Jeg er jaloux - og behøver hjælp
Jeg er en mand midtvejs i livet, der har jordens mest fantastiske hustru... Meget smuk, udfordrende, sjov, kærlig.... Jeg nyder meget vores liv sammen, men plages meget af jalousi, og ønsker inderligt at slippe af med dette.
Jeg har været sammen med hende i 5 år, og kom inden da ud af et langt ægteskab, mit første forhold, hvor jeg flere gange var udsat for utroskab, hvilket også fik ægteskabet til at ende.. Dette da jeg blev forladt til fordel for en anden mand, hvilket gjorde rigtigt ondt.
Jeg har ingen grund til at tro at min nye hustru (gift i 2 år - har kun haft disse 2 forhold) skulle være mig utro, men plages alligevel af disse tvangstanker. Jeg får knuder i maven når andre mænd taler med hende, når vi er til fest eller i byen og hun danser med andre mænd (og jo, hun er så attraktiv, så hun er den første andre mænd vil danse med... ligesom hun også får mange tilbud fra mænd, der er ligeglad med at hun er gift). Når hun er væk med arbejdet har jeg problemer med at sove.
Hun er attraktiv. Selv er jeg selv er nok mere en mr. average, rent udseende mæssigt.
Jeg ved alt dette kun er mit problem, og prøver alt jeg kan, ikke at lade dette gå ud over hende. Ved nogle festlige lejligheder er det dog ikke lykkedes mig at skjule dette, og jeg mistet kontrollen og været grov overfor mænd hun har snakket med. Jeg er meget flov over dette, og ønsker hjælp.
Er der nogen der ved om der findes nogen selvhjælps grupper, da jeg mangler nogen at snakke med? Jeg kan ikke håndtere dette selv, det fylder rigtig meget og gør meget ondt. Og jeg ved at hvis jeg ikke får mere kontrol over det, kan det ødelægge det ægteskab, som jeg så gerne vil.... HJÆÆÆLP
Jeg har været sammen med hende i 5 år, og kom inden da ud af et langt ægteskab, mit første forhold, hvor jeg flere gange var udsat for utroskab, hvilket også fik ægteskabet til at ende.. Dette da jeg blev forladt til fordel for en anden mand, hvilket gjorde rigtigt ondt.
Jeg har ingen grund til at tro at min nye hustru (gift i 2 år - har kun haft disse 2 forhold) skulle være mig utro, men plages alligevel af disse tvangstanker. Jeg får knuder i maven når andre mænd taler med hende, når vi er til fest eller i byen og hun danser med andre mænd (og jo, hun er så attraktiv, så hun er den første andre mænd vil danse med... ligesom hun også får mange tilbud fra mænd, der er ligeglad med at hun er gift). Når hun er væk med arbejdet har jeg problemer med at sove.
Hun er attraktiv. Selv er jeg selv er nok mere en mr. average, rent udseende mæssigt.
Jeg ved alt dette kun er mit problem, og prøver alt jeg kan, ikke at lade dette gå ud over hende. Ved nogle festlige lejligheder er det dog ikke lykkedes mig at skjule dette, og jeg mistet kontrollen og været grov overfor mænd hun har snakket med. Jeg er meget flov over dette, og ønsker hjælp.
Er der nogen der ved om der findes nogen selvhjælps grupper, da jeg mangler nogen at snakke med? Jeg kan ikke håndtere dette selv, det fylder rigtig meget og gør meget ondt. Og jeg ved at hvis jeg ikke får mere kontrol over det, kan det ødelægge det ægteskab, som jeg så gerne vil.... HJÆÆÆLP
Kommentarer
Jeg vil kraftigt råde dig til at søge professionel hjælp for det her, for hvis ikke du får denne jalousi behandlet, så bliver det dig, der kommer til at ødelægge det her forhold.
Din kone har fuld ret til at more sig og danse med andre mænd, give dem et knus osv., hvilket du jo også er klar over, men hvis du så skal sidde og skumme og overvåre enhver af hendes bevægelser, så bliver hun meget hurtigt dybt træt af det - hun vil så måske begynde at holde sig tilbage, hvilket igen vil betyde, at hun vil - med rette - føle at du stækker hende - og det kommer der ikke noget godt ud af.
Det er rigtigt fint, at du netop har indset det, så derfor vil jeg foreslå, at du - lige nu - søger på nettet over nogle psykologer, og så udvælger du nogle, der har en hjemmeside, hvor netop det bliver nævnt, kontakter dem, fremlægger dit problem og forhører, om de kan hjælpe dig.
Alternativt kan du/I sammen søge noget parterapi, for det er nok en god ide, at din kone faktisk er med, så der eventuelt kan laves nogle fællesaftaler, så også hun kan være med til at hjælpe dig med det her.
Jalousi handler primært om nedsat selvværd, og det er det, du skal have hjælp til, for i og med, at du ikke kan tåle at se din kone hygge sig i selskab med andre mænd, kan jo kun være fordi, du bliver konfronteret med, at du ikke er "nok" for hende. Du er jo også inde på, at din kone er meget attraktiv, mens du selv ikke er noget særligt. Og jo, selvfølgelig er du det, du tror bare ikke selv på det, og det kan du faktisk godt lære.
Held og lykke - meld gerne tilbage om, hvad en sådan terapi har gjort ved dig og jeres forhold.
Men jeg føler at fortiden har indhentet mig, og endnu engang har min exhustrus utroskab - af flere omgange - og fund af ny mand, ødelagt mit liv. Sandheden er nok, at det er mig selv der har ødelagt det... Hvis jeg bare havde været nok mand og hvis jeg i dag ikke havde været jaloux, ville jeg have kærligheden i mit liv.
Jeg mødte min hustru for fem år siden, hvor vi havde flere episoder hvor jeg blev jaloux. Oftest hvor vi festede igennem og jeg endte med at gå min vej, fordi jeg følte hun var væk i forhold til andre mænd. Det var hun ikke, det var mit problem. Jeg har siden dog fået det under kontrol, og seneste episode var til en fest for 2 år siden, hvor hun dansede med en mand der tog hende kraftigt på røven, hvilket jeg ikke kunne have. Vi endte i et kraftigt skænderi, og jeg gik fra festen. De sidste par år har der siden ikke været noget, som jeg har taget ud over hende. Jo... Jeg har stadig haft tvangstanker, når hun er gået til fest, eller kørt med sin chef i hans Store BMW til Købehavn for at arbejde og sove på hotel. Min mave har snøret sig sammen, men det har været mit problem.. Ikke noget jeg har delt med hende, for jeg synes det er så ynkeligt at være jaloux.
For 4 dage siden gik det dog galt. Jeg havde været på afterski drukket alt for meget, og vi endte på en bar, hvor 9 ud af 10 var mænd, og en del bagte på de få kvinder der var. En fyr havde på et tidspunkt snakket i lang tid med min hustru, og min krybdyrshjerne overtog min storhjerne, og jeg gik op og råbte af fyren og bad ham gå sin vej. Jeg tror jeg så min livshistorie gentage sig, at jeg var passiv og en anden mand overtog det som jeg allerhelst ville i livet. I virkeligheden startede jeg nok selv med at smadre det, som jeg elskede allermest... Hvordan kan man være så fucked up... Tror jeg bare er ment til at leve alene....
Booker en psykolog, men tror ikke det kan redde noget.... Vi er på vej fra hinanden. Men tak for dit svar, det betyder mere end du tror at høre fra nogen....
Nej, jeg husker ikke, at det lige netop er dig, jeg har talt med for fem år siden, men hvis jalousi også har været nævnt der, så er jeg helt sikker på, at jeg også dengang har skrevet, at det om ikke altid - så næsten altid - er den jaloux part, der får ødelagt forholdet i sin iver for at kontrollere og stække sin partner.
Det var jo desværre allerede den gang, at du skulle have søgt professionel hjælp; det kan du ikke bruge til så meget nu, det ved jeg.
Men - for din egen skyld, så bør du nu få noget hjælp til at behandlet dette mindreværdskompleks, for ellers vil du fortsætte med at ødelægge livet for dig selv.
Jeg ved naturligvis ikke, om det hele er ramlet og jeres forhold ikke står til at redde, men prøv om du kan tale med din kone om, om hun ikke vil være med til, at både du og I får noget hjælp - måske der så kan være håb for jer.
Men - vil hun ikke det, og I går fra hinanden, så bør du alligevel få behandlet dette her - for ellers går det galt igen næste gang, og næste gang...
Bedste tanker
Du er ikke "ment to live alone" resten af dit liv!
Trods jeg er kvinde, kan jeg sagtens kende flere ting som du skriver, jeg er selv meget jakoux anlagt og også med rigtig dårligt selvværd selv om jeg tit bliver lagt an på og får af vide at jeg er meget smuk ect men når man igennem hele sin barndom har fået af vide at man er grim af sine søde klassekammerater så er det svært at tro på andet.
Jeg har været i forhold da jeg var yngre hvor jeg var meget reaktiv, jeg har før banket en kæreste fordi han var mig utro, og jeg var meget meget sygt jaloux og har også truet en (dengang) kærestes xkæreste med at slå hende ihjel.
Det er dog mange år siden nu, men jalouxi slipper ikke så slet hvis man ikke får den bearbejdet og selv om jeg håndterer det meget mere køligt nu så kan jeg stadig blive lige så jaloux.
Vi bliver jo jaloux fordi vi ikke føler os gode nok og er bange for at miste vores partner.
Jeg har arbejdet med det for et par år siden på et af de områder jeg kæmpede meget med. det var tillid. jeg var hele tiden bange for at min partner løj om hvor han var og hvad han lavede (ikke så underligt når alle mine andre xkærester har løjet for mig gentagne gange), jeg begynde at lave en dagbog (og det er her mit råd kommer til dig) hvor jeg skrev HVER gang jeg blev angst og fik tanker om at min partner lavede noget bag min ryg, så skrev jeg først hele situationen ned uden følelser men som fakta fx han er ude at køre bil han tager ikke mobilen når jeg ringer, og så skriver jeg ALLE de tanker og følelser der dukker op i mig ALLE og det kan sagtens blive MEGET LANGT, bagefter så skriver jeg så et alternativ , hvis min første tanke er at han ikke tager mobilen fordi han ligger og knalder en anden, så skriver jeg så bagefter at måske tager han ikke mobilen fordi han simpelthen ikke har hørt den eller fordi han ikke kan tage den pga han kører bil.
Efter jeg havde skrevet det hele ned, så læste jeg så KUN Alternativet op for mig selv så jeg ikke blev påvirket yderligere af det negative. Og kom tanken op igen efter nogle minutter så læste jeg Alternative op igen.
Forstår du?
Der gik flere uger hvor jeg skrev ned MANGE gange om dagen, men jeg lover dig, der virkede!!! Efter nogle måneder så begynde min angst at aftage og jeg fik færrer af sådanne tanker og jeg er 100% ærlig når man siger at i dag så er det meget sjældent at jeg får de panik/angst tanker. Dem har jeg ellers kæmpet med i mange mange år.
Det er tidskrævende, men det virkede for mig.
Jeg er dog stadig jaloux! Jeg kan ikke have at han snakker med andre piger og sker der noget ud over det vante, så bliver jeg stadig jakoux og angst, men ikke helt så slemt som dengang.
Det er jo ikke en mirakelkur, men det hjalp altså på de der tanker hvor man kan spinne helt ud af kontrol og fantasien tager helt over!
Jeg vil nu sige at hvis din kone danser med andre mænd i byen så kan jeg godt forstå du ikke synes om det, og hvis jeg ser objektivt på det så synes jeg ærlig talt ikke at det er okay. For dans er seksuelt og hvis ens partner står og danser med en anden så vil jeg se det som liggende tæt op af utroskab. Det er bare ikke okay.
Hun skal selvfølgelig have lov til at snakke med andre mænd på et normalt plan, men man skal jo ikke kunne opføre sig som man er single når man ikke er.
Der er grænser.
Jeg tror også at samtaler med en psykolog og parterapi er en god ide.
Men begge dele, for du kan ikke arbejde med dig selv hvis din partner sidder ved siden af.
Men det er dig du skal arbejde med ja, og så gør det det altså lidt nemmere hvis din partner lige kan hjælpe lidt ved fx ikke at være så flirtende med andre mænd, for synes du beskriver hende som en der er.
Hun er måske ikke din type fordi du har det som du har, men der ER en derude som er!
Og så skal det lige siges at vi faktisk er nogle kvinder som godt kan lide lidt jaloux mænd
det giver altså lidt til selvværdet og en følelse af at ens partner elsker en og vil gøre alt for andre ikke skal snuppe en
Jeg gad godt at min partner viste sig lidt mere jaloux!! For det er han slet ikke.
Jeg håber du kunne bruge bare en smule af det jeg skrev
Ann Larsen!!
tusind tak for svarene de er meget hjælpende. Vi er ikke gået fra hinanden. Det har dog slået et stort hul...
Jeg har aldrig troet ej heller beskyldt min hustru for at være utro. Mit problem er den uforklarede monumentale jalousi (pga exens utroskab?? mit selvværd?? manglende kærlighed??), hvor min hjerne arbejder forkert.... min mave snørrer sig sammen, mit hoved bliver tungt, og jeg til fester har reageret forkert..
Ann tak for metoden, den vil jeg til at bruge. Har brugt den lidt og det giver fornuft.
Mht. min hustru må hun gerne danse og snakke med alle dem hun vil til fest, det er OK. Men derfor kan jeg jo godt mærke det snørre til nogen gange, og det gør ondt. Hun må også gerne vise hun er min hustru. Men derfor skal jeg jo ikke reagere på det. Sidst vi havde episoder a la disse, var 2 år siden, hvor hun dansede med en der begyndte at tage hende på røven. Det sagde jeg ikke var OK, hvilket hun også godt kunne se, men festen endte alligevel i et eller andet møgskænderi og jeg gik alene fra festen.
I lørdags røg vi så galt igen, hvor jeg under festen, havde belært af erfaring, ikke drukket meget, troede hun stod meget tæt med en mand, med hovedet i hans skuldre. Det kan der være mange gode grunde til – her fordi de stod tæt sammen og tørrede en mands bræk op?? Det overser jeg fuldstændigt – og hold kæft jeg føler mig dum! Hvis hun stod tæt med en anden var det vel OK og komme og sige hej – hvad sker der – som jeg gjorde??? Jeg begynder derfor at prikke hende på skulderen, for at få hendes opmærksomhed. Hun reagerer ikke, og jeg prikker derfor lidt hårdere af et par omgange… for som min psykolog indledningsvist har fortalt mig, gå hen og snak med din kæreste hvis hun overskrider en grænse du har, og fortæl hende at du er der også, og du elsker hende. Nøjagtig som jeg også gjorde ved festen for 2 år siden, hvor en fyr tog hende på røven – hvilket ikke var OK. Hun reagerede stadig ikke.
Til sidst hiver jeg hårdt i hendes arm i frustration…. Det skulle jeg ikke have gjort, og det er ikke ok – jeg skulle have ventet…… Resten af aftenen straffer hun mig. Straffer mig ved at ignorere mig, råbe af mig (jeg råbte først – og det er ikke OK), hænge ud med andre, i stedet for mig etc. …sidde med armene om bandet.. og det har gjort meget ondt.
Jeg har haft en session med psykolog og næste er booket, så jeg håber meget jeg kan få styr på dette.
er glad for hvis der kan hjælpe
Og tror helt klart at det også skyldes at du har oplevet utroskab før, så du har jo oplevet at der engang VAR grund til at skulle være bekymret, så det er ikke så underligt.
Det har jeg også, og er også derfor at jeg er så jaloux, for mit blev meget værre efter jeg var i et forhold med en der hele tiden løj og holde ting skjult bag min ryg, og det foregik over flere år, og mit selvværd var åbenbart så dårligt at jeg ikke dumpede ham noget før... desværre..
Helt ærligt, jeg synes ikke at din partner overhovedet tager hensyn til dig. Og som jeg læser det, så smider hun kontant benzin på bålet.
Objektivt set synes jeg at hun opfører sig upassende. Jeg ved ikke hvor du har den ide fra at det er i orden sådan som hun er, om det er din psykolog der har bildt dig det ind eller måske endda hende selv ???
Og det er da mega barnligt af hende at "straffe" dig bagefter. Det skal du slet ikke finde dig i!
Hvis jeg begynde at direkte hænge op af andre fyrer når mig og kæresten var i byen så ville han også reagere, har vi talt om, og han er seriøst ikke den jaloux type, han er meget tålmodig og åben etc.
Så hvis han ikke synes det er okay, så er det virkelig ikke okay.
Som jeg ser det, så virker hun ikke som The One for dig.
Jeg har før haft en partner som var meget jaloux og samtidig havde et sygt temperament, og der var jeg ekstra påpasselig med ikke at såre ham, fordi jeg synes det var synd for han at han havde det så, Han havde så absolut ingen grund til at være jaloux og jeg kunne aldrig og har heller aldrig lavet noget bag hans ryg, men jeg tog da ekstra hensyn så han ikke blev jaloux for hans skyld, det gjorde jeg gerne da jeg holde meget af ham.
Så hvis din partner ikke kan gøre det samme, så synes jeg hun er meget egoistisk.
Jeg ved godt at du sikkert føler at du aldrig ville kunne overleve uden hende og hun er det tætteste på perfekt etc., men tro mig, der er SÅ mange andre derude, og hvorfor nøjes fordi man ikke tør slippe ?
Jeg har også rendt rundt i forskellige forhold i aaaalt for lang tid før fordi jeg ikke turde slippe min partner, jeg troede ikke jeg kunne finde en anden jeg ville blive lige så glad for og som også kunne gøre mig glad etc., men det kunne jeg...det tog noget tid, og fandt først ham jeg har nu som er det tætteste på at være som jeg vil have min mand skal være, og ham fandt jeg først efter jeg havde fået det bedre med mig selv og arbejdet med mine tidligere forhold.
Det er ikke perfekt, men han ville aldrig gøre som din partner gør, det ved jeg med 100% sikkerhed, og ville jeg heller aldrig..
måske kunne du have godt af at være lidt alene og arbejde med dig selv, at begynde at acceptere dig selv og få noget mere selvtillid, for det kan hun tydeligvis ikke give dig, tværtimod.
Du må bruge dine venner til at støtte dig op af og din psykolog..
det er selvfølgelig dit valg, jeg kan kun rådgive dig efter som du fortæller det...
Opdater gerne
VH
Ann
Helt klart - prøv lige at stikke fingeren i jorden og find ud af situationen, FØR du påkalder dig opmærksomhed fra din kone.
Ja, det kan være, din kone skal tage lidt mere hensyn, men helt ærligt - I er ude og sammen med andre mennesker. Der er faktisk ikke noget mere gyseligt, end at være sammen med et par, der sidder og gnider lårene af hinanden, der ikke kan deltage i en samtale eller befinde sig i den anden ende af lokalet, uden partneren skal være klistret op ad en hver bevægelse.
I må - sammen, derhjemme og givet i denne situation med hjælp fra psykologen - finde ud af, om det skal være jer to, om I stoler på hinanden, og så skal du da lære, at selv om hun sidder tæt sammen med en anden - er i fortrolig samtale, danser tæt, eller hvad det nu er - så har det intet at gøre med, at hun påtænker utroskab, for det er DIG hun holder af, DIG hun vil hjem sammen med, DIG hun vil leve sit liv med - men hun er også et selvstændigt menneske, der skal have lov til at more sig.
Og - sådan har hun vel altid været - og var det i bund og grund ikke også det, du faldt for? Netop at hun er et selvstændigt menneske, der godt kan skille tingene ad?
Som jeg læser det, så gør hun altså intet, som jeg ikke også kunne finde på - og jeg kan garantere dig, at det aldrig kunne falde mig ind at gøre min mand ondt, men også jeg vil da gerne møde og tale med andre, når vi er ude - og i øvrigt, så er det rigtigt hyggeligt, når vi kommer hjem, for så kan vi tale sammen om alt det vi hver især har oplevet - havde vi været klistret op og ned af hinanden hele aftenen, så havde vi jo oplevet nøjagtigt det samme - og ville derfor ikke have noget at tale om.
Jeg har på intet tidspunkt skrevet at hvis man er ude sammen så skal man sidde klistret op af hinanden og ikke tale med andre, det som om du bevidst misforstår det jeg skriver for at lyde klogere end mig, hvilket jeg tvivler stærk på at du er mht. psykologi da jeg har læst en del.
Der er stor forskel på at lege siamesiske tvillinger når man er ude, og så opføre sig respektfuld overfor sin partner, og det gælder for øvrigt uanset om man er alene i byen eller sammen.
Som han beskriver kæresten er hun meget klistret med ANDRE mænd i byen, så meget at en hun danser med en der tager hende på røven.
Med mindre at man er total hjernedød, så kan man hurtigt fornemme om andre mænd flirter med en eller ej, og siger hun ja til at danse med en der derefter tager på hende, så har hun udmærket godt kunne fornemme den vibe at han var interesseret i hende, INDEN de begynde at danse eller seneste lige da de begynde, og dér burde hun takke nej til at vrikke røven op af ham.
Hvis du virkelig godt kunne finde på det selv, som du skriver, så har du ikke frygtelig meget respekt for din egen mand, og tvivler stærkt på at han synes det er okay, men han ved det sikkert ikke.
Man kan sagtens sidde og tale og grine med andre og sidde "tæt" uden at det er FOR tæt, men alt det andet er bullshit, for det er tydeligt at læse at hun flirter i byen og bevidst prøver at pisse ham af, måske kan hun godt lide drama og inderst inde at han er jaloux, måske er hun bare ligeglad og egoistisk, uanset hvad er det negativt.
Til dit;
"I må - sammen, derhjemme og givet i denne situation med hjælp fra psykologen - finde ud af, om det skal være jer to, om I stoler på hinanden, og så skal du da lære, at selv om hun sidder tæt sammen med en anden - er i fortrolig samtale, danser tæt, eller hvad det nu er - så har det intet at gøre med, at hun påtænker utroskab, for det er DIG hun holder af, DIG hun vil hjem sammen med, DIG hun vil leve sit liv med - men hun er også et selvstændigt menneske, der skal have lov til at more sig."
- Er du hende? for med mindre du er, så kan du umuligt udtale dig om at hun har alle de følelser som du beskriver. Du aner da ikke HVOR meget hun holder af ham og om hun KUN tænker op ham.
Det er bare en omgang lort at fyre af!
For elskede hun ham VIRKELIG SÅ højt, så ville hun også tage noget hensyn og ikke opføre sig som en lille slut i byen!
Jeg tvivler ikke på at hun holder af dig Århus, det gør hun helt sikkert, spørgsmålet er om hun holder NOK af dig.
Hun virker meget umoden din kæreste, og det sårer dig rigtig meget, tydeligvis.. og det kan jo ikke være rigtigt.
Så måske du skal overveje om det er det værd.. og tale med hende om at det gør ondt når hun er sådan, og om hun i det mindste ikke kan slappe lidt af med at være sådan i den periode hvor du arbejder med dig selv.
Det ville jeg gøre for min kæreste hvis det var sådan!
Jeg kunne sagtens lægge lidt bånd på mig i en periode selv hvis jeg vidste at han ville arbejde med sig selv og jeg virkelig elskede og ville ham.
Nu ved jeg ikke hvor længe du har gået hos din psykolog, men hvis du ikke føler at det rykker burde du måske overveje at skifte psykolog ?
Du bruger trods alt en del penge på det, så det skal også rykke.
Alle psykologer er ikke ens og arbejder heller ikke ens..
Jeg ved at man kan få 1 gratis samtale med en række psykologer, kan ikke hvor jeg læste det på nettet, men det er så man kan se om der er kemi etc., inden man begynder at smide en masse penge efter en..
Håber du finder ud af hvad du føler der er rigtigst for dig.. det er vigtigt at du får det godt.
Husk at DU er den vigtigste person i dit liv.. og så længe DU ikke er glad, så vil du heller aldrig blive glad i dit forhold..
Jeg er da ked af, at du er blevet fornærmet, men derfor behøver du vel ikke sjofle mig; du kom med en vinkel på det, Aarhus68 fortæller - jeg kommer med en anden. Jeg oplever, at det er Aarhus68, der øjensynligt har det bedst ved at hans kone kun ser på ham, kun er sammen med ham, når de er ude sammen - og det var DET, jeg kommenterede. Vi to kan da sagtens diskutere emnet, men det var egentlig ikke min hensigt. Jeg respekterer da, hvad du skriver - og kunne ønske det samme skete den anden vej.
Det er Aarhus68 og hans kone, der finder ud af, hvad de vil med deres liv - vi andre kommer med vores vinkler og forslag som de kan tage til sig, som det passer ind i deres liv - og længere er den ikke.