Det har virkelig taget hårdt på mig, at folk er blevet trætte af mig og har sagt, at jeg selv tiltrækker negativitet, fordi jeg er en negativ person.
citat slut
Er man ikke uforskammet og opfører sig pænt, hvorfor skulle man så ikke have lov til at være den person, man nu engang er. Hvis ikke man har lov til at være sig selv hører alting op
Men der er altid nogen, der vil dirigere og så er vi nogle, som skal mobbes.
Da vi flyttede ind her blev jeg behandlet med "kold luft". Min mand så det og sagde til mig: Kig dem lige ind i øjnene, smil ikke, hils ikke. Efter et stykke tid begyndte de at hilse.
En person døde og det viste sig at hun havde bagtalt mig. Man kan så sige, det er små mennesker, der lytter efter den slags sladder, som ikke engang havde et gran salt sandhed i sig. Hun var bare et lille menneske, som skulle hævde sig. Det blev på min bekostning. Nu er der aldrig noget i vejen.
Men det kan ikke bruges på en arbejdsplads, det er jeg udmærket klar over.
Jeg kender godt det, man taler med en, der kommer en anden og overtager hele samtalen. Man føler sig som ikke eksisterende. men jeg prøver at sige til mig selv: Nå du har sandelig noget af et kompleks siden du vil styre det hele.
Ja, vi er nogle den slags går på, andre, som min mand, er revnende ligeglad. Det gider han slet ikke tænke over, siger han. Hm, ja det er nemt sagt, men svært for os, som måske er lidt bange for ikke at være gode nok.
Hvis ikke du vil tale endnu højere, så bare sig, nå, jeg må videre, og gå. Fred være med dem. Næste gang du møder den første kan du jo tale med vedkommende. Hun kan ikke gøre for, der kommer en og vil dominere det hele og tør måske ikke sige fra.
Folk vil helst tale om sig selv, det er bedre at være en god lytter.
Der kan være en måske to, der ikke kan lide dig. De andre sætter sig ikke op mod dem, men følger bare strømmen. Du skriver jo kollegaen talte med dig, så er det ikke alle, der er mobbere.
Måske er du ikke på den rette hylde, jeg har følt lidt på samme måde. Så spurgte jeg en ny bekendt om hun så mig som et "kedeligt" menneske. Nej, det gjorde hun bestemt ikke, jeg var rar at tale med.
Altså jeg tænker du bare er omgivet af mennesker, der er anderledes end du er. Jeg kan føle mig dårligt tilpas nogen steder, men så pludselig være omgivet af mennesker et sted, som er helt anderledes, som nu på din rejse.
Med hensyn til dit job, da du ikke ligefrem bliver mobbet må du vel holde ud. Ingen forbyder dig at forsøge at finde et helt andet job, men jeg ved godt det slet ikke er nemt.
Jeg har engang haft en arbejdsplads, hvor der virkelig fandt mobning sted. Man har ikke en chance for at stoppe det. Bagefter hørte jeg at arbejdspladsen var berygtet for sit dårlige arbejdsklima. Sådan et sted bør man forlade ellers bliver man totalt ødelagt. Om så hele levefoden skal sættes ned.
Man er tilbøjelig til at give sig selv skylden, men det behøver det slet ikke at være. Ledelsen har en meget stor skyld. Din chef lyder da også som en lidt dårlig chef.
Din chef kunne jo med det samme have sagt, hvad der var galt. Da jeg blev ansat stod der den første dag en dame og råbte og skældte ud. Jeg anede intet om det hun råbte op om.
Hvorfor spurgte hun mig ikke på en pæn måde, så kunne jeg have forklaret, det ikke var noget jeg havde med at gøre. Bagefter fik jeg at vide, det var chefen for alle afdelinger. En uduelig kone, efter min mening.
Hun var med til at skabe et forfærdeligt arbejdsklima.
Jeg tror ikke du er helt lykkelig med din kæreste, måske skulle I slet ikke bo sammen. Det lyder lidt som om du ikke lykkelig med vedkommende.
Måske ville det hjælpe at rydde op i det forhold.
Ja, livet er ikke nemt, er der ikke det andet på arbejdspladsen, må man vel holde ud. Jeg tror ikke du kan ændre på forholdene. Kun være mere ligeglad, men det er svært.
Jeg ville ønske, jeg reagerede som min mand, han er fuldstændig ligeglad. Men han er meget lyttende, så folk vil gerne tale med ham.
Du kunne da prøve om det kunne bruges. Det keder folk, hvis man taler om sine egne "ulykker".
Kære Flodhest
Du fortæller at du har haft problemer med mobning i mange sammenhænge, derfor tænker jeg om der måske er noget du selv kan gøre.
Jeg har i mange år arbejdet med børn, og for mig er det tydeligt, at de børn som fører an i mobning tit har nogle problemer i deres omgang med andre børn. Samtidig har de børn som bliver mobbet ofte nogle anderledes reaktioner. De bliver måske lettere ophidsede, begynder at græde, føler sig bedre end andre, og har tit svært ved at indgå i en leg. Måske har du som voksen også nogle områder i forhold til sociale kompetancer, som du bør arbejde med.
Du skriver at du svarede igen med sygemeldinger. Det skal man kun gøre hvis det er absolut nødvendigt, for dine kolleger bliver irriterede, hvis du er ustabil.
Måske burde du prøve at tale med en psykolog, om hvordan du fungerer sammen med andre mennesker, for det er frygteligt at føle sig udenfor.
VH Gerda1
Jeg har i mange år arbejdet med børn, og for mig er det tydeligt, at de børn som fører an i mobning tit har nogle problemer i deres omgang med andre børn. Samtidig har de børn som bliver mobbet ofte nogle anderledes reaktioner. De bliver måske lettere ophidsede, begynder at græde, føler sig bedre end andre, og har tit svært ved at indgå i en leg.
CITAT SLUT
Mobning bliver "siddende" i sindet. Da jeg gik i skole blev jeg mobbet i nogle år. Jeg havde muligvis en lidt anden reaktion, idet jeg havde svært ved at se. Det hjalp da jeg fik briller.
Til gengæld var det nu brillerne, jeg blev drillet med. Brilleabe, brilleslange.
Det gør man naturligvis ikke i dag, men så er der så mange andre ting, der kan være forkert. Man er lidt for stille eller tøjet har en forkert farve.
Lettere ophidset, tjae, når jeg var blevet skubbet, nevet og drillet tilstrækkelig blev jeg da ophidset. Skulle jeg bare finde mig i det. Nej, det kan ikke være grunden til man bliver mobbet.
Alle ville på et tidspunkt bryde sammen, hvis man blev moppet tilstrækkeligt.
Jeg husker en pige, der blev mobbet. Da jeg selv var blevet det følte jeg med hende. Jeg stillede mig på hendes side. Det skulle jeg ikke have gjort, for øjeblikkelig vendte de sig mod mig i stedet for. De kaldte på den anden, som var blevet mobbet og hun gik straks over på deres side og var med i flokken mod mig.
Joe, jeg var var vel anderledes, fordi jeg tog hendes parti. Føler sig bedre end andre, nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort. Men naturligvis kunne jeg græde og blive ophidset, når mobningen blev for ond.
Svært ved at indgå i leg, næe, da ikke når jeg måtte være med.
Dem , der mobber, Jeg har aldrig set de havde nogen problemer med omgangen med andre. De førte an, havde magten. Om der så var problemer hjemme skal jeg lade være usagt.
Men det kan aldrig være den mobbedes skyld og ansvar
Jeg mener ikke, det forholder sig helt på den måde du beskriver. Det er heller ikke hvad psykologer fortæller om det.
Jeg ved godt, jeg bliver lagt for had her af nogle, når jeg ikke er enig med hensyn til mobning, hvorfor, hvordan og hvorledes.
Men det vil jeg ikke tage mig af, for den mobning skaber dybe ar i sjælen og jeg vil ikke mere finde mig i, at dem der bliver mobbet skal bære skyld. Det er svært nok i forvejen.
Min ældste søn blev mobbet ondskabsfuldt. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Ja, han var lidt stille og en pæn dreng, som ikke lavede gale streger.
Da han til sidt blev mobbet så grufuldt, bl.a. skubbet omkuld, skoletasken sparket fra ham, skolebøgerne smidt så fik vi nok.
Han var efterhånden blevet meget ulykkelig. Han blev flyttet til en privat skole. Tænk, han fik det så godt. Drillerier var der ingen af. Han fik selvtillid. Jeg er glad for han blev flyttet fra de elendige "kammerater"
Da hans egen datter blev mobbet blev hun flyttet med det samme til en anden skole. Der kunne hun også være i fred. Nej, mobberiet kan aldrig være den mobbedes skyld.
Du ser først mobningen, når det går helt galt, derfor mener du at den mobbede let bliver ophidset og græder.
Alle kan blive mobbet
Men hun afviser i samme åndedrag, at det altid er nogle særlige personlighedstyper, der bliver mobbet. De svage og sarte kan blive ofre. Men det kan de seje og stærke også. Det afhænger bl.a. af hvilken kultur, der hersker på den pågældende arbejdsplads.- Ifølge hidtidige undersøgelser kan alle blive mobbede. Det er klart, at man er mere skrøbelig, hvis man i forvejen har et lavt selvværd og har svært ved at få sagt fra. Men det er ikke specielt karakteristisk, at de mobbede også blev mobbede som børn. Dygtige, velfungerende medarbejdere kan komme på en ny arbejdsplads, hvor det pludselig er dem, der skiller sig ud. Er man på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - fx i en arbejdskultur, hvor man ikke accepterer, at nogle er dygtigere end andre, så kan man blive udsat for mobning, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Det forkerte sted og det forkerte tidspunkt kan meget vel være en arbejdsplads, der er plaget af generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø, fx i form af en autoritær eller fraværende ledelse, et dårligt socialt klima og en høj grad af uklarhed omkring roller og ansvar, sammenfatter hun.
CITAT slut
Det foregår naturligvis også i skoler og børnehaver. En dårlig ledelse eller fordi man misforstår signaler, så vil det gå galt.
Det er dejligt, at du føler sig opmuntret af Persilles indlæg, men hvad vil du bruge dem til? Du er nu blevet bekræftet i, at du er god nok, at de andre er nogle idioter, og derfor kan du faktisk ikke selv gøre noget! Det er de andres og samfundets skyld, og du er et stakkels offer, det er synd for.
Ergo er livet, som det er, indtil alle andre mennesker både i din fortid, din nutid og din fremtid ændre sig radikalt. Og hvor sandsynligt tror du lige, det er, at de gør det, for de er jo som udgangspunkt glade og tilfredse med livet?
Man kommer ikke uden om, at man ikke kan ændre på andre mennesker, men kun på sig selv, for det er den del af virkeligheden, du selv kan styre og har magt over. Så klart, at du kan sætte dig ned og tude sammen med Persille over verdenens utaknemmelighed, men det ændre jo ikke på noget i dit liv, for det er vel ret beset det, du allerede gør?
Derfor synes jeg også, at du skal finde en god psykolog og få arbejdet med din indvirkning på andre mennesker, med hvorfor du bliver sammen med en kæreste uden penge, job og som ikke støtter dig, hvorfor du bliver 7 år på en arbejdsplads, der ikke fungerer - for ja, der er måske en hård tone og en stram styring, men dine kolleger trives jo åbenbart med det eller rejser, så hvad får dig til at blive?
Problemet for mig at se, det er, at du er ved at gøre dig selv både fysisk og psykisk syg med din indstilling til livet og din måde at håndtere dine problemer på, og det er synd og skam. Livet er en herlig og værdifuld ting, og det er vist på tide, at du også opdager det :-) Så hop ud i det; tag ansvar for dit eget liv, find en god psykolog og opdag, at hverdagen faktisk kan være som din ferie. Det opdagede jeg selv efter et langt og hårdt forløb hos en psykolog, fordi jeg blev mobbet i mange år. Og det er altså det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig :-)
Hej flodhest, ja sådanne svar får man altid fra mennesker, der ikke ved hvad det drejer sig om. Jeg har efterhånden lært at undgå den type der vil dirigere andre. Men nu har jeg jo også muligheden for det.
Hvis du har mulighed for at tale med en psykolog ville det være en god ide. Det er rart at vide, hvordan man bedst klarer sig igennem sådanne situationer.
Din kæreste skulle du måske droppe , jeg ved godt det ikke er nemt. Jeg er helt klar over hvad du føler, men jeg lover dig, når først man er ovre det første får man meget mere selvtillid.
Jeg vil give dig helt ret i nogen mennesker vil dirigere andre og fortælle hvordan man skal være og gøre tingene. Man kan jo se det mange steder, en "leder" står frem og medløbere er der alle vegne.
Men jeg vil ikke lade mig dirigere, jeg bestemmer over mig selv. Ingen skal bestemme hvordan jeg skal være, tænke og mene.
Det er det, der er galt, man gider ikke lefle for dem, der vil "hyldes" og så skal
ingen ændre mig, jeg er i min gode ret til at være den jeg er. Det samme er du. Man kan altid få at vide af andre, man skal være som de mener man skal være.
Man kan finde mennesker, man harmonerer med. Det er nogle andre kredse, du skal færdes i. Som du selv oplevede på din rejse.
Med hensyn til rengøringsdamen, som du spørger om, mener jeg du bør smile venligt, ellers føler hun sig mobbet og det er der jo ingen grund til.
ps. Jeg kan jo se, hvordan det jeg har skrevet bliver forvansket og fordrejet. Jeg kan kun ryste på hovedet af den slags.
Det er let at mene at en privatskole tager sig mere af mobning end folkeskolen gør. Men faktum er at privatskoler smider elever, som har en mobbeadfærd ud. De kommer så i folkeskolen, hvor vi så skal rumme deres ofte grænseoverskridende adfærd, sammen med en mængde andre udfordringer blandt eleverne.
Jeg siger ikke at det er mobbeoferets skyld at mobning foregår, men jeg har gennem mange år set en sammenhæng, mellem mindre gode sociale kompetancer hos børn, og risikoen for at blive udsat for mobning. Det kan psykologer ikke lide. De mener alt ligger i relationen mellem børnene, men os som arbejder med børnene i praksis, vi kan altså se, at det som regel, er en særlig type børn, som er førende i mobningen, og en anden type børn som udsættes for mobning.
Flodhesten fortæller at hun er holdt op med antidepressiv medicin. Det kan jo være en del af forklaringen, at hun går rundt med en ubehandlet depression, og derfor opfatter mange situationer i et negativt lys.
VH Gerda1
Kommentarer
citat slut
Er man ikke uforskammet og opfører sig pænt, hvorfor skulle man så ikke have lov til at være den person, man nu engang er. Hvis ikke man har lov til at være sig selv hører alting op
Men der er altid nogen, der vil dirigere og så er vi nogle, som skal mobbes.
Da vi flyttede ind her blev jeg behandlet med "kold luft". Min mand så det og sagde til mig: Kig dem lige ind i øjnene, smil ikke, hils ikke. Efter et stykke tid begyndte de at hilse.
En person døde og det viste sig at hun havde bagtalt mig. Man kan så sige, det er små mennesker, der lytter efter den slags sladder, som ikke engang havde et gran salt sandhed i sig. Hun var bare et lille menneske, som skulle hævde sig. Det blev på min bekostning. Nu er der aldrig noget i vejen.
Men det kan ikke bruges på en arbejdsplads, det er jeg udmærket klar over.
Jeg kender godt det, man taler med en, der kommer en anden og overtager hele samtalen. Man føler sig som ikke eksisterende. men jeg prøver at sige til mig selv: Nå du har sandelig noget af et kompleks siden du vil styre det hele.
Ja, vi er nogle den slags går på, andre, som min mand, er revnende ligeglad. Det gider han slet ikke tænke over, siger han. Hm, ja det er nemt sagt, men svært for os, som måske er lidt bange for ikke at være gode nok.
Hvis ikke du vil tale endnu højere, så bare sig, nå, jeg må videre, og gå. Fred være med dem. Næste gang du møder den første kan du jo tale med vedkommende. Hun kan ikke gøre for, der kommer en og vil dominere det hele og tør måske ikke sige fra.
Folk vil helst tale om sig selv, det er bedre at være en god lytter.
Der kan være en måske to, der ikke kan lide dig. De andre sætter sig ikke op mod dem, men følger bare strømmen. Du skriver jo kollegaen talte med dig, så er det ikke alle, der er mobbere.
Måske er du ikke på den rette hylde, jeg har følt lidt på samme måde. Så spurgte jeg en ny bekendt om hun så mig som et "kedeligt" menneske. Nej, det gjorde hun bestemt ikke, jeg var rar at tale med.
Altså jeg tænker du bare er omgivet af mennesker, der er anderledes end du er. Jeg kan føle mig dårligt tilpas nogen steder, men så pludselig være omgivet af mennesker et sted, som er helt anderledes, som nu på din rejse.
Med hensyn til dit job, da du ikke ligefrem bliver mobbet må du vel holde ud. Ingen forbyder dig at forsøge at finde et helt andet job, men jeg ved godt det slet ikke er nemt.
Jeg har engang haft en arbejdsplads, hvor der virkelig fandt mobning sted. Man har ikke en chance for at stoppe det. Bagefter hørte jeg at arbejdspladsen var berygtet for sit dårlige arbejdsklima. Sådan et sted bør man forlade ellers bliver man totalt ødelagt. Om så hele levefoden skal sættes ned.
Man er tilbøjelig til at give sig selv skylden, men det behøver det slet ikke at være. Ledelsen har en meget stor skyld. Din chef lyder da også som en lidt dårlig chef.
Din chef kunne jo med det samme have sagt, hvad der var galt. Da jeg blev ansat stod der den første dag en dame og råbte og skældte ud. Jeg anede intet om det hun råbte op om.
Hvorfor spurgte hun mig ikke på en pæn måde, så kunne jeg have forklaret, det ikke var noget jeg havde med at gøre. Bagefter fik jeg at vide, det var chefen for alle afdelinger. En uduelig kone, efter min mening.
Hun var med til at skabe et forfærdeligt arbejdsklima.
Jeg tror ikke du er helt lykkelig med din kæreste, måske skulle I slet ikke bo sammen. Det lyder lidt som om du ikke lykkelig med vedkommende.
Måske ville det hjælpe at rydde op i det forhold.
Ja, livet er ikke nemt, er der ikke det andet på arbejdspladsen, må man vel holde ud. Jeg tror ikke du kan ændre på forholdene. Kun være mere ligeglad, men det er svært.
Jeg ville ønske, jeg reagerede som min mand, han er fuldstændig ligeglad. Men han er meget lyttende, så folk vil gerne tale med ham.
Du kunne da prøve om det kunne bruges. Det keder folk, hvis man taler om sine egne "ulykker".
Du fortæller at du har haft problemer med mobning i mange sammenhænge, derfor tænker jeg om der måske er noget du selv kan gøre.
Jeg har i mange år arbejdet med børn, og for mig er det tydeligt, at de børn som fører an i mobning tit har nogle problemer i deres omgang med andre børn. Samtidig har de børn som bliver mobbet ofte nogle anderledes reaktioner. De bliver måske lettere ophidsede, begynder at græde, føler sig bedre end andre, og har tit svært ved at indgå i en leg. Måske har du som voksen også nogle områder i forhold til sociale kompetancer, som du bør arbejde med.
Du skriver at du svarede igen med sygemeldinger. Det skal man kun gøre hvis det er absolut nødvendigt, for dine kolleger bliver irriterede, hvis du er ustabil.
Måske burde du prøve at tale med en psykolog, om hvordan du fungerer sammen med andre mennesker, for det er frygteligt at føle sig udenfor.
VH Gerda1
CITAT SLUT
Mobning bliver "siddende" i sindet. Da jeg gik i skole blev jeg mobbet i nogle år. Jeg havde muligvis en lidt anden reaktion, idet jeg havde svært ved at se. Det hjalp da jeg fik briller.
Til gengæld var det nu brillerne, jeg blev drillet med. Brilleabe, brilleslange.
Det gør man naturligvis ikke i dag, men så er der så mange andre ting, der kan være forkert. Man er lidt for stille eller tøjet har en forkert farve.
Lettere ophidset, tjae, når jeg var blevet skubbet, nevet og drillet tilstrækkelig blev jeg da ophidset. Skulle jeg bare finde mig i det. Nej, det kan ikke være grunden til man bliver mobbet.
Alle ville på et tidspunkt bryde sammen, hvis man blev moppet tilstrækkeligt.
Jeg husker en pige, der blev mobbet. Da jeg selv var blevet det følte jeg med hende. Jeg stillede mig på hendes side. Det skulle jeg ikke have gjort, for øjeblikkelig vendte de sig mod mig i stedet for. De kaldte på den anden, som var blevet mobbet og hun gik straks over på deres side og var med i flokken mod mig.
Joe, jeg var var vel anderledes, fordi jeg tog hendes parti. Føler sig bedre end andre, nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort. Men naturligvis kunne jeg græde og blive ophidset, når mobningen blev for ond.
Svært ved at indgå i leg, næe, da ikke når jeg måtte være med.
Dem , der mobber, Jeg har aldrig set de havde nogen problemer med omgangen med andre. De førte an, havde magten. Om der så var problemer hjemme skal jeg lade være usagt.
Men det kan aldrig være den mobbedes skyld og ansvar
Jeg mener ikke, det forholder sig helt på den måde du beskriver. Det er heller ikke hvad psykologer fortæller om det.
Jeg ved godt, jeg bliver lagt for had her af nogle, når jeg ikke er enig med hensyn til mobning, hvorfor, hvordan og hvorledes.
Men det vil jeg ikke tage mig af, for den mobning skaber dybe ar i sjælen og jeg vil ikke mere finde mig i, at dem der bliver mobbet skal bære skyld. Det er svært nok i forvejen.
Da han til sidt blev mobbet så grufuldt, bl.a. skubbet omkuld, skoletasken sparket fra ham, skolebøgerne smidt så fik vi nok.
Han var efterhånden blevet meget ulykkelig. Han blev flyttet til en privat skole. Tænk, han fik det så godt. Drillerier var der ingen af. Han fik selvtillid. Jeg er glad for han blev flyttet fra de elendige "kammerater"
Da hans egen datter blev mobbet blev hun flyttet med det samme til en anden skole. Der kunne hun også være i fred. Nej, mobberiet kan aldrig være den mobbedes skyld.
Du ser først mobningen, når det går helt galt, derfor mener du at den mobbede let bliver ophidset og græder.
http://www.jordemoderforeningen.dk/tids ... gen-skyld/
http://www.skolemaelk.dk/foraeldre/mit- ... onflikter/
CITAT
Alle kan blive mobbet
Men hun afviser i samme åndedrag, at det altid er nogle særlige personlighedstyper, der bliver mobbet. De svage og sarte kan blive ofre. Men det kan de seje og stærke også. Det afhænger bl.a. af hvilken kultur, der hersker på den pågældende arbejdsplads.- Ifølge hidtidige undersøgelser kan alle blive mobbede. Det er klart, at man er mere skrøbelig, hvis man i forvejen har et lavt selvværd og har svært ved at få sagt fra. Men det er ikke specielt karakteristisk, at de mobbede også blev mobbede som børn. Dygtige, velfungerende medarbejdere kan komme på en ny arbejdsplads, hvor det pludselig er dem, der skiller sig ud. Er man på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - fx i en arbejdskultur, hvor man ikke accepterer, at nogle er dygtigere end andre, så kan man blive udsat for mobning, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Det forkerte sted og det forkerte tidspunkt kan meget vel være en arbejdsplads, der er plaget af generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø, fx i form af en autoritær eller fraværende ledelse, et dårligt socialt klima og en høj grad af uklarhed omkring roller og ansvar, sammenfatter hun.
CITAT slut
Det foregår naturligvis også i skoler og børnehaver. En dårlig ledelse eller fordi man misforstår signaler, så vil det gå galt.
Det er dejligt, at du føler sig opmuntret af Persilles indlæg, men hvad vil du bruge dem til? Du er nu blevet bekræftet i, at du er god nok, at de andre er nogle idioter, og derfor kan du faktisk ikke selv gøre noget! Det er de andres og samfundets skyld, og du er et stakkels offer, det er synd for.
Ergo er livet, som det er, indtil alle andre mennesker både i din fortid, din nutid og din fremtid ændre sig radikalt. Og hvor sandsynligt tror du lige, det er, at de gør det, for de er jo som udgangspunkt glade og tilfredse med livet?
Man kommer ikke uden om, at man ikke kan ændre på andre mennesker, men kun på sig selv, for det er den del af virkeligheden, du selv kan styre og har magt over. Så klart, at du kan sætte dig ned og tude sammen med Persille over verdenens utaknemmelighed, men det ændre jo ikke på noget i dit liv, for det er vel ret beset det, du allerede gør?
Derfor synes jeg også, at du skal finde en god psykolog og få arbejdet med din indvirkning på andre mennesker, med hvorfor du bliver sammen med en kæreste uden penge, job og som ikke støtter dig, hvorfor du bliver 7 år på en arbejdsplads, der ikke fungerer - for ja, der er måske en hård tone og en stram styring, men dine kolleger trives jo åbenbart med det eller rejser, så hvad får dig til at blive?
Problemet for mig at se, det er, at du er ved at gøre dig selv både fysisk og psykisk syg med din indstilling til livet og din måde at håndtere dine problemer på, og det er synd og skam. Livet er en herlig og værdifuld ting, og det er vist på tide, at du også opdager det :-) Så hop ud i det; tag ansvar for dit eget liv, find en god psykolog og opdag, at hverdagen faktisk kan være som din ferie. Det opdagede jeg selv efter et langt og hårdt forløb hos en psykolog, fordi jeg blev mobbet i mange år. Og det er altså det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig :-)
Uanset om du bryder dig om deres svar eller ej, så kan du kun ændre dig selv. Du kan nemlig ikke ændre andre menneskers holdning til dig.
Jeg mener også, at du skal finde en god psykolog, der kan få dit selvværd op af stå, og som kan gøre en forskel med dit syn på andre mennesker.
Du lever sammen med en kæreste, som du ikke fungerer sammen med og har et job hvor du ikke fungerer sammen med de ansatte.
Nu er det på tide at du sadler om og kan lære dig selv at kende som et selvstændig menneske.
Hvis du har mulighed for at tale med en psykolog ville det være en god ide. Det er rart at vide, hvordan man bedst klarer sig igennem sådanne situationer.
Din kæreste skulle du måske droppe , jeg ved godt det ikke er nemt. Jeg er helt klar over hvad du føler, men jeg lover dig, når først man er ovre det første får man meget mere selvtillid.
Jeg vil give dig helt ret i nogen mennesker vil dirigere andre og fortælle hvordan man skal være og gøre tingene. Man kan jo se det mange steder, en "leder" står frem og medløbere er der alle vegne.
Men jeg vil ikke lade mig dirigere, jeg bestemmer over mig selv. Ingen skal bestemme hvordan jeg skal være, tænke og mene.
Det er det, der er galt, man gider ikke lefle for dem, der vil "hyldes" og så skal
ingen ændre mig, jeg er i min gode ret til at være den jeg er. Det samme er du. Man kan altid få at vide af andre, man skal være som de mener man skal være.
Man kan finde mennesker, man harmonerer med. Det er nogle andre kredse, du skal færdes i. Som du selv oplevede på din rejse.
Med hensyn til rengøringsdamen, som du spørger om, mener jeg du bør smile venligt, ellers føler hun sig mobbet og det er der jo ingen grund til.
ps. Jeg kan jo se, hvordan det jeg har skrevet bliver forvansket og fordrejet. Jeg kan kun ryste på hovedet af den slags.
Det er let at mene at en privatskole tager sig mere af mobning end folkeskolen gør. Men faktum er at privatskoler smider elever, som har en mobbeadfærd ud. De kommer så i folkeskolen, hvor vi så skal rumme deres ofte grænseoverskridende adfærd, sammen med en mængde andre udfordringer blandt eleverne.
Jeg siger ikke at det er mobbeoferets skyld at mobning foregår, men jeg har gennem mange år set en sammenhæng, mellem mindre gode sociale kompetancer hos børn, og risikoen for at blive udsat for mobning. Det kan psykologer ikke lide. De mener alt ligger i relationen mellem børnene, men os som arbejder med børnene i praksis, vi kan altså se, at det som regel, er en særlig type børn, som er førende i mobningen, og en anden type børn som udsættes for mobning.
Flodhesten fortæller at hun er holdt op med antidepressiv medicin. Det kan jo være en del af forklaringen, at hun går rundt med en ubehandlet depression, og derfor opfatter mange situationer i et negativt lys.
VH Gerda1