Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Træner du? det afhjælper oppustethed.
Jeg har læst dit indlæg, og jeg vil gerne spørge dig om et par ting:
1) Spiser du sundt? Spiser du meget fed mad, sukker eller spiser du mad, der giver luft i maven? F.eks. kål, broccoli m.m.?
2) Er der sket noget i løbet af de sidste 2-3 år, som du skrev, det har varet, der har ændret dig? Ment på den måde, om du er blevet mere nervøs eller noget? Eller slapper du generelt af? Jeg er selv nervøs til tider, når jeg er sammen med andre mennesker, og det har også givet mig luft i maven, hvilket kan være rimelig generende. Men når jeg slapper af og ikke spænder i maven, hjælper det.
3) Træner du? Træning forebygger luft i maven, fordi det sætter gang i mave-tarmsystemet og får maden til at glide lettere gennem tarmsystemet.
Jeg vil råde dig til at se på denne side: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme- ... t-i-maven/ og overveje om der er nogle af de alternativer, der er listet på denne side, der kan hjælpe dig. Hvis luft i maven stadig er meget generende for dig, efter du har prøvet rådene, vil jeg råde dig til at søge læge, for at se, om der kan være noget andet i vejen. Men hvis du gerne vil prøve selv, kan du læse ovenstående hjemmeside igennem, for der er mange gode råd, og den er ikke vanskelig at læse. Og så er den skrevet af professionelle.
Så undgå alt for mange forarbejdede fødevarer og slap af. Spis også fibre, selvom du kun skal spise dem i moderate mængder. Når jeg spiser brød og kornprodukter, spiser jeg næsten kun fuldkorn, og jeg har en fin fordøjelse med ikke alt for meget luft i maven. Jeg har det da til tider, men det er sjældent, at det er overdrevent meget. Det er for det meste kun, når jeg er nervøs. Desuden vil jeg råde dig til at træne et par gange om ugen, afhængig af din alder, dog uden at lave for mange mavebøjninger, for det tror jeg giver luft i maven.
Jeg håber, det kan hjælpe dig, for det har hjulpet mig!
/CarpeFemina1
Er du bevidst om det?
For måske har jeg samme problem. Uden at være bevidst om det. For lugten er der ikke altid, men i perioder og hyppigt, i løbet af en dag.
Jeg faldt lige tilfældigt over dit indlæg og ville lige give mit besyv med, da jeg ved hvor invaliderende sådan et problem kan være.
Som flere andre har påpeget så er det virkelig vigtigt, at du ikke står alene med det her problem. Jeg lider selv af problemer med dårlig ånde og gik aaalt for længe med det selv. Jeg har dog efterhånden overvundet mine angst for at tale om det med fremmede mennesker. Du skal dog være opmærksom på, at din kropslugt ikke er konstant og vil virke forskellig på folk, eksempelvis har unge mennesker en dobbelt så kraftigt lugtesans som voksne. Derfor kan du risikere at gå til en læge, der ikke vil kunne registrere nogen lugtgener. Det er ikke ensbetydende med at dit problem ikke er virkeligt. Det samme vil kunne ske, hvis du snakker med dine forældre, men de har forhåbentlig mere empati og vil kunne forstå at det er et stort problem for dig.
Bedømt ud fra dine symptomer kan det muligvis skyldes stofskiftesygdommen TMAU (trimethylaminuria) der betyder man har et manglende eller defekt FMO3-gen, der gør man ikke producerer enzymer nok der kan nedbryde trimethylen som kroppen producerer fra indtagelse af cholin (der findes i alt mad, men f.eks. er ekstremt højt i æg). Der er ikke mange læger der er bekendt med den, men du kan blive undersøgt for den via en urinprøve på Rigshospitalets afdeling for genetiske sygdomme. Det kræver dog en henvisning fra din praktiserende læge. Jeg er selv blevet testet (negativ) for sygdommen og snakkede med lægen derinde, der selv sagde at det desværre er en kraftig underdiagnosticeret sygdom. Det er ligeledes et problem, at den er blevet kendt som "fish odor syndrome", da lugten ligeledes kan vise sig at minde mere om afføring. I England er der væsentlig mere kendskab til sygdommen og du kan læse mere om den her: http://tmau.org.uk/
Er det en dårlig ånde der giver en lugt af afføring, så vil jeg anbefale dig at opsøge en mave/tarm specialist for at få undersøgt dit tarmsystem, da det muligvis kan være synderen. Et klassisk tegn på at det skyldes dårlig ånde kan være hvis du har en hvid/gullig belagt tunge.
Dog er der et universelt råd, når det handler om at slippe af med dårlig kropslugt/ånde: Drop al junk food og skær kraftigt ned på sukkerindtaget.
Derudover er det som sagt så meget vigtigt, at du finder nogen at betro dig til, da det er en alt for stor ting at gå med selv.
Håber du vil sende mig en mail
Min adresse er: dagliljendk@yahoo.dk
Mit har stået på i meget, meget længe. Godt og vel 10 år, men i perioder, ca 2 gange årligt. Perioderne varer ca. 1-3 måneder.
Jeg har prøvet altmuligt, men har for det første svært ved at identificere hvorfra og hvorfor jeg lugter. Kunne jeg blot få svar på et af disse spørgsmål ville jeg være meget taknemmelig.
Lige pt. tænker jeg at problemet ligger i noget parfume, deodorant, skyllemiddel, hårprodukter eller ligende. "lorte"-lugten kommer når det bliver blandet med andre dufte.
Tidligere har jeg tænkt at jeg ikke kunne tåle appelsin juice og andre citrus frugter, og at det har været når dette blev udskilt fra kroppen, har givet en mærkelig lugt. Jeg drak rigtig meget juice på dette tidspunkt.
Også sved i hårbunden har jeg kunne tænke som værende en lugt-kilde, især når jeg har haft længere utyndet hår.
Og sådan kan jeg fortsætte med små teorier...
Faktum er at jeg aldrig selv kan lugte det. Men at jeg direkte har fået det at vide fra andre, og som der også bliver skrevet om så er det hele rum der kommer til at lugte.
Jeg er meget villig til at gå i dialog/lugte til andre med samme problem!
har I været til læget eller hvad har I gjort for at løse det?
jeg var hos lægen, men på det tidspunkt kunne jeg han intet lugte og jeg har ikke fået noget ud af at være gået til lægen problemet.
Situationen har ikke ændret sig ved mig
Det er faktisk en stress-faktor, hvor jeg hele tiden går og tænker på om jeg lugter og hvad det kan være der lugter, samt hvad jeg kan gøre for at fjerne lugten.
Jeg har mange hypoteser (som du kan se fra mit tidligere indlæg) om det ene og det andet, men det er svært af få afkræftet og bekræftet, for jeg skal indrømme at jeg spørger ikke hverdag mine medstuderende "Nå lugter jeg så idag?" - og ja jeg er studerende.