Jeg har heller ingen medfølelse med de børn der mobber. De kan ødelægge andre for livet. Jeg kan ikke tage dem som stakler, nej det er mennesker, der har behov for at dominere andre.
Hvis skolen virkelig ville gøre en indsats, men nej, det sker ikke. Jeg ved ikke om lærerne slet ikke kan se, hvad der sker, eller om de ikke orker at gribe ind. De er jo heller ikke uddannede til det, så det er vel også lidt for meget at forlange.
Men så burde andre, der virkelig har forstand på det, sættes til at varetage den slags.
Sådanne børn burde stoppes, de ødelægger livet for andre.
Og så har vi alle de svage medløbere, som ikke tør sige fra.
Som på den arbejdsplads, jeg havde engang. Flere sagde til mig, de ikke turde sige fra. En udtalte, der var flere, der var forfærdede over måden nyansatte blev behandlet på.
Ledelsen var helt utrolig svag og var på en måde selv en af mobberne. Arbejdspladsen var berygtet for sit modbydelige arbejdsklima.
Nå, men på et tidspunkt fandt de alligevel ud af, der måtte andre boller på suppen, for folk rejste næsten inden de var blevet ansat.
Det handler overhovedet ikke om at de, der bliver mobbet, skal ændre væremåde, overhovedet ikke. Det er amatørudtalelser. Det er helt andre ting, det drejer sig om.
Når man læser hvad de mennesker, der ved hvad det handler om og har forstand på det de udtaler sig om, så er det helt andre ting det i virkeligheden drejer om.
Jeg er så vred på dine, mine og andre mobbeofres vegne, at jeg siger fra.
Det der sker her er jo også en form for mobning.
"Vi skal ændre os", man tuder o.s.v. Gu skal vi ikke nikke nej, vi skal ikke hoppe og danse på mobbernes ordre.
Mennesker, der selv er blevet mobbet ville aldrig, aldrig skrive på den måde. Så det drejer sig om noget ganske andet.
Det kan de ikke lide og af den grund skal vi kanøfles. På grund af mobbere og deres medløberne kan vi ikke vinde sådan et sted. Du må gøre alt det du kan for at få en anden arbejdsplads.
Der er andre mennesker, andre kredse, hvor man passer ind. Man bliver så forundret, hvis man arbejder et sted, hvor der er fred og ro. Man troede næsten ikke sådanne steder fandtes, men man kan være heldig.
Min søn, som blev mobbet. De forbandede møgunger nedbrød ham. Han mistede sin selvtillid. Da jeg fik ham ind på den anden skole blomstrede han op.
Skoleinspektøren og lærerne ville IKKE have mobning på skolen og det var der ikke.
På et år ændrede han sig fuldkommen. Fik venner og blev glad igen. I dag har han en meget stor stilling, men han tåler ikke uretfærdigheder over for nogen.
Hvis der er nogen, der skal ændre sig er det de mennesker, der mobber andre. Ellers må vi samle dem et sted og så kan de mobbe hinanden. Det sker naturligvis ikke, men jeg har da lov til at ønske.
Vi kan sagtens blive enige om her, at mobning er afskyeligt og det ikke er ofrenes skyld at de bliver mobbet.
Men der er ingen tvivl om, at vi forældre kan gøre en forskel, når vi får børn. Børnene skal lære hjemmefra at det ikke er i orden at mobbe, men vi skal også opdrage vores børn til at blive selvstændige, give dem selvværd og selvtillid, så de ikke bliver nemme ofre for mobning. Hvis alle forældre levede op til det, ville vores børn ikke blive ofre eller mobbere.
Jeg har selv været på en skole, hvor der virkeligt blev taget hånd om mobning, og det var sammen med en dygtig ledelse, dygtige lærere og et godt forældresamarbejde. Selvfølgelig kan det lade sig gøre men ikke uden hinanden.
Børn der mobber skal selvfølgelig også have hjælp, og skal selvfølgelig ikke samles et sted, så de kan mobbe hinanden, det er dog et grusomt syn på børn.
Men du Flodhest har rigtig meget brug for professionel hjælp, så du kan komme ud af den offerrolle du lige nu befinder dig i, det hjælper dig jo ikke at vi alle sammen fortæller historier fra vores liv omkring mobning og giver dig ret i, at det er vel nok synd for dig. For den bekræftelse kan du sagtens få også fra mig, men hvad så… det er mere interessant at du får nogle redskaber til at komme videre i dit liv med, for hvis ikke du gør noget selv, vil du fortsætte med at kunne skrive her i en uendelighed.
Selvfølgelig kan man lære at udsende nogle andre signaler, ved at lære at sige fra højt og tydeligt overfor dem der mobber dig. Du skal få selvrespekten tilbage og lære ikke at dukke nakken. For det er bestemte typer der mobber og ligeså bliver ofre. Det har man vidst i flere år, og derfor skal du lære at ændre dig selv, hvis du ikke vil fortsætte med at være offer.
Jeg kan godt blive ked af at hvis man ikke rygklapper dig hele tiden med stor sympati, så er man en ond skurk, der ikke forstår en dyt af, hvad det drejer sig om… men her tager du og en anden debattør fejl.
Du kan hjælpes hvis du virkelig vil, men ofte får jeg indtryk af at det er de færreste der egentlig vil have en god hjælp når de skriver her. Hver gang vi foreslår noget bliver det næsten altid besvaret med stor negativitet.
Du har da ret i flere ting, men bestemt ikke i alle efter min mening.
Du har naturligvis ret til at have din mening, som jeg forbeholder mig ret til at have min.
Hvis du tror man kan sige fra over for mobning tager du sørgeligt fejl. Alle, der er blevet mobbet ved det.
Det er heller ikke personer med lavt selvværd, der bliver mobbet, det er/kan være omvendt. Men selvtilliden bliver nedbrudt efter et stykke tid. Hvilket der ikke er noget at sige til, for den mobning der kan foregå er grusom.
Man skal bare helst se at komme væk fra sådan et sted. Hvilket er den bedste hjælp. !!!!!
Man hverken kan eller skal ændre sin personlighed alt efter hvilken arbejdsplads man har. Det er dog et grusomt menneskesyn.
Det er absolut heller ikke en "hjælp" at sige til et menneske, der bliver mobbet, de skal lære at sige fra.
CITAT
Alle kan blive mobbet
Men hun afviser i samme åndedrag, at det altid er nogle særlige personlighedstyper, der bliver mobbet. De svage og sarte kan blive ofre. Men det kan de seje og stærke også. Det afhænger bl.a. af hvilken kultur, der hersker på den pågældende arbejdsplads.- Ifølge hidtidige undersøgelser kan alle blive mobbede. Det er klart, at man er mere skrøbelig, hvis man i forvejen har et lavt selvværd og har svært ved at få sagt fra. Men det er ikke specielt karakteristisk, at de mobbede også blev mobbede som børn. Dygtige, velfungerende medarbejdere kan komme på en ny arbejdsplads, hvor det pludselig er dem, der skiller sig ud. Er man på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - fx i en arbejdskultur, hvor man ikke accepterer, at nogle er dygtigere end andre, så kan man blive udsat for mobning, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Eva Gemzøe Mikkelsen
Erhvervspsykolog og forsker. Ph.d. i mobning på arbejdspladsen og forfatter til en række internationalt publicerede artikler.
Jeg er pt. sygemeldt fra mit job og jeg bliver opsagt, fordi jeg ikke trives på mit job. Jeg trives ikke fordi jeg og en anden kollege har været udsat for et tyveri, og butikken vil ikke anmelde det. Chefen mener at det er syn for tyvene og ikke os ansatte. Det er fordi han har noget kørende med den ene af de tre som lavede tyveriet. Jeg har hentet alt ind i denne sag som var muligt for mig.
Her er nogle råd jeg fik af min læge, psykolog og stress coach.
Håber at du måske kan bruge nogle af dem for det er rigtig hårdt ikke at trives på sit job.
Skriv alt ned på papir for så kommer tanker og oplevelser ud af hovedet.
Ophold dig mere ude end inde.
Dyrk motion for så bruger kroppen stress der har ophobet sig.
Sig til dig selv at du er OK.
Sig til og fra når der er noget der ikke er godt for dig.
Smil til alle de skøre kollegaer du har, de er der bare men de kan ikke gøre dig noget for du ved at, du er dygtig og en god og fantastik person og det er der aldrig nogle som kan ødelægge for dig.
Et job er et job, ikke det vigtigste i verden, I DIN VERDEN ER DU DEN VIGTIGSTE.
Jeg bruger Sofia Manning som er Coach, og ellers bruger jeg Stress Coach Bjarne Toftegård skide god side han har.
Du fortjener at få det godt vis dine kollegaer at de ikke kan slå dig ud. Du møder dem med oprejst pande.
Jeg har stor respekt for omtalte erhvervspsykolog og forfatter, og har lige siddet og læst det afsnit du refererer til.
Men hun skriver jo også at mobbeofre skal lære at sige fra så hurtigt som muligt.
Men jeg tror så samtidig at der er noget forskel på når børn mobber børn og når børn lader sig mobbe som et let offer end når det foregår på en arbejdsplads med voksne medarbejdere.
Disse voksne er langt mere udspekulerte i deres måde at mobbe på, en egenskab som børn trods alt ikke har.
Det er faktisk et interessant emne at debattere, og jeg er glad for at vi to nu er blevet enige om, at det er i orden at være uenige.
Jeg tror også, at det for flodhest er meget vigtigt at få flere forskellige synspunkter tilbage på hendes indlæg, så hun på den måde kan sætte det hele i perspektiv. Håber at hun kan bruge nogle af de input hun modtager til at handle og reagere på, og ikke bare sige – det kan nok ikke være anderledes – for så er det at hun tager offerrollen på sig.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle mener det godt, men med den forskellighed vi her er som mennesker og med de forskellige ting, vi hver især har i bagagen, vil vores svar også blive forskellige.
Jeg kan så udmærker se det er noget af et dilemma. Men at have det godt på arbejdspladsen ville jeg vægte meget højt. Du er jo i forvejen meget nedkørt. Jeg tror du har brug for nogen at tale med om det hele. Måske en psykolog.
Hvis dit nye job kan give dig et bedre arbejdsklima, så vil det spille en stor rolle for din trivsel og dit helbred.
Det ville jeg, ligesom persille skriver, vægte meget højt, for modsat kan store krav på arbejdspladsen gøre dig stresset og syg.
Nu har du i flere år følt dig utilpas på arbejde, du har følt dig mobbet og har været gået ned med stress, så nu har du virkelig chancen for at starte på en frisk.
Du kan vælge at blive på en arbejdsplads, hvor du ikke trivedes, men du kan også vælge at komme videre i dit liv.
Måske har du svært ved at beslutte dig, da du mener at du bliver sat tilbage med hensyn til de nye arbejdsopgaver, men det er måske ikke så tosset et valg, da du så kan bruge al din energi på at falde til med nye kollegaer og begynde at få det bedre med dit helbred.
Grib chancen og få det bedre med dig selv, det synes jeg du har fortjent:-)
Kommentarer
Jeg har heller ingen medfølelse med de børn der mobber. De kan ødelægge andre for livet. Jeg kan ikke tage dem som stakler, nej det er mennesker, der har behov for at dominere andre.
Hvis skolen virkelig ville gøre en indsats, men nej, det sker ikke. Jeg ved ikke om lærerne slet ikke kan se, hvad der sker, eller om de ikke orker at gribe ind. De er jo heller ikke uddannede til det, så det er vel også lidt for meget at forlange.
Men så burde andre, der virkelig har forstand på det, sættes til at varetage den slags.
Sådanne børn burde stoppes, de ødelægger livet for andre.
Og så har vi alle de svage medløbere, som ikke tør sige fra.
Som på den arbejdsplads, jeg havde engang. Flere sagde til mig, de ikke turde sige fra. En udtalte, der var flere, der var forfærdede over måden nyansatte blev behandlet på.
Ledelsen var helt utrolig svag og var på en måde selv en af mobberne. Arbejdspladsen var berygtet for sit modbydelige arbejdsklima.
Nå, men på et tidspunkt fandt de alligevel ud af, der måtte andre boller på suppen, for folk rejste næsten inden de var blevet ansat.
Det handler overhovedet ikke om at de, der bliver mobbet, skal ændre væremåde, overhovedet ikke. Det er amatørudtalelser. Det er helt andre ting, det drejer sig om.
Når man læser hvad de mennesker, der ved hvad det handler om og har forstand på det de udtaler sig om, så er det helt andre ting det i virkeligheden drejer om.
Jeg er så vred på dine, mine og andre mobbeofres vegne, at jeg siger fra.
Det der sker her er jo også en form for mobning.
"Vi skal ændre os", man tuder o.s.v. Gu skal vi ikke nikke nej, vi skal ikke hoppe og danse på mobbernes ordre.
Mennesker, der selv er blevet mobbet ville aldrig, aldrig skrive på den måde. Så det drejer sig om noget ganske andet.
Det kan de ikke lide og af den grund skal vi kanøfles. På grund af mobbere og deres medløberne kan vi ikke vinde sådan et sted. Du må gøre alt det du kan for at få en anden arbejdsplads.
Der er andre mennesker, andre kredse, hvor man passer ind. Man bliver så forundret, hvis man arbejder et sted, hvor der er fred og ro. Man troede næsten ikke sådanne steder fandtes, men man kan være heldig.
Min søn, som blev mobbet. De forbandede møgunger nedbrød ham. Han mistede sin selvtillid. Da jeg fik ham ind på den anden skole blomstrede han op.
Skoleinspektøren og lærerne ville IKKE have mobning på skolen og det var der ikke.
På et år ændrede han sig fuldkommen. Fik venner og blev glad igen. I dag har han en meget stor stilling, men han tåler ikke uretfærdigheder over for nogen.
Hvis der er nogen, der skal ændre sig er det de mennesker, der mobber andre. Ellers må vi samle dem et sted og så kan de mobbe hinanden. Det sker naturligvis ikke, men jeg har da lov til at ønske.
Men der er ingen tvivl om, at vi forældre kan gøre en forskel, når vi får børn. Børnene skal lære hjemmefra at det ikke er i orden at mobbe, men vi skal også opdrage vores børn til at blive selvstændige, give dem selvværd og selvtillid, så de ikke bliver nemme ofre for mobning. Hvis alle forældre levede op til det, ville vores børn ikke blive ofre eller mobbere.
Jeg har selv været på en skole, hvor der virkeligt blev taget hånd om mobning, og det var sammen med en dygtig ledelse, dygtige lærere og et godt forældresamarbejde. Selvfølgelig kan det lade sig gøre men ikke uden hinanden.
Børn der mobber skal selvfølgelig også have hjælp, og skal selvfølgelig ikke samles et sted, så de kan mobbe hinanden, det er dog et grusomt syn på børn.
Men du Flodhest har rigtig meget brug for professionel hjælp, så du kan komme ud af den offerrolle du lige nu befinder dig i, det hjælper dig jo ikke at vi alle sammen fortæller historier fra vores liv omkring mobning og giver dig ret i, at det er vel nok synd for dig. For den bekræftelse kan du sagtens få også fra mig, men hvad så… det er mere interessant at du får nogle redskaber til at komme videre i dit liv med, for hvis ikke du gør noget selv, vil du fortsætte med at kunne skrive her i en uendelighed.
Selvfølgelig kan man lære at udsende nogle andre signaler, ved at lære at sige fra højt og tydeligt overfor dem der mobber dig. Du skal få selvrespekten tilbage og lære ikke at dukke nakken. For det er bestemte typer der mobber og ligeså bliver ofre. Det har man vidst i flere år, og derfor skal du lære at ændre dig selv, hvis du ikke vil fortsætte med at være offer.
Jeg kan godt blive ked af at hvis man ikke rygklapper dig hele tiden med stor sympati, så er man en ond skurk, der ikke forstår en dyt af, hvad det drejer sig om… men her tager du og en anden debattør fejl.
Du kan hjælpes hvis du virkelig vil, men ofte får jeg indtryk af at det er de færreste der egentlig vil have en god hjælp når de skriver her. Hver gang vi foreslår noget bliver det næsten altid besvaret med stor negativitet.
Du har da ret i flere ting, men bestemt ikke i alle efter min mening.
Du har naturligvis ret til at have din mening, som jeg forbeholder mig ret til at have min.
Hvis du tror man kan sige fra over for mobning tager du sørgeligt fejl. Alle, der er blevet mobbet ved det.
Det er heller ikke personer med lavt selvværd, der bliver mobbet, det er/kan være omvendt. Men selvtilliden bliver nedbrudt efter et stykke tid. Hvilket der ikke er noget at sige til, for den mobning der kan foregå er grusom.
Man skal bare helst se at komme væk fra sådan et sted. Hvilket er den bedste hjælp. !!!!!
Man hverken kan eller skal ændre sin personlighed alt efter hvilken arbejdsplads man har. Det er dog et grusomt menneskesyn.
Det er absolut heller ikke en "hjælp" at sige til et menneske, der bliver mobbet, de skal lære at sige fra.
CITAT
Alle kan blive mobbet
Men hun afviser i samme åndedrag, at det altid er nogle særlige personlighedstyper, der bliver mobbet. De svage og sarte kan blive ofre. Men det kan de seje og stærke også. Det afhænger bl.a. af hvilken kultur, der hersker på den pågældende arbejdsplads.- Ifølge hidtidige undersøgelser kan alle blive mobbede. Det er klart, at man er mere skrøbelig, hvis man i forvejen har et lavt selvværd og har svært ved at få sagt fra. Men det er ikke specielt karakteristisk, at de mobbede også blev mobbede som børn. Dygtige, velfungerende medarbejdere kan komme på en ny arbejdsplads, hvor det pludselig er dem, der skiller sig ud. Er man på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - fx i en arbejdskultur, hvor man ikke accepterer, at nogle er dygtigere end andre, så kan man blive udsat for mobning, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Eva Gemzøe Mikkelsen
Erhvervspsykolog og forsker. Ph.d. i mobning på arbejdspladsen og forfatter til en række internationalt publicerede artikler.
Trist at høre.
Jeg er pt. sygemeldt fra mit job og jeg bliver opsagt, fordi jeg ikke trives på mit job. Jeg trives ikke fordi jeg og en anden kollege har været udsat for et tyveri, og butikken vil ikke anmelde det. Chefen mener at det er syn for tyvene og ikke os ansatte. Det er fordi han har noget kørende med den ene af de tre som lavede tyveriet. Jeg har hentet alt ind i denne sag som var muligt for mig.
Her er nogle råd jeg fik af min læge, psykolog og stress coach.
Håber at du måske kan bruge nogle af dem for det er rigtig hårdt ikke at trives på sit job.
Skriv alt ned på papir for så kommer tanker og oplevelser ud af hovedet.
Ophold dig mere ude end inde.
Dyrk motion for så bruger kroppen stress der har ophobet sig.
Sig til dig selv at du er OK.
Sig til og fra når der er noget der ikke er godt for dig.
Smil til alle de skøre kollegaer du har, de er der bare men de kan ikke gøre dig noget for du ved at, du er dygtig og en god og fantastik person og det er der aldrig nogle som kan ødelægge for dig.
Et job er et job, ikke det vigtigste i verden, I DIN VERDEN ER DU DEN VIGTIGSTE.
Jeg bruger Sofia Manning som er Coach, og ellers bruger jeg Stress Coach Bjarne Toftegård skide god side han har.
Du fortjener at få det godt vis dine kollegaer at de ikke kan slå dig ud. Du møder dem med oprejst pande.
Held og lykke til dig. :-)
Mange Hilser
Trine
Jeg har stor respekt for omtalte erhvervspsykolog og forfatter, og har lige siddet og læst det afsnit du refererer til.
Men hun skriver jo også at mobbeofre skal lære at sige fra så hurtigt som muligt.
Men jeg tror så samtidig at der er noget forskel på når børn mobber børn og når børn lader sig mobbe som et let offer end når det foregår på en arbejdsplads med voksne medarbejdere.
Disse voksne er langt mere udspekulerte i deres måde at mobbe på, en egenskab som børn trods alt ikke har.
Det er faktisk et interessant emne at debattere, og jeg er glad for at vi to nu er blevet enige om, at det er i orden at være uenige.
Jeg tror også, at det for flodhest er meget vigtigt at få flere forskellige synspunkter tilbage på hendes indlæg, så hun på den måde kan sætte det hele i perspektiv. Håber at hun kan bruge nogle af de input hun modtager til at handle og reagere på, og ikke bare sige – det kan nok ikke være anderledes – for så er det at hun tager offerrollen på sig.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle mener det godt, men med den forskellighed vi her er som mennesker og med de forskellige ting, vi hver især har i bagagen, vil vores svar også blive forskellige.
Vi er slet ikke uenige i rigtig meget. Dog kan man ikke sige fra alene. Der skal man have hjælp, hvilket Eva Gemzøe Mikkelsen også gør opmærksom på.
Jeg kan så udmærker se det er noget af et dilemma. Men at have det godt på arbejdspladsen ville jeg vægte meget højt. Du er jo i forvejen meget nedkørt. Jeg tror du har brug for nogen at tale med om det hele. Måske en psykolog.
Jeg håber du træffer den rette beslutning.
Hvis dit nye job kan give dig et bedre arbejdsklima, så vil det spille en stor rolle for din trivsel og dit helbred.
Det ville jeg, ligesom persille skriver, vægte meget højt, for modsat kan store krav på arbejdspladsen gøre dig stresset og syg.
Nu har du i flere år følt dig utilpas på arbejde, du har følt dig mobbet og har været gået ned med stress, så nu har du virkelig chancen for at starte på en frisk.
Du kan vælge at blive på en arbejdsplads, hvor du ikke trivedes, men du kan også vælge at komme videre i dit liv.
Måske har du svært ved at beslutte dig, da du mener at du bliver sat tilbage med hensyn til de nye arbejdsopgaver, men det er måske ikke så tosset et valg, da du så kan bruge al din energi på at falde til med nye kollegaer og begynde at få det bedre med dit helbred.
Grib chancen og få det bedre med dig selv, det synes jeg du har fortjent:-)