Andre med depression.
Mormor23
✭
Jeg har desværre fået en slem depression og har meget svært ved at kunne tro på det nogensinde går over igen.
Tænker på om vi ikke kan hjælpe hinanden ved at skrive her - for selvom ingen er helt ens osv. Tror jeg at bare det at høre om andre og hvad de har oplevt af både godt og måske mindre godt - vil kunne bibringe nogen hjælp/forståelse til hver især.
Håber på mange vil være med til at prøve.
Tænker på om vi ikke kan hjælpe hinanden ved at skrive her - for selvom ingen er helt ens osv. Tror jeg at bare det at høre om andre og hvad de har oplevt af både godt og måske mindre godt - vil kunne bibringe nogen hjælp/forståelse til hver især.
Håber på mange vil være med til at prøve.
Kommentarer
navnet depression ---bliver brugt lidt i flæng ---bare man har en dårlig dag ---
bruger nogle det ---hvad er forskel på --melankolsk og depri----
men da jeg gik på arbejde kunne jeg arbejde mig fri af denne tristhed ----det vil sige at det var ikke noget jeg gik op i --eller regnede for noget den gang ---
men nu jeg er hjemme gående ---pensioneret ---generer det mig meget ----
jeg sidder ikke bare i min stol og glor ud i luften ---men alt hvad jeg laver disse dage --er ikke bare sjov ---jeg prøver at finde på noget som intriserer mig ---men det glider bare ikke ----
er jeg den eneste som kender den følelse
Der er så meget, jeg kunne skrive, om det at have en depression. Derfor vælger jeg bare to ting ud.
Jeg ved godt, at der er nogle, der er hårdere ramt end andre. Jeg har selv haft virkelig mange depressioner, men bortset fra en periode i begyndelsen af 2000-tallet, har mine depressioner været af den slags, der forholdsvis nemt kunne kureres/holdes borte af antidepressive midler.
Mormor, du skriver, at du har meget svært ved at tro, at din depression nogen sinde går over igen. Men sagen er jo, at sådanne tanker er en del af sygdommen.
Nu hører jeg ikke til dem, der mener, at man sådan lige uden videre kan lave om på sine tanker. Ubehagelige tanker dukker op, helt uden om ens bevidste vilje. Man kan ikke gøre noget ved det. Men man kan undgå at give dem (ret meget) opmærksomhed. Hver gang der dukker ubehagelige tanker op, så kan man skynde sig at tænke på noget andet.
For sagen er jo, at de grimme tanker trækker i den forkerte retning. Og det er ikke godt.
Solo, du skriver om den triste, mørke tid, og hvordan den påvirker dig. Jeg har det akkurat ligesådan. Jeg er fuldstændig depressionsfri nu, men alligevel synes jeg, at den mørke tid er svær. Og jeg tror, at der er virkelig mange, der har det sådan.
For et par år siden rejste jeg sydpå og blev der i en hel måned. Det var virkelig godt. Men af forskellige grunde kan ophold i Syden ikke lade sig gøre i disse år.
Jeg ved, at der nogle, der har glæde af at bruge en lampe, der er specielt udviklet til vinterdepressioner. Måske var det en ide for dig, Solo. En af lægerne i mit lægehus bruger faktisk en sådan lampe, og hun har den tændt, så lyset falder på hende, når hun sidder ved sit skrivebord – også mens hun har patienter.
Jeg prøvede en sådan lampe engang i 1990’erne, men jeg kunne ikke forlige mig med den. Det er naturligt lys, jeg længes efter – ikke kunstigt lampelys. Men mange synes altså, at lampen har en god virkning.
For mit vedkommende gør jeg bare det, at jeg lader være med at stille store krav til mig selv i den mørke tid. Jeg har en liste med opgaver, der skal klares. Hver dag vælger jeg en eller to ting fra listen, men ellers laver jeg ikke andet end at gå eller cykle ture, mens det er lyst, og så læser jeg den ene lange roman efter den anden. Og jeg går tidligt i seng og sover så længe jeg kan.
Det er jo en af fordelene ved at være pensioneret: At man er fri for at blive vækket af et vækkeur. Jeg hygger mig egentlig med den form for tilværelse. Men hvor er det dejligt, at der kommer en ende på det, når dagene bliver længere, ellers ville det blive for stille.
Mange hilsner
Kameliadamen
og det hjemme gående ---har jeg aldrig fået til at fungere så jeg kan blive glad af det ---ikke fordi jeg ikke har noget jeg kan lave ---jeg har masser --
det der også er svært er alle vores venner og bekendte er borte ---ja dem vi en gang havde det så hyggeligt med
vi har lige mistet 3 inden for de sidste måneder ---og så bliver man mindet om at det går hurtigt den vej ----og da jeg tror at jeg er udødelig ----forstår jeg ikke at det kan gå så stærkt ---det jeg gruer mest for er min mand ---hans helbred kunne godt været t lidt bedre ----
og han er ikke ret flink til at gøre noget ved det ----
Hun fik "lykkepiller" og blev voldsomt syg. Besvimede... fik kvalme o.s.v. jeg fik hende til at lade pillerne være og hun fik det meget, meget bedre. Joe, lægen fik det at vide.
Nu opdager jeg hun igen får "lykke piller", men en anden slags. De gør hende meget aggressiv og utilfreds. Hun kan IKKE tåle dem. Hun må hellere være en smule deprimeret i den mørke tid end det andet. Hun har det bestemt ikke godt nu.
Gid f..... have de piller. Nå, jeg må vel hellere holde min mund og lade være med at "spille klog". Men havde hun det knapt så godt før er det værre nu.
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2167924.ece
Nåh, nyder at være pensionist – det er så meget sagt. Jeg skrev bare, at en af fordelene ved at være pensionist er, at man kan sove så længe, man vil!
Folk er forskellige. Jeg kan godt forstå, at det er svært at være vidne til, at vennerne bliver syge eller dør. Det, jeg bare ville sige, er, at folk nogle gange stiller alt for høje krav til sig selv i denne mørke tid. Nogle af os er skabt sådan, at vi er mere aktive om sommeren end om vinteren.
Til Persille:
Det er lidt svært med den antidepressive medicin. Det er svært at sige noget generelt om den slags medicin. Der er afgjort mennesker, som får antidepressiv medicin, og som ikke burde have det. Jeg har selv engang prøvet at få antidepressiv medicin, som jeg blev mere syg af. Det var forfærdeligt.
På den anden side redder antidepressiv medicin livet for mange mennesker.
Jeg har indset, at jeg ikke vil kunne klare mig uden medicinen. Om sommeren kan jeg trappe ned i dosis, men i den mørke tid er jeg nødt til at tage lidt mere. Jeg styrer det selv. Lægen blander sig ikke. Efter alt at dømme bliver jeg nødt til at tage det resten af livet. Heldigvis mærker jeg ingen bivirkninger.
Mange hilsner
Kameliadamen
'
jeg ser kun alle de negative sider ved det ----og kværner rundt i det ---tiden bliver aldrig som den en gang var ----men det er lige som det er det jeg går og venter på ---
totalt åndsvagt ---jeg har også nogle familie problemer --som jeg har svært ved at få løsning på ----og det er det jeg er meget ked af ----og de trykker mere i gråvejr ---og det hjælper ikke piller på ---
så det jeg kalder at jeg er deprimeret --er mere en tristhed over ---at mit liv har ikke ekset sig helt --som jeg kunne ønske mig ----
men det er åbenbart mit livs lod ---
Jeg synes lige, at jeg vil sige, at det også har været svært for mig at acceptere, at jeg ikke længere var i stand til at arbejde. Og mit liv har heller ikke flasket sig, som jeg drømte om. Men når det nu skulle være, så er det jo fint, at samfundet giver penge, så man ikke dør af sult og elendighed.
Der er et par ting i dit seneste indlæg, som jeg gerne vil kommentere:
Dit indlæg virker helt igennem trist og opgivende. Du skriver, at tankerne om alle de negative sider i dit liv kværner rundt. Og du skriver, at det triste vejr påvirker dig meget.
Bagefter skriver du, at det hjælper piller ikke på.
Hvorfor mener du det? Sådan som jeg opfatter dit indlæg, så er der flere tegn på depression, især de kværnende tanker. Og antidepressiv medicin er beregnet til at kurere depression.
Jeg siger ikke, at du faktisk har en depression. Det kan jeg ikke vide noget om. Men jeg ser tegn på det.
Hvis jeg var dig, ville jeg gå til læge og blive undersøgt. Husk at få taget blodprøver.
Sådan som jeg ser det, så har du en forestilling om, at piller (antidepressiv medicin) ikke kan hjælpe, når der er tale om bekymringer og spekulationer, der er udløst af reelle problemer i familien eller af livsvilkår, der er anderledes, end dem, du drømte om, og ej heller virke på en tristhed, der skyldes vejret.
Sådan forholder det sig ikke!
Enhver kan få en depression, hvis den samlede belastning, som man kommer ud for, kommer op over en vis grænse. Og netop kværnende spekulationer tærer meget på ens livskraft, sådan at man nemt kommer ud over den grænse.
Det er min erfaring.
Mange hilsner
Kameliadamen
jeg får en lille dosis Citalopram
men den har været større ----men følte ingen hjælp af det ---kun ubehag ---så derfor ved jeg at det ikke hjælper med medicin---
jeg tror mange har det sådan ---det kommer an på hvad årsagen er til tristhed
men slik og søde sager er lising for sjælen ---men ikke så godt for vægten ---
jeg har læst --studeret psykologi ---gået i terapi --for at finde ud af mig selv --og troede jeg var kommet det til livs ----men det dukker op igen på mine gamle dage ----
gad vide om jeg er den eneste der har det sådan ----jeg tror på at ens liv former sig efter --hvad det er for en barndom ---vi er vokset op i