Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

min kærestes fortid

13

Kommentarer

  • Hej Lotte123

    Jeg ved ikke om det er mig der har givet en forkert budskab af hvad jeg havde ønsket. Jeg siger ikke at nogen skal straffes eller stå til ansvar. Måske er det den sætning, hvor jeg henviste tilbage i starten af hvordan jeg tænkte i starten, som gjorde dig sur på mig igen. Det var ikke meningen. Mit forrige indlæg var en takker indlæg til Sofie og Kondom84 og hvad jeg havde lært af dem. Jeg vil bruge tiden til at komme over mit problem med mit synsvinkel/forventninger/holdning osv. Jeg har også indset at jeg har været grov over for min kæreste, ved ikke om jeg har skrevet det. Men jeg ved jeg har skrevet at jeg ikke har så meget kærlighedserfaringer, så jeg må lære af mine fejl. Ja det er urimelig at lære af mine fejl over for hende, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal få det lære.
  • Nej! Jeg er ikke ”sur” på dig og jeg forholdt mig i mit seneste indlæg til det, du har skrevet i dit indlæg kl. 14.38.

    Du skriver: ”Hun ville ikke tale mere om hendes forhold via telefon eller chat, som er forståeligt nok. Men jeg skal vente til næste gang vi mødes for at få hele historien at vide.”

    Hvorfor skal du det? Ja, hun har haft et forhold før dig, men det kommer sådan set ikke dig ved, hvordan det foregik helt præcist – med mindre hun selv har lyst til at fortælle dig om det. Hun har krav på at få respekteret det, hvis ikke hun har lyst til at tale om det – det er overstået for hendes vedkommende, hun har måske slet ikke lyst til at blive mindet om den tid. Har du tænkt på det? Det er slet, slet ikke rimeligt, at du skal ”snage” i det.

    Og ja, så fik jeg faktisk indtrykket af at hun netop skulle stå til ansvar overfor dig – og det er det, jeg ikke finder rimeligt.

    Du er en ærlig person og det forventer du også din kæreste skal være, og det ER hun givet vis også, men derfor behøver hun ikke fortælle alt,hvad der er foregået i hendes liv, før hun mødte dig – for det har intet med ærlighed at gøre.

    Du skriver også: ”Jeg er stadig ikke kommet over det helt endnu, men har hjulpet af at give den gas i basketball og få vreden/frygten svedt ud. Jeg vil se om det hjælper med at bruge tiden til at glemme og acceptere hendes fortid.”

    Og så er det, jeg synes, du våser. Vreden? Frygten? For hvad?? Hun HAR altså ikke begået nogen forbrydelse – hun har overskredet dine grænser for, hvad ”man” kan eller ikke kan – enten kan du acceptere det eller også kan du ikke, og så kan du spille basketball de næste 100 år, for det har intet med det at gøre. Og disse grænser (regler) for brug eller ikke brug af kondom er helt og aldeles selvopfundne fra din side – husk lige det!!! Og husk, at hun jo den gang ikke anede, at hun ville forelske sig i en fyr, der havde sådanne grænser /regler for et ”korrekt” liv.

    Så tilbage til, hvad jeg tidligere har skrevet: Enten accepterer du det – og får det ud af dit system UDEN nogen form for bitterhed – eller også accepterer du det ikke, og gør det slut.

    Og jeg fastholder, at det du nu er i gang med – udelukkende har til formål at gøre livet mere besværligt for dig selv, og du bør føle dig som en meget, meget heldig og lykkelig fyr, hvis ikke du får større problemer i dit liv.

    Så igen – få det her vendt med en professionel.
  • Hej Jack

    Jeg vil ikke påstå, at jeg kan følge dig i dine noget absurde forestillinger om, hvordan en kvinde, der har dyrket sex uden kondom, pludselig ikke er ren nok.

    Du skriver også, at det ikke er længden på et forhold der er afgørende, men hvor langt dette kærligheds niveau er nået. Men sig mig lige engang ved du overhovedet, hvad din kæreste følte dengang, og om hun egentlig mente, at hendes kærlighed var på et højt niveau.

    Jeg mener også, at du hverken har ret til at bore i hendes fortid, eller kan forlange, at hun skal stå skoleret for dig næste gang i ses, og fortælle hele historien. Hvad bilder du dig egentlig ind, ja jeg spørger bare.

    Håber hun er en begavet, moderne og selvstændig kvinde, der helt kontant beder dig om enten at acceptere hende, som den kvinde hun er i dag, eller gøre forholdet forbi. Hun har ingen pligt til at fortælle dig om tidligere forhold, så ja der er meget du skal lære endnu. Og det er ingen undskyldning, at du ikke har den store erfaring i kærlighed. Hvad med almindelig respekt og pli overfor den kvinde du påstår, at du elsker.

    Du snakker også om normer fra det gamle Kina, har jeg forstået dig rigtigt, at du gerne vil have en kvinde, som hun var på dette tidspunkt, nej vel for du lever trods alt og gudskelov i år 2013.

    Hilsen Sofie
  • Hej Lotto

    Jeg prøver at svare på dine spørgsmål en ad gangen.

    Tale om hendes forhold før mig: Når jeg taler om vi snart skal giftes synes jeg det er rimelig for mig at vide om hendes fortid, jeg har også fortalt om min sørgelig fortid. Hvordan jeg blev såret, hvor lang tid jeg var sammen med hende osv. Jeg bliver da også ked af at tale om min fortid. I Sofies indlæg har jeg jo lært at man sagtens kan elske hinanden højt i den korte tid man har været sammen, det havde jeg ikke på, derfor kan jeg bære over med det, hvis det var det der forgik dengang med hende. Jeg skal ikke vide præcis hvad der forgik, fx. hvor lang tid nr.x samleje varede, hvilken dag, hvordan det føles osv. Jeg vil bare gerne sætte mig ind i hvad hun har lavet, studerede, hvad hun laver i hendes fritid osv. Det er bare det punkt med uden kondom, som vi kom for meget ind på, som jeg ikke kan forstå i hendes korte forhold. Jeg har oplyst jeg ikke har så meget erfaring inden for dette område, jeg har ikke respekteret hende som jeg kan se efter de første par indlæg. Det har jeg beklaget over for hende, jeg lære af mine fejl.

    nej ingen skal stå til ansvar for hinanden, skal bare forstå hinanden og ved hvor vi har hinanden. Jeg ville ikke bare gifte mig med hvem som helst og bagefter finde ud af at vi fx vi ikke kan blive enig om hvad vi skal spise eller at jeg kan lide mænd og derefter bliver skilt.

    Ja jeg er ærlig og det er hun også, ellers kunne hun bare have løjet over for mig. Jeg er meget dum og ikke kvik og det kan ses af enhver. Jeg sætter meget pris på at hun fortalte det. Jeg synes når man skal giftes skal man vide alt, hvis jeg har været bankrøver, morder, blotter eller slår på kvinder osv. Så synes jeg at hun skal vide det, og ikke bagefter hvor vi er blevet gift og jeg slår på hende og hun lever i frygt med mig. andet spørgsmål er så om man kan acceptere det. man kan ikke bare springe trin 2 over så er man uansvarlig og tavlig.


    Hvis jeg er kommet over det så hurtigt, så er det ikke et så stort problem for mig. Lad os sige det er totalt almindelig og slet ikke er et problem for alle mennesker på denne klode. Jeg kan da ikke bare sige: nåh det er almindelig for alle, jamen så må jeg bare acceptere fordi andre synes det er helt normal. Enten sidder jeg her og digter en historie op. Det kan sagtens være at det er normal for alle, men jeg er meget følelsesbevidst person som har svært ved at komme over dette punkt. Jeg har tidligere tænkt på at opsøge professionel hjælp, men skal lige vide med mig selv om det er så stort et problem efter de indlægs jeg får ind og ser om jeg skal kan komme over det. Jeg er langsomt til det, jeg ville ikke haste mig selv og bilde mig selv ind at jeg kan komme over det uden at være det. Så bliver jeg skilt med hende i sidste ende. Udtrykket frygt og vrede har jeg kopiret fra Kondom84 uden at tænke mig om. Jeg kalder det bare det, nej det er ingen forbrydelse og hun kan jo ikke vide hvem hun vil komme sammen med senere. Det kan være at mit problem er selvopfundet, derfor lære jeg herinde fra. Alle har forskellige grænser og alle tænker forskelligt. Lad os sige er det forkert at slå andre ihjel? Det vil de fleste sige at det er forkert. MEN hvorfor er der så mange forskellige drab, det er fordi de er syg i bolden, psykopat, vanvittig. Der findes jalousidrab, massemorder, selvmord, seriemorder osv. hvorfor forskellige slags? Det er derfor psykologer er her for, det er måske det jeg har brug for som jeg også havde tænkt på i de tidligere indlæg.

    Jeg er helt med på om jeg kan acceptere det eller ikke. Jeg elsker hende, for ellers vil jeg ikke bruge så meget af min tid til at finde en løsning herinde og såre mig selv eller være til grin for alle herinde.

    Jeg kan se at jeg gør det mere besværlig for mig selv, end det ser ud i jeres øjne. Jeg kan ikke for at jeg har sådan et problem. For mig er det vigtig at være modig og tager fat om problemet.


    Vh.
    Jack
  • Hej Sofie

    Jeg siger ikke at kvinder der dyrker sex uden kondom er uren.

    Det du citerede var en omformulering af dit indlæg. Du skrev: Det er der jo ingen der kan vide uanset om forholdet har været kort eller langt, det kan vel godt tænkes at unge også i Kina kan føle at dette er den store kærlighed selv efter ret kort tid. Det var det jeg opfattede din hentydning betød. Nej jeg ved ikke hvor lang de er nået i deres forhold, det var det jeg fastslog ud fra deres tid sammen. Derfor da du skrev din sætning, så tænkte jeg, selvom et forhold kun har været på 1 måned, kan man sagtens være på den niveau at man begynder at forberede sig på at blive gift, det behøver ikke tage 7-10 år.

    At jeg ikke har ret osv. har jeg vist svaret Lotte på. Jeg tror i opfatter min henblik alt for stærkt. Jeg tænker ikke i de baner. Bare vide hvad hun plejer at lave, hvad hun kan lide, hvad er forkert i hendes øjne og mine osv.

    Jeg vil indrømme at jeg er gået over grænsen, jeg holder stadig fast ved at det er fair at fortælle hinandens fortid (som sagt ikke så deltaljeret). Respekt ja der har jeg dummet mig, og erfaringer inden for kærlighed er ikke en god undskyldning. Lad mig sige det på en anden måde, det er ikke nemt for 2 menneske at leve sammen. Hvorfor er der så sindsyg mange der bliver skilt? Fordi alle er forskelligt og har forskellige værdier. Kan se det du kalder for alm. respekt for mig, der har jeg -100. Men sådan er jeg, men det gode ved mig er at jeg vil finde problemet og få det løst. Jeg tror på nøglen i et ægteskab handler det om at vise hinanden hensyn og bære over for hinandens fejl. Lad os sige det jeg har begået var en fejl der ikke kan tilgives, hvis hun tilgiver mig for denne fejl så er hun den pige jeg har ledt efter.

    Ja jeg drømmer om at have en kvinde med fortidens normer, men det kan jeg ikke få. Er det forbudt? Alle kvinder vil da have en dygtig mand, rig mand, super lækkert mand, stærkt mand osv. Vi mænd drømmer om super modeller, super star, slanke blondiner osv. Jeg er sikkert på de fleste tænker sådan, men hvorfor blive man i sidste ende gift med en fed, doven, normal/grim, osv. person? nogen tager det man kan få fat i, nogle tænker realistisk what ever.

    Jeg prøver hele tiden at fokusere på mit problem med, om hvornår det er ok at undlade at bruge kondom for en kvinde. Men kan se at det strækker ud over meget andet. Jeg vil sige jeg har lært meget. Jeg kan se flere af mine egne fejl nu, jeg kan ikke overskue at tage fat i flere fejl. Hvis jeg ikke kan løse dem vil jeg opsøge en psykolog. Jeg er ikke flov at blive kald for psykopat, jeg kan ikke gøre for jeg tænker sådan.

    Jeg er også ked at at have fornærmet eller virker som et svin over for nogen. Jeg er lykkelig at have fundet den rette pige, der kan vise mig hensyn og bære over mine fejl. Jeg vil gøre det samme mod hende og blive en bedre mand over for hende. Tak for alle jeres indlæg.


    vh.
    Jack
  • Lad mig give dig et godt råd som du skal tage seriøst.
    Jeg har tidligere været med sammen en som ikke kunne tåle min fortid, han kunne ikke klare at jeg været sammen med et par stykker. For ham var problemet ikke kondom men de antal mænd jeg har dyrket sex med. Han blev dybt forelsket i mig men han kunne ikke acceptere min fortid han blev ved med at nævne næsten hver eneste dag det plagede ham så meget at jeg fik nok, jeg gik fra ham p.g.a for jeg blev pisse træt af at høre om det konstant. Da jeg gik fra ham fortrød han det og ville glemme min fortid bar jeg vendte tilbage til ham men det var forsent.

    Pas på du ikke mister hende hvis du virkelig vil hende og elsker hende for hun kan få nok af det på et tidspunkt og slår op med dig. Glem hendes fortid og tænk på om hun bliver en god hustru, lær hende bedre at kende for jeg tror der ligger mere bag. Du er måske usikker på om hun elsker dig eller om jeres forhold holder det er helt normalt at få det tanker, er man usikker er det fordi man ikke har lært hinanden bedre at kende, jeres lange afstand er et problem for jer for i lærer ikke hinanden bedre at kende på den måde. Kan du ikke få hende på besøg her i dk i ca 2-3 måneder og lærer hinanden bedre at kende så du kan prøve jeres forhold hvordan det kommer til at gå når i bor sammen inden du tager det store skridt.
  • Hej Nada28.

    Jeg ved at jeg skal gøre op med mig selv om jeg kan tage det, hvis ja så skal jeg fortsætte. Hvis ikke skal jeg stoppe øjeblikkeligt. Jeg vil ikke gøre som din eks, jeg ved hvordan det er når folk piller ved ens sår. Jeg vil ikke såre hende mere end jeg har gjort indtil nu.

    Jeg ved også at afstanden er et problem, og det er ikke nok med at tage derned ofte. Vi har aftalt at vi tager over til hinanden og bor et stykke tid for at se hvordan det fungere, om der vil opstå problemer.


    Tak for dit indlæg og sov godt.



    vh.
    Jack
  • Hmmmm. Nu tror jeg, jeg står af.

    Hele debatten har drejet sig om, at din kæreste har haft samleje uden kondom, før hun mødte dig - og at det er det, der er det store problem, som du har svært ved at acceptere.

    Nu vender du det hele totalt på hovedet og begrunder det med, at I naturligvis skal kende hinanden godt, inden I gifter jer, hvorfor det da er væsentligt at vide om man er morder, har begået bankrøveri - eller hvad du nu har af argumenter.

    JA - selvfølgelig skal man kende hinandens baggrund og grundholdninger til samfundet, livet osv., men at sidestille en fortid som f.eks. kriminel med at man har undladt at bruge kondom med en tidligere kæreste er altså helt ude i skoven.

    Nada skriver noget meget klogt til dig. Hvis du skal blive ved med at bore i en så ligegyldig detaille fra hendes fortid, så bliver hun træt af dig, og det bliver DIG, der kommer til at ødelægge noget, der ellers kunne blive til et smukt forhold.

    Nej,jeg forstår ikke din sans for proportioner - at du kan drage sådanne smmenligninger, og fred være med det. Værre er, at det desværre heller ikke lader til, at din kæreste gør, og det er langt vigtigere.

    Og - så synes jeg, du skal prøve at arbejde lidt med din selvtillid. Du bruger endog megen energi på at nedgøre dig selv - og det er måske derfor du er så usikker på denne totalt ligegyldige detaille fra din kærestes fortid?

    Handler det om, at du er bange for, at hun vil synes, at det hun oplevede den gang var bedre end det, du kan give hende?

    Så husk lige - der er jo nok en grund til, at hun ikke er sammen med den fyr i dag.
  • Og så kommer jeg lige til en til. Dit spørgsmål om, hvornår det er OK at undlade kondom.

    Det er OK, når man selv synes det kunne være fint at have sex uden. Længere er den ikke for de fleste.

    Som jeg forstår dig, så er det kun OK, hvis det er med en person, der er den helt store kærlighed, ellers er det ikke OK.

    Sådan ser du øjensynligt på det, men sådan ser andre altså ikke på det.

    Jeg har været gift med en mand i en række år - vi fik to børn sammen, så nej, vi brugte ikke kondom. Og ja - selvfølgelig troede jeg, at det var for livet, vi skulle være sammen, og selvfølgelig troede jeg, det var kærlighed, men sådan blev det ikke.

    Jeg har nu en ny mand i mit liv - og selv om vi ikke har børn sammen, så bruger vi heller ikke kondom, men det er først med ham, jeg har fundet ud af, hvad kærlighed er.

    UPS.... Jeg har altså tidligere haft sex uden kondom med en mand, jeg bagefter fandt ud af, jeg aldrig har elsket.

    Tænk hvis min nye mand ikke havde kunnet acceptere det? Altså at jeg havde haft sex uden kondom med en anden før ham?

    Ja, så havde jeg aldrig fået oplevet kærligheden.
  • Ja jeg bliver også forvirret, når jeg læser dine svar til os, du blander en hel del sammen, og du synes at det er fair, at du vil kende hendes fortid.

    Det kan du selvfølgelig have ret i, men hinandens fortid kommer man langsomt til at kende, ved at være meget sammen. Så bliver det pludselig en naturlig ting at fortælle om sig selv, men det skal dreje sig om alt andet end tidligere forhold, for det er kun noget man skal fortælle hvis man har lyst, og ikke fordi man bliver udspurgt.

    Jeg har selv været gift i rigtig mange år, og vi har voksne børn. Min mand har da aldrig på den måde udspurgt mig om tidligere forhold eller omvendt, det vi ved om hinanden fra før vi mødtes er kommet helt naturligt i vores liv sammen. Har vi så fortalt om et tidligere forhold har den anden aldrig sat spørgsmål ved det, det kunne jo også se kønt ud, at vi nu skulle til at forsvare et sexliv vi havde førend den anden kom ind i billedet.

    For mig er fortiden ikke så betydningsfuld, jeg vil hellere leve i nutiden og at vi sammen kan bibeholde vores dejlige ægteskab så vi også får en god fremtid sammen.

    Men du og din kæreste har det problem, at I er langt fra hinanden, og så kan man ikke lære hinanden særlig godt at kende. Det er jo i hverdagen man finder ud af, om man har fundet sin drømmemand eller drømmekvinde og om man egentlig skal have et liv sammen.

    Den mulighed har I ikke, og derfor har du sikkert en masse spørgsmål til hende om dit og dat, og tror at du på den måde kan lære hende bedre at kende. Men den måde er ikke særlig god, den bedste måde er set med mine øjne, at lade hende uopfordret fortælle selv, hvad hun laver, hvad hun står for f.eks. politisk, hvad hun ønsker af livet, og så videre. Men altid frivillig snak, der er da ikke noget værre end at føle at man er i krydsforhør.

    Så lige til sidst, du kan aldrig få garanti på at I vil blive lykkelige til jeres dages ende, men man kan gøre meget for at bevare et godt ægteskab, hvis begge parter er villige til at ofre noget og at man trækker på samme hammel.

    Jeg synes at Skype er en fantastisk mulighed for at snakke sammen ofte og tit når nu afstanden er så lang, det ved jeg ikke om I benytter jer af, ellers var det jo en mulighed, og så er det gratis at snakke.

    Hilsen Sofie
Log in eller Registrér for at kommentere.