvor hun var meget syg, og har løjet om det, netop fordi hun var helt klar over, at det var (endnu) en tåbelig handling.
Du påstår, du elsker hende – og at hun elsker dig. Prøv om ikke I også kan vise det.
Jeg har selv været nede af stress og depression, dog tog jeg aldrig i mod medicinen, da jeg vidste hvad det kunne resultere: forværre depressionen, humørsvingninger mm. Da jeg led af stress og depression havde jeg brog for tryghed og omsorg. Jeg havde ikke behov for at være min mand utro, tværtimod. Vi blev bedre til at tale sammen, vores forhold blev langt bedre.
Som nævnt tidligere, jeg synes du skal komme videre. Find dig en som er dig værd. Det vil kun tære dig yderligere, at du går og bekymre dig så meget omkring hende og hvad hun ellers kan finde på i fremtiden. Det at du er usikker på hende og har (forståeligt nok) mistet tilliden til hende, bør være et klart signal i sig selv
Som hun siger var hun en kujon som ikke havde kræfterne til at forlade mig og derfor blev det til utroskab da hun derved troede hun kunne tvinge mine til at give op... Men det kan hun ikke..
Når det er sagt ved jeg også som nogen af jer siger - at jeg bliver nødt til at se det fra hendes side og se det for det det var - desperation..
Mange tak for jeres input - tro det eller lad vær men det hjælper at høre fra andre om deres erfaringer..