Jeg er jaloux - og behøver hjælp

Questionmark800

Hvorfor skriver du at du står af men så bagefter skriver videre?

Jeg føler ikke at jeg er uforskammet, og jeg er ikke mere "belærende" end du selv er.
What goes around comes around.

Ja det er simpel psykologi.
Og hvad så med ens partner hvad ?
Det er jo helt op til ens partner om de vælger at tage det til sig eller ej, der er jo ikke noget tvang eller sygt i det, med mindre man så direkte tvinger sin partner, men så er vi ovre i noget helt andet.
Jeg forstår ikke hvorfor du bliver så oprevet over det jeg skriver.


"Mener du virkelig dybt seriøst, at det er bedre at prøve at ændre på ens partner - end at stoppe op og se på sig selv - først? Tænk, hvis det var en selv, der var forkert på den. Se - det er hvad jeg har lært omkring psykologi."

- Jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med misforstå det jeg skriver, som jeg ellers nu føler at jeg har skåret pænt meget ud i pap for dig.

Jeg har ikke skrevet at det er BEDRE at prøve at ændre sin partner end at se indad, jeg skriver at det er normalt at forsøge, og det ofte er ubevidst og der ingen onde hensigter er i det.
Jeg har skrevet at det er NOMEN, jeg skrev NETOP at det INTET havde at gøre med om det var til det bedre eller ej, jeg skrev bare at det er normen.
Vi mennesker er født egoistiske, og uanset hvor meget du vender og drejer det og ikke vil stå ved det, så er det sådan det er.
Det betyder ikke at vi ikke kan være givende og omsorgsfulde og kærlige mennesker samtidig, men i bund og grund er vi egoistiske fordi det handler om overlevelse, det er meget grundlæggende.


Hvorfor kan du ikke forstå det jeg skriver.
Enten læser du ikke det jeg skriver ordentligt igennem, ellers ja... uanset hvad så magter jeg ikke at blive ved med at forklare.

Det virker som om du bevidst VIL misforstå det for at have en grund til at blive sur el., I don´t know, det virker bare meget mærkeligt...

Men nu er det her vist ved at være uddebatterede.

Jamen håber da skam også at han kan bruge noget af alt det her til noget..

lotte123

Jeg ved godt, jeg ville stå af – netop fordi jeg finder, at dine argumenter – i forhold til Aarhus – bestemt ikke er befordrende for ham, men jeg vælger alligevel at fortsætte, da det er Aarhus' situation det drejer sig om, og ikke dit ego.

Det kan gerne være, at nogle/de fleste mener, at det er ”normalt” at forsøge at ændre ens partner ”til ens eget bedste” - men lider man af jalousi – sygelig jalousi vel at mærke, og det er faktisk det, det denne debat drejer sig om – så er det absolut IKKE til ens eget bedste. Tvært i mod – man skal i den grad have hjælp til at få sit lave selvværd bearbejdet. Og lige netop det, glider du helt af på.

Og ja, netop - ”til ens eget bedste” nægter jeg simpelt hen at tro, skal være almindelig psykologi, nægter at tro, at hvis man kommer til psykolog, så får man at vide, at det er en adfærd, man skal fortsætte, især da hvis det handler om sygelig jalousi. Nej – så er det først og fremmest sig selv, man skal arbejde med. Det kan godt være, du også skriver, at man ikke SKAL prøve at ændre sin partner, men det forhindrer ikke, at du i den grad kæmper for, at man (jeg) skal forstå, at det er normalt. Hvorfor bruger du så megen energi på at forklare det, når det overhovedet ikke er det, det handler om i Aarhus tilfælde? Han skal jo netop arbejde på at ændre på SIG SELV og ikke sin partner – noget, han i øvrigt meget klart udtrykker, at han er fuldt ud klar over. I deres verden handler det slet, slet ikke om – som du bruger som eksempel – hvordan man gør rent, og vil præge partneren til at gøre det på samme måde.

Jeg medgiver gerne, at man i småtingsafdelingen helt automatisk vil prøve at præge sin partner, men det er jo slet ikke det, det handler om i denne debat – her handler det om, at Aarhus har prøvet at ændre sin kones grundliggende personlighed – noget han i øvrigt selv er helt klar over, er forkert, og jeg gætter, at det er her, det hele løber af sporet. Derfor har jeg slået ned på dine argumenter om normalitet i forhold til ”ens eget bedste”. Mon det kan være derfor, jeg ikke (vil) kan forstå dine argumenter?


.



Det er muligt, du tror, jeg ikke vil/kan forstå det, du skriver – jeg har bestemt læst og forstået, – problemet er, at jeg er uenig med dig – og det nok er det, DU ikke fatter. Jeg respekterer din holdning, men så da gerne, at du også respekterede, at andre ikke nødvendigvis er er enige med dig. I stedet hidser du dig op og faktisk bliver ret uforskammet i din iver for at fortælle mig, hvor dum, jeg er.





Det er faktisk ikke en indstilling, man kommer ret langt med - heller ikke i et parforhold.

Du hidsede dig f.eks. op over, at jeg skrev ”bitch” i stedet for dit ord ”dramaqueen” (en ligegyldighed i øvrigt, men du bruger energi på det – og bruger dette som argument for, at jeg ikke fatter, hvad du skriver). En dramagueen er i min ordbog en overdreven dramatisk person – og det er der intet, der tyder på at denne kvinde har været, heller ikke en bitch i øvrigt. Nej – hun har været/er den person, hun er – og det mener du er forkert – du skriver, at hun burde tage mere hensyn, når hun nu ved, at han har det, som han har det.

Og så er det, jeg spørger – hvorfor skal hun det? Hvorfor skal hun tage hensyn til hans følelser, når han tydeligvis ikke tager hensyn til hendes? Hvorfor skal hun acceptere, at sådan er han – når han ikke skal tage hensyn til, at sådan er hun?

Det fremgår ingen steder, at hun har gennemgået en total personlighedsforvandling – efter de har lært hinanden at kende.

Jeg fastholder stadig, at kan man ikke acceptere sin partner, som den person han/hun nu en gang er – ja, så skal man ikke være sammen; det giver kun ulykke, hvis man prøver at ændre på sin kærestes personlighed – for at slippe for at se på sig selv og sin egen adfærd. Og – selv om du pakker det godt og grundigt ind i en masse ligegyldige ting, der ikke vedrører emnet, så tror jeg faktisk, jeg har forstået at lige præcis det, er du enig i?

Med hensyn til at ændre partneren til ”ens eget bedste”, så bør og må det handle om, at man taler sammen om tingene. Jo, jeg har da også mine metoder – det har vi vel alle, og hvis min mand gør ting på en helt anden måde, ja, men så spørger jeg da ham, hvorfor han gør sådan, og ja, så taler vi sammen om det, og ja, ind i mellem ser han min metode, som værende bedre, ind i mellem ser jeg hans som værende bedre, og så indretter vi os efter det.

I et parforhold må man give og tage – og frem for alt i FÆLLESSKAB løse de problemer, der uværgerligt opstår. Og i et parforhold er man altså også nødt til at bøje af overfor hinanden – for kun på den måde, kan det fungere.

Det er DET, jeg plæderer for, og DET, der er essensen i det, jeg prøver at forklare. Og nej – sådan ser du ikke på det – du kæmper – og hatten af for det - en brav kamp for, at andre skal forstå det på din måde, at andre skal blive enige med dig i, at det du mener, er det rette. Og – du bliver åbenbart så ophidset over det, at du bliver uforskammet, hvilket du vel føler dig berettiget til, når jeg åbenbart er så dum, at jeg ikke kan forstå, at du – og kun du har helt og aldeles ret i alt, hvad du skriver. Jeg påstår ikke, at JEG har ret – jeg kommer med min mening, mine holdninger i noget, jeg rent faktisk kender til, og netop det, vil jeg faktisk gerne have respekteret – også selv om man ikke er enig med mig; det kan JEG nemlig godt leve med, at nogen ikke er. En hver har ret til at leve sit liv, som man selv ønsker det, og med de regler, man selv laver – men hvis tingene går galt, så bør man faktisk starte med at se på sig selv og sin egen væremåde – og ikke straks give en anden skylden.

Om jeg så oven i købet kommer til at opfatte det, du skriver, lidt anderledes end hvad du mener – ja, sådan er det vel. Det er nemlig ”normalt” - når man befinder sig forskellige steder i livet, og har forskellige indfaldsvinkler. Også noget sådant bør man respektere.

Nej – det er HAM, der skal have hjælp til at ændre sin adfærd, det er ikke hende, der skal ændre sin personlighed og sin væremåde, for det vil jo kun fastholde hans jalousi

Questionmark800

Hej Lotte,

jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har gidet at læse dit indlæg igennem, læste kun de første par sætninger, og kunne hurtigt konkludere at du stadig vælger at misforstå og vil skændes, og det gider jeg ikke bruge mere af min tid og energi på, det er simpelthen ikke det værd.

Det fint nok at vi er uenige, men alt det andet hvor du konstant fordrejer tingene er virkeligt sygt, og det kan jeg simpelthen ikke arbejde med.

Måske du føler dig truet fordi jeg kommer ind og også har en mening og noget viden at dele ud af, for kan se at du er meget aktiv på debatten. Måske er du bange for at jeg "overtager" din rolle som lommepsykolog el., men bare rolig søde, det kommer ikke til at ske, for det har jeg slet ikke tiden til.
Men kudos til dig fordi du har tiden og energien til at være så aktiv herinde.

Du er seriøst et tabt tilfælde, så vi dropper det bare.


Men hvis du skriver igen, Århus, så vil jeg meget gerne skrive tilbage dig, og jeg håber at du får noget ud af det skrive arbejde du ville forsøge dig med, som jeg foreslog, det hjalp i hvert fald markant på mig, og det var en stor befrielse


Q

lotte123

Fy for pokker- du fortsætter med at svine mig til, og indrømmer endda, at du ikke gider læse, hvad der skrives, men så er der jo ikke noget at sige til, at du har valgt at køre det hele af sporet.