Andre med depression.

Kameliadamen1

Hej Mormor

Jeg kan ikke påtage mig at skrive til din mailadresse. Jeg vil helst være anonym.

Jeg skal prøve at svare dig efter bedste evne.

Jeg har måske en fornemmelse af, at du får for stor en dosis medicin, i forhold til hvad din lever kan omsætte. Du skrev i dit indlæg fra i går kl. 11.18, at du har fået ”den rette dosis” siden 4. december. Du skrev ikke noget om, hvordan du kan vide, at det er den rette dosis.

Hvis det forholder sig sådan, at psykiateren bare mener, at du får den dosis, der plejer at virke hos andre, så er der grund til at overveje, om den dosis er den rette for lige præcis dig. Du skal jo også tænke på, at Mirtazapin også er et antidepressivt middel.

Sagen er, at for at et antidepressivt middel kan virke, skal dosis være lige netop TILPAS. Det hjælper ikke, hvis man får en for lille dosis. Det siger sig selv. Men hvad færre ved, er, at virkningen af en for stor dosis medicin meget ofte ikke er til at skelne fra den tilstand, medicinen skulle kurere, nemlig depression og/eller angst! I visse tilfælde, ved for stor dosis, opstår det såkaldte serotoninsyndrom (serotonergt syndrom):

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/l ... t-syndrom/

Da jeg i sin tid fik SSRI-midlet Seroxat, blev jeg frygtelig dårlig. Jeg rystede og svedte, havde hjertebanken og en så frygtelig uro i kroppen, at jeg stort set ikke sov i mange døgn. Jeg er overbevist om, at jeg havde dette syndrom. Men det vidste jeg jo ikke dengang. Jeg forsøgte at holde ud, fordi jeg jo af erfaring fra dengang jeg var ung, vidste, at der skulle gå mindst tre uger, før en positiv virkning kunne forventes. Jeg holdt ud i 5 uger, men i bagklogskabens lys er det indlysende, at noget var galt, og at medicinen aldrig ville have kunnet hjælpe mig. Jeg trappede ud i løbet af en uge, hvorefter jeg langsomt kom mig, og depressionen gik gradvist helt over.

Da jeg nogle år efter gik hos denne psykiater og fik Zoloft, var jeg ikke så ekstremt dårlig som ved Seroxat, men jeg følte helt klart, at medicinen forværrede min depression. Jeg kan se, at du er inde på nogle af de samme tanker. I mit tilfælde var min formodning rigtig. Jeg trappede ned i løbet af en uge, og da ugen var gået, var jeg fuldstændig rask. Jeg kan desværre ikke vide noget om, hvorvidt det samme gælder for dig.

Angående nedtrapning: Jeg kan forstå på dig, at du har prøvet at trappe ud af venlafaxin, og at det var ubeskriveligt forfærdeligt! Venlafaxin er også det allerværste at trappe ud af, har jeg læst. Det har noget at gøre med, hvor hurtigt eller langsomt medicinen forsvinder ud af kroppen. Præparaterne er alle sammen forskellige, hvad det angår. Under alle omstændigheder er det klogt at trappe ned over længere tid end en uge. Det kan du læse her:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... ptomer.htm

Der er lidt flere oplysninger, jeg gerne vil give dig:

Jeg ved i dag, at jeg, dengang jeg tog disse SSRI’ere med en så forfærdelig eller dårlig virkning, havde voldsom jernmangel. Jeg har senere fundet oplysninger, der tyder på, at leveren behøver et normalt jern-niveau for at kunne omsætte medicin som normalt.

Jeg kunne godt have en mistanke om, at din lever af en eller anden grund ikke omsætter medicinen normalt. Det kan være på grund af dine tidligere problemer med blodprocenten, men der findes også mennesker, der af genetiske årsager omsætter medicin dårligere end flertallet.

Og nu spørger du sikkert, hvad du skal gøre. Nu er det jo jul, og det er ikke nemt at få rådgivning.

Når jeg tænker tilbage, vil jeg gerne sige, at jeg fortryder, at jeg droppede psykiateren. Jeg kunne godt være trappet ud af medicinen uden at have droppet psykiateren. Så kunne jeg have forklaret ham, hvordan det forholdt sig, og psykiateren kunne også have lært noget af hele den historie. I stedet for blev jeg bare anset for én, der ikke ville samarbejde, og ikke ville mit eget bedste.

Det kan godt være, at du faktisk er bedre tjent med en anden psykiater, men det finder man jo ikke lige i en fart. Hvis du i første omgang kan få din nuværende psykiater til at samarbejde, er det nok den bedste løsning. Og med udtrykket ”at samarbejde” mener jeg: tænke over, om din lever måske omsætter medicinen langsommere end normalt.

Jeg kan desværre ikke give dig bedre svar.

Mange hilsner

Kameliadamen

Kappe1

...

solo313

til alle med store pille forbrug ----intet virker --syntes i ---men så prøves noget nyt ----er der ingen der tænker på --at jeres krop bliver rundt på gulvet ---af alt det forskellige medicin i får ---

det når ikke at komme ud af kroppen ---for der kommer noget andet nyt ind ---

medicin kan være godt ----men det kan også skade mere end gavne ----

det i skriver om her --har jeg set meget i mit arbejde ---det er nogle år siden jeg gik på pension ---men når jeg læser jeres historier ---er der ikke sket meget forandring ---

jeg har også dage hvor jeg er trist og nede i kælderen ---men jeg vil ikke være prøve klud --for forskellig medicin ---men min depri er atypisk ---men for dem der har endogen depri er medicin nødvendig

---

jeg får jo ikke mine venner tilbage fordi jeg vil tage medicin ----mit problem er --jeg har svært ved at leve livet som pensionist


jeg går meget op i om jeg får den rigtige kost ---de rigtige vitaminer ---og får det af og til målt ----

ja derfor anbefaler jeg meget til andre ---fordi jeg selv mærker det er godt for kroppen ---

---men juleaften nærmer sig ----SÅ JEG ØNSKER ALLE EN GOD AFTEN

Kameliadamen1

Kære Kappe

Jeg synes, at det er fint, at Mormor har sat gang i denne udveksling af erfaringer. Men det er jo meget komplicerede ting, alt sammen, og det, der er rigtigt for den ene, kan være forkert for den anden.

Det er en frygtelig situation at have haft en psykose, som nødvendiggjorde en behandling, der så efterfølgende førte til depression. Jeg har set det samme én gang hos en nær pårørende, men har ikke selv erfaringer med depression, der er forårsaget af anti-psykotisk medicin. Så jeg ved ikke så meget. (Nå, nu ser jeg, at du har slettet noget i dit indlæg).

Du stiller spørgsmål angående noradrenalins rolle. Noradrenalin er bare ét af organismens mange signalstoffer. Signalstoffernes rolle er at overføre signaler fra en nervespids til en anden. Signalstoffet serotonin er nok det mest kendte, fordi de mest almindelige antidepressiver, nemlig SSRI’erne så som Citalopram har den virkning, at de forstærker virkningen af signalstoffet serotonin. Men ved de alvorligste depressioner er det ofte også en god idé at forstærke virkningen af noradrenalin.

Noradrenalin er tæt beslægtet med stress-hormonet adrenalin. Noradrenalin spiller en rolle for vores årvågenhed, hukommelse og koncentration.

Noritren forstærker virkningen af både serotonin og noradrenalin. Det er et ældre middel, som ikke bruges så meget. Umiddelbart vil jeg ikke tro, at det er en løsning for dig, da Noritren – så vidt jeg ved – ikke har nogen sløvende virkning, der kan forbedre din nattesøvn.


Mirtazapin forstærker virkningen af både serotonin og noradrenalin, og så er der derudover en sløvende effekt, der skyldes, at medicinen har en påvirkning på histamin-receptorerne (derved får Mirtazapin en sløvende virkning, der minder om gammeldags høfeber-piller).

Jeg kender en god Internetside, http://www.videbech.com, og her har Videbech besvaret et spørgsmål, der ligner dit:

http://www.videbech.com/iframe/index.html

(Klik i den fjerde blå bjælke på ordet Depression og derefter på Særlige problemstillinger, og herefter kan du se spørgsmålet som nr. 3, så vidt jeg husker)

Desværre kommer han ikke ind på Noritren.

Det er ærgerligt, at du ikke havde gavn af Mirtazapin.

I den her debat ser jeg det som min funktion at bidrage med de erfaringer, jeg har haft (at pege på de ting, som lægerne overså, fordi de stirrede sig blinde på, at jeg måtte fejle noget udelukkende psykisk). Måske er de ikke relevante, men jeg prøver alligevel:

Jeg sov også dårligt i virkelig mange år. Og efterhånden blev det sådan, at jeg vågnede i de tidlige morgentimer, klokken 3-4 stykker og ikke kunne sove mere. Når jeg vågnede, var jeg ligesom lidt speedet, selv om jeg stadig var træt. Jeg kunne lige så godt stå op, for det var umuligt at sove mere i denne speedede tilstand.

Det viste sig efter mange år, at jeg har central søvnapnø. Det vil sige, at min vejrtrækning indimellem udebliver under søvnen. I den situation vågner man lidt op, for ellers ville man blive kvalt af iltmangel, og når man lige vågner lidt op, begynder man at trække vejret igen. Men det er klart, at en sådan næsten-kvælning stresser kroppen meget, og til sidst er stress-niveau’et så højt, at det er umuligt at sove mere.

Så derfor vil jeg gerne spørge dig: Hvordan er din nattesøvn ellers? Har du en partner, som du kan bede om at holde lidt øje med, om du trækker vejret ordentligt om natten?

Det er en kendt sag, at folk, der lider af søvnapnø, meget ofte også får depression. Søvnapnø er en tilstand, der bliver mere og mere almindelig.

Derudover vil jeg pege på vigtigheden af, at du bliver tjekket med blodprøver, så det kan undersøges, om du mangler vigtige mineraler eller vitaminer. I mit tilfælde var det også et stort problem, at jeg i mange år led af jernmangel. Lægerne stirrede sig så blinde på, at der var tale om noget psykisk, at de fuldstændig glemte at tjekke mig for mangeltilstande. Og det er min erfaring, at hvis man mangler vigtige vitaminer eller mineraler, så kan denne mangel være (medvirkende) årsag til depression, og manglen kan føre til, at man ikke reagerer normalt på medicin.

Når du får så voldsomme bivirkninger af medicin, vil jeg også gerne pege på muligheden for, at du måske hører til dem, hvis lever omsætter medicin langsommere end andre. Hvis det er tilfældet, så skal du have en dosis, der er mindre end det, der plejer at virke hos andre mennesker.

Jeg vil også gerne ønske dig og alle andre Netdoktor-brugere en god jul

Kameliadamen

Kappe1

Kære kameliadame
Tak

Kameliadamen1

Kære Kappe

Min erfaring med læger er, at tillid er godt, men kontrol er bedre! Så når din læge siger, at alt er i orden med hensyn til vitaminer og mineraler, så er det jo fint. Men næste gang du skal have en sådan blodprøve, så ville jeg – hvis jeg var dig – bede om en udprintning af tallene, så du selv kan efterkontrollere, om det nu også passer.

Jeg var ikke klar over, at du allerede er begyndt på Noritren.

Jeg vil mene, at en blodprøve til undersøgelse af blodets koncentration af Noritrens virksomme stof, er en ret god kontrol af din levers evne til at omsætte Noritren. Lægerne ved jo, hvad koncentrationen skal være, for at medicinen virker optimalt. Og hvis din lever omsætter det for langsomt, vil koncentrationen af medicinen i blodet være for høj til, at det virker optimalt. Men hvis lægerne siger, at tallet er o.k., så kan du i hvert fald omsætte Noritren normalt. Om Noritren så rent faktisk kan hjælpe dig, ved jeg ikke. Men jeg synes, at du skal give det en chance.

Umiddelbart vil jeg ikke mene, at du behøver at være så bange for sovepillerne. Det er klart, at sovepiller er noget stads, som mange mennesker går hen og bliver afhængige af. Men de kan være nødvendige, indtil du får det bedre. Jeg har også for mange år siden fået sovepiller, og det er min erfaring, at man sagtens kan trappe ud af dem, når bare man har det godt. Du må blot ALDRIG tage en halv sovepille flere gange i løbet af en nat. Det kan jo være fristende, hvis man vågner klokken 3 og bare ikke kan sove mere! At tage sovemedicin flere gange på en nat er et skråplan, der kun kan ende galt! Sovepillen skal tages om aftenen og ikke mere end én gang. Hvis du tager mere sovepille klokken 3, vil du også næste nat vågne klokken 3 eller måske endda før, fordi din krop efterhånden bliver afhængig.

Men det er klart, at du får ret meget medicin af forskellig slags.

Ja, jeg har erfaring med melatonin, men det hjalp mig ikke. Jeg ved, at der er nogle, der har god erfaring med det. Jeg sov ikke bedre af det, og jeg følte mig meget tung i hovedet dagen efter. Melatonin er sikkert også meget dårligt at tage i forbindelse med søvnapnø, men det vidste jeg jo ikke, at jeg havde. Kan du helt udelukke, at du har søvnapnø?

Jeg gætter mig til, at dine fysiske problemer (smerter) skyldes din kolesterolmedicin. Kolesterolnedsættende medicin nedsætter mængden af det livsvigtige stof Q10 i kroppen. Der er flere forskellige slags medicin, der nedsætter mængden af Q10, herunder visse typer af blodtryksmedicin samt visse typer af antidepressive midler!

Hvad hedder din blodtryksmedicin? Visse typer blodtryksmedicin er i sig selv depressionsfremkaldende, og nogle nedsætter mængden af Q10.

Q10 er meget vigtig for din krops funktion, især for musklernes funktion. Det er desværre helt almindeligt, at læger ikke gør opmærksom på, at det er en god ide at tage tilskud af Q10, når man får kolesterolnedsættende medicin.

Og du er endda i den situation, at mindst én type medicin (Noritren), foruden kolesterolmedicinen nedsætter mængden af Q10.

Q10- mangel er ikke noget, lægerne undersøger eller i det hele taget interesserer sig for. De lader som om problemet ikke eksisterer.

Også antipsykotiske midler, som du jo tidligere har taget, nedsætter mængden af Q10. Hvis jeg var dig, ville jeg tage Q10 som tilskud. Q10 har faktisk også en blodtryksnedsættende virkning.

Her er oplysninger om, hvilke mangler forskellige slags medicin kan medføre:
http://www.cetcenter.dk/pdf-filer/artik ... midler.pdf

Her er et link til en side, der fortæller om kolesterolmedicin og Q10:
http://www.vitalraadet.dk/304+M54bcaec5740.0.html

Mange hilsner

Kameliadamen

Kappe1

Tak