Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jeg er jaloux - og behøver hjælp

2

Kommentarer

  • Undskyld, men er det ikke ved at ryge lidt af sporet nu?

    I et fornuftigt parforhold, har man da talt sammen om, hvordan man har det, hvordan man ser på hinandens diverse ”udskejelser” i selskabslivet.

    Questionmark800 tillader sig oven i købet uden videre at fortælle mig, hvordan min mand har det i vores parforhold – UDEN at ane en skid om det, men bare slynge en fordømmelse ud. Jeg kan hviske dig i øret, at vi har et supergodt parforhold, at vi aldrig nogen sinde kunne drømme at såre den anden, og det sker – fordi vi rent faktisk taler sammen, og ved hvad vi kan tillade os og ikke tillade os. Hverken han eller jeg har antydningen af problemer ved at sende den anden til julefrokost eller hvad det nu er, og ja – det er fordi vi har valgt at stole på hinanden – 100% - og selv om min mand nok er den mest ”vilde” når vi er til fest, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er mig, han til en hver tid vil tage hjem med. Jeg har en ledsygdom, så jeg danser ikke så meget, men min mand elsker det – og er faktisk også god til det – og dans ER sensuelt (altså ikke seksuel) – skulle jeg virkelig forhindre ham i at leve sin dansedrøm ud – bare fordi jeg ikke kan? Aldrig i livet – det ville da også gøre ham trist og ked af det, hvilket igen ville gå ud over vores forhold. Jeg ser heller ikke det fjerneste galt i, at han efter en god dans, giver sin dansepartner et knus og et kys på kinden. Det er stadig mig, han foretrækker at ligge under dynen med.

    Nu handler det om at blive taget på røven i en dans.

    Hvis jeg kom ud for det, ville jeg da blive tosset, hvis min mand kom farende og hidsede sig op. Nej – en sådan situation ville jeg da foretrække at klare selv, nemlig ved at sige til den pågældende ”Kan du se at få grabberne væk, kammerat” - og så i øvrigt afbryde dansen. Jeg har dog tilgode at se min mand tage en kvinde på røven i en dans, men – jeg sidder altså ikke og stirrer stift på ham, hver gang han danser, så skal ikke afvise, at det kan være sket – og så?

    Og – netop dette ved vi rent faktisk ikke, om Aarhus68' kone faktisk var ved at gøre, da Aarhus kom farende og fik skabt en ubehagelig situation – nej, det opfattes straks at de på det nærmeste har haft sex på dansegulvet, og at konen har nydt det i fulde drag.

    Aarhus68 fortæller her om en situation, hvor det handlede om at konen sammen med en anden – måske endda flere – var ved at tørre bræk op. Helt ærligt, hvor usexet kan det blive? Men – han har også her hidset sig op uden at forholde sig til, hvad der foregik og givet skabt en pinlig situation.

    Nej – jeg læser faktisk tydeligt – og for at slå det fast – i Aarhus68' egne indlæg, at det er ham, der opfører sig som en elefant i en porcelænsbutik – og at det er ham, der i den grad skal have hjælp.

    Ja, det blev lidt langt, men jeg blev nu noget fortørnet over Questionmark800's noget uforskammede udfald mod min person.

    Og til Hugo – hvad med lige at give kæresten en chance for lige at klare situationen selv? Det er hendes røv – ikke din, heller ikke selv om I er i et forhold. Når I så kommer hjem, kunne I stile og roligt få talt om, hvad det handlede om. (Og ja – jeg ved, det er en tænkt situation for dig - for I har naturligvis talt sammen, hvorfor det givet ikke sker i jeres forhold).
  • Hej Lotte,

    jeg følte helt klart at du skrev ned til mig med bl.a. dit ;

    "Jeg har nu en lidt anden vinkel, som du forhåbentligt også får fra psykologen."

    Som om at det jeg skrev var helt hen i vejret og det ville en psykolog aldrig sige, og at det du skriver er det eneste rigtige.
    Jeg spurgte også min veninde om hvordan hun forstod det du skrev, og hun gav mig ret.

    Ja jeg forstod dit;

    "..Der er faktisk ikke noget mere gyseligt, end at være sammen med et par, der sidder og gnider lårene af hinanden...."

    som var en kommentar til det jeg skrev, at du så nu skriver at det var til det han havde skrevet beklager jeg så, men det var ikke sådan jeg forstod det han skrev, at han KUN vil at de sidder klistret op af hinanden, det læser jeg ingen steder. Tværtimod læser jeg det modsatte, at han gerne vil have sin kæreste morer sig, men at der er en grænse for hvordan han kan lide hun opfører sig, og ALT det han har skrevet har jeg fuld ud forståelse for at han har reagerede på.
    Selv den med hvor de tørrede bræk op der forstår jeg ham, han prikker hende gentagne gange på ryggen hvor hun overhovedet ikke reagerer, så forstår jeg sgu godt at han bliver vred til sidst over at hun totalt ignorer ham!
    Det havde jeg fandeme også!
    Hun kunne sagtens lige have vendt hovedet og sagde "2 sekunder skat, jeg står lige og hjælper her", i stedet for bare at ignorer ham, hun virker som en totalt dramaqueen!
    Hun VED han er jaloux anlagt, hun VED at han kan overtolke, og så vælger hun at smide benzin på bålet alligevel... det virker meget bevidst at hun er sådan.
    OG så leger hun børnefornærmet bagefter og straffer ham ved at flirte med andre mænd resten af aftenen!
    Det kan du muligt synes er en acceptabel opførsel!
    Det kan INGEN.
    Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er, men hun lyder som en lille teenagetøs der trænger til at blive sat på plads!
    Og hvem ved, måske er det netop det hun prøver at presse frem..
    Jeg synes da det er mega frækt hvis min mand kan tage styringen, men på den selv sikre måde og ikke den usikre måde.

    Hun lyder ikke som om hun er god for ham nej.

    Jeg har det godt i mit forhold nu fordi min mand ikke er en festabe og ikke har en masse pigevenner, for det magter jeg bare ikke, hvis han havde været sådan så ville han ikke være for mig, så ville jeg rende rundt og have ondt i maven hele tiden, det gider man da ikke.
    Jeg er udmærket godt klar over at jeg er jaloux anlagt og jeg burde kunne magte de ting, men det kan jeg bare ikke, og sådan er jeg! Vi kan ikke ALLE være ens!
    OG sådan er HAN også, og derfor fungerer det jo ikke at han er samme med en der hele tiden trykker på de forkerte knapper!
    Han ender jo med at gå ned med et sammenbrud til sidst!
    Mit jalouxi ER blevet bedre fordi jeg har fundet en som ikke hele tiden trigger den, det har jeg brug for og sådan er vi bare nogle der er, og det er IKKE umuligt at finde en partner der kan opfylde de krav fordi de bare er sådan selv som personer. Min partner var sådan FØR vi fandt sammen, det er ikke noget jeg har tvunget ham til el., og dérfor passer vi sammen.
    Hvis det var mig der havde lagt bånd på ham så ville det være helt forkert at vi var sammen ja.

    Man skal ikke bare finde sig i alt fordi man holder af sin partner, man skal sætte det realistisk op.

    Hvis han ikke kan klare at hun er sådan, så skal han tænke om hun er den rette, for hun virker ikke til at ville ændre sig, og jeg tvivler på at han kan komme over sit dårlige selvværd og jalouxi med en partner der konstant smider benzin på bålet.
    Du kan jo heller ikke forvente at kurere en alkoholiker ved at vifte en øl foran næsen på ham hele tiden vel.
  • Hej Hugo,

    Jeg kan ikke lige se at nogen af os prøver at kastrere Århus!
    Det synes jeg godt nok er en forskruet tolkning af det vi har skrevet.

    Hej igen Lotte,

    Jov måske er det ved at ryge lidt af sporet, men det er jo en debat side, og ikke en "vi skal alle give hinanden ret" side..
    Der skal være plads til uenighed og at kunne diskutere det..

    Jeg synes grundlæggende at vi er enige i mange ting, bl.a. at der skal tale sammen om det, men jeg går nok mere efter at han skal være mere selvstændig og overveje alt, synes ikke man skal blive i et forhold hvis man er ulykkelig med hvordan tingene er og de ikke ser ud til at ændre sig, man skal ikke bare ligge under for ens partners opførsel, også selv hvis opførslen ikke er direkte upassende (hvilket jeg mener her at den er dog!), man skal omgive sig med gode mennesker der vil en det bedste.

    Ja jeg skriver at jeg tvivler på at din mand synes om at hun rystede røv op af en anden mand, men det kan jo godt være at han er ligeglad med det. Men de fleste mennesker vil ikke bryde sig om den slags.
    Så beklager at jeg udtalte mig om din mands følelser.
    Godt at i er lykkelige, men det er Århus ikke, og det er dér vi er, og bare fordi dig og din mand er okay med at i er flirtende ect. og mere frie i det, så betyder det ikke at andre er okay med den slags og skal leve deres liv efter sådan.
    Århus kan ikke og derfor skal han ikke bare bide i det sure æble, men selvfølgelig hvis han nægter at forlade sin partner, så må han jo leve med det og prøve at få det bedste ud af det, men jeg tror bare ikke at han bliver lykkelig af det.

    Jeg havde engang en partner som havde en del pigevenner og tit gik i byen, jeg var meget glad for ham og vi havde det godt på flere punkter, specielt mht. sex! Jeg ville så gerne have det skulle fungere, men til sidst så måtte jeg opgive for jeg kunne ikke leve under det, det var jeg ulykkelig over at have droppet i mange år, men så møde jeg min nuværende partner og fandt ud af at der faktisk VAR en som passede bedre til mig end den anden. Alt er ikke perfekt nej, men jeg har det meget bedre i det her forhold, og også mht. mit selvværd.

    Jamen Lotte, det er jo fint at du er okay med at din partner danser med andre fordi han er en lille dansemus, og at du tilmed "tillader" at han kysser andre kvinder på kinden. Du er bare ikke den jaloux type og dermed passer i 2 godt sammen, men du kan ikke sammenligne jeres forhold med Århus´s forhold da det slet ikke ligner det, og han skal ikke takle sine problemer på samme måde son du ville da i er meget forskellige, det ville slet ikke passe sammen.
    Han skal takle dem som han har det i den situation han er og ud fra hvad der er realistisk. Og det er IKKE realistisk for ham at kunne acceptere den slags, og dermed skal han ikke (efter min mening) presse sig selv ud i det, for det gør ham kun ked af det!
    JA han skal arbejde med sin jalouxi, men ikke for hans partners skyld, men sin egen skyld, da det medfører en masse ubehag hos ham.
    Han skal gå bearbejdet sit tidligere forhold med nok en ny psykolog, og fokusere på at træne i at få mere selvværd.

    Og du nævner den bræk situation, men den har jeg kommenterede i den sidste besked skrev herinde, så behøver jeg ikke igen.

    Jeg føler bestemt ikke at det jeg har skrevet til dig er uforskammet, jeg følte mig angrebet og derfor reagerede jeg på det, jeg er ikke typen man bare sparker til og tror man slipper godt fra det.
  • Vi kan sagtens blive enige om, at det her er et debatforum, og at man absolut ikke behøver være enige. Faktisk tvært i mod – der er vel i bund og grund ikke noget ved en debat, hvor alle er enige. :-)

    Men derfor behøver man vel ikke blive uforskammet – bare din indledning var nok til at sætte tingene på spidsen, men du misforstod – så godt ord igen :-)

    Jeg har i en grad oplevet resultat af sygelig jalousi, og vil til en hver tid påstå, at hvis man er så jaloux, som der beskrives i denne debat, så har man et problem, og det er den jaloux, der bør gøre noget ved sit problem. Det er ikke den anden part, der er nødt til at stække sin naturlige adfærd for at stille sin jaloux partner tilfreds. Og korrekt – kan den jaloux ikke finde ud af det, så bør de gå hver til sit.

    Skal man være kærester/ægtefæller, så handler det først og fremmest om, at man lærer hinanden ordentligt at kende, at man kan tale sammen og frem for alt viser hinanden respekt.

    Fordi man er et par, så ejer man altså ikke hinanden, og hvis man virkelig er så langt ude i sin jalousi, at man laver scener, når man er sammen med andre i f.eks. et selskab, så har man altså problemer.

    Selvfølgelig kan det ikke undgås, at man kommer til at såre sin partner en gang i mellem, men så er det da noget, man tager op, når man er alene – i stedet for at stille sig op og råbe i et selskab, samtidigt med, at man måske er i affekt og meget nemt kommer til at være langt mere sårende selv – og i øvrigt kan få pustet en helt uskyldig ting op i uanede proportioner.

    Jeg ”tillader” ikke min mand at give en dansepartner et knus eller et kys på kinden – i det hele taget ”tillader” vi ikke hinanden noget – vi respekterer hinanden som de personer vi ER. Jeg VED, at der ikke ligger et seksuelt motiv bag hans handlinger over for andre – på samme måde, som der heller ikke ligger seksuelle motiver bag mit nærvær med andre mennesker, og den slags har vi naturligvis talt om og har helt klare linjer, hvilket for mig er fuldstændigt naturligt i et godt parforhold.

    Vi er enige i, at hvis Aarhus ikke kan acceptere sin kone, som den person hun nu en gang er, ja, så skal det da ikke være dem. Den med brækket kan jeg faktisk sagtens følge – hun må da være dødtræt af, at han konstant skal holde øje med hende, konstant skal mistolke alt hvad hun foretager sig, konstant skal prikke hende på skulderen, hvis ikke hun lige har fokus på ham. Jeg kan sagtens forstå, at hun er blevet dybt irriteret over, at han – igen – har gjort en mus til en elefant og lavet en scene foran deres venner, og hun derfor mere eller mindre har ignoreret ham resten af aftenen. Det ville jeg også have gjort – men jeg ville nok efterfølgende have sagt til ham – at ”enten får du den jalousi behandlet – eller også må vi stoppe vores forhold. Kan du ikke acceptere min adfærd og stole på mig, som den jeg er, så er der vel ikke mere at bygge på,” - og jeg kan forstå, at det også nogenlunde er, hvad der er sket?

    Det er da perfekt hvis man kan finde en partner, der vil finde sig i at tage hensyn hele tiden – og konstant være på vagt, om man nu kommer til at gøre et eller andet, der kan opfattes ”forkert” - selv om det er aldrig så uskyldigt. Og – mener man virkelig, man kan være lykkelig ved det, så er det vel ikke noget problem, men hold da op – det må godt nok være svært.

    Men – det kan aldrig være i orden, at man skal have ret til at forlange af ens partner, at han/hun stækker sig selv og sin egen personlighed – for at gøre partneren tilfreds.

    Det er en sjov tendens – man mødes, man forelsker sig , og straks begynder man at lave om på vedkommende. Det må vel være den personpersonlighed, man møder, som man også falder for?

    Hvis Aarhus er faldet for en kvinde, der godt kan lide at more sig, danse tæt osv – så er det vel også det, han faldt for? Hvorfor skal hun lave sig selv om, for at han kan være rolig?

    Jalousi handler først og fremmest om eget mindreværdskompleks – og derfor må man selv arbejde på dette, og søge hjælp til denne behandling – og ikke forlange af ens partner, at han/hun skal ændre sin personlighed for at indrette sig efter det?

    Jeg synes ikke, man kan tillade sig at uden videre sige, at Aarhus' kone er en bitch – hun er vel sig selv? Hvis hun direkte går på at genere Aarhus – så er hverken han eller hun jo tilfredse med deres liv, hvorfor de naturligvis må gå fra hinanden.

    Og – den med at blive taget på bagdelen i en dans. Jeg synes, det er helt hen i vejret, at ens partner kommer farende og råber op om sit ”ejerskab” af bemeldte legemsdel. Det må da være hende selv, der kender sine egne grænser, hende selv der siger fra over for den slags. MEN – det handler faktisk også om den aktuelle situation, for det kan da sagtens være noget, der sker i en sjov og skæg situation, og som overhovedet ikke er mere, end hvad det er. Nu er bagdelen blevet til en seksuel legemsdel – en gang var det en ankel, der skabte røre. Helt ærligt – man kan vel selv passe på sine legemsdele, og selv finde ud af, hvad man vil bydes, eller hvad?

    Selvfølgelig – hvis den slags sker, så bør man taget det op, når man kommer hjem, og ikke midt i selskabet. Så kan man sige til sin kæreste/kone ”Ved du hvad – det her havde jeg det bestemt ikke godt med; det overskred mine grænser – hvad foregik der egentligt? Og syntes du i grunden selv, at det var i orden? Det sårede mig – kan vi tale lidt om det?” - Og så tage en god snak om hensyntagen til egne og partnerens grænser.

    Indrømmet – det værste jeg ved er, at være vidne til at et kærestepar/ægtefæller skændes og sviner hinanden til i det offentlige rum. Det er pinligt, ubehageligt og i den grad ødelæggende for et selskab, og man kan ganske enkelt ikke tillade sig at stille sit ”snavsede linned” til offentligt skue. Det er også dybt uartigt overfor partneren, man lige synes skal skældes ud foran alle andre. Det er i den grad noget, der bør foregå privat.
  • Jamen vi er da helt enige i at det er en selv der har et problem hvis man er meget jaloux, men der er visse ting der ville gøre enhver jaloux.
    Men det nytter ikke noget at ens partner ikk er villig til at støtte op om og hjælpe med at fixe det, jeg synes ikke at det KUN er den enes problem og så må de bare smutte ud og fixe det. Hvis man elsker hinanden så er man der for hinanden i tykt og tyndt.

    Nej selvfølelig ejer man ikke hinanden, har jeg heller aldrig givet udtryk for.


    Nu skrev jeg også "tillader" i gåseøjne, netop fordi man ikke kan bestemmer over hinanden.

    Det kan meget vel være at hun er blevet irriteret pga den situation hvor hun tørrede bræk op, men uanset hvad så gør hun KUN tingene værre ved at ignorere ham, så som jeg ser det er hun selv skyld i at han bliver vred der.
    Hvis hun går og er så irriteret generelt at hun hele tiden gør ting der pisse ham af, så er forholdet jo allerede ved at slutte, for så viser det at hun har fået så meget nok at det hele tiden ligger under overfladen.
    Nu står der ikke at han har prikkede hende på skulderen flere gange i løbet af den aften, jeg forstår det som at det er den første.
    Og magter hun ikke at han er noget overvågende så skal de jo bare ikke gå til fest sammen, de ved begge hvordan de er, og så må de takle det så godt som muligt.

    Ej jeg har intet sted skrevet at man kan finde en partner som ALDRIG gør noget der ikke kan trykke hos en der er jaloux. Jeg skrev en som der ikke gør ting der trykker på de rødeste knapper, som fx at danser flirtende med andre, have en masse tætte drengevenner etc.
    Og man kan da sagtens være lykkelig sammen hvis ens partner ikke er sådan! Så er det jo bare sådan personen er!
    Min partner har netop ikke rigtig pigevenner og er ikke flirtende og danser med andre tøser i byen etc., og det ikke fordi jeg síger han ikke må, det fordi han bare ikke er sådan som person.
    Jeg har flere drenge venner og det har han det godt med, og jeg går meget op i at han er glad og har det godt med som jeg er, vi taler meget sámmen.

    Jeg er slet ikke enig med dig i den her:

    "Det er en sjov tendens – man mødes, man forelsker sig , og straks begynder man at lave om på vedkommende. Det må vel være den personpersonlighed, man møder, som man også falder for?"

    bare fordi man falder for en person så betyder det ikke at man kan lide ALT ved personen. Der kan sagtens være træk som er meget tiltalende også andre der er mindre, ingen er perfekte og derfor vælger man den partner som tiltaler en mest, men går ikke efter det perfekte, så kan man tilmelde sig "for lækker til love" hvis man er så kræsen, og se selv, de finder aldrig nogen.

    Jeg kender ingen der finder en partner og ikke har en eller flere ting de gerne så blev ændret, og det er meget naturligt at prøve at ændre ens omgivelser til ens bedste, det jo ikke i nogen ond hensigt man gør det, og det er et sted også ubevidst. Man tænker jo ikke at " Her har vi en dejlig mand, ham vil jeg gerne have, så nu tager jeg ham og så vil jeg gerne lige ændrer dit og dat", det kommer efterhånden. Om det ikke burde være sådan kan diskuteres, men det er en realitet og helt normalt.

    Jeg har ikke sagt at hun var en bitch, jeg har sagt at hun lyder som en dramaqueen og ja så kalde jeg hende slut, det sidste ved jeg nu ikke om er sandt, men hun lyder meget som en egoistisk dramaqueen og den holder jeg ved.
    Og så kan man altså sagtens være en bitch og være sig selv, man er jo ikke en bitch for at være det, folk der er nogle idioter tænker jo ikke at "nå nu vil jeg være en kælling, hvordan kan det lykkes bedst".

    Jeg synes ikke det er hen i vejret, selv om man ikke behøver at skrige af hinanden og slås offentligt, så kan man sagtens gå hen og tage fat i ens partner og siger, "jeg vil gerne lige tale med dig udenfor" el., ingen ville magte at vente flere timer til man kommer hjem, det er altså ikke normalt.
    Så skal man gå hele aftenen og have ondt i maven fordi man ikke skal skabe en scene og få en lorte aften.
    Man skal håndtere tingene her og nu hvis man kan.

    Om det er røven eller albue er irrelevant, hvis ens partner ikke kan lide at andre rager på ens partner så skal man få talt ud om det inden.
    Og om du vil det eller ej, så er røven seksuelt i stort set alle kulturer, du taler om flere hundrede år siden hvor kvinder nærmest gik i burka (gør de så stadig nogle steder i verden), og sex er et stort NO NO.
    Sådan er det ikke mere de fleste steder, og tror vi alle kan blive enige om at blive taget på røven er seksuelt.

    tvivler på at Århus var nået at kommer derhen hvis hans kæreste havde nået at sige fra overfor ham der tog hende på røven, med mindre hun var så plakat stiv at hun ikke kunne gå på sine ben, og det kunne hun jo tydeligvis.
  • Nu mangler vi vist at få Aarhus på bane igen til at fortælle, hvad der i bund og grund er sket.

    Det er muligt, vi kunne blive helt enige, hvis vi sad overfor hinanden - på skrift bliver vi det ikke. Og nej - jeg orker ikke lige at forklare mig ud af en hver sætning, jeg har skrevet.

    Du tolker lige vel vildt på det, jeg skriver - og tror åbenbart, det kun er dig og det, du skriver, jeg forholder mig til. Jeg prøver faktisk stadig at forholde mig til det, Aarhus selv har skrevet - og min opfattelse af det.

    Jeg HAR faktisk skrevet at man først og fremmest bør vise hinanden respekt - og jeg mener, du er helt forkert på den ved at påstå, at de ting, man ikke lige byder sig om ved partneren, skal man arbejde på at ændre. Nej - jeg vil mene, man kommer langt, langt længere ved i fællesskab at tilpasse sig hinanden, og accepterer hinandens forskelligheder.

    Det er jo rent faktisk modsætningerne, der giver et parforhold liv og gnist.
    Men - bevares - det er min opfattelse.
  • Enig, jeg tænker netop det samme....
    Altså mht. Århus og hans respons på det... lige nu er det bare dig og mig der har en debat kørende *gl*

    Nej vi bliver muligvis ikke enige i alt, vi er enige om nogle af tingene men ikke alle, tror jeg heller ikke vi kunne blive enige om hvis vi sad overfor hinanden, men behøver vi jo heller ikke :)


    Jamen det fordi at du tager det jeg skriver og fordrejer det fx igen nu når du skriver;
    "du er helt forkert på den ved at påstå, at de ting, man ikke lige byder sig om ved partneren, skal man arbejde på at ændre"

    I hvilken sætning jeg har skrevet er det lige at du får det ud fra?
    Det er jeg lidt nysgerrig efter at vide.

    Det eneste jeg har skrevet mht at ændre sig, er at i en PERIODE så ser jeg ikke noget galt i at man lægger lidt bånd på sig selv hvis man fx har mange drenge venner og er meget udadvendt og flirtende ect., for at ens partner kan arbejde med sig selv og sin jalouxi, det betyder ikke at man skal ændre totalt personlighed, det hedder bare At Tage Hensyn. Og igen, det er ikke forever..

    Jeg siger heller ikke at man SKAL ændre de ting på ens partner som man ikke kan lide, jeg siger at der er NORMALT at man forsøger at gøre det. Det gør stort set ALLE, også selv om det ikke er bevidst.
    Man har selv en måde at være på og ordne tingene omkring en, og det er helt naturligt at forsøge at få ens opgivelser til at, til dels, tilpasse sig dem, det netop også derfor at man ikke er venner med ALLE, men vælger dem ud fra passer bedst ind i ens system.
    Det betyder ikke at man skal ændre hele ens partners personlighed, for nej hvis man går ind i et forhold for at ændre ALT eller mange ting, så er der ingen mening med det.

    Jeg har fx en måde at lave mad på, gøre rent på, den måde jég føler er rigtigst, og min partner har en anden, og så er det naturligt at prøve at påvirke ens partner til at gøre som man selv føler er mest effektivt/rigtig.

    Du fuldstændig misforstår det jeg skriver jo, i stedet for at læse hvad jeg skriver, så forvrænger du det, og da det kunne jeg i teorien være ligeglad med, men nu sidder der andre og læser med, og det irriterer mig at du tolker forkert ud fra det jeg skriver, når det ikke er det jeg mener, jeg bryder mig ikke om når folk er påståelige på den måde og siger noget der ikke er sandt.

    Vi kan sagtens være uenige, det er helt i orden for mig at du har en anden mening, det har jeg intet problem med, men begynd ikke at fordreje det jeg skriver.


    "Det er jo rent faktisk modsætningerne, der giver et parforhold liv og gnist.
    Men - bevares - det er min opfattelse. "
    - Enig... det ville da være røv sygt hvis man "kom sammen med sig selv".
    Mig og min partner er også meget forskellige på flere områder, men der er også mange ting vi er enige om..
    Jeg har prøvet at "date mig selv" i et tidligere forhold, og det fungerede slet ikke for mig..
  • citat:
    "Jeg kender ingen der finder en partner og ikke har en eller flere ting de gerne så blev ændret, og det er meget naturligt at prøve at ændre ens omgivelser til ens bedste, det jo ikke i nogen ond hensigt man gør det, og det er et sted også ubevidst. Man tænker jo ikke at " Her har vi en dejlig mand, ham vil jeg gerne have, så nu tager jeg ham og så vil jeg gerne lige ændrer dit og dat", det kommer efterhånden. Om det ikke burde være sådan kan diskuteres, men det er en realitet og helt normalt.”

    ”Til ens bedste” ??? - Hvis? Sin egen eller partnerens? Og så har jeg lidt et problem med dit brug af "normal". Hvad en finder normalt, vil en anden finde totalt unormalt. Du skriver det endda med stort lidt senere. Jeg har forstået at DU finder disse ting normale – men det er altså ikke ensbetydende med, at alle andre også gør det, og du slår det endda fast, som var det normalbegreb det eneste rigtige - og det er jeg så ikke enig med dig i - for vi er alle forskellige steder i livet, og har derfor alle vores opfattelser af, hvad der er normalt.

    Og så mener du jeg mistolker – det mener jeg så også du gør, så lad det nu blive et-et.
  • Til det du citerer fra mig af;
    - Det står jeg 100% ved ja.

    Ja til ens eget bedst, og ja det er normalt, og normalt er ikke definerede ud fra hvad du eller jeg synes, normal er en definitionen af "hvad normen gør", altså; Hvad størstedelen af befolkningen gør.

    Det behøver ikke at betyde at "hvad normen gør" er rigtigt eller forkert. Hvis 80% af folk altid klappede i hænderne inden de gik ind af en dør, så ville det være normalt, og i og med mere end 50% af befolkningen gør det, forstår du nu ? :)

    Og ja, det er normalt at man prøver at ændre på sin partner til ens eget bedste, der er lavet flere studier i det, og så er det for øvrigt også simpel psykologi :)

    Om vi BURDE gøre noget andet rent moralsk er en helt anden sag, og at ikke ALLE gør det, er igen noget helt andet.


    Så det kan meget vel være at du har et problem med hvad jeg skriver der er normalt, men det er dit problem helt ene og alene. Jeg skriver hvad der er en realitet og virkeligt, og det er indiskutabelt, ligesom 2 plus 2 er 4, og ikke 5 :)


    Lad det nu blive et-et ?
    Jeg vidste ikke at det var en konkurrence :)
    Men i så fald, så er det mindst 2-0 til mig nu :D
  • Jeg står af her.

    Jeg finder dig gennemført uforskammet med dine belæringer om, hvad der er normalt/normen.

    "Og ja, det er normalt at man prøver at ændre på sin partner til ens eget bedste..." - og det påstår du er simpel psykologi?

    Og hvad så med ens partner?

    Mener du virkelig dybt seriøst, at det er bedre at prøve at ændre på ens partner - end at stoppe op og se på sig selv - først? Tænk, hvis det var en selv, der var forkert på den. Se - det er hvad jeg har lært omkring psykologi.

    Og nej - du behøver ikke svare - jeg er som nævnt stået af.

    Jeg håber Aarhus kan finde noget brugbart, HAN kan bruge i sit liv.
Log in eller Registrér for at kommentere.