Ser man sine børn for sjældent ?
Hej "alle"
Jeg er gået ind i dette forum lidt tidligt i dag. Er p.t. mere B end A menneske. Har bemærket, at de tidligere indlæg i disse dage, falder tidligt morgen.
I dag dog tomt hèr.
Der har været talt om vintermørke, at ikke kunne holde det ud, at længes mod `lyset`- solen.
Jeg længes lissåvel - efter lyset. Men osse lyset i mennesket.
Vi er vist ikke ret mange debattører i dette forum ?? TAGER MÅSKE FEJL, HÈR ? Jeg tænker - om Netdoktor kunne slå lidt mere på tromme for dette forum. Måske i en forstand, hvor `folket` ikke umiddelbart TROR at det drejer sig om udelukkende lægelige emner. Var dèt tilfældet ville jeg ex.vis aldrig have tilmeldt mig.
En lille `jammer` Ikke så nemt at trafikere sig frem til det egentlige forum, ej heller til seneste indlæg, idet når man klikker herpå, får man forfatterens profil frem, men ikke det ønskede indlæg. Kan "MAN" ikke gøre indlæggene lettere tilgængelige, please ??
Jeg søgte på google efter `Debat site for ældre` Ikke mange bud - så`s der. Søgte lidt igen, faldt over dette forum, havde ikke megen tiltro til, troede selvfølgelig, det drejede sig om en lægelig brevkasse af en art. Kiggede dog `ind`og så en overskrift, som ca hed: "Ældre, hvor er I ? " Og dèt tiltalte mig.
Men var nu nok så tilfældigt. M.a.o. Man KAN da reklamere lidt mere for sig, så
ældre googlesøgende kan finde et debatforum - uden at tro, at hèr er en lægebrevkasse
(
Jeg springer lidt i det, mange tanker presser sig på, og blir ikke sorteret - redigeret, før de vandrer ud i tastefingrene og vidre ud.
Således, tilbage til lyset og andre tidl.indlæg : Jeg læste et enkelt indlæg fra en bruger, som fortalte om hvordan ikke at kunne få sin tid til at slå til. For (? ) mange gøremål. Indlægget fik, så vidt jeg ser, ingen respons.
Også derfor, hèr : Heller ikke min tid kan slå til - ALDRIG: Dog har jeg ingen SÅ `vigtige`og joblignende gøremål, nu mere i mit liv.
Kort hèr: Blev for 20 år siden syg - indlæggelse i ca 1 år. Herefter jo, farvel - forever - til arb.marked. Med tanker om mistet identitet o.m.a. Pension, højeste, hed det dengang. Havde nogen flexjobs - så kaldede o.a. Deltog i visse former for dagcenter beskæftigelser. Etc etc. År gik, som sådanne jo har det med at gøre, så nu står jeg hèr i dag. Nys fyldt 70, og affinder mig med det. MÅ JEG JO GØRE !
At ikke have tid nok - taler jeg dog mèd om. Jeg skrev i mit allerførste indlæg om, hvordan jeg næppe kommer ud / hjemmefra. Dog har jeg så meget at gøre med, at tiden m.a.o. ikke slår til. Har kun at gøre med interesser, siger jeg helt beskedent ;o) !! Og kan i et andet indlæg, ifald dette fortsætter, fortælle om.
Mit direkte debat spørgsmål i dag er :Ser I / VI vore børn `nok ` ?
Mit eget korte oplæg hertil : `NEJ` !!!
Håber, der vil komme nogen respons herpå, om vi evt. kan debattere emnet - o.m.a.
Mange skrivehilsener, annama
Jeg er gået ind i dette forum lidt tidligt i dag. Er p.t. mere B end A menneske. Har bemærket, at de tidligere indlæg i disse dage, falder tidligt morgen.
I dag dog tomt hèr.
Der har været talt om vintermørke, at ikke kunne holde det ud, at længes mod `lyset`- solen.
Jeg længes lissåvel - efter lyset. Men osse lyset i mennesket.
Vi er vist ikke ret mange debattører i dette forum ?? TAGER MÅSKE FEJL, HÈR ? Jeg tænker - om Netdoktor kunne slå lidt mere på tromme for dette forum. Måske i en forstand, hvor `folket` ikke umiddelbart TROR at det drejer sig om udelukkende lægelige emner. Var dèt tilfældet ville jeg ex.vis aldrig have tilmeldt mig.
En lille `jammer` Ikke så nemt at trafikere sig frem til det egentlige forum, ej heller til seneste indlæg, idet når man klikker herpå, får man forfatterens profil frem, men ikke det ønskede indlæg. Kan "MAN" ikke gøre indlæggene lettere tilgængelige, please ??
Jeg søgte på google efter `Debat site for ældre` Ikke mange bud - så`s der. Søgte lidt igen, faldt over dette forum, havde ikke megen tiltro til, troede selvfølgelig, det drejede sig om en lægelig brevkasse af en art. Kiggede dog `ind`og så en overskrift, som ca hed: "Ældre, hvor er I ? " Og dèt tiltalte mig.
Men var nu nok så tilfældigt. M.a.o. Man KAN da reklamere lidt mere for sig, så
ældre googlesøgende kan finde et debatforum - uden at tro, at hèr er en lægebrevkasse
(Jeg springer lidt i det, mange tanker presser sig på, og blir ikke sorteret - redigeret, før de vandrer ud i tastefingrene og vidre ud.
Således, tilbage til lyset og andre tidl.indlæg : Jeg læste et enkelt indlæg fra en bruger, som fortalte om hvordan ikke at kunne få sin tid til at slå til. For (? ) mange gøremål. Indlægget fik, så vidt jeg ser, ingen respons.
Også derfor, hèr : Heller ikke min tid kan slå til - ALDRIG: Dog har jeg ingen SÅ `vigtige`og joblignende gøremål, nu mere i mit liv.
Kort hèr: Blev for 20 år siden syg - indlæggelse i ca 1 år. Herefter jo, farvel - forever - til arb.marked. Med tanker om mistet identitet o.m.a. Pension, højeste, hed det dengang. Havde nogen flexjobs - så kaldede o.a. Deltog i visse former for dagcenter beskæftigelser. Etc etc. År gik, som sådanne jo har det med at gøre, så nu står jeg hèr i dag. Nys fyldt 70, og affinder mig med det. MÅ JEG JO GØRE !
At ikke have tid nok - taler jeg dog mèd om. Jeg skrev i mit allerførste indlæg om, hvordan jeg næppe kommer ud / hjemmefra. Dog har jeg så meget at gøre med, at tiden m.a.o. ikke slår til. Har kun at gøre med interesser, siger jeg helt beskedent ;o) !! Og kan i et andet indlæg, ifald dette fortsætter, fortælle om.
Mit direkte debat spørgsmål i dag er :Ser I / VI vore børn `nok ` ?
Mit eget korte oplæg hertil : `NEJ` !!!
Håber, der vil komme nogen respons herpå, om vi evt. kan debattere emnet - o.m.a.
Mange skrivehilsener, annama
Kommentarer
Jeg ser mine sønner med jævne mellerum. Min datter har jeg ikke set siden den aften hendes far døde. Hun blev fornærmet over, at jeg ikke ville/kunne flytte begravelsen fordi hun og hendes mand skulle på ferie.
Det gør mig ikke noget, det er hende selv der har valgt hele sin familie fra. Hun er fyldt 50 år, så jeg betragter hende som voksen, og selv ansvarlig for hendes valg. Det var efterhånden blevet for bøvlet, og jeg mener også, at man har lov til, at sige fra overfor sine voksne børn.
Jeg fik en skideballe, et rigtigt stort raseriudbrud fra hendes mand, tre dage efter min mand var død. Jeg lagde ligeså stille røret på telefonen, og den følelse jeg fik af at føle mig helt ren og rolig i mit hoved gør, at jeg ved jeg handlede rigtigt. Ellers bliver jeg meget urolig, hvis jeg er i tvivl. Men her er jeg sikker i min sag, selvom mange siger til mig: Hun er da din datter; hm. Tja, men hun vil være fri for alle sine brødre og sin mor. Det har hun da lov til at være. Jeg orker ikke at have kontakt eller søg at formidle den. Hun er voksen.
Men ellers ser jeg da børn og børnebørn i passende doser. Jeg skal passe tre børnebørn i morgen.
Jeg synes også det er vigtigt at man ser jævnaldrende mennesker og kommer ud blandt andre på ens egen alder. Der har ikke været tradition i min familie for, at vi som familie overrendte hinanden, men vi så hinanden til højtider o.s.v. Jeg ved ikke, jeg savner ikke mere kontakt med børnene, jeg synes det er passende for mit vedkommende.
Linette
Handler jo - forståes om, at jeg ønsker at se børn mere. OG dette med at overrende, har aldrig heller været aktuelt i vores familie. Ville ikke heller være et ønske fra min side. Dèrfra og til at ses yderst sjældent - er springet stort.
Dèr befinder jeg mig, i min situation. Det er hvad jeg vil komme ind på, i mit indlæg, så snart jeg har tid til. Hilsner, annama
citat slut
Det forstår jeg ikke. Jeg kommer da altid ind på indlægget. Jeg tror du "klikker" et forkert sted.
Har dog klikket på fx : 3 seneste indlæg, 0 resultat
På seneste indlæg, hvor jeg får forfatters profil frem i stedet for teksten
Men jeg ender jo så med at ta`indlæggene fra en ende. Sådan når man jo osse frem.
Man må lære - så længe man lever. Jeg må m.a.o. prøve mig frem, når det tilsyneladende er så enkelt. På den anden side, ville jeg da gerne høre, hvor ER da det RIGTIGE sted ?? Jeg så, at der havde været en masse visninger, har osse set ved tidligere indlæg, og dog så få som debatterer mèd.
Så hvad ka`man mon læse ud af dèt ? Jeg bare undrer.
annama9
Men til emnet. Jeg tror ikke, der som sådan findes en "facitliste" mht at se sine børn, og det er vel heller ikke, hvad du efterlyser, men det er jo svært at svare på.
Jeg tror det meget har at gøre med, hvordan man i det hele taget har opfattet det med samvær i familien og gennem livet og hvor fortrolige man har været med sine børn - også da de var mindre, teenagere og siden som voksne, og så tror jeg også det handler om, hvordan man selv som ældre har udviklet sig - hvor nærværende man er, eller om man kommer til at (mis)bruge sine børn, fordi det måske kniber med kræfterne, eller man måske sidder med alt for megen tid, og derfor kommer til at klynke og kræve mere samvær end børnene overhovedet har tid og lyst til. Som ældre er man også nødt til at forholde sig til, at ens børn altså har et andet liv end at sidde hos forældrene.
Nu har vi netop passeret årets højdepunkt for samvær. Det er i denne tid, man absolut SKAL være sammen, hvad enten man har det godt med det eller ej.
Der er ingen problemer i, at man ikke ser hinanden, eller interesserer sig for hinanden resten af året, men til jul???
Det mener jeg så er hykleri af værste skuffe. Hvorfor skal man partout væltes dårlig samvittighed i hovedet lige der? Hvis ens børn ikke vil en resten af året, så er der nok en årsag, og der er jo ingen, der får det bedre af, at man absolut skal dulme sin samvittighed, fordi det er jul.
Min mand og jag valgte for seks år siden at flytte til en helt anden landsdel, muligvis i forventet efterbevilling, da min datter og svigersøn netop havde talt om at flytte her til, men det skete så ikke, så jeg ser bestemt ikke min datter og mine børnebørn tit nok, men på den anden side, når vi så ses, så gør vi det ret så koncentreret i flere dage, så jeg er ikke utilfreds.
At min søn har valgt at flytte til et helt andet land - er så hvad det er, men så tager vi da bare over og besøger ham en uges tid en gang i mellem.
Jeg tror faktisk jeg med min søn har en tættere kontakt nu, hvor han bor i udlandet, end da han boede i nærheden. Vi har nogle ret så nærværende mails til hinanden, og det havde vi bestemt ikke før.
Så jeg tror ikke, det handler så meget om det er tit eller sjældent, men mere om den positive kvalitet af den tid, vi så ER sammen.
I dag 18:22 af annama9
Du skal ikke klikke på navnet, men på : Ser man sine børn for sjældent...
Mit eget korte oplæg hertil : `NEJ` !!!
CITAT SLUT
Men hvad mener du selv, annama9. Det er jo ikke meget du skriver om selve emnet.
Det der med at de ældre kræver af børnene - jeg ved ikke rigtig. Jeg har ikke erfaring med mine forældrer, de døde ret tidligt. Til gengæld blev min svigermor gammel, næsten 89 år, forfærdelig dement og hjælpeløs. Vi havde ikke et sundt forhold, i det mine svigerforældrer var Jehovas Vidner, det var vi ikke, så der var jo ikke nogen kontakt, heller ikke til mærkedage.
Det var ikke hende der krævede noget af os, men kommunens hjemmepleje, som ikke generede sig for at moralprædike for os, om den stakkels gamle kone, der ikke så sine børn.
Jeg fik en dag forklaret sygeplejersken hvordan det forholdt sig, og de ikke kunne forlange det af os, de gerne så skulle være. Det fandtes ikke, det var ikke et normalt familieforhold. Vi gjorde, hvad vi anstændigvis følte vi var nød til, og da min mand var uhelbredeligt syg, tog jeg over. Jeg sørgede for der var penge til hjemmehjælperne, jeg købte tøj til hende, og besøgte hende en gang om ugen. Dette for at se, at alt var så godt, som det kunne være. Det var en hård tid med to døende, men det blev så mit lod. Jeg har det godt med, at jeg magtede det, men jeg har også erfaret hvordan man uforskyldt kan komme til at stå som egoistiske børn, der ikke tænker på sine gamle i familien.
Det krævede mod, at sige tingene som de var. Det gjorde også, at man ikke forlangte så meget af mig. Jeg var trods alt ikke en gang juridisk forpligtet overfor min svigermor og min mand kunne slet ikke deltage med noget.
De døde begge to på samme dag og samme tid plus-minus et kvarter.
Nu var vores familie indrettet sådan på den ene side. Det har fungeret udmærket, for os. Vi respekterede deres tro, vi lærte vores børn, at sådan var det for os. Det blev først ubehageligt da myndighederne uden at spørge, tog det som en helt naturlig ting, at nu tog vi over.
Linette
3) Jeg spørges, "hvad mener du selv Annama, det er ikke meget du selv har været inde på emnet." Hertil : Nej, for jeg havde netop skrevet et langt indlæg, med delvise responser til andres tidl.indlæg. Samtidig beskrev jeg et forløb af mine seneste 20 år, samt lidt om dette med at få tiden til at slå til. Et ret `bredt` indlæg. Til allersidst FORESLÅR JEG NYT DEBATEMNE, . . . FORESLÅR. GI`R SELV ET LILLE FORHÅNDSSVAR. Jeg vil jo se, om nogen har en interesse i et sådant emne, før jeg skriver alt muligt herom, hvis det ingen interesse skulle ha` Dette var min fremgangsmåde. Fra a til z.
Er stadig ked af mit netop skrevne indlæg er væk, og funderer på om nogen kan fortælle mig grunden hertil. Kh annama9
NB Jeg ser efter at have sendt dette - 2 små røde bemærkninger, rediger, slet. Jeg er ikke sikker på, om man altid får disse - men bliver lidt forsigtig. Lader dette stå og vil så afvente.
Det hænder, at man ikke får trykket på send knappen, så forsvinder indlægget. Der er nogen der skriver sine indlæg i Word og kopierer det herover. Det gør jeg ikke.
Man kan også skrive for store indlæg (se nedenfor boksen) Man har 5000 tegn, man må bruge til hvert indlæg.
Er du meget nervøs for at skrive her?
Ind i mellem får jeg en fornemmelse af, at du lige vil afprøve om siden her er god nok.
Det mener jeg den er.
Hilsen Linette