Jeg havde det ellers lige så godt - i hvert fald psykisk!
Nu er jeg forvirret!
Jeg har længe gået med svimmelhed (den type, der hedder ortostatisk svimmelhed, hvor svimmelheden især kommer, når man rejser sig op fra siddende eller knælende stilling). Det skyldes nok, at jeg får for meget blodtryksmedicin, men det er nok bedst, hvis jeg får lægen til at hjælpe med at reducere mængden af min medicin.
Derudover har jeg længe haft rygproblemer og ønsker nu at få en lægelig vurdering, helst af en speciallæge, men der skal jo bruges en henvisning fra den praktiserende læge.
Da jeg ikke magter alt det renderi hos lægen (jeg skal i forvejen have taget blodprøve med få ugers mellemrum, fordi jeg får blodpropforebyggende medicin), har jeg udsat og udsat lægebesøgene, indtil det slog ned i mig, at jeg da bare kan bestille to sammenhængende tider! Så får jeg det hele ordnet på én gang.
Som sagt så gjort: Jeg kom igennem telefonkøen til sekretæren og bad om to sammenhængende tider, en til svimmelhed og en til rygproblemer. Dertil svarede sekretæren:
”Lægerne ser jo helst, at der kun bliver bestilt en tid ad gangen. Der er 10 minutter til rådighed, og så kan lægen jo se, hvor meget, der kan nås på den tid.”
Jeg blev meget forbløffet. Hos en tidligere læge har jeg været udsat for, at lægen blev meget vred på mig, fordi jeg havde bestilt en tid til noget med underlivet, men derudover bad om et godt råd mod kløe i ørerne.
”Når du har to problemer, skal du bestille to tider! Nu får jeg jo ikke penge for kløen i ørerne!” sagde han.
Tænk at være en voksen kvinde og så blev skældt ud som et uartigt barn, blot fordi man ikke har fået at vide, hvordan systemet fungerer.
Og nu sidder jeg igen i saksen og kan mærke, hvordan jeg bliver grebet af ubehag, ja faktisk bliver forfærdelig ked af det, bare fordi jeg har snakket med en lægesekretær og ikke rigtig forstår systemet, som åbenbart er anderledes hos min nye læge.
De gange, hvor jeg har været hos den nye læge, har hun faktisk taget den tid, der var nødvendig – også selv om venteværelset var fuld af folk. Men det er hende selv, der har taget initiativ til at høre om min helbredssituation generelt – ikke bare det problem, jeg havde bestilt tid til. Og det sætter jeg pris på. Helbredsproblemer hænger jo sammen og påvirker gensidigt hinanden.
Men jeg tænkte, at jeg – når jeg nu endelig har fået en venlig og kompetent læge – skal passe på med ikke at misbruge hendes venlighed. Derfor ønsket om at få to sammenhængende tider.
Men nu kan jeg mærke at års frustration og ubehag over vrede og utålmodige læger – problemer, som jeg ellers mente at være kommet over ved hjælp af dyrt betalt psykologhjælp, kommer væltende igen!
For Søren da, hvor er det svært.
Jeg har længe gået med svimmelhed (den type, der hedder ortostatisk svimmelhed, hvor svimmelheden især kommer, når man rejser sig op fra siddende eller knælende stilling). Det skyldes nok, at jeg får for meget blodtryksmedicin, men det er nok bedst, hvis jeg får lægen til at hjælpe med at reducere mængden af min medicin.
Derudover har jeg længe haft rygproblemer og ønsker nu at få en lægelig vurdering, helst af en speciallæge, men der skal jo bruges en henvisning fra den praktiserende læge.
Da jeg ikke magter alt det renderi hos lægen (jeg skal i forvejen have taget blodprøve med få ugers mellemrum, fordi jeg får blodpropforebyggende medicin), har jeg udsat og udsat lægebesøgene, indtil det slog ned i mig, at jeg da bare kan bestille to sammenhængende tider! Så får jeg det hele ordnet på én gang.
Som sagt så gjort: Jeg kom igennem telefonkøen til sekretæren og bad om to sammenhængende tider, en til svimmelhed og en til rygproblemer. Dertil svarede sekretæren:
”Lægerne ser jo helst, at der kun bliver bestilt en tid ad gangen. Der er 10 minutter til rådighed, og så kan lægen jo se, hvor meget, der kan nås på den tid.”
Jeg blev meget forbløffet. Hos en tidligere læge har jeg været udsat for, at lægen blev meget vred på mig, fordi jeg havde bestilt en tid til noget med underlivet, men derudover bad om et godt råd mod kløe i ørerne.
”Når du har to problemer, skal du bestille to tider! Nu får jeg jo ikke penge for kløen i ørerne!” sagde han.
Tænk at være en voksen kvinde og så blev skældt ud som et uartigt barn, blot fordi man ikke har fået at vide, hvordan systemet fungerer.
Og nu sidder jeg igen i saksen og kan mærke, hvordan jeg bliver grebet af ubehag, ja faktisk bliver forfærdelig ked af det, bare fordi jeg har snakket med en lægesekretær og ikke rigtig forstår systemet, som åbenbart er anderledes hos min nye læge.
De gange, hvor jeg har været hos den nye læge, har hun faktisk taget den tid, der var nødvendig – også selv om venteværelset var fuld af folk. Men det er hende selv, der har taget initiativ til at høre om min helbredssituation generelt – ikke bare det problem, jeg havde bestilt tid til. Og det sætter jeg pris på. Helbredsproblemer hænger jo sammen og påvirker gensidigt hinanden.
Men jeg tænkte, at jeg – når jeg nu endelig har fået en venlig og kompetent læge – skal passe på med ikke at misbruge hendes venlighed. Derfor ønsket om at få to sammenhængende tider.
Men nu kan jeg mærke at års frustration og ubehag over vrede og utålmodige læger – problemer, som jeg ellers mente at være kommet over ved hjælp af dyrt betalt psykologhjælp, kommer væltende igen!
For Søren da, hvor er det svært.
Kommentarer
Jeg synes, vi skal se at få lagt den "flinkefrakke". Det er ikke en sekretær, der skal bestemme, hvor megen tid, du har brug for ved lægen, så mit forslag er helt klart, du ringer op igen, og fortæller denne sekretær, at du altså har brug for ekstra tid, og derfor bestiller to tider, så lægen netop kan få den fornødne tid til det, du har brug for.
Du bør måske også spørge hende, hvordan hun kan vurdere, om det er vigtigt at lægen kun når, det han når, når du nu udtrykkeligt beder om ekstra tid.
Jeg siger vi, for også jeg ligger lidt under for, hvad jeg vil være "bekendt" at komme med, men der har jeg heldigvis en god læge + sekretær, der netop har smilet lidt af mine undskyldninger. De ved godt, jeg kun kommer, hvis det er nødvendigt.
Jeg har, tror jeg, været heldig med personalet hos min nye læge. De er venlige, høflige....
Hvad bilder de sig egentlig ind. Jeg har lyst til at gå helt amok over den slags mennesker, men må jo beherske mig. Vi skal smide den "flinkefrakke", som lotte123 siger. Sige fra på en pæn måde, men sige fra. Jeg har også mødt den slags mennesker på apoteket. Jeg hader det.
Jeg kan faktisk godt forstå nogen bliver rasende og råber voldsomt op eller går amok. Vi bliver jo trampet på. Hvad mon de selv ville sige til, der blev talt sådan til dem.
En ret dygtig øjenlæge i øvrigt, men han havde en ualmindelig uforskammet sekretær, som netop sad der og tronede og var noget så "klog". En ting var, at hun ikke var spor børnevenlig, det får være, hvad det er, men hun var simpelt hen så uforskammet - har heldigvis fortrængt, hvad det handlede om.
Jeg havde det ret dårligt, hver gang jeg skulle møde op der med mit barn - det var en overvindelse at skulle udsætte sig selv for denne "lede madamme", så på et tidspunkt, valgte jeg at finde en anden øjenlæge, hvor jeg fik en tid, og naturligvis meldte jeg tilbage til den første øjenlæge og afbestilte.
Om det er sådan stadig, ved jeg ikke, men den gang var børns øjne noget, man tog ret alvorligt, så jeg blev faktisk ringet op af den (første) øjenlæge, der ville vide, hvorfor jeg havde afbestilt, for det var jo væsentligt, at min søn blev behandlet. Jeg forklarede, at jeg ganske enkelt ikke magtede hans sekretærs opførsel og derfor havde valgt en anden øjenlæge til at se på mit barn. Han accepterede min forklaring, men fortalte, at det var ret så vigtigt, at vi fik passet de undersøgelser.
Det viste sig, at jeg hurtigt blev klar over, at den første øjenlæge ganske enkelt var det bedste for mit barn, så jeg valgte at bide disse uforskammetheder i mig, og gå tilbage til den første øjenlæge.
Og hvad oplevede jeg? Jo, der sad en ny sekretær - den uforskammede så jeg aldrig mere.
Så med denne anekdote, vil jeg simpelt hen foreslå dig, at når du endelig slipper forbi denne drage, så skal du fortælle din læge om din oplevelse - for han er med stor sandsynlighed slet ikke klar over, hvordan hans sekretær opfører sig over for hans patienter.
Tak for svarene. Det går bedre nu. Jeg tror faktisk ikke, at sekretæren er så slem. Hun plejer at være venlig nok.
Jeg tror, at problemet er, at der bliver rippet op i nogle gamle traumatiske ting, som har med læger at gøre. Det kan jeg ikke rigtig klare. Der gik lige et par timer, hvor jeg var frygteligt ked af det, men så var jeg ude at gå en tur i snevejret, og det går bedre nu.
Drage eller ikke drage – jeg gør, som sekretæren siger. Men når jeg kommer til den aftalte tid, vil jeg prøve at kommentere sagen på en venlig og humoristisk måde, så hun kan forstå, at det ikke er nemt at vide, hvordan man skal forholde sig.
Og selvfølgelig vil jeg også lige sige det til lægen – ikke for at hun skal fyre sekretæren, men mere for at forklare grunden til, at jeg bad om to tider, så jeg ikke skal udsættes for, at sekretæren taler negativt om mig til lægen i deres kaffepause!
Tak for støtte!
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jo, Lotte, du har faktisk for længe siden rådet mig til at bede om to sammenhængende tider, hvis jeg mente, at det var nødvendigt. Det var faktisk det råd, jeg fulgte ;o)
Jeg tror, at problemet er, at der bliver rippet op i nogle gamle traumatiske ting
citat slut
Du har så evig ret. Jeg går desværre med en indeklemt vrede, som kun kommer til udtryk her. Men når man tænker på, hvordan vi to er blevet holdt for nar i mange år og sagtens kunne været hjulpet, hvis blot de gad passe deres arbejde på en ordentlig måde.
ps. Jeg har læst det en gang til.
citat
”Lægerne ser jo helst, at der kun bliver bestilt en tid ad gangen. Der er 10 minutter til rådighed, og så kan lægen jo se, hvor meget, der kan nås på den tid.”
slut
Det kan godt være hun er venlig, men den er altså gal alligevel. Hvis man nu har to ting der haster, hvad i alverden gør man så, hvis de 10 min. går med den ene ting.
Ja, vi blev begge holdt for nar i lang tid, og det er ikke til at holde ud at tænke på.
Som årene går, føler jeg mere og mere, at tiden er dyrebar, og at jeg helst ikke skal spilde tiden med at tænke på læger! Jeg vil have lægebesøget overstået, så jeg kan trække vejret frit igen … nå ja, i hvert fald om dagen, om natten er det jo mit autonome nervesystem, der bestemmer, og det er rigeligt autonomt, eftersom det bestemmer, at vejrtrækningen indimellem skal stoppe!
Nå, det var et sidespring. Men det, jeg vil sige, er, at det også hjælper mig at kunne fortælle om disse problemer her og blive forstået. Man kan ikke sige den slags til andre. De vil undre sig og sige: ”Du kan da bare…”
Nej, man kan ikke bare glemme den historie. Men man kan forsøge at komme af med bitterheden og vreden – desværre ikke dér, hvor disse følelser hører til, nemlig over for dem, der begik fejlene. Og så kan man prøve at undgå at få resten af livet forpestet.
Tak for opbakningen!
Mange hilsner
Kameliadamen
Min læge fortalte mig, at Regionerne kun betaler ét honorar, uanset hvor mange tider en patient har på den samme dag. Derfor er der ingen grund til at bestille to tider, sagde hun.
Men det er min opfattelse, at mit lægehus tager sig god tid til den enkelte patient. Hver eneste gang jeg har været der i de par år, jeg har haft denne læge, har jeg været inde hos hende i mindst 20 minutter. Det betyder selvfølgelig, at der mange gange er meget lang ventetid, for folk får jo stadigvæk kun tildelt 10 minutter – i teorien!
Jeg aner ikke, hvordan de udligner dette. Måske er der indimellem nogle, der udebliver fra deres aftale, og måske springer de nogle gang frokosten over, sådan at tidsplanen kan gå op. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var bedst at bestille tid til klokken 9, for så er der ingen ventetid.
For mig er det af stor betydning at vide den slags. Jeg hader at blive behandlet urimeligt, bare fordi jeg ikke kender reglerne.
Jeg ser absolut ikke nogen grund til, at jeg ikke skulle kunne bede om hjælp til to helbredsproblemer, når jeg nu har to problemer. Hvordan aflønningen af lægerne foregår, er ikke mit problem. Sådan som jeg ser det, er det mest rationelt, at jeg får hjælp til begge problemer, når jeg alligevel er der. Og det er tilsyneladende også min nuværende læges opfattelse. Men oplevelsen af min tidligere læges raseri over ikke at få penge for to problemer, når jeg kun havde bestilt én tid, sidder jo i mig og gjorde mig nervøs.
Selve besøget gik vel som forventet: Jeg fik en sludder for en sladder angående ryggen og ingen henvisning til en specialist. Angående svimmelheden var lægen enig med mig i, at mit blodtryk er for lavt om dagen, selv om det desværre er for højt om morgenen. Vi aftalte en halvering af blodtryksmedicinen, men at jeg skal tage den om aftenen, for at medicinen skal virke bedre om natten, hvor det jo er min søvnapnø, der sætter blodtrykket op, og så virker medicinen nok ikke så meget om dagen, hvor jeg har brug for, at blodtrykket skal være lidt højere, så jeg ikke længere er så svimmel.
Det var mig, der tog initiativ til at afslutte besøget hos lægen. Da jeg gjorde mine til at sige farvel og rejste mig, sad lægen stadig og snakkede om gymnastikkens velsignelser. Jeg havde ikke ork til at fortælle hende, at jeg ikke magter at gå til gymnastik. Jeg tror ikke, at en person – læge eller ikke læge – evner at sætte sig ind i, hvordan man er nødt til at økonomisere med sine kræfter, når man i forvejen lider af træthed.
Men det er da en forskel fra den tidligere læge, som altid rejste sig efter 5-7 minutter og gik hen og åbnede døren som tegn på, at konsultationen var slut!
Osteopaten, som jeg havde lyst til at konsultere, fordi osteopater i højere grad ser helbredsproblemer i en sammenhæng, har desværre ikke overenskomst med Sygesikringen. Det var jeg ellers overbevist om, fordi hun også er uddannet fysioterapeut. At betale mange penge for behandling er jeg jo vant til fra tidligere (psykolog, kostvejleder, ortomolekylær læge, akupunktur), men det har jeg ikke lyst til mere.
Så det bliver igen noget med, at jeg må være min egen læge – nu også ryglæge! Jeg må til at læse om ryggen og specielt sammenhængen mellem søvnapnø og dårlig ryg.
Men sådan gik det lægebesøg!
Mange hilsner
Kameliadamen
Så blev vi så kloge, vi er jo ikke tankelæsere selv om man somme tider får indtrykket af, det er noget de mener "alle ved". Jeg vidste da heller ikke det forholdt sig på den måde.
Så kan jeg egentlig godt forstå læger brokker sig over at de 10 min. også, måske, muligvis skal sænkes.
Mon politikere tror læger er synske.
Min forrige læge, der blev jeg også hurtigt vist ud igen uden resultat. Jeg kan naturligvis godt forstå læger skal tjene penge, men hun gjorde intet.
Let tjente penge. !!!!
Min nye læge, så må jeg sige han tog sig mere tid, der var ikke tegn på jeg skulle ud af klappen i en fart.
Jeg kunne godt tænke mig man kunne læse sig til disse oplysninger et nemt tilgængeligt sted, så man var fri for at føle sig som en idiot.
Jeg leder også på nettet og finder oplysninger. På den måde kan jeg stille en diagnose i nogle tilfælde. Som da jeg fik min søn til specialist. Jeg vidste hans læge ikke havde ret og det viste sig at være fuldstændig korrekt.
Det tog "kun" et halvt år for ham at blive rask.
Jeg orker heller ikke at tage til gymnastik, men jeg gør nogle øvelser hjemme hver dag og det hjælper på lænden. Mere end man lige skulle tro.
Ja, jeg synes også at mine hjemmelavede øvelser hjælper. Når jeg går tur, vrikker jeg med enden inden i frakken, og især når jeg ligger i sengen om aftenen laver jeg en hel masse øvelser.
Jeg er alligevel så træt, at jeg er nødt til at ligge i sengen om aftenen, og så bruger jeg tiden til at læse og lave øvelser. Men på trods af det synes jeg, at rygproblemet bliver forværret i løbet af natten.
Det eneste, jeg mangler fra en gymnastiksal, er egentlig ribberne! Jeg kunne godt tænke mig at få en ribbe sat op herhjemme. Den ville kunne bruges til en ordentlig udstrækning af ryggen. Når jeg går forbi den lokale skole, tænker jeg somme tider på, at der vel ikke kunne ske noget ved at gå ind i gymnastiksalen i et frikvarter og bruge 5 minutter på at strække ryggen ordentlig ud! Jeg kender jo gymnastiksalen, fordi det er dér, jeg stemmer ved valgene. Men jeg ved ikke, om jeg får det gjort. De ville jo nok glo lidt!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg ser først dit svar nu. Jo, udstrækning, det er godt. Jeg strækker bl.a. benmusklerne. En øvelse fysioterapeuten viste mig. Til min overraskelse hjælper det også på lænden. Jeg fik jo nogle problemer efter et fald.
Det jeg egentlig ville, derfor fandt jeg debatten frem igen, hvordan har du det nu.
Kan du komme over de følelser omkring læger. Jeg drømmer om dem om natten. Jeg er så vred over den behandling man får tildelt.
Jeg har været stærk, jeg er stærk, men da min nye læge udtalte, han ikke troede på hvad jeg fortalte om kopimedicinen, såe......
Jeg troede en kort overgang jeg var kommet over det, men det er jeg ikke.
Jeg stoler ikke på læger, jeg hader dem. Undtagen min gynækolog.
Bare de ikke altid var så forbandet "kloge".
Man er rystende nervøs for at komme på sygehuset, hvis man nu er så uheldig at rende ind i en klamphugger.
Vi har lige været på sygebesøg nogle gange. Sygeplejerskerne lover "noget", render ders vej og så sker der ikke mere. De lovede også at give besked om udskrivelsen, men nej, vi hørte intet, men fik mistanke. Gudskelov, for der var hårdt brug for vores hjælp.
De må jo være stressede, der må ske masser af fejl.
Ja, som du kan høre går det mig på nu. Alle de år, hvor du og jeg nemt kunne have været hjulpet er næsten ikke til at holde ud at tænke på.
Det kommer sikkert til at påvirke mig resten af mit liv. Som du selv skriver, en lille ting udløser det igen selv om man tror man er kommet over det.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange mennesker mon det drejer sig om. Bare fordi politikerne tror, at ved at spare en krone kan de holde udgifterne nede. Det går jo lige omvendt.
Jeg kan se alene for os to kunne der have været sparet tusindvis af kroner, hvis man havde taget os alvorligt og sørget for en ordentlig undersøgelse.
Jeg er bare bange for det hele bliver værre i fremtiden.
Så der er frit spil for en termmodel. Til skade for de mennesker, hvor der virkelig er noget galt. Du var heldig at møde en læge, som vidste hvad det handlede om.
Nå, ja, jeg trængte bare til at "komme af" med min vrede.