Til diskussionen om, hvad din depression i det hele taget skyldes, vil jeg gerne sige følgende:
Min opfattelse var, at du selv mente, at din depression var en reaktion på hofteoperationen.
Det er en kendt sag, at større begivenheder eller omvæltninger i livet kan være depressionsudløsende, og det gælder faktisk både ulykkelige kriser, som f.eks. en skilsmisse eller dødsfald hos nære pårørende, eller lykkelige begivenheder som at få et barn eller at få overstået en (vellykket) operation.
Hvad angår operationer, så ser man især beskrevet tilfælde af depression efter hjerteoperationer og kræftoperationer.
Sådan som jeg ser på det, så er det altid den samlede belastning, der udløser en depression. Og en operation er da en belastning, både på grund af bekymringer angående selve indgrebet (Vil det virke? Gør det meget ondt? Er det farligt?) og på grund af al den medicin, man bliver fyldt med (bedøvelse, smertestillende medicin, og i dit tilfælde også sovemedicin).
Det er forskelligt, hvordan folk reagerer på medicin og på bedøvelse. Da jeg selv skulle opereres for en del år siden, var jeg noget bekymret, fordi jeg i forvejen var sårbar over for at få depressioner. Narkoselægen sagde dengang, at han godt forstod min bekymring, men at rygmarvsbedøvelse var en mere skånsom metode end gammeldags narkose.
I de senere år har jeg været bedøvet adskillige gange i forbindelse med hjerteproblemer, og min erfaring er, at bedøvelsen gør mig euforisk eller speeded eller ”høj”. Så jeg tror absolut, at bedøvelse kan gribe ind i forhold til humøret, og selv om det jo ikke er slemt at blive euforisk, så bryder jeg mig ikke om denne kemiske påvirkning af mit humør (og bagefter har jeg en del bondeanger over alle de vandede, dårlige vittigheder, jeg har fortalt!)
Det er desuden en kendt bivirkning ved sovemidler, at de kan (medvirke til at) forårsage depression.
Og så er der hele problematikken om, hvorvidt du mangler vigtige vitaminer og mineraler. Nogle af disse vigtige vitaminer og mineraler indgår i dannelsen af de signalstoffer, der spiller en rolle ved depression. Derfor er der al mulig grund til at blive tjekket. Af en eller anden grund tror folk ofte, at depression altid skyldes psykiske årsager. Det gør depressioner, efter min erfaring, ikke altid. Jeg har f.eks. fået mange depressioner på grund af en (længe uopdaget) jernmangel og en enkelt meget alvorlig depression på grund af blodtryksmedicin (en såkaldt betablokker, der virker ved at nedsætte tilstedeværelsen af signalstoffet noradrenalin, og mangel på noradrenalin er depressionsudløsende!)
Jeg vil tro, at din depression skyldes den samlede belastning, du er/ har været udsat for: selve operationen og de bekymrede overvejelser, den gav anledning til; de medikamenter, du fik i forbindelse med indgrebet og muligvis også sovemedicinen, samt evt. en mangel på livsvigtige vitaminer eller mineraler.
Tak for dine kommentarer. Det hjælper virkeligt.
Jeg kan bare ikke forstå at min helbredsangst bliver værre jo længere tid jeg har taget lykkepiller og sovepiller. Det skulle jo gerne blive bedre. Har taget dem i 5 uger. Men som sagt så skal jeg til psykiater i morgen og han må se på om jeg er forkert medicineret.
Hvis du mangler D-vitamin, så var dine blodprøver jo IKKE fine!
Jeg synes, at det var godt, at du bad om blodprøver. Nu gælder det om at få kompenseret for manglen så hurtigt som muligt.
Husk, at det er en god ide at spise lidt fedtstof sammen med D-vitamintilskuddet. D-vitamin er fedtopløseligt, og derfor letter fedt optagelsen af vitaminet.
Jeg går ud fra, at din læge allerede har forklaret dig om sammenhængen mellem D-vitamin-mangel og depression. Men hvis det ikke skulle være tilfældet, vil jeg lige give dig et par henvisninger:
”Som læge er der god grund til også at tjekke D-vitaminniveauet, hvis patienten f.eks. klager over depression, og man har forsøgt flere antidepressive midler uden resultat, siger læge Mahmoud Ashkanan…”
Citatet stammer fra:
”Ifølge en række nyere undersøgelser synes mangel på D-vitamin også at have indflydelse på en række psykiske og neurologiske sygdomme som depression, skizofreni, sclerose og Alzheimers.”
-- tjaa, Amager, hvor meget ? Det burde din læge kunne sige.
Efter min første blodprøve var der 5-6 store fejl.
Det ene var D-vit mangel . Jeg mener at jeg skulle indtage 38 micro-gram
hver dag i 3 måneder.
Ang. kost så tror jeg at Kameliadamen har svaret (det er da en fantastik
stor viden hun har om medicin) .
Men jeg blev jo dårligere og dårligere. Til sidst kunne jeg ikke klare mit arbejde.
Det var begyndende leddegigt og mærkelige betændelses-tilstande
og det gjorde ondt. Jeg kom også "ned i kælderen" .
Men det har vi jo alle prøvet. Min tanke var bare at det går over før eller siden.
0g det gjorde det.
Det var så slemt at jeg en morgen (vasket og barberet ) stod på trappen og skulle afsted på arb. I temmelig dårligt humør. Jeg tænkte : hvad fanden laver du. Det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Så jeg ringede til min chef og sagde at nu kørte jeg op og købte en flaske whiskey, ville drikke den og tænke lidt over nuværende situation.
Hans svar var : Ja gør det Søren , og vend tilbage når du er klar. Vi har alle en krise engang i mellem . Det var fandeme en stor hjælp ! (mener det).
Jeg fik så ændret mine kostvaner fra junk til grøntsager, fed fisk , æg, mandler/nødder , hvidløg osv osv . Især D og C- vitamin + jern.
Ting jeg skippede , og som jeg holdt meget af var : Lakrids, chokolade ,
kager og hvidt brød. 0g så lige rødvin og whiskey. Det var faktisk
nemt. Men jeg havde jo også hele tiden truslen om alvorlig sygdom hængende over hovedet. Nå, jeg får gæster nu , så jeg slutter . vh søren .
Kommentarer
Til diskussionen om, hvad din depression i det hele taget skyldes, vil jeg gerne sige følgende:
Min opfattelse var, at du selv mente, at din depression var en reaktion på hofteoperationen.
Det er en kendt sag, at større begivenheder eller omvæltninger i livet kan være depressionsudløsende, og det gælder faktisk både ulykkelige kriser, som f.eks. en skilsmisse eller dødsfald hos nære pårørende, eller lykkelige begivenheder som at få et barn eller at få overstået en (vellykket) operation.
Hvad angår operationer, så ser man især beskrevet tilfælde af depression efter hjerteoperationer og kræftoperationer.
Sådan som jeg ser på det, så er det altid den samlede belastning, der udløser en depression. Og en operation er da en belastning, både på grund af bekymringer angående selve indgrebet (Vil det virke? Gør det meget ondt? Er det farligt?) og på grund af al den medicin, man bliver fyldt med (bedøvelse, smertestillende medicin, og i dit tilfælde også sovemedicin).
Det er forskelligt, hvordan folk reagerer på medicin og på bedøvelse. Da jeg selv skulle opereres for en del år siden, var jeg noget bekymret, fordi jeg i forvejen var sårbar over for at få depressioner. Narkoselægen sagde dengang, at han godt forstod min bekymring, men at rygmarvsbedøvelse var en mere skånsom metode end gammeldags narkose.
I de senere år har jeg været bedøvet adskillige gange i forbindelse med hjerteproblemer, og min erfaring er, at bedøvelsen gør mig euforisk eller speeded eller ”høj”. Så jeg tror absolut, at bedøvelse kan gribe ind i forhold til humøret, og selv om det jo ikke er slemt at blive euforisk, så bryder jeg mig ikke om denne kemiske påvirkning af mit humør (og bagefter har jeg en del bondeanger over alle de vandede, dårlige vittigheder, jeg har fortalt!)
Det er desuden en kendt bivirkning ved sovemidler, at de kan (medvirke til at) forårsage depression.
Og så er der hele problematikken om, hvorvidt du mangler vigtige vitaminer og mineraler. Nogle af disse vigtige vitaminer og mineraler indgår i dannelsen af de signalstoffer, der spiller en rolle ved depression. Derfor er der al mulig grund til at blive tjekket. Af en eller anden grund tror folk ofte, at depression altid skyldes psykiske årsager. Det gør depressioner, efter min erfaring, ikke altid. Jeg har f.eks. fået mange depressioner på grund af en (længe uopdaget) jernmangel og en enkelt meget alvorlig depression på grund af blodtryksmedicin (en såkaldt betablokker, der virker ved at nedsætte tilstedeværelsen af signalstoffet noradrenalin, og mangel på noradrenalin er depressionsudløsende!)
Jeg vil tro, at din depression skyldes den samlede belastning, du er/ har været udsat for: selve operationen og de bekymrede overvejelser, den gav anledning til; de medikamenter, du fik i forbindelse med indgrebet og muligvis også sovemedicinen, samt evt. en mangel på livsvigtige vitaminer eller mineraler.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg kan bare ikke forstå at min helbredsangst bliver værre jo længere tid jeg har taget lykkepiller og sovepiller. Det skulle jo gerne blive bedre. Har taget dem i 5 uger. Men som sagt så skal jeg til psykiater i morgen og han må se på om jeg er forkert medicineret.
Når du engang disker op med blodprøve-resultater
og din levevis/kost , vil jeg svare dig ordentligt.
Til helvede med lykkepiller !
2 af mine venner stoppede med det lort , fordi bivirkningerne
var virkelige dårlige . vh søren
Blodprøver var gode. Der manglede kun D-vitaminer.
Hvad angår kost spiser jeg som en almindelig dansker. Spiser meget frugt.
Amager
Hvis du mangler D-vitamin, så var dine blodprøver jo IKKE fine!
Jeg synes, at det var godt, at du bad om blodprøver. Nu gælder det om at få kompenseret for manglen så hurtigt som muligt.
Husk, at det er en god ide at spise lidt fedtstof sammen med D-vitamintilskuddet. D-vitamin er fedtopløseligt, og derfor letter fedt optagelsen af vitaminet.
Jeg går ud fra, at din læge allerede har forklaret dig om sammenhængen mellem D-vitamin-mangel og depression. Men hvis det ikke skulle være tilfældet, vil jeg lige give dig et par henvisninger:
”Som læge er der god grund til også at tjekke D-vitaminniveauet, hvis patienten f.eks. klager over depression, og man har forsøgt flere antidepressive midler uden resultat, siger læge Mahmoud Ashkanan…”
Citatet stammer fra:
http://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder ... 7-04-2010/
”Ifølge en række nyere undersøgelser synes mangel på D-vitamin også at have indflydelse på en række psykiske og neurologiske sygdomme som depression, skizofreni, sclerose og Alzheimers.”
Citatet stammer fra:
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm
Jeg håber, at du snart får det bedre.
Mange hilsner
Kameliadamen
Hvormeget D-vitatim skal jeg tage? Pillerne er i 25 ug.
Amager
Efter min første blodprøve var der 5-6 store fejl.
Det ene var D-vit mangel . Jeg mener at jeg skulle indtage 38 micro-gram
hver dag i 3 måneder.
Ang. kost så tror jeg at Kameliadamen har svaret (det er da en fantastik
stor viden hun har om medicin) .
Men jeg blev jo dårligere og dårligere. Til sidst kunne jeg ikke klare mit arbejde.
Det var begyndende leddegigt og mærkelige betændelses-tilstande
og det gjorde ondt. Jeg kom også "ned i kælderen" .
Men det har vi jo alle prøvet. Min tanke var bare at det går over før eller siden.
0g det gjorde det.
Det var så slemt at jeg en morgen (vasket og barberet ) stod på trappen og skulle afsted på arb. I temmelig dårligt humør. Jeg tænkte : hvad fanden laver du. Det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Så jeg ringede til min chef og sagde at nu kørte jeg op og købte en flaske whiskey, ville drikke den og tænke lidt over nuværende situation.
Hans svar var : Ja gør det Søren , og vend tilbage når du er klar. Vi har alle en krise engang i mellem . Det var fandeme en stor hjælp ! (mener det).
Jeg fik så ændret mine kostvaner fra junk til grøntsager, fed fisk , æg, mandler/nødder , hvidløg osv osv . Især D og C- vitamin + jern.
Ting jeg skippede , og som jeg holdt meget af var : Lakrids, chokolade ,
kager og hvidt brød. 0g så lige rødvin og whiskey. Det var faktisk
nemt. Men jeg havde jo også hele tiden truslen om alvorlig sygdom hængende over hovedet. Nå, jeg får gæster nu , så jeg slutter . vh søren .
Jeg skrev et indlæg, og det forsvandt.
Ofte bliver jeg ikke adviseret via min hotmail.
Men min bank er endnu "sjovere" .
Nogle gange bliver min løn sat ind 2 gange på samme dag,
og nogle gange bliver en betaling trukket 2 gange .......
Dette er faktisk lige en prøve på systemet her.
http://www.youtube.com/watch?v=yMKsvrRmfb8
mvh vågne Ditte