Når skaden er sket

Caillat123

Hvad mener du Persille1?

Hej Sofie.
Jeg har fået hjælp før, men den er jeg droppet ud af, fordi jeg nok er ret lukket. Kan ikke sige det til nogen. Har bare brug for selv at kunne klare mig ud af denne her situation. Jeg har ikke brug for en der skal fortælle mig jeg skal stoppe med at skære i mig selv, den skal jeg nok selv klare. Det er jeg sikker på.
Jeg er en utrolig lukket person, det har jeg altid været og det vil nok aldrig ændre sig. Derfor er der ingen psykolog eller anden person der kan hjælpe mig.

MVH Caillat

persille1

Jeg tror bare ikke det er særlig godt at smøre sår med cremer. Naturen er en god helbreder. Du risikerer at skade mere end du gavner er jeg bange for.

Du må søge hjælp og fortælle sandheden. Du skader kun dig selv ved ikke at fortælle det hele. Du vil gerne hjælpes. Og det kan hjælperne ikke, når du fortier sandheden.

Caillat123

Det her creme skulle gerne virke, det er jo specielt til sådan nogle ting. Det er utrolig vigtigt de snart går væk, det taget så lang tid før de går væk, hvis det er naturen der skal gøre det. Og jeg bliver ofte undersøgt på maven, da jeg har en sygdom. Og derfor er det vigtigt de går væk før næste undersøgelse.

Har som sagt fået hjælp før, og jeg kan ikke åbne mig. Har virkelig forsøgt. Jeg skal nok snart prøve igen. Men jeg vil ikke fortælle jeg cutter, men alt andet som jeg normalt heller ikke fortæller prøver jeg at få ud.

Sofie45

Jeg vil sige det igen, du kan ikke klare det alene, du skærer jo i dig selv på grund af nogle psykiske problemer, og dem skal du have løst førend, du kan stoppe med at være Cutter.

Første skridt mod et bedre liv uden at være Cutter er, at du åbner dig og finder et menneske at fortælle det til, for jeg er sikker på at du har gjort det før, for det er ofte i perioder at unge skærer i sig selv, og hver gang tror de, at de kan klare det selv. De stopper i en periode, men begynder så igen, da de ikke har fundet og løst det der gør, at de behøver at skære og give sig selv smerte.

Du får jo også en masse grimme ar, og de vil aldrig forsvinde, så jeg kan kun sidde og håbe på at nogle opdager de ar du allerede har fået.

Jeg håber det bedste for dig, og tror egentlig du er en meget ensom pige.

Hilsen Sofie

Caillat123

Jeg ved godt hvorfor jeg cutter, og har bøvlet med det i flere år nu. Har fået hjælp, men har så svært ved at sige hvad jeg virkelig mener. Jeg har været cutter før, for et halvt år siden ca. Men det stoppede jeg med, nu er jeg det igen. Og denne gang skal min mor ikke vide noget.
Cutting er rigtig meget i perioder ja, men jeg er ikke klar til at stoppe. Det er den eneste måde at blive klar i hovedet på, for mig. Jeg ved godt det er en super dum måde men nogle gange kan det bare ikke forgå på andre måder.
Der er ar ja, men gør det steder på kroppen hvor man sjællendt er bar. En bikini kommer jeg ikke i igen, men noget for noget.
Har aldrig hørt om ensomhed på den måde, når jeg tænker ensomhed tænker jeg på en som ingen har. Har da en veninde, som jeg fortæller næsten alt til. Hun ved bestemt ikke jeg cutter.

Sofie45

Kunne du ikke overveje at fortælle her, hvorfor du er blevet en cutter. Og så ville jeg ønske, at du vil fortælle det til din mor, eller din veninde. Det er nemlig ikke godt at gå med så store problemer alene. Du skal finde andre løsninger på dine problemer end at skære i dig selv.

Du skal ikke være flov over, at du skærer i dig selv, for det er jo for dig netop en måde, hvordan du formår at lægger låg på dine følelser, og det er ikke godt for dig. Du skal lære at flytte fokus fra en indre smerte på en anden måde.

Når jeg skriver, at jeg tror du er ensom, så er det fordi du netop ikke har tillid til et eneste menneske som du har lyst til at fortælle sandheden.

Jeg kan kun gentage mig selv, søg ordentlig professionel hjælp, ellers kommer du aldrig videre.

Vil så gerne hjælpe dig, men man kan kun hjælpe et menneske som vil hjælpes.

Hilsen og kærlige tanker Sofie

Caillat123

Altså det er en meget lang historie, så for at gøre den kort er det problemmer med familien, venner og det sociale i det hele taget. Min mor ved godt jeg har haft det svært med alt det, men hun tror jeg har fået det meget bedre.
Men jeg har fået hende til at ringe til skolen i morgen hvis hun og tid, for at finde ud af noget med den skolepsykolog min vice inspektør forslog.

Jeg er flov over det fordi folk har sine fordomme om folk der skære i sig selv. Da jeg gjorde det for ca. et halvt år siden og fortalte det til min daværende utrolig gode veninde gik det noget tid efter rygter om mig. Jeg ved godt nok ikke hvor mange der har hørt det, men nogle hvertfald!

Jeg har svært ved at stole på folk, altså have tillid til nogen, fordi jeg er blevet tillidssvigtet eller hvad man siger. Og det er efterhånden et par år siden, men har ikke kunne åbne mig siden, og har derfor en facade oppe hele tiden nu. Et smil ovenpå tåren som en engang sagde til mig.

Et eller andet sted kan jeg godt se at jeg måske skal have noget hjælp, men jeg tror det er skridtet imllem der er svært. Og det at indse at der er noget.

Caillat123

Men min mor har fået skolen til at få en skolepsykolog til at ringe til os, så jeg måske skal gå der. Ved bare ikke helt endnu..

Sofie45

Kæreste Caillat

Jeg er så glad for, at du skriver, at din mor er kommet ind over, nu håber jeg bare, at du har været ærlig og fortalt hende, at du er begyndt at skære i dig selv igen.

Du skal nok komme videre og få det godt, men det betinger jo at du hjælper til med at være en medspiller og ikke en modspiller.

Det kræver også mod, men det tror jeg du har, altså modet:-)

Tænker meget på, og jeg vil ønske dig held og lykke.

Kærlig hilsen Sofie

Caillat123

Tak for at du tror de ting om mig eller hvad man nu siger. Men planen var nu ikke at fortælle hende om det, men at for første gang sige at jeg altså stadig har det svært. Eller hvertfald forsøge.

-Caillat