Skal være far - uventet - HJÆLP
Du har ikke brug for hjælp, det hele lyder rigtig godt. I har alderen til et barn, stor kærlighed og du har et godt job.
Du er bare gået lidt i panik, lyder det til.
Rigtig hjertelig tillykke.
Du er bare gået lidt i panik, lyder det til.
Rigtig hjertelig tillykke.
Kommentarer
Mine forældre kendte ikke hinanden længere end I gør, før de blev gift. Min mor blev gravid med mig og de fik yderligere tre børn. De var gift lige til min far døde og min mor giftede sig ikke igen.
Så det kan skam gå godt. Ikke at de er døde, men ægteskabet gik godt.
Jeg syntes du skal glæde dig til at blive far. Tag det roligt. Der er så mange glæder, hvis man selv vil se dem.
Faktisk er det ikke så mange år siden, at børn var noget, der bare kom - der var ikke de store muligheder for at planlægge.
Faktisk mener jeg, at det efterhånden er gået helt over i den anden grøft; børn er nu blevet til planlagte projekter helt ned til mindste detaille.
Ja - det er måske lidt vel hurtigt i jeres forhold, men som andre også skriver -der gives ingen garantier for om jeres forhold kan holde til det, eller ville holde bedre, hvis det først var om tre år.
I hvert fald lader det til at præventionen er smuttet - og så er det sådan, det er.
I er heldige - I lader til at have en familie, der synes, det er skønt, og som vel sagtens også vil hjælpe jer.
Der er jo et godt stykke tid til "lille ny" bliver født, så der skal I nyde jeres tosomhed og når barnet er kommet, ja, så er der en tid, hvor fokus bliver flyttet ganske gevaldigt - for sådan er det med et nyt barn, men efter en tid, så er det enormt vigtigt, at I husker hinanden. Til at begynde med er det fint, hvis et familiemedlem kan passe barnet, mens I har et par timers kærestetid - tager ud og spise, i biffen - eller bare har fokus på hinanden. Senere kan dette så blive til en dag eller en week-end - og netop det er afsindigt vigtigt. Hvis I hele tiden husker på at fastholde jeres forhold, og ikke lader alt gå ned i børnehøjde, så har I gode muligheder for at jeres forhold udvikler sig i positiv retning.
Jeg tror faktisk, dit indlæg handler lidt om netop dette - bliver der tid/overskud til parforholdet?
Og ja - det gør der, hvis I selv husker på det - og det har intet at gøre med om forholdet er nyt eller ej. Jeg vil vove at påstå, at de fleste forhold, der går i stykker, netop gør det fordi parret glemmer, hvad de startede med, glemmer at holde sig opdaterede på hinanden - glemmer at tale sammen om det helt væsentlige - nemlig deres liv, og deres liv lige nu.
Det er en god ide at hver aften lige bruge nogle minutter på at følge med i, hvordan dagen er gået for sin partner - og endnu mere vigtigt; forholde sig til det, så det hele ikke går op i barn, barn og barn.
Nu om dage, er der heldigvis gået mode i at forældre ind i mellem holder "kæresteweek-end" - og det er noget af det sundeste, man kan gøre for sit parforhold, når man har en travl hverdag med barn/børn, hjem, fritidsinteresse, karriere osv...
Men sådan skulle det ikke være for jer, og det er jo lidt sent at ændre på følgerne af at præventionen smuttede:-)
Du skriver også at din kæreste er glad for at være gravid, så det ville være lidt umenneskeligt, at foreslå abort, og alternativet er jo også, at hun vælger at sige nej til det.
I har både alderen, uddannelse og dit gode job med jer som et kæmpe plus, og samtidig to hold forældre der bliver himmel henrykte.
Ingen kender fremtiden, og ingen kan få garanti for noget her i livet. Men en ting er sikkert, og det er, at man ikke automatisk bliver lykkeligere ved planlægning.
Jeg synes Lotte har fat i noget rigtigt, når hun nævner at I både nu og fremover skal huske at gøre plads til kærestetid. Det oplever jeg selv hos mine voksne børn, at de er rigtig gode til. Mine børnebørn kommer her, når deres forældre skal forkæle hinanden. I starten var det bare et par timer mens de var helt små, men nu er de lidt større, og kan sagtens være her en weekend.
Det er til stor glæde hele vejen rundt, og børnene fortæller med stor glæde at far og mor er på kærestetur.
Nyd du tanken om, at du skal være far, og lad være med at gå i panik, for intet er skønnere i denne verden end at blive forældre. Jeg smiler til dig, for min datter og svigersøn blev forældre inden de havde kendt hinanden et år. Det var hurtigt, men de havde alderen ligesom jer, de havde begge gode uddannelser og var begge i gode job og så har de endda fået endnu et lille vidunder af slagsen. De har lige holdt 10 års bryllupsdag, smuttede lige en forlænget weekend til Paris, og lykken stråler ud af dem.
Hilsen med mange tanker Sofie
Sig endelig ikke til din kæreste om det ikke er for tidligt. Det ville virkelig være synd og kan ødelægge en del.
Ja jeg tænker det måske er lidt tidligt eller ihvertfald dårlig planlægning. Men barnet er på vej og jeg skal være far og det er jeg i bund og grund fantastisk glad for. Hun er helt sikkert den rigtige kvinde for mig at få børn med, så abort er fuldstændigt udelukket.
Som det bliver påpeget så tror jeg min største frygt er at de planer som jeg havde i hovdet for hvad min kæreste og jeg skulle opleve sammen er røget sig en tur. Jeg ville rigtig gerne have haft lidt mere tid til at vi kunne nyde hinanden bare os to. Og ihvertfald bo sammen lidt længere end de 6 måneder det kommer til at blive til når vi flytter sammen om lidt.
Jeg tænker livet for par forholdet er ikke slut fordi man får et barn, vel snart tværdigmod. Barnet kommer til at binde os sammen, men mulighederne for at rejse væk 14 dage til st. tropez eller sådan noget er nok røget sig en tur.
Jeg har ikke udtrykt andet end kærlighed og glæde over at hun er blevet gravid. Men måtte have ventil for mine bekymringer omkring at parforholdet er nyt og måske ikke "dyrket" nok til at få et barn endnu .... og derfor henvender jeg mig her.... Giver det mening ?
Men sådan er livet - faktisk er der mange ting, der bliver bedre af ikke at være så planlagt.
Og - hvis det er, så ligger St. Tropez der givet også om nogle år. :-) det behøver ikke vente til barnet er flyttet hjemmefra. Hvis det ellers får et trygt og kærligt liv, så kan det sagtens bo hos kendte og kærlige familiemedlemmer i i hvert fald en uges tid, om ganske få år.