pinligt, 25 og jomfru
puuh, jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte men overskriften siger vist det hele.
jeg er 25 år og stadig jomfru. Jeg har aldrig haft en kæreste og har et helt andet forhold til sex end mange andre. Jeg ser sex som noget personligt og ikke noget man gør med fyre man har mødt den første aften.
Det værste er at jeg skammer mig over at være jomfru i en alder af 25. Jeg siger aldrig til folk at jeg er jomfru, og når de spørger mig hvornår jeg sidst har haft en kæreste er mit svar altid, det er lang tid siden.. og hvis de bliver ved med at spørge fyrer jeg en lille løgn af og siger jeg aldrig har haft et virkelig langvarigt forhold, men har haft kæreste.. mine bedste veninder ved det godt men de er også stoppet med at spørge.. Jeg prøver hele tiden at undgå samtaler om sex med mennesker der ikke ved at jeg er jomfru, fx når vi er mange mange samlet. For hvis jeg siger at jeg aldrig har haft sex ved jeg ikke hvad de vil tænke.
jeg synes selv at jeg er en flot pige der ikke har problemer med at score fyre. Problemet er dog at jeg altid jager de uopnåelige. Når jeg er i byen lægger fyre tit an på mig, men hvis de er en fyr jeg virkelig kan lide, tænker jeg hele tiden på hvad der vil ske hvis det bliver mere seriøst og jeg skal sige at jeg er jomfru. jeg er bange for at det vil komme ud til alle og folk vil få det af vide. nogle gange undrer jeg mig over hvad der er i vejen med mig.
jeg ved ikke hvad jeg vil opnå med dette indlæg men det føles godt at komme ud med sine tanker.
jeg er 25 år og stadig jomfru. Jeg har aldrig haft en kæreste og har et helt andet forhold til sex end mange andre. Jeg ser sex som noget personligt og ikke noget man gør med fyre man har mødt den første aften.
Det værste er at jeg skammer mig over at være jomfru i en alder af 25. Jeg siger aldrig til folk at jeg er jomfru, og når de spørger mig hvornår jeg sidst har haft en kæreste er mit svar altid, det er lang tid siden.. og hvis de bliver ved med at spørge fyrer jeg en lille løgn af og siger jeg aldrig har haft et virkelig langvarigt forhold, men har haft kæreste.. mine bedste veninder ved det godt men de er også stoppet med at spørge.. Jeg prøver hele tiden at undgå samtaler om sex med mennesker der ikke ved at jeg er jomfru, fx når vi er mange mange samlet. For hvis jeg siger at jeg aldrig har haft sex ved jeg ikke hvad de vil tænke.
jeg synes selv at jeg er en flot pige der ikke har problemer med at score fyre. Problemet er dog at jeg altid jager de uopnåelige. Når jeg er i byen lægger fyre tit an på mig, men hvis de er en fyr jeg virkelig kan lide, tænker jeg hele tiden på hvad der vil ske hvis det bliver mere seriøst og jeg skal sige at jeg er jomfru. jeg er bange for at det vil komme ud til alle og folk vil få det af vide. nogle gange undrer jeg mig over hvad der er i vejen med mig.
jeg ved ikke hvad jeg vil opnå med dette indlæg men det føles godt at komme ud med sine tanker.
Kommentarer
Desværre er der også rigtigt mange, der kaster sig ud i det uden at være den mindste smule parat eller bare have lyst til det - nej, det skal beklageligvis bare overstås, og alle disse unge, vil jeg påstå, har ganske og aldeles misforstået det fineste, der opstår mellem to mennesker, der virkelig elsker og holder af hianden.
At du netop mener, at det seksuelle hører til, hvor der også er stærke følelser og ikke kaster dig i grams for hvad som helst, bare for at gøre det, aftvinger min dybeste respekt - og det kan du ikke bruge til noget som helst, :-) - men jeg kan fortælle dig, at når du møder en mand, som du føler så meget for, at du gerne vil lade ham være den første, så er det overhovedet ikke noget, der er pinligt - tvært i mod. Du skal fortælle ham det med stolthed og glæde - for hvis ikke han i den grad vil blive lykkelig over det, så er han ikke den ære værd, og du skal skille dig af med øjeblikkeligt.
Jeg tror, jeg med 100% sikkerhed kan fortælle dig, at hvis han også har de stærke følelser for dig, så vil han kun elske dig endnu højere ved tanken om, at du har gemt dig helt og aldeles til ham.
Ja, det lyder lidt opstyltet - det kan jeg godt se, men mange mænd (og spørg mig ikke hvorfor) holder virkelig af tanken om, at deres elskede ikke har har haft andre partnere, og vil derfor betragte det, som en meget særlig ære, og han vil givet gøre alt, hvad der er i hans magt, for at give dig en fantastisk debut, og virkelig have forståelse for, at du netop er jomfru.
Jeg kan så ikke love dig, at det også bliver ham, du kommer til at leve hele dit lev med, men der er altså ikke nogen, der er kommet for sent til den del af livet.
Du bør lære at den måde, du har valgt at leve på, er den rigtige for dig, og det derfor hverken er flovt eller pinligt, men det er en meget vigtig del af dig, og den bør du være stolt af.
Jeg kan dog godt forstå, at du ikke ønsker at fortælle det til alle og en hver - og hvad andre mennesker tænker, kan du springe op og falde ned på - det er uendelig ligegyldigt - det vigtigste er, at du er tro mod dig selv. Jeg gætter dog, at der nok skal være et par stykker i din omgangskreds, der er bare en anelse misundelige på en så stærk pige, der tør stå ved sig selv, men du får dem nok ikke til at indrømme det.
Held og lykke med dit liv - du er slet, slet ikke forkert på den.
..har det som dig ang.det,at tale om sex,sit sexliv med andre..den lyst har jeg heller ik,det er noget mellem mig,og kæresten,og en meget privat ting!
..var nok,det man kalder rimeligt aseksuel til,og med 19 hvor jeg for første gang var sammen med en(haft kærester før det,men det var kun kys,kram,intet pres)og nogen smuk oplevelse var det nu ik(det blødte,og gjorde ondt,besvimede faktisk kort(haft en sej jomfruhinde)kunne lide ham på mange måder,men når det kom til stykket var der ikke meget mer,end det!han var bedre,som ven..
(han var selv 36,og syntes netop det var intressant,at jeg var jomfru..)
der er intet pinligt ved,at være jomfru*S*..det er kun en smuk ting!
jeg vil også gerne vente på den rette til første gange men min tålmodighed er ved at være brugt op. jeg tænker hele tiden, hvornår kommer det til at ske og efterhånden som tiden går er jeg begyndt at opgive håbet. jeg har lyst til at finde en, ikke nødvendigvis en jeg skal tilbringe resten af mit liv sammen med men måske bare i et stykke tid. vil gerne have lidt erfaring inden jeg slår mig ned. men det med at være sammen med tilfældige fyre tror jeg ikke er noget for mig. men har også mange gange tænkt på at når jeg finder en fyr der virkelig elsker mig vil han kunne acceptere det ellers er han ikke det værd
det er også frustrerende at gå og skjule det fra sine opgivelser men føler at det er bedre på denne måde end at være helt åben omkring det. hver gang jeg får nye veninder tænker jeg på at vi ikke skal snakke for meget om fyre og den slags.
Selv har jeg opgivet tanken om at få børn og må bare finde en anden måde at leve livet på.
Håber at du i det mindste får den oplevelse at opleve kærligheden, herunder også al den sex det kan føre til. :-)
jeg mener at det er noget man (helts) skal vente med til man er blevet gift
derfor var jeg (da jeg IKKE fandt en kæreste--min første og eneste--før) 41 inden jeg havde sex første gang
jeg har (da det pta vi har været sammen--on/off hvilket hovdesageligt skyldes hendes psyk sygdom--5 år ikke er praktisk muligt for os at gifte os) været nød til at gå på kompromi med min holdning til at det (helst) skal vente til ægteskabet
hvilket jeg har gjort fordi jeg ikke mener det er et most men kun et godt råd at vente
Men nu kan jeg se at der er rimelig mange der har svaret dig tilbage, som selv er jomfru, eller først mistede dem MEGET sent.
Jeg er 15 og mistede min da jeg var 14. Hvis du BLIVER ved med at sige, jeg bliver nød til at vente til den rette osv osv. så ender det sgu med at du dør som jomfru! Ja det gør ondt første gang men det er sgu også dejligt. Jeg synes at du skulle finde dig en sød fyr i byen, drik jeg stive og så få det overstået. Jeg tror at det bedste ville være for dig at du ikke var/ er ædru første gang måske? Okay jeg ved godt at jeg kun er 15 osv og at jeg ikke ved en skid og bla bla bla. Men jeg tror altså at det ville være det bedste for dig. så for du måske også et andet overblik over sex osv
Indlægget er ikke gammelt, blot en måned, så ja jeg er stadig jomfru..
Jeg tror ikke det er det rigtige for mig at blive fuld. finde en fyr i byen og tage ham med hjem.
Det er ikke fordi jeg skal finde den eneste ene her og nu og ham jeg skal giftes med, men en fyr jeg virkelig kan lide og har kendt i lidt længere end 1 time.
Jeg vil snart gerne opleve kærligheden, og jeg frygter at det ikke sker snart. Jeg dømmer ikke men jeg vil ikke ende med at være 27 og aldrig har haft sex. Men samtidig er min tålmodighed ved at være brugt op, og jeg har flere gange tænkt på at jeg måske skulle kaste mig ud i det, men jeg tænker hele tiden, nu har jeg ventet på en jeg kan lide så længe og nu kan jeg lige vente lidt mere osv.
Jeg undrer mig over hvorfor det er så svært for mig at finde en kæreste. For jeg betragter mig selv som en klog og smuk pige.. Jeg tror jeg har lidt sværere med at falde for fyre, og jeg er utrolig kræsen.. så når mine veninder får kærester tænker jeg, godt for dem, men ham ville jeg ikke kunne være sammen med.
På det seneste har jeg tænkt meget på det og det går mig på. der skal snart ske noget!!!
ham jeg valgte første gang føltes rigtig,var tiltrukket af ham på mange planer,og følte ingen skam overfor ham(ik alt kan beskrives med ord)
man skal ik handle mod sin natur!
har prøvet,at være sammen med den forkerte!engang jeg var svag,og tro mig,det er det aldrig værd..