Enig lotte123, jeg er efterhånden også begyndt at tvivle på om det er den rigtige mand for den kommende mor. Jeg er begyndt at få ondt af hende. Jeg blev jo selv engang gift med en mand, som slet ikke var voksen nok til at blive far og det er altså hårdt.
Konsulent mage til mand skal man sgu lede længe efter, du er klynkende, selvoptaget og uden realitetssans. Hvad fanden ser din kæreste egentlig i dig. Det skulle vel aldrig være fordi du bluffer hende med ikke at fortælle sandheden om dig.
I et normalt sundt kærlighedsliv tør vi godt være ærlige overfor hinanden, fortælle om vores tanker, usikkerhed og behov. Det er på den måde vi løser de problemer som opstår i vores liv med hinanden. Du til gengæld spiller en rolle, som ligger langt fra den person som du er, og langt fra den person som du giver udtryk for her. Jeg er næsten sikker på jeg har ret, for har du været ærlig og fortalt hende bare en del af det du klynker om her.
Nej for det er du ikke mand nok til at turde gøre, for du er en skvatrøv.
Se dog at tage dig bare lidt sammen, og ikke hele tiden køre i samme rille, og beslut så om du vil være far på fuld tid eller weekend far.
Du trænger til et spark bagi, og hvis du er så meget i tvivl så gå ud af forholdet og lev det liv som du jo åbenbart ikke kan slippe i dine tanker, og så se hvad fremtiden bringer.
Derfor skal du selvfølgelig være far alligevel, men åbenbart ikke bo sammen med dit barns mor, jeg tror alle parter på lang sigt vil være bedre tjent med den beslutning.
Prøv at være mindre selvfed, og tag så et personligt ansvar for hvad du selv har rodet dig ind i. Der er jo ingen der tvinger dig til at binde dig til en kæreste, som du åbenbart ikke passer helt sammen med der hvor du er i dit liv for øjeblikket.
Jeg er enig med persille og lotte – du fatter ikke en skid af noget af det vi har forsøgt at forklare dig – nej du er en stor navlebeskuer.
Ja du har ret - det er jo egentlig ret nemt bare at sige fuck det og så betale de børnepenge. Jeg behøves jo ikke engang deltage mere end det ;-).
Man slipper jo egentlig for rigtig meget af besværet ved bare at betale børnepenge satsen. Så kan hun sku selv stå med det - det har så mange andre jo gjort før. Det er sku rart at tænke på at jeg stadig kan leve mit løsrevne ungkarle liv ;-).
Pyh - troede sku lige en årgang at mit liv var slut der :-). Det er sku fedt at samfundet er indrettet således at manden faktisk reelt intet ansvar har. Ja ja man skal betale lidt penge, men det er jo en investering i gener og det er sku ikke så meget dyrere end at have en hund eller en hobby ;-). Det er jo alletiders :-).
Prøv at hør - Fordi man har lidt obskure tanker og finder en løsning ved at smide dem ud her er det ikke ensbetydende med at man ikke elsker sin kæreste og gerne vil have barnet sammen med hende. Jeg vil det hele - men har en masse tanker og tvivl, da det ikke var planlagt og jeg ikke har kendt min kæreste i så lang tid.
Man skal jo tage et barn og den nye situation seriøst. På trods af jeg elsker min kæreste og vi rent faktisk har et rigtig godt forhold, så vil nogle af mine tanker ikke på nogen måde hjælpe min kæreste. Faktisk kan jeg slet ikke se hvad hun ville få ud af det andet end en skuffelse og trished fordi jeg ytre ting jeg nok i bund og grund ikke mener, men blot har som strøtanker. Hun ville sku ikke få noget ud af mine tanker om abort og om det nu nok skal gå imellem os fordi vi ikke har kendt hinanden i længere tid.
Så er det da bedre at komme af med det her hvor ingen (ud over lige dig og lidt andre ;-)) bliver fornærmet ig rystet over min mangel på ridderlighed og manddom. Jeg ser det sku netop som værende ægte ridder at skåne min kæreste for det og så bare være stærk overfor hende. I sidste ende elsker jeg hende jo og vil have familie med hende og hele pakken.
Du er nok også ældre end jeg og har ikke været igennem samme påvirkning fra medier mv. Mit indtryk af verden er at den er mere egoistisk og det handler i højere grad om at få en masse personlig opmærksomhed og sex mv. Det handler om at være eftertragtet mest muligt af flest muligt. Det er lidt grovkornet er jeg klar over, men den påvirkning spiller sku også ind.
Det er fandme ikke let at skulle være far i dag og det kan være hårdt at fatte.
Tak for dit indlæg, du er faktisk ikke så tosset, jeg tror bare jeg blev lidt harm over det du skrev, så ja undskyld mit vrede indlæg. Jeg bliver lidt ivrig og er nok lidt hurtig på tasterne:-)
Du har ret, jeg er noget ældre en dig, har flere børn, svigerbørn og børnebørn, og jeg kan godt give dig ret i, at det er nok lidt sværere at være ung i dag, end da jeg var ung. Der er så mange tilbud til jer unge, så det kan være svært at vælge.
Jeg er ikke et mosefund:-) og lærer meget af mine voksne børn, forstår dem altid når deres argumenter er gode, og det er de ofte:-) jeg må indrømme jeg har tænkt meget på dig, dine kvaler, og det jeg skrev til dig, og nåede frem til at jeg nok ikke lød meget forstående.
Måske forstår jeg godt dine tanker og dine tvivl og er glad for at høre at du elsker din kæreste og glæder dig til jeres barn:-)
Tag en dag af gangen, så plejer det at løse sig, for på en eller anden måde er du god nok kan jeg fornemme, har lige læst hele tråden engang til.
Det har været en fucking hård tid og jeg har flere gange været ved at sprænges af tristhed og nedtur over at skulle være far. Hver gang har jeg læst dit indlæg VALHAL og det har sku hjulpet.Jeg tror fuldt og fast på at man ikke kan forberede sig på det at skulle være far og at det ligesom bare er et spring man må tage. Det er en af de situationer hvor det at tænke for meget over situationen ikke er en fordel. Jeg blev kastet ud i det at skulle være far - det var et "uheld"!
"uheld" tja det ord bliver nok bragt til skamme om blot få måneder når min kæreste føder. Jeg tror fuldt og fast på VALHALs ord når han skriver at det er det bedste der er sket for ham og det bliver det nok også for mig. Som 110% kontrol freak har det og er det svært at give slip på kontrollen og bare flyde med. Det er mindst lige så svært at skulle bevæge sig i en retning som ens kammerater ikke er bevæget ned af endnu. Det er sku en ukendt og farefyldt vej der nu er lagt.
At acceptere at der ingen garantier i livet er. Det er nok det sværeste at acceptere. Man må lukke øjnene og tage en dag ad gangen. De ting man ville have gjort før man blev far kan man stadig gøre. Det bilder jeg ihvertfald mig selv ind. Desuden ændres ens opfattelse af hvordan livet skal leves vel sagtens også. Jeg ser ihvertfald frem til at opleve den lykke som ALLE taler om når de snakker børn..... Indtil videre har min tid været ret trist og grå - Tak VALHAL for at være det fyrtårn jeg råbte efter ...
Hjælp, vi skal føde
28. februar 2013 kl. 21:00 på DR1
DR Dokumentar er klar med en række nye programmer om livet på Hvidovre Hospitals fødeafdeling. Serien kommer både omkring en hjemmefødsel, et kursus i "smertefri fødsel" og nogle svære valg, der skal træffes i forbindelse med familieforøgelse.
Det blev en lille pige :-)... Mit sind har det bedre synes jeg- men kæmper stadig og tænker at det bliver bedre og bedre med tiden. De første 3 måneder skal vist være til helvede og tilbage igen.
Parforholdet må udvikle sig som det nu kan - der skal to til tango og jeg vil forsøge ikke at lade det hele gå op i baby. Det er skide svært at lade fortiden glide ud og de tabte muligheder slippe. Men måske man skal fokusere mere på de nye muligheder og ikke længere se sig bagud.
Jeg ville stensikkert have ventet et år med at få det barn hvis jeg kunne gøre det om - det farlige er bare at ingen ved hvordan det var gået og om jeg havde været mere klar. Jeg bliver i det mindste ikke en tosse gammel far nu.
Kommentarer
I et normalt sundt kærlighedsliv tør vi godt være ærlige overfor hinanden, fortælle om vores tanker, usikkerhed og behov. Det er på den måde vi løser de problemer som opstår i vores liv med hinanden. Du til gengæld spiller en rolle, som ligger langt fra den person som du er, og langt fra den person som du giver udtryk for her. Jeg er næsten sikker på jeg har ret, for har du været ærlig og fortalt hende bare en del af det du klynker om her.
Nej for det er du ikke mand nok til at turde gøre, for du er en skvatrøv.
Se dog at tage dig bare lidt sammen, og ikke hele tiden køre i samme rille, og beslut så om du vil være far på fuld tid eller weekend far.
Du trænger til et spark bagi, og hvis du er så meget i tvivl så gå ud af forholdet og lev det liv som du jo åbenbart ikke kan slippe i dine tanker, og så se hvad fremtiden bringer.
Derfor skal du selvfølgelig være far alligevel, men åbenbart ikke bo sammen med dit barns mor, jeg tror alle parter på lang sigt vil være bedre tjent med den beslutning.
Prøv at være mindre selvfed, og tag så et personligt ansvar for hvad du selv har rodet dig ind i. Der er jo ingen der tvinger dig til at binde dig til en kæreste, som du åbenbart ikke passer helt sammen med der hvor du er i dit liv for øjeblikket.
Jeg er enig med persille og lotte – du fatter ikke en skid af noget af det vi har forsøgt at forklare dig – nej du er en stor navlebeskuer.
Man slipper jo egentlig for rigtig meget af besværet ved bare at betale børnepenge satsen. Så kan hun sku selv stå med det - det har så mange andre jo gjort før. Det er sku rart at tænke på at jeg stadig kan leve mit løsrevne ungkarle liv ;-).
Pyh - troede sku lige en årgang at mit liv var slut der :-). Det er sku fedt at samfundet er indrettet således at manden faktisk reelt intet ansvar har. Ja ja man skal betale lidt penge, men det er jo en investering i gener og det er sku ikke så meget dyrere end at have en hund eller en hobby ;-). Det er jo alletiders :-).
På trods af mit nok lidt barske indlæg ønsker jeg dig et godt liv, og jeg mener det:-)
Man skal jo tage et barn og den nye situation seriøst. På trods af jeg elsker min kæreste og vi rent faktisk har et rigtig godt forhold, så vil nogle af mine tanker ikke på nogen måde hjælpe min kæreste. Faktisk kan jeg slet ikke se hvad hun ville få ud af det andet end en skuffelse og trished fordi jeg ytre ting jeg nok i bund og grund ikke mener, men blot har som strøtanker. Hun ville sku ikke få noget ud af mine tanker om abort og om det nu nok skal gå imellem os fordi vi ikke har kendt hinanden i længere tid.
Så er det da bedre at komme af med det her hvor ingen (ud over lige dig og lidt andre ;-)) bliver fornærmet ig rystet over min mangel på ridderlighed og manddom. Jeg ser det sku netop som værende ægte ridder at skåne min kæreste for det og så bare være stærk overfor hende. I sidste ende elsker jeg hende jo og vil have familie med hende og hele pakken.
Du er nok også ældre end jeg og har ikke været igennem samme påvirkning fra medier mv. Mit indtryk af verden er at den er mere egoistisk og det handler i højere grad om at få en masse personlig opmærksomhed og sex mv. Det handler om at være eftertragtet mest muligt af flest muligt. Det er lidt grovkornet er jeg klar over, men den påvirkning spiller sku også ind.
Det er fandme ikke let at skulle være far i dag og det kan være hårdt at fatte.
Du har ret, jeg er noget ældre en dig, har flere børn, svigerbørn og børnebørn, og jeg kan godt give dig ret i, at det er nok lidt sværere at være ung i dag, end da jeg var ung. Der er så mange tilbud til jer unge, så det kan være svært at vælge.
Jeg er ikke et mosefund:-) og lærer meget af mine voksne børn, forstår dem altid når deres argumenter er gode, og det er de ofte:-) jeg må indrømme jeg har tænkt meget på dig, dine kvaler, og det jeg skrev til dig, og nåede frem til at jeg nok ikke lød meget forstående.
Måske forstår jeg godt dine tanker og dine tvivl og er glad for at høre at du elsker din kæreste og glæder dig til jeres barn:-)
Tag en dag af gangen, så plejer det at løse sig, for på en eller anden måde er du god nok kan jeg fornemme, har lige læst hele tråden engang til.
Hilsen Sofie
Det har været en fucking hård tid og jeg har flere gange været ved at sprænges af tristhed og nedtur over at skulle være far. Hver gang har jeg læst dit indlæg VALHAL og det har sku hjulpet.Jeg tror fuldt og fast på at man ikke kan forberede sig på det at skulle være far og at det ligesom bare er et spring man må tage. Det er en af de situationer hvor det at tænke for meget over situationen ikke er en fordel. Jeg blev kastet ud i det at skulle være far - det var et "uheld"!
"uheld" tja det ord bliver nok bragt til skamme om blot få måneder når min kæreste føder. Jeg tror fuldt og fast på VALHALs ord når han skriver at det er det bedste der er sket for ham og det bliver det nok også for mig. Som 110% kontrol freak har det og er det svært at give slip på kontrollen og bare flyde med. Det er mindst lige så svært at skulle bevæge sig i en retning som ens kammerater ikke er bevæget ned af endnu. Det er sku en ukendt og farefyldt vej der nu er lagt.
At acceptere at der ingen garantier i livet er. Det er nok det sværeste at acceptere. Man må lukke øjnene og tage en dag ad gangen. De ting man ville have gjort før man blev far kan man stadig gøre. Det bilder jeg ihvertfald mig selv ind. Desuden ændres ens opfattelse af hvordan livet skal leves vel sagtens også. Jeg ser ihvertfald frem til at opleve den lykke som ALLE taler om når de snakker børn..... Indtil videre har min tid været ret trist og grå - Tak VALHAL for at være det fyrtårn jeg råbte efter ...
Måske du skulle se de nye programmer :
http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2013 ... 153416.htm
Citat:
Hjælp, vi skal føde
28. februar 2013 kl. 21:00 på DR1
DR Dokumentar er klar med en række nye programmer om livet på Hvidovre Hospitals fødeafdeling. Serien kommer både omkring en hjemmefødsel, et kursus i "smertefri fødsel" og nogle svære valg, der skal træffes i forbindelse med familieforøgelse.
Citat slut
Parforholdet må udvikle sig som det nu kan - der skal to til tango og jeg vil forsøge ikke at lade det hele gå op i baby. Det er skide svært at lade fortiden glide ud og de tabte muligheder slippe. Men måske man skal fokusere mere på de nye muligheder og ikke længere se sig bagud.
Jeg ville stensikkert have ventet et år med at få det barn hvis jeg kunne gøre det om - det farlige er bare at ingen ved hvordan det var gået og om jeg havde været mere klar. Jeg bliver i det mindste ikke en tosse gammel far nu.