Synes egentlig heller ikke det kommer folk ved. Jeg fortæller aldrig folk om mit sexliv, for det kommer kun mig ved. Du skylder ikke andre en forklaring på hvorfor du er som du er. Hvis folk spørger, kan du jo bare sige, at det ikke kommer dem ved.
Tillykke med din "tilstand" jeg syntes det er flot af dig at vente på den helt rigtige til at gennemleve din første gang med.
Jeg har nøjagtigt samme holdning som dig, sexlivet er personligt og privat, og kommer ikke andre ved. Jeg har intet i mod at snakke om sex, men ikke mit eget.
Jeg syntes det er synd og skam for de teenage-børn på 13-16 år at de allerede tager det skridt, de er ikke mentalt klar til det, og har intet ud af det.
Jo drengene har nok lidt, de har ikke det store følelsesliv i klemme som I kvinder har - Det er trods alt jer der bliver "invarderet". Drengene er bare liderlige og hopper på hvad som helst i den alder.
Min beste sex var faktisk først da jeg var i tyverne, så er man mentalt moden til at connecte med partneren. Hvis man ikke kan det så er det hele blot en fysisk akt som ikke giver den dybere tilfredsstillelse, og man kan derfor ligeså godt "klare det selv".
Forbliv tro overfor dig selv, og lad andre tænke hvad de har lyst til.
Jeg var 18 og der havde de fleste også gjort det, men der var stadig nogle som ikke havde og havde jeg ikke mødt min eneste ene, som er den eneste jeg har været sammen med og som jeg nu har været kærester med i 5 år, så havde jeg også stadig været jomfru.
Som dig var jeg også en smule pinligt berørt over det, men også stolt. og jeg snakkede gerne med mine veninder om det, for jeg fik det bedre og bedre med det jo mere jeg stod ved det :-).
jeg ville heller ikke gøre det med alle og en hver.. jeg havde kendt min nuværende kæreste rigtigt godt i halvandet år inden vi blev kærester og siden ventede vi stadig en del tid med at gøre det, til ingen af os overhovedet kunne vente længere.. han havde været sammen med flere, men vidste godt jeg var jomfru og det tog han da bare som en lille bonus, intet pinligt der. Jeg tror aldrig jeg kommer til at have sex uden at føle dyb kærlighed samtidig.. for mig ville det være at degradere sex helt vildt.. og hvis min kæreste og jeg nogensinde skulle gå fra hinanden og jeg siden finde en anden, ville jeg nok ønske jeg også kunne være jomfru med ham..
Tror ikke du skal være spor bange for at det vil være pinligt med nogen som helst fyr du skulle ske at forelske dig i. har man ægte følelser for hinanden er det kun smukt. :-)
Jeg vil ikke handle imod min natur, gå i byen og finde en og tage ham med hjem. men er dog træt af at vente, for hvor længe kan jeg blive ved med at vente..
Jeg ønsker ikke at se tilbage på min ungdom og føle at jeg er gået glip af noget og ikke har levet fuldt ud. Jeg er snart oppe i "årene" hvis man kan sige det sådan, og jeg vil inden for de næste par år giftes og have børn.. Jeg vil gerne have lidt erfaring inden jeg slår mig ned men føler at tiden løber fra mig.
Jeg tror at mit problem hovedsageligt er at jeg er en del kræsen, jeg bliver ikke let imponeret.. jeg misunder næsten mine veninder der kan gå i byen, snakke med en fyr og blive små forelsket i ham..
Jeg var 30 år, da jeg havde min første gang.... Havde været ude for en bilulykke, som satte tanker og følelser i gang, om hvad jeg gerne ville nå i mit liv og det ene var at være sammen med en mand. Det var en "mild" ulykke og fik kun 2 flænger i låret, som måtte syes med 30-35 sting.
Jeg har aldrig haft en kæreste og er ikke særlig attraktiv, så det kom ikke let, så jeg snakkede og kiggede på nettet... Tingene skal tage den tid, det tager og det gør ikke spor.
Jeg vil gerne give dig nogle gode råd med på vejen. Først lidt om min første duput. Jeg er 30 år i dag. Jeg var 18 første gang. Det gjorde vildt ondt indtil jomfruhinden sprang. Jeg mindes, det gjorde ondt i en hel uge inden jeg kunne nyde det. Min daværende kæreste fortalte mig, at det var normalt. Og at jeg nok skulle komme til at nyde det, og det havde han ret i!
Man skal være forberedt på, at det gør ondt i starten, så man ikke bliver afskrækket af det. Man skal lære sin anatomi at kende, bl.a. ved at ornanere og undersøge sine kønsdele, så man kender sig selv (det kan virke lidt mærkeligt at undersøge sine kønsdele med et spejl, men det er vigtigt at vide/være bevidst om hvordan man er skruet sammen, hvor er de forskellige huller. Hvem har ikke stået og målt sine bryster, når de begyndte at vokse?) Prøv at føre din finger op, så du finder det rigtige hul og får en fornemmelse af hvordan det føles at få noget op i sig. Gå ind på Google, søg på billeder og skriv "Kvinders kønsdele". Det kan give et godt billede af hvordan vi ser ud forneden. Man kan jo ikke huske alt det man lærte i seksual undervisningen i folkeskolen. Det har jeg erfaret. HUSK PRÆVENTION HVIS MAN IKKE VIL VÆRE GRAVID MED DET SAMME!
Jeg er nu gift. Har en dejlig mand og 2 piger. Jeg fandt min mand på netdating, da jeg aldrig rigtig har gået i byen. Det kan anbefales. Man får mulighed for at læse om vedkommende først og skrive sammen. Vi skrev sammen en uge og fandt ud af, at jeg gerne ville møde ham. Det slog gnister. Det skal lige siges, at det tog et par år før jeg fandt den rette på nettet. HELD OG LYKKE!
Jeg har selv de samme holdninger som dig, jeg gider ikke sex bare for sex... Eller jo det gider jeg måske godt, men ikke med en vildt fremmed for det er noget ret personligt for mig! Og jeg kan ikke bare spørge en ad jeg kender, det ville være for mærkeligt!
Jeg har heller aldrig haft en kæreste, men har dog haft sex et par gange, første gang da jeg var 24..! Begge gange one-night stands og begge gange virkeligt dårligt! Egentligt ikke fordi one-night stands ligger til mig, men når man er fuld er det jo hvad der kan ske(?) - til gengæld har jeg mange gange været RIGTIGT skuffet over at det ikke er blevet til mere (dates) med de piger jeg har mødt i byen om det så kun har været kys eller mere!
Jeg synes absolut ikke jeg er grim, faktisk har jeg et par venner der er/har været rigtige skore-karle, som jeg selv synes jeg er mindst lige så pæn som! Men de kan bare "det der" åbenbart! - Jeg er ret genert af natur og det er nok derfor jeg kun for alvor møder piger når jeg får noget at drikke, men til gengæld tror jeg mange af pigerne har svært ved at se noget seriøst i en de møder i byen... Hmm, det er i hvert fald min erfaring, igen og igen, so far!
Men jeg har ikke travlt, det sker når det sker! Jeg tror ikke man finder en kæreste bare fordi man vil have en kæreste, så tror jeg det nemt går galt, hvis man er mere forelsket i det at være forelsket, end man er i den person man er sammen med!
Jeg synes ikke du skal gå ud og knalde den første bedste du kan finde, bare for at få det overstået! Det skal være fordi du har lyst, ellers får du ikke noget ud af det! Der er også mange fyre der tænder på tanken om at være sammen med en jomfru eller en der er uerfaren, så fyrene behøver du absolut ikke bekymre dig om! Men det er selvfølgelig heller ikke ensbetydende med at du behøver fortælle alle og enhver at du er jomfru (det er jo op til dig)!
Til gengæld kunne du måske overveje net-dating? Altså tage nogle seriøse dates med nogle fyre i stedet for bare at flirte og kysse i byen? Det lyder jo ikke som om du er en specielt genert pige, så det er da bare om at komme på nogle dates?
Svar til Brian83. Jeg kan varmt anbefale at date via nettet. Der har jeg selv fundet min mand, som jeg snart har været gift med i 4 år. Selvfølgelig fandt jeg ham ikke med det samme. Men man har på denne måde bedre mulighed for at lære den anden at kende uden at man er fuldt beruset og ikke rigtig ved hvad man foretager sig.
Jeg er en mand på 29 er også er jomfru, det kan kort forklares med at jeg aldrig har mødt nogen hvor der var gensidig lyst. Har haft mulighed for sex en 5-6 gange i mit liv, men har afstået hver gang fordi jeg på ingen måde fandt pigenerne tiltrækkende. Mine kammerater siger jeg er kræsen, men det er jeg nu ikke enig i. Har aldrig været misundelig på mine venner med deres kærester fordi det heller aldrig har været nogle piger jeg fandt interessante. Jeg har været i byen tusindvis af gange, og er stadig i byen hver weekend, og jeg vil ærligt talt sige at det er noget totalt andet for piger end det er for fyre. Det er sjovt at høre piger fortælle hvor let det er at score, fordi det har i virkelig ingen ide om. De fleste fyre vil stort set hoppe på hvad som helst når de er fulde og jeg taler af erfaring fordi jeg har set det en million gange. Skal man score en pige derimod skal jeg satme love for at stjernerne skal stå rigtigt.. eller også skal man ligne een af de der fra Paradise Hotel.
Synes iøvrigt du lyder intelligent og sød brugeren22, og jeg ville tage dig med på en date any day! Det er godt at have standarder, det er ihvertfald det jeg fortæller mig selv hele tiden
Kommentarer
Jeg har nøjagtigt samme holdning som dig, sexlivet er personligt og privat, og kommer ikke andre ved. Jeg har intet i mod at snakke om sex, men ikke mit eget.
Jeg syntes det er synd og skam for de teenage-børn på 13-16 år at de allerede tager det skridt, de er ikke mentalt klar til det, og har intet ud af det.
Jo drengene har nok lidt, de har ikke det store følelsesliv i klemme som I kvinder har - Det er trods alt jer der bliver "invarderet". Drengene er bare liderlige og hopper på hvad som helst i den alder.
Min beste sex var faktisk først da jeg var i tyverne, så er man mentalt moden til at connecte med partneren. Hvis man ikke kan det så er det hele blot en fysisk akt som ikke giver den dybere tilfredsstillelse, og man kan derfor ligeså godt "klare det selv".
Forbliv tro overfor dig selv, og lad andre tænke hvad de har lyst til.
Som dig var jeg også en smule pinligt berørt over det, men også stolt. og jeg snakkede gerne med mine veninder om det, for jeg fik det bedre og bedre med det jo mere jeg stod ved det :-).
jeg ville heller ikke gøre det med alle og en hver.. jeg havde kendt min nuværende kæreste rigtigt godt i halvandet år inden vi blev kærester og siden ventede vi stadig en del tid med at gøre det, til ingen af os overhovedet kunne vente længere.. han havde været sammen med flere, men vidste godt jeg var jomfru og det tog han da bare som en lille bonus, intet pinligt der. Jeg tror aldrig jeg kommer til at have sex uden at føle dyb kærlighed samtidig.. for mig ville det være at degradere sex helt vildt.. og hvis min kæreste og jeg nogensinde skulle gå fra hinanden og jeg siden finde en anden, ville jeg nok ønske jeg også kunne være jomfru med ham..
Tror ikke du skal være spor bange for at det vil være pinligt med nogen som helst fyr du skulle ske at forelske dig i. har man ægte følelser for hinanden er det kun smukt. :-)
Jeg ønsker ikke at se tilbage på min ungdom og føle at jeg er gået glip af noget og ikke har levet fuldt ud. Jeg er snart oppe i "årene" hvis man kan sige det sådan, og jeg vil inden for de næste par år giftes og have børn.. Jeg vil gerne have lidt erfaring inden jeg slår mig ned men føler at tiden løber fra mig.
Jeg tror at mit problem hovedsageligt er at jeg er en del kræsen, jeg bliver ikke let imponeret.. jeg misunder næsten mine veninder der kan gå i byen, snakke med en fyr og blive små forelsket i ham..
Jeg har aldrig haft en kæreste og er ikke særlig attraktiv, så det kom ikke let, så jeg snakkede og kiggede på nettet... Tingene skal tage den tid, det tager og det gør ikke spor.
Man skal være forberedt på, at det gør ondt i starten, så man ikke bliver afskrækket af det. Man skal lære sin anatomi at kende, bl.a. ved at ornanere og undersøge sine kønsdele, så man kender sig selv (det kan virke lidt mærkeligt at undersøge sine kønsdele med et spejl, men det er vigtigt at vide/være bevidst om hvordan man er skruet sammen, hvor er de forskellige huller. Hvem har ikke stået og målt sine bryster, når de begyndte at vokse?) Prøv at føre din finger op, så du finder det rigtige hul og får en fornemmelse af hvordan det føles at få noget op i sig. Gå ind på Google, søg på billeder og skriv "Kvinders kønsdele". Det kan give et godt billede af hvordan vi ser ud forneden. Man kan jo ikke huske alt det man lærte i seksual undervisningen i folkeskolen. Det har jeg erfaret. HUSK PRÆVENTION HVIS MAN IKKE VIL VÆRE GRAVID MED DET SAMME!
Jeg er nu gift. Har en dejlig mand og 2 piger. Jeg fandt min mand på netdating, da jeg aldrig rigtig har gået i byen. Det kan anbefales. Man får mulighed for at læse om vedkommende først og skrive sammen. Vi skrev sammen en uge og fandt ud af, at jeg gerne ville møde ham. Det slog gnister. Det skal lige siges, at det tog et par år før jeg fandt den rette på nettet. HELD OG LYKKE!
Jeg har heller aldrig haft en kæreste, men har dog haft sex et par gange, første gang da jeg var 24..! Begge gange one-night stands og begge gange virkeligt dårligt! Egentligt ikke fordi one-night stands ligger til mig, men når man er fuld er det jo hvad der kan ske(?) - til gengæld har jeg mange gange været RIGTIGT skuffet over at det ikke er blevet til mere (dates) med de piger jeg har mødt i byen om det så kun har været kys eller mere!
Jeg synes absolut ikke jeg er grim, faktisk har jeg et par venner der er/har været rigtige skore-karle, som jeg selv synes jeg er mindst lige så pæn som! Men de kan bare "det der" åbenbart! - Jeg er ret genert af natur og det er nok derfor jeg kun for alvor møder piger når jeg får noget at drikke, men til gengæld tror jeg mange af pigerne har svært ved at se noget seriøst i en de møder i byen... Hmm, det er i hvert fald min erfaring, igen og igen, so far!
Men jeg har ikke travlt, det sker når det sker! Jeg tror ikke man finder en kæreste bare fordi man vil have en kæreste, så tror jeg det nemt går galt, hvis man er mere forelsket i det at være forelsket, end man er i den person man er sammen med!
Jeg synes ikke du skal gå ud og knalde den første bedste du kan finde, bare for at få det overstået! Det skal være fordi du har lyst, ellers får du ikke noget ud af det! Der er også mange fyre der tænder på tanken om at være sammen med en jomfru eller en der er uerfaren, så fyrene behøver du absolut ikke bekymre dig om! Men det er selvfølgelig heller ikke ensbetydende med at du behøver fortælle alle og enhver at du er jomfru (det er jo op til dig)!
Til gengæld kunne du måske overveje net-dating? Altså tage nogle seriøse dates med nogle fyre i stedet for bare at flirte og kysse i byen? Det lyder jo ikke som om du er en specielt genert pige, så det er da bare om at komme på nogle dates?