Kortvarig varmefornemmelse i låret
På det seneste har jeg oplevet noget virkelig underligt. Ud af det blå føler jeg flere gange i løbet af dagen en intens varme på samme sted på mit højre lår - om jeg står, går eller sidder har ingen indflydelse. Første gang jeg oplevede det troede jeg at jeg havde spildt kaffe ned over mig selv. Varmen varer ca 10-15 sekunder og går så væk igen. Der er intet at se eller mærke på huden. Huden er heller ikke følsom på det pågældende område. Det seneste døgn er det som om at det 'varme' område er blevet lidt større.
Nogen der har oplevet noget lignende??
Nogen der har oplevet noget lignende??
Kommentarer
Har været ved lægen og endelig blev der lyttet til mine klager! Måske hjalp det lidt at min kiropraktor nævnte for ham at jeg måske burde tjekkes for sclerose - han reagerede i hvert fald prompte.
Varmefølelsen i benet sammenholdt med en lang række øvrige symptomer som snurren i arme og ben (har haft det uafbrudt igennem to år - dengang var mit d-vitamin niveau alt for lavt, men den snurrende fornemmelse gik ikke væk selvom niveauet blev normaliseret), træthed, voldsomme smerter i lænden, ekstremt ømme nervepunkter i lysken og nakken, føleforstyrrelser i panden, sitrende muskler, sløret syn, uregelmæssig menstruation, tilbagevendende depression af mild til svær grad samt en langtidssygemelding pga af stress fik ham til at tage en lang række blodprøver og luftede muligheden for at udredning ved en neurolog kunne blive aktuelt hvis ikke prøverne afslørede noget.
Fik testet B12 vitamin, stofskifte og D-vitamin - B12 var fint men mit stofskifte er for lavt og jeg er startet på medicin i dag. Jeg håber inderligt at det virker og jeg kan blive 'normal' igen!! Frygten for at der kan være noget mere alvorligt galt tror jeg dog ikke forsvinder før jeg kan mærke at stofskiftemedicinen virker. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af at noget i mit 'system' ikke var som det skulle være så det er virkelig rart at finde ud af at der virkelig er noget galt og det ikke 'bare' er noget inde i mit hoved.
Faktisk synes jeg du skal tage dit gode tøj og skifte læge, for han er da en sløv banan.
Du har gået i 2 år med meget alvorlige symptomer uden at han har gidet så meget som at tage en blodprøve!
Havde han reageret med det samme for 2 år siden, kunne han have forsvaret at afvente resaultatet af den behandling han har sat i gang. Men nu er det vigtigt at du får sat turbo under den udredning, man kan desværre godt fejle to ting samtidig.
Så for hurtighedens skyld, så bør hans sidste handling for dig være at lave en hurtig tid til en MR-scanning, for som din kiropraktor så rigtigt siger så bør du udredes for sklerose. Det første din nye læge skal gøre er at henvise dig til en endokrinolog, for dine symptomer på lavt stoftskifte er ikke helt klassiske og det er vigtigt at du bliver behandlet helt korrekt.
Selvom dit B12-tal er normalt kan du sagtens mangle andre B-vitaminer, fx. B2 og B6 kan give nerveforstyrrelser, så dem bør du som minimum få målt.
Hvis jeg var dig ville jeg også tage sagen i egen hånd og gå ned i en helsekost og købe nogle kosttilskud:
Multi-B (få det lige målt først om muligt, for udredningens skyld, men tag dem uanset resultatet)
Vit.C
Magnesium
Zink
Vit. D mindst 50 ug
Calcium
En stærk multivitaminpille
Fiskeolie
Disse stoffer er nemme at få mangel af, og dine celler, herunder din skjoldbruskkirtel der står for stofskiftet, har brug for dem for at virke ordentligt. Vitamin D og C samt mangesium, zink og fiskeolie er alle vigtige i reguleringen af immunsystemet.
Forhåbentligt ser Kameliadamen dit indlæg og giver sin fremragende opsang om D-vitamin og jern (og bliv endelig ved, Kameliadame!)
Det er faktisk en ny læge jeg har været ved de sidste par gange dog i det samme lægehus - hende der satte mig på D-vitaminkur i 2010 sagde at den vedblivende snurren i hænder og fødder skyldtes rygning og dermed nedsat blodforsyning i de små blodkar. Set i bagklogskabens klare lys burde jeg måske ikke have købt den forklaring så let. Jeg håber den anden læge fortsætter med at være samarbejdsvillig. Jeg får svar på D-vitaminprøven på fredag og vil i samme omgang insistere på at blive henvist til en neurolog samt endokrinolog.
Det seneste år har jeg ud over D-vitamin med calcium taget B-vitaminer, zink, fiskeolie og magnesium. Hvis D-vitaminen klokker ud i prøvesvarene fatter jeg ingenting.
Grunden til at jeg ikke har reageret på symptomerne før den underlige varmefornemmelse i låret startede skyldes at jeg nok langsomt har vænnet mig til at de bare var der og samtidig har forsøgt at bortforklare dem overfor mig selv. Det er også først inden for de seneste 4 månder de fysiske skavanker for alvor er taget til.
En stor del af sidste år gik jeg sygemeldt med stress (startede op på arbede igen i januar i år og har været på fuld tid siden maj) og for at få det bedre startede jeg i sommeren 2011 op på træning igen (noget jeg havde negligeret fuldstændigt til fordel for arbejde i to år) - spinning 3 timer om ugen og 1-2 timers crossfitness. Trods den store træningsmægde og gode form fik jeg dog aldrig den velværefornemmelse som jeg tidligere har oplevet ved træning - jeg var længere tid om at restituere, men troede det var normalt når man havde rundet de 30. Og tilskrev også noget af det som værende efterveer af stress. I maj startede jeg på fodbold og i løbet af de sidste kampe inden sommerpausen fik jeg mere og mere ondt bag på mit ene knæ - som om musklerne var for korte, vågnede om natten fordi det gjorde ondt at strække benet. Så kom smerterne i lænden og knæsmerterne flyttede sig fra bagsiden til indersiden af knæet.
Lægen mente at rygsmerterne kunne skyldes knæet og sendte mig til MR scanning af knæet som viste at der er en revne i menisken som normalt ikke kræver operation men grundet mine rygsmerter er jeg sendt til yderligere undersøgelser. Lægen lavede desuden en henvisning til fys. Efter 6 behandlinger som absolut ingen virkning havde (gjorde det faktisk værre) skiftede jeg til kiropraktor. Det giver kortvarig lindring - jeg er ultra spændt i bækken og hofteled og jeg får svine-ondt hvis jeg står op i mere end 5 min ad gangen eller sidder ned/ går i længere tid.
For to måneder siden forsøgte jeg at træne lidt, men kunne ikke sidde på en cykel mere end fem min før jeg var helt krampet sammen i lænden og knæet sætter også sine begrænsninger. Jeg går en lille tur med min hund hver dag for i det mindste at røre mig en smule.
Siden jeg stoppede med at træne har jeg først tabt ca 4 kg (regner med det er muskelmasse) og efterfølgende er min vægt steget med 2 kg -vejer nu 64 kg (er 172 cm høj). Det er et lidt atypisk mønster idet jeg normalt ved træningsstop har taget mere på i løbet af kortere tid. Jeg har godt nok ikke helt den samme appetit, men spiser stadig godt i fht at jeg ikke er så aktiv mere.
Så vidt jeg kunne forstå på lægen så er mit TSH på 4,7 - hvilket ud fra hvad jeg har kunnet læse mig til er indenfor normalen, men godt nok i den høje ende. Hvorfor har man en normal der går til fem hvis den alligevel ikke holder?
Hvor lang tid går der ca før man kan begynde at mærke virkningen af stofskiftemedicinen? Kiropraktoren mener, at hvis der ingen bedring er efter 4 uger så bør et besøg hos neurolog ikke udsættes yderligere. Vil dog tale min sag for at der ikke skal gå 4 uger før jeg får den henvisning.
Hvor lang tid før du mærker effekt af stofskiftebehandlingen kommer an på om du får den rette dosis. Dit TSH ligger inden for normalområdet men din læge mener åbenbart at det er for højt. Det kan være at han kan se det ved at sammenligne nogle af dine tidligere blodprøver, TSH er nemlig en standardblodprøve. Selv om tallet er inden for normalen kan det nemlig godt være for højt for dig. Det skyldes at normalområdet er det interval hvor 95% af befolkningen ligger uden af have stofskiftesymptomer. Hvis dit eget normale tal så ligger lavt i normalområdet men nu er steget til højt i normalområdet, så kan det forklare at din læge mener at det er der den er gal.
Jeg går ud fra at du har fået noget eltroxin for det, men egentlig burde han også tage en blodprøve for skjoldbruskkirtel antistoffer, thyroglobulinbindende antistof og thyreoidea peroxidase antistoffer, hvis han altså ikke allerede har gjort det.
Men tilbage til det vigtige:
Jeg vil mene, at du skal se at få den skanning lige nu! Du skal IKKE afvente effekt på stofskiftebehandlingen. Det ville være det rette at gøre normalt men nu har dine læger holdt dig hen i 2 år på trods af at alle alarmklokker burde bimle og bamle. Faktisk burde du klage over dem for de ikke har udvist tilstrækkelig omhyggelighed og samvittighedsfuldhed, som det så smukt hedder i lægeloven.
Hvis det skulle vise sig at dine føleforstyrrelser skyldes en neurologisk sygdom som sklerose, og ikke ”bare” dit stofskifte, så gælder det nemlig om at du kommer i behandling så hurtigt som overhovedet muligt.
TAK for dine indlæg.
Jeg vil rigtigt gerne høre fortsættelsen, da dine symptomer er 100% magen til dem jeg får m.h.t. varmen i lårene og varigheden heraf, og det begyndte for 3 dage siden.
Jeg har læst det jeg kunne finde herom her til aften, men din beskrivelse er den der svarer 100% til det jeg oplever.
Men jeg kan ikke finde hvad det skyldes - hvordan er det gået med dine undersøgelser siden november 2012 - er der nyt ? (håber det bedste).
På forhånd tak.
VH
Peter
Jeg ville ønske at jeg havde et svar til dig, men det er desværre ikke tilfældet.
Undersøgelser ved neurolog og efterfølgende endokrinolog har ikke givet noget svar på mine mange symptomer - MR scanning og undersøgelse for nervebetændelse var normal og stofskiftet er også normalt selvom blodprøven fra november viste forhøjet TSH. Jeg fik eltroxin ordineret af lægen, men fik det ultra dårligt af dem - alle symtomer blev forværret - og han tog dem fra mig igen efter en uge.
Det eneste endokrinologen kunne finde i et nyt sæt blodprøver var et lidt lavt cortisol-tal og jeg er nu henvist til nærmere undersøgelse af min binyrefunktion. Calcium og skjoldbruskkirtelhormon er ligeledes normalt.
Varmefornemmelsen i låret som dit spørgsmål gik på tog gradvist af i løbet af en måneds tid og ingen har kunnet givet en forklaring på hvad der lå bag. Siden har jeg haft en lignende varmefornemmelse under venstre fod og jeg har stadig føleforstyrrelser omkring højre hofte og hoftebenet er hyper-sensitivt.
Symptomerne beskrevet i mine tidligere indlæg har jeg stadig - og der er kommet mere til. Synsforstyrrelserne er blevet værre – fokuseringsproblemer og vertikalt dobbeltsyn (øjnene er tjekket to gange og synet har ikke ændret sig) – og jeg bliver i stigende grad svimmel når jeg rejser mig. Desuden har jeg i to måneder dagligt haft kvalme og følt mig generelt skidt tilpas – minder om starten på en influenza. Jeg drikker mindst to liter vand om dagen og spiser regelmæssigt til trods for manglende appetit. Derudover er der på begge mine pegefingre mange små rød-brunlige pletter – ikke under neglen, men i selve neglen – de ligner splinter.
Lægen er kommet til kort og sætter sin lid til specialisterne og har derfor henvist mig til yderligere undersøgelser - ikke længere i privat regi, men via det offentlige system så der kommer desværre til at gå måneder endnu inden jeg ved mere.
Det er efterhånden virkelig frustrerende ikke at kunne få afklaret hvorfor jeg har alle disse underlige skavanker, men jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed og håber på at der snart kommer nogle svar.
Jeg håber du har mere held til at finde svar end jeg hidtil har haft - vil meget gerne høre om det, hvis du knækker koden på varmefornemmelserne:-)
Jeg er ikke selv kommet videre med "gåden", men lader straks høre fra mig når der er nyt - og ditto med dig.
Held og lykke med det hele.
VH
Peter
Hvis du stadig læser med her, så kan jeg oplyse om at dine symptomer højst sandsynligt er tegn på binyretræthed. Jeg døjer selv med det og har de samme symptomer som dig.
Medicin vil ikke hjælpe dig på toppen igen - men kun gøre det værre. Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til en heilpraktiker eller biopat og få hjælp. Lægerne ved ikke noget om binyretræthed og det er derfor alle dine prøver er normale, selvom du oplever masser af symptomer. Den eneste måde lægen kan teste det på er ved at måle dine kortisol niveauer gennem hele dagen. Men kontakt en heilpraktiker og fortæl at du har mistanke om binyretræthed. Du kan evt prøve at google det og se alle symptomerne.
Håber det kan hjælpe dig videre. Held og lykke - og rigtig god bedring.
kh Nadia
TAK fordi du tog dig tid til at skrive dette svar - jeg vil som det første i morgen følge din anbefaling.
KH
Peter