Stop med lykkepiller
Hej
Mand 59 år gammel. Er der nogen der kan give mig et godt råd. Har fået en depression og har taget mirtazapin i 2 uger. (15 mg) og 30 mg de siste 3 uger. I løbet af 5 uger har jeg fået det mere og mere dårligt (øresusen og meget uro især om eftermiddagen og aftenen.) Er samtidig bange for at tage pillen. Skal jeg fortsætte eller skal jeg droppe ud (ved godt det er dumt men det kan ikke være rigtigt at man bliver mere syg). Går også til kognativ terapi. Er det normalt i starten af forløbet at man har det så dårligt.
Mand 59 år gammel. Er der nogen der kan give mig et godt råd. Har fået en depression og har taget mirtazapin i 2 uger. (15 mg) og 30 mg de siste 3 uger. I løbet af 5 uger har jeg fået det mere og mere dårligt (øresusen og meget uro især om eftermiddagen og aftenen.) Er samtidig bange for at tage pillen. Skal jeg fortsætte eller skal jeg droppe ud (ved godt det er dumt men det kan ikke være rigtigt at man bliver mere syg). Går også til kognativ terapi. Er det normalt i starten af forløbet at man har det så dårligt.
Kommentarer
Ja, det er normalt, at man får mange bivirkninger af antidepressiv medicin, især i begyndelsen. Men bivirkningerne skulle gerne fortage sig efterhånden, og når der er gået nogle uger på den optimale dosis, skulle den positive effekt gerne slå igennem, sådan at denne gode effekt kommer til at opveje de bivirkninger, der måtte være tilbage.
Desværre er det ikke altid, at det går sådan. Hos nogle er det svært at finde den rette dosis (altså en dosis, som hverken er for stor eller for lille). Andre er nødt til at skifte præparat, fordi den medicin, der blev valgt i første omgang, ikke passer til dem.
Du skriver, at du er bange for at tage medicinen. Det kan jeg godt forstå, når du rent faktisk oplever, at du har fået det dårligere i den periode, du har taget medicinen.
MEN…
I disse uger, er det vel cirka ved tiden, at den positive virkning skulle sætte ind.
Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte behandleren og tale med ham eller hende om problemet, herunder om dosis kan tænkes at være forkert lige præcis i din situation. Vi er alle forskellige, og der kan være forskellige faktorer, der gør, at dosis skal være anderledes i din situation.
Derudover ville jeg nok give det en chance. Nu har du stridt dig gennem 5 uger på medicin. Hvis du stopper nu, har al den lidelse været forgæves. Og det er træls at tænke på, hvis det forholder sig sådan, at den positive virkning var lige ved at sætte sig igennem, ikke?
Jeg tror ikke, at der er nogen her i denne debat, der kan sige, hvad der er det rigtige at gøre. Hvis du læser i de debatter, der er her på Netdoktor, så vil du se, at der er mange, der har bivirkninger.
Men der er nogle ting, jeg gerne vil nævne:
1. Er det blevet undersøgt via blodprøver, om der er fysiske årsager til din depression? D-vitaminmangel, som mange mennesker i Danmark har, kan godt være (medvirkende) årsag til depression. Også andre næringsstofmangler og tilstande, som f.eks. lavt stofskifte, kan nedsætte modstandskraften mod depression, så derfor er det meget vigtigt at få taget blodprøver. Men måske er det allerede sket i dit tilfælde. Jeg skriver det bare for en sikkerhed skyld.
Man siger, at kognitiv terapi er en god terapiform, i hvert fald til en vis type af depressioner. Men hvis din depression er udløst af D-vitamin-mangel, så er det vigtigt at kompensere for manglen. For ligegyldigt hvor god en terapeut du har, så kan vedkommende altså ikke gøre noget ved vitaminmangel!
2. Hvis du vælger at fortsætte med den antidepressive medicin, vil det efter et vist antal uger på en stabil dosis være muligt at kontrollere, om din dosis er tilpas. Det gøres via en blodprøve, hvor man kan måle koncentrationen af medicinens virksomme stof i blodet.
Ovenstående er skrevet på baggrund af mine egne erfaringer med svær depression, hvilket heldigvis er fortid nu. Jeg betalte i tusindvis af kroner til psykologer, uden nogen som helst form for positiv effekt. Det viste sig, at jeg havde alvorlig jernmangel, og det kan en psykolog jo ikke gøre noget ved, ligegyldig hvor dygtig hun er.
Og i en periode for ca. 12 år siden gik jeg hos en psykiater, der ordinerede antidepressiv medicin. Jeg blev – nøjagtige ligesom du – mere syg af medicinen. Senere sagde psykiateren, at min dosis nok havde været for stor. Han mente, at min lever ikke havde været i stand til at omsætte medicinen. Senere har jeg – via engelsksprogede Internetsider – fundet ud af, at leveren skal bruge jern, når den skal omsætte medicin, og lige præcis jern havde jeg jo ikke tilstrækkeligt af, viste det sig.
Så hos mig var det sådan, at jernmangel var (medvirkende) årsag til depression, men jernmanglen betød også, at jeg blev forgiftet af den dosis antidepressiv medicin, som folk normalt får. Ingen af delene kunne en psykolog gøre noget ved.
Men alt det er fortid nu.
Jeg sender dig alle gode ønsker om en snarlig bedring
Kameliadamen
Det har virkelig givet mig stof til efteranke. Jeg i den forbindelse også sige at jeg i forløbet og har fået noget angst. (heldbredsangst). Der synes jeg at den kognative terapi har hjulpet.
Jeg har ikke fået taget nogle blodprøver. Min depression kom i forbindelse med at jeg fik en ny hofte for 2 1/2 måned siden. Det gik godt. Men da jeg kom fra hospitalet var jeg ked af det og kunne ikke sove. Følte jeg levede i en osteklokke. Begyndte på at tage sovepiller (Imazop). og senere hen rådede min læge mig til lykkepiller. Jeg vil sige min læge har været meget omkring mig.
På mandag har jeg fået fat på psykiater for ligesom at lade en anden se på om jeg bliver medicineret rigtigt. Vil helst være fri for at for flere piller.
Hvis jeg har meget uro har jeg taget en Quetiain Krka. Den bliver jeg helt konfus af.
Kan der virkelig være så stor forskel på hvilke lykkepiller man får?
Jeg skiftede for 3 dage siden til Vanlafaxin Krka 75 mg men jeg synes at Mirtazapinen er mere behagelig ved at den er søvndøssende om aftenen så jeg gik efter kun 2 dage tilbage til Mirtazinen i samråd med læge. Kan dog ikke falde i søvn af den uden brug af sovepiller. Mit største mål er også at komme af med søvepillen. Men det er svært. Har ikke kunnet sove rigtigt efter at jeg kom hjem fra hospitalet.
Hvis jeg dropper ud af forløbet har jeg overvejet Perikum men er ikke helt sikker på at det virker. Det er trods alt naturmedicin.
noget, og om dine organer virker.
I forbindelse med gigt, fik jeg taget blodprøver. Der var flere ting i vejen
uden at jeg anede det.
Så stod den ellers på kost-omlægning og div. vitamin-tilskud.
Du kan tro det virker. Meget mere energi og livsglæde !!!
Hvilke tog du?
Har du selv prøvet Perikon og hvad doser tog du?
Jeg vil lige kort skrive til dig om dine seneste spørgsmål:
Hvilke kosttilskud det ville være en god ide at tage, afhænger af, om du mangler vitaminer og mineraler. Og det kan man finde ud af ved hjælp af blodprøver. Inden en læge stiller diagnosen depression, er det normalt, at lægen tager blodprøver. Jeg kan forstå, at det ikke er sket i dit tilfælde. Hvis jeg var dig, ville jeg bede om blodprøver.
Jeg har faktisk erfaringer med perikum/perikon mod svær depression. Da denne psykiater tilsyneladende ikke kunne hjælpe mig i sin tid (Og jeg gav virkelig medicinen en chance, ca. 14 uger i alt), droppede jeg både medicinen og psykiateren, hvorefter jeg blev rask!
Ca. et halvt år efter kom depressionen tilbage for fuld udblæsning, og da begyndte jeg på naturmedicinen perikon. Efter fire uger på det, som ved et lykketræf viste sig at være den optimale dosis, var jeg rask. Jeg fortsatte temmelig længe på perikon, og på et tidspunkt kontaktede jeg psykiateren og forklarede ham, hvad der var sket. Psykiateren reagerede ved at sende mig et brev, hvori han forklarede, at jeg nok havde fået en for stor dosis antidepressiv medicin i forhold til, hvad min lever kunne nedbryde (som fortalt i mit indlæg ovenover).
Jeg kan ikke give dig råd om, hvad du skal gøre, for din situation kan jo være anderledes end min.
Hvis du vælger at tage perikon, er der – mindst - to ting, du bør vide:
Den dosis, der anbefales på pakningen, er normalt for lille til at kurere en regulær depression. Det skyldes, at perikon i Danmark ikke er godkendt til at kurere depressioner – kun tristhed.
Det er vigtigt at vide, at perikon kan reagere uheldigt sammen med en eventuel anden medicin, som man tager for andre sygdomme.
En god vejledning om perikon får du her. Den er ganske vist på engelsk, men det er nemt at læse. Ellers brug Googles oversætterfunktion:
http://www.sjwinfo.org/
Men om det faktisk er en god ide for dig at bruge perikon, ved jeg ikke. Før du prøver noget andet end det, du nu er i gang med, så sørg for, at det faktisk ER afprøvet tilstrækkeligt! Og sørg for at få taget blodprøver til kontrol af, om du mangler vitaminer eller mineraler eller har lavt stofskifte. Hvis blodprøverne er normale, er det jo godt. Men det er altså vigtigt, at du bliver undersøgt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg tog som sagt perikon for svær depression. Jeg brugte netop det produkt, du nævner, nemlig Modigen.
Jeg vil mene, at det er en god ide at vælge Modigen, fordi det er det produkt, apoteket sælger, og man derfor kan få vejledning af de ansatte om eventuelle uheldige virkninger med en eventuel anden medicin, og hvilke forsigtighedsregler der i øvrigt kan være.
Men tro ikke, at man på apoteket kan få vejledning angående den rette dosis ved en regulær depression, for det må de ansatte ikke rådgive om, eftersom perikon i Danmark ikke er godkendt til at behandle depression, men kun tristhed.
Men efter mine erfaringer er den effektive dosis ved en regulær depression ca. det dobbelte af den på pakningen angivne, dvs. 3-4 kapsler i stedet for de 1-2, der står angivet. Et godt gæt er 3 kapsler. Det passer også med den dosis, som Kelly angiver på sin Internetside:
http://www.sjwinfo.org/dosage.php
Nogle har måske brug for at gå op på 4 kapsler dagligt, men man skal nok ikke gå højere end 4. For lidt og for meget fordærver alting, som man siger.
Jeg tog den optimale dosis, (som jeg fandt ved et lykketræf, uden nogen form for rådgivning) i nøjagtig fire uger, før virkningen indtraf. Virkningen kom meget pludseligt: Den ene dag havde jeg en svær depression, og næste dag var den stort set væk, og jeg var fuldstændig rask.
Jeg havde ingen bivirkninger overhovedet.
Jeg vil tro, at det vil være svært at finde en psykiater, som går ind for behandling med perikon. Men de findes nok, de er bare sjældne.
Mange hilsner
Kameliadamen
I selve forløbet har jeg også ved brug af lykkepillerne fået angst og uro. Vil perikon/modigen også virker på det.
Kan man godt tage det sammen med lykkepiller?