Spørgsmål til mænd!!
Dette indlæg henvender sig til alle jer mænd- men hvis kvinder har lyst til at komme med deres mening eller gode råd så modtages dette også.
Jeg er 25 år og jeg har en kæreste på 27. Vi har været sammen i ca 4,5 år. Vi har haft et meget turbulens forhold, men jeg føler og min kæreste siger det samme, at de hårde ting kun har gjort os stærkere om mere sikre på at det skal være os to (vi havde et "pause" for to år siden hvor vi flyttede fra hinanden, men ikke slog op, han har været igennem et par voldsomme og jeg har mere eller mindre under hele vores forhold kæmpet imod depression og stress.)
Jeg elsker ham og han er manden i mit liv. Han er en rigtig charmetrold og for det meste en populær fyr . Jeg er tilfreds med vores sexliv. Han har aldrig været mig utro, hvad jeg ved af og stoler på han ikke kunne finde på det.
Men, forleden kom vi til at snakke om vores forhold og hvad vi syntes der var svært . Jeg sagde at jeg syntes det var hårdt når han tog i byen uden mig (jeg har altid været lidt jaloux, uden det tog overhånd) vi snakkede også om at vi begge erkende at de fleste jo kan have lyst til andre - men ikke kunne tænke sig at gøre det da vi jo havde hinanden og på den møde var det ikke svært at slå tanken væk.
Men så sagde han pludselig at han virkelig skulle kæmpe en hård kamp mod den lyst han havde, altså det er en kamp for ham at hvis en lækker kvinde bød sig til ham, ville han have svært ved at sige nej og det at han ikke vil gå bag min ryg ville være det eneste der holdt ham tilbage. Dvs. Hvis jeg gav ham lov ville han knalde en anden pige end mig. han mente at det var hans natur og sådan har alle mænd det. Han sagde at han aldrig havde gjort det mod mig, og det tror jeg også på. Han mener også at sådan har alle mænd det og det er det mit spørgsmål har mænd det virkelig sådan??
Han foreslog at vi kunne ringe efter en kvinde (evt prostitueret) hvor han kunne være sammen med hende mens jeg var tilstede så det var under min kontrol og som tak kunne jeg så få en mand at være sammen med en anden gang hvor han så også var tilstede. Intet jeg er interesseret i for jeg kan godt have lyst til andre fyrer og fantasere om dem - det gør alle jo, men jeg ville aldrig have så stor lyst til at føre det ud i livet.
Jeg blev selvfølgelig utroligt såret og er det stadig. Jeg overvejer meget hvorvidt vores forhold skal fortsætte og han ved hvordan jeg har det. Men da han giver mig alt det jeg har drømt om, pånær lige det der, og jeg elsker ham meget højt, synes jeg det er svært. Jeg søger ikke råd til hvor vidt jeg skal forlade ham, da jeg kun selv ved hvad der er bedst for mig .
Jeg er 25 år og jeg har en kæreste på 27. Vi har været sammen i ca 4,5 år. Vi har haft et meget turbulens forhold, men jeg føler og min kæreste siger det samme, at de hårde ting kun har gjort os stærkere om mere sikre på at det skal være os to (vi havde et "pause" for to år siden hvor vi flyttede fra hinanden, men ikke slog op, han har været igennem et par voldsomme og jeg har mere eller mindre under hele vores forhold kæmpet imod depression og stress.)
Jeg elsker ham og han er manden i mit liv. Han er en rigtig charmetrold og for det meste en populær fyr . Jeg er tilfreds med vores sexliv. Han har aldrig været mig utro, hvad jeg ved af og stoler på han ikke kunne finde på det.
Men, forleden kom vi til at snakke om vores forhold og hvad vi syntes der var svært . Jeg sagde at jeg syntes det var hårdt når han tog i byen uden mig (jeg har altid været lidt jaloux, uden det tog overhånd) vi snakkede også om at vi begge erkende at de fleste jo kan have lyst til andre - men ikke kunne tænke sig at gøre det da vi jo havde hinanden og på den møde var det ikke svært at slå tanken væk.
Men så sagde han pludselig at han virkelig skulle kæmpe en hård kamp mod den lyst han havde, altså det er en kamp for ham at hvis en lækker kvinde bød sig til ham, ville han have svært ved at sige nej og det at han ikke vil gå bag min ryg ville være det eneste der holdt ham tilbage. Dvs. Hvis jeg gav ham lov ville han knalde en anden pige end mig. han mente at det var hans natur og sådan har alle mænd det. Han sagde at han aldrig havde gjort det mod mig, og det tror jeg også på. Han mener også at sådan har alle mænd det og det er det mit spørgsmål har mænd det virkelig sådan??
Han foreslog at vi kunne ringe efter en kvinde (evt prostitueret) hvor han kunne være sammen med hende mens jeg var tilstede så det var under min kontrol og som tak kunne jeg så få en mand at være sammen med en anden gang hvor han så også var tilstede. Intet jeg er interesseret i for jeg kan godt have lyst til andre fyrer og fantasere om dem - det gør alle jo, men jeg ville aldrig have så stor lyst til at føre det ud i livet.
Jeg blev selvfølgelig utroligt såret og er det stadig. Jeg overvejer meget hvorvidt vores forhold skal fortsætte og han ved hvordan jeg har det. Men da han giver mig alt det jeg har drømt om, pånær lige det der, og jeg elsker ham meget højt, synes jeg det er svært. Jeg søger ikke råd til hvor vidt jeg skal forlade ham, da jeg kun selv ved hvad der er bedst for mig .
Kommentarer
Jeg har haft en mand engang, som så gerne ville i byen alene. Nej, han ville da ikke være utro. Han bestilte ikke andet.
Den mand jeg er gift med nu kunne ikke drømme om en anden. Jeg kan sagtens lade ham gå alene i byen. Så alle mænd er ikke sådan.
Jeg kender da også mine naboer temmelig godt, ingen af dem laver "julelege".
Jae, jeg har da også kendt nogle, der ikke kunne lade være. De 4 par er alle skilt i dag.
I sidder sammen og har en god og ærlig snak. Din kæreste er hudløs ærlig – han fortæller, at han i den grad bliver fristet – og ville ”hoppe på”, hvis det ikke var fordi, det sårede dig. MEN det ved han, det vil gøre, hvorfor han naturligvis heller ikke gør det.
Helt ærligt – er det ikke den smukkeste kærlighedserklæring, du overhovedet kan få? Du indrømmer jo også, at du kan blive fristet, men du gøre det jo heller ikke, og måske er beslutningen nemmere for dig at tage end den er for ham, men alligevel – tanken falder også dig ind?
Et eller andet sted, tror jeg egentligt din kæreste har lidt ret i, at en sådan tanke og frist lige tænder mænd lidt mere end den tænder kvinder – og jeg håber, der kommer nogle mænd ind i debatten.
MEN – der er stadig langt fra tanke til handling.
Jeg synes, det er langt, langt vigtigere for jer og jeres forhold, at I netop kan være så ærlige og åbne for hinanden; det er nemlig guld værd i et forhold.
Han kommer så med et forslag, som er en fantasi hos ham, og der melder du pas – på et tidspunkt kan det være, du har en eller anden fantasi, som du kunne tænke dig, men som han ikke er til – og en dag finder I en fantasi, som tænder jer begge, og som I så – måske – afprøver. Det er helt almindeligt i et godt og nærværende forhold, at man netop udveksler den slags tanker – og langt det meste kommer ikke længer end til tanken, men det er smadder sundt, at sådanne tanker bliver udvekslet, frem for at de kommer til at fylde – og fylde for meget – hos den ene part.
Så i stedet for at blive såret, synes jeg du skal prøve at blive super lykkelig over at du har en kæreste, der tør være hudløs ærlig overfor dig. Han fortæller dig, hvad han tænker – men også at han ikke gør tanke til handling – og givet fordi han netop elsker dig, og ikke vil gøre dig ondt.
Ja – sådan opfattede jeg dit indlæg.
Tak for din tilbagemelding . Kan godt se hvad du mener, men lige meget hvordan jeg drejer og vender den, så er jeg såret. Selvom jeg godt vidste hvordan han havde det. Kan også godt være det er en process vi skal igennem, lige som mange af de andre ting, og jeg vil heller ikke bare op give ham for han har tit vist sig at være værd at kæmpe for. I starten af vores forhold afslørede jeg ham i at besøge pornohjemmesider når jeg ikke var hjemme og der var jeg fuldstændig grædefærdig. Han lovede så at stoppe. Halvandet år senere ca. opdager jeg det så igen og bliver lige så vred. Men da jeg så bearbejdede det og vi snakkede, snakkede og snakkede om det, blev jeg også selv nysgerrig på det og begyndte selv at se på hvad der skete inde på pornohjemmesider. Og som tiden gik accepterede jeg det mere og mere. I dag ved jeg han gør det og det skal han da have lov til.
Men grunden til jeg er blevet såret er at han sagde at han havde svært ved at lade vær. I mit hovede lyder det som om at tanken er meget tæt på handling og jeg sagde til ham hvordan det lød i mit hoved for at være sikker på at jeg forstod det rigtigt og det var rigtigt. Men jeg giver det selvfølgelig tid og som sagt opgiver jeg ham ikke så let . Har bare brug for at vide om andre mænd også har det sådan.
Men endnu engang tak for dit indlæg, det satte lidt nogle andre tanker igang hos mig
Og for nu at fordele sol og vind lige, så antyder biologisk forskning også, at kvinder skal sikre variation i generne for at maksimere sandsynligheden for sundt afkom. Så en smule ligestilling er der at finde.
Når det så er sagt, så har evolutionen også betydet at mennesker har udviklet sig og adskiller sig fra dyrene, vi har følelser, vi tænker, vi foretager valg baseret på følelser og tanker - ikke kun med baggrund i biologien.
Det er hvad du oplever på smukkeste vis hos din kæreste. Så jeg læner mig meget op ad Lottes indlæg til dig.
Som lidt ekstra kulør kan jeg fortælle dig, at jeg adskilte mig fra flertallet de første 26 år af mit parforhold, jeg tænkte ikke på at duske andre kvinder, om det var undertrykt eller ej ved jeg ikke, men efter at kvinden i mit liv selv gik i byen og spiste fremmed mad, som man siger, ja, så har de følelser og tanker da ændret sig.
Så mit råd er da klart at I skal tale om det, acceptere hinandens lyster og fantasier ganske som de er uden at mukke og så handle lidt af her og der, så I fortsat er på bølgelængde. Giv plads til hinanden, vær åbne og ærlige - så behøver man ikke stikke knive i ryggen på hinanden for at få hvad man ønsker.
Jeg tror vi er meget forskellige. Hvad den ene kan acceptere kan den anden ikke. Jeg har da ikke noget imod min mand kigger efter andre, men mere skal det heller ikke være. Så er jeg gået.
Han måtte også gerne se porno, hvis det var det han ville. Jeg kender en, som var aldeles rasende over hendes mand så porno og de er blevet skilt.
Manden lovede højtideligt, han aldrig ville kigge på porno mere. Han holdt ikke løftet og hans kone syntes det var noget frygteligt svineri, som hun hverken ville eller kunne acceptere.
Så løfter tror jeg ikke på. Enten accepterer man hinanden eller også gør man ikke. Og så har vi de evige stridigheder i ægteskabet.
Vi er og bliver forskellige og må vist gøre op med sig selv, hvad man vil være med til og hvad ikke.
At skælde ud o.s.v. hjælper ikke en dyt. Man er, som man er.
ps. Jeg kender også en mand, som siger han kan få lyst til en anden, men så forlader han stedet med det samme, for ikke at blive fristet over evne. Han har fortalt sin kone det. Hun sladrede ikke, jeg hørte på det.
Og det betyder, at i mange parforhold, så går parterne med tanker, følelser, lyster, som de ikke kan tale sammen om - det er ikke kun seksuelt, men så meget andet også.
Det ER jo netop naturligt, at man ser noget "spændende" ude i byen (eller på nettet), som man bliver fristet af, som man måske begynder at fantasere om - og netop det, er der vel ikke mange af os, som kan sige os fri for.
Her er der tale om et par, hvor manden så ER hudløs ærlig, han udtrykker disse naturlige tanker - og så er det også galt. Kæresten bliver såret og ked af det - føler sig angrebet, endda så meget, at hun ikke er helt sikker på om forholdet skal bevares.
AMK - hvad foretrækker du? At din kæreste er ærlig omkring det, der foregår inden i ham og fortæller det åbent til dig? Eller at han lyver og bedyrer, at næ nej, den slags tænker han da aldrig på?
Det sidste i øvrigt med det resultat, at det på et tidspunkt kan komme til at fylde så meget hos ham, at han springer ud i et eventyr.
Han er ærlig, han fortæller, at der er svært - men han GØR det jo ikke, netop fordi han ved, hvad det koster, og det har han jo indset, han ikke vil ofre for et tilfældigt eventyr.
På samme måde som med det porno, som også sårede dig og gjorde dig vred. Der HAR du jo indset, at det alligevel ikke er så galt.
Det ER heller ikke så galt, at han tænder på noget ude i byen - når han jo stadig vælger at udleve det hjemme hos dig.
Der er en "talemåde" - at samle appetit ude, men spise hjemme - og det er det, han gør.
Nyd at du har en kæreste, der er åben og ærlig - sådan burde alle have det, men det er desværre ikke tilfældet hos mange.
Lotte123 det er ikke så meget hans lyst til det, der gør jeg er såret, for som sagt han ville ikke gøre det, pga. mig. For sådan har de fleste folk i parforhold. Som du selv siger saml appetit ude -spise hjemme. Og fantasien han delte kan jeg også bedre og bedre acceptere som tiden går. Også fordi han har sagt at han ville opgive det for mig - han er meget bange for at miste mig pt. Og jeg har heller ikke lukket af for ham, jeg gengælder stadig hans kærlighed, knus og kys. Så jeg kan sagtens se fordelen i at han deler det med mig.
Men det der såre mig og som bliver ved med at køre inde i mit hoved, er at hvis jeg sagde at han godt måtte være sammen med andre piger , når han tog i byen, så ville han gøre det . Det synes jeg er svært fordi at sådan har jeg det ikke. Men håber det hele vendes til noget positivt for os efter nogen tid. Jeg er langt fra at gå fra ham, men bliver nød at tænke lidt på mig selv og om det er noget jeg kan leve med.
Derfor kan det da godt være, han ikke ønsker andre i et fast forhold. For mig lyder det han siger mere som en "prøveballon". For at høre om det eventuelt ikke møder modstand. Gør det, ja så ved han det skal holdes skjult.
Jeg siger ikke det er forkert, hvis man er enige. Men er man ikke det, så tror jeg det går galt på et tidspunkt.
Han fik sin vilje med hensyn til porno, det andet kommer også, når bare han presser længe nok, tror han. Jeg er måske mistroisk, men det kan jeg ikke gøre noget ved.
Jalousi, det føler man kun, tror jeg, når man ubevidst er usikker på den anden.
Min eks, jeg var altid urolig, jeg vidste ikke, hvad han gik og lavede til at begynde med. Men jeg opdagede senere, jeg havde grund til min jalousi.
Nu, jeg er aldrig urolig.
Jeg taler ikke om sygelig jalousi, det er noget ganske andet. Det er så, hvad jeg tænker om den sag.