Ser man sine børn for sjældent ?

solo313

HOLD DA OP ---DET VAR ET LANGT RODET INDLÆG ---JEG KAN IKKE FINDE HVERKEN HOVED ELLER HALE PÅ DET ----

lotte123

Der er flere lange indlæg. Hvilket henviser du til?

solo313

det er ikke et bestemt indlæg ---det er hele førløbet --helt fra start til slut ---

Linette1

Mine tre børnebørn er nu hentet af deres forældrer. Der er gang i butikken, når de kommer.
De medbringer to bærbare computere, og vil gerne låne min helt nye bærbare, som jeg dårligt nok selv kender endnu.
Nå, det der kan undre mig er, at bærbare computere er så attraktive. De skubber bare lige tastaturet til de stationære væk, og så er det ellers i gang med de bærbare.
Jeg må indrømme, at jeg er meget, meget glad for mine børnebørn, men jeg bliver altså også træt.
På lørdag skal jeg på besøg hos dem, der er børnefødselsdag.
Så jeg tror nok jeg ser mine børn og børnebørn oftere end jeg egentlig tænker over.
De er også flinke til at hjælpe mig, hvis der er noget jeg ikke magter selv. Jeg blev boende i huset efter min mands død. Så der kan være nogle praktiske anliggender, der kræver nogle kræfter.
Linette

Linette1

Solo, der er en ny indlægsskriver, som dels har problemer med at finde ud af siden her, og dels også var/er en smule utryg.
Så der er lidt vejledning til den nye ind imellem. Hvis du læser det, som det er, så er det såmænd ikke så rodet.
Men man kommer væk fra det egentlige emne.

annama9

Ja, man kommer væk fra emnet. Beklager herfra. Og ja, kan da godt stadig være lidt `beklemt` ved at skrive i dette forum, som er mig helt ukendt. Det betyder til gengæld ikke, at jeg ikke kan skrive en fornuftig - sammenhængende tekst. Hvilket jeg forøvrigt har set, at samtlige brugere gør.
Men lidt råde- / fumle -rum KAN der forhåbentlig blive plads til for en nybegynder.
Ellers er et forum jo SÅ sammenspist, at man på forhånd udelukker nye debattører, det ville vel være synd, sku`jeg tro.
Jeg vil da følge de gode råd, jeg har fået, at kontakte red. på mandag ifald der stadig er `tekniske`problemer. Noget af det, jeg har mødt, kan evt. skyldes egne browser problemer, som jeg er i færd med at løse i forvejen.
I større skrivesites har man jo opdelt debatterne under emneoverskriften. Dér må man så slet ikke bevæge sig udenfor emnet. Men taget i betragning at disse sites har et hav af medlemmer,vi taler hundreder - et enkelt flere tusinde, og brugerne er i alle aldre, er man jo nødsaget til dèt.
I dette debatsite, ved jeg jo ikke endnu, hvad man gør, hvis rækkefølgen af indlæg i eet emne, blir brudt af et andet emneforslag, det får jeg jo nok at se. Man må jo blot kunne anføre til hvilket emne man skriver.

Til Lotte - og andre. Jeg tror ikke heller jeg var udsat for anklage af nogen art. Følte dog for, at gøre visse ting klart fra start, før jeg kunne skrive vidre. Jeg forstår sagtens nu, at du skrev generelt og belyste emnet fra forskellig side.

Du har udvist en kæmpetålmodighed ifm din mor, som behandlede jer, som hun gjorde, da I var børn. Og som hilste DINE børn SÅ uhøfligt og grimt.

Jeg havde en -på ingen måde sådan -mor, men stramtandet, selvsikker, med uforbeholdne meninger om alt i livet, og aldrig skjulende sin misbilligelse - det kunne være fx overfor min veninde - vi - dengang i 12 års alderen og senere min kæreste, han og jeg i 17 års alderen. Hun kunne isne en stue til - med sin tavshed og mens hun strikkede på sine strømper, var det, som jeg skrev det til denne min veninde forleden : "Hun strikkede dødelig stilhed ind i os, dèr i stuen. Hendes strikkepinde knitrede kun forurettethed, bitterhed og galde ud i rummet omgivende os." Min veninde forstår meningen i mit skrevne - I gør formodentlig osse - de fleste af jer. I håb om, på genskriv annama9

persille1

Jeg tror du har ret i det er din computer, der er noget med. For jeg har slet ikke de problemer du nævner og har heller ikke "hørt" dem omtalt før nu. Det ville de sikkert have været, hvis det var netdoktors side, det var galt med.

persille1

Ang børnebørn, jeg er jo sådan omkring et par hundrede år, så det er mig, der får hjælp af børnebørnene.

Jeg har lige fået en dejlig "gave" af mit ene barnebarn. Noget hun gjorde for mig. Noget jeg var meget glad for.
Den mindste siger han elsker mig og giver mig kram, han er lige stor som jeg er, så jeg er er godt tilfreds. Forlanger ikke mere.


Nu skal de jo ikke have skiftet ble mere eller leges med, de har travlt med andre ting. Uddannelse, skole o.s.v. Så jeg ser dem ikke så ofte.

Mine børn har travlt på arbejdmarkedet, så dem ser jeg heller ikke så tit, som jeg kunne ønske. Men jeg ved de er der og kommer, hvis jeg "kalder".

Jeg hører ikke til dem, der sidder og venter på en opringning, når der går for lang tid kontakter jeg dem selv. Men de kontakter nu også mig. Jeg skal ikke beklage mig og gør det heller ikke.
Hvis jeg har problemer, som de kan hjælpe med gør de det straks, eller næsten straks. De skal lige have tid til at sllppe, hvad de har i hænderne.
Og ja, der er altså også et lille stykke vej.

Jeg husker en ældre mand, der bare sad og ventede, det gør min svigermor forresten også. Jeg sagde til ham: Ring dog selv din søn op, han arbejder jo, så han tænker ikke over tiden. Men ikke tale om. Det var sønnen der skulle ringe. Men naturligvis kommer det helt an på, hvordan børnene er og hvordan man selv er. Mange ting spiller ind.

Ps. og så er der alt det hysteri om "de gamle" der sidder alene juleaften. Jeg er da ligeglad. Det tror jeg de fleste er i virkeligheden. Juleaften betyder ikke så meget mere. Så sommetider holder vi julaften sammen og sommetider ikke.
Alt efter, hvordan det nu flasker sig. Det eneste, der i virkeligheden betyder noget, er at man kommer, hvis der er brug for hjælp af alle slags. En hjælp til noget, eller hvis man pludselig savner dem eller omvendt. Men den risiko er knapt så stor.
Den slags viser kærligheden og sammenholdet.

Linette1

Jeg har også tænkt på alt det snak om juleaften og de gamle der sidder alene.
Nu har jeg ikke prøvet at være alene juleaften, men jeg har ikke haft energi til at holde juleaften og samle børn og børnebørn. Så jeg ved ikke hvordan det ville være.
Jeg har været alene nytårsaften, det er så tredje nytårsaften. Det gør ikke mig noget. Jeg skal jo også passe på min kat.
Jeg tænker, at det er nok de yngre, der ville have svært ved tanken om, at blive ældre og ensom. Det ligger lidt i luften i medierne, derfra kommer det vel, så tror man at man er ensom når man er ældre og alene.
Jeg kunne af og til føle mig ensom medens min mand levede. Jeg har ofte tænkt på hvordan det kunne være. Nu hvor jeg er alene, har jeg aldrig den følelse.
Jeg tror nogen ting forandrer sig i en selv.
Mit barnebarn fik da lavet uorden i min nye computer. Han havde fået tændt cameraet. Jeg kunne ikke finde ud af, at få slukket for det skidt igen. Så jeg måtte ringe til ham og spørge, hvor pokker han havde fået tændt for det, og så måtte han hjælpe mig med at få slukket det igen.
Computeren tog bare billeder.
Nå men jeg fik da slukket for det og slettet de grimme billeder.
Linette

pigen65

Hej til jer

Jeg har fulgt med "på afstand" jeg kommer her ikke så tit, men jeg så Annama9 skrev:

"OBS : Hver gang jeg vil forlade sitet, får jeg en lille `engelskskrevet` hilsen fra netdoktor. Den 1. vist kun at `man`siger ok. Nr 2 lille hilsen fortæller, at jeg skal passe på ikke at `oprette` dialogboxe ?? ell.lign. ihvertfald. Jeg ved ikke, hvad der menes hermed. Så må osse hèr krydse fingre for, at alt ER ok. og forlade siden."

Citat slut

Jeg vil bare oplyse, at det sker for mig, næsten hver gang jeg bare kommer herind på netdoktor, det er sjældent jeg logger ind og skriver, så nu vil tiden vise, om det også sker, når jeg logger ud

Fortsat god debat