Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Mange tak, og jeg skal nok skrive så snart der sker noget nyt!
Jeg har lige oprettet en bruger derinde og jeg hedder Mette987, har vidst ansøgt dig
Jeg har jo lovet at skrive, så snart det skete noget nyt, og der efterhånden sket rigtig meget! Jeg har simpelthen ikke lige haft tid, er lige begyndt i 9. klasse, og som jeg har skrevet er der bare sket ret så meget!
Missbeuty og jeg har skrevet ret meget sammen skal lige siges.
Der var en aften hvor jeg igen ikke havde det for godt(d.07-08). Der havde jeg hentet 11 piller og taget dem med op på mit værelse. Men fordi jeg fik det så dårligt af dem, fik jeg kun 7 en halv ned. Jeg skrev med Missbeuty, og hun valgte så at ringe til Kolding sygehus for at spørge om min lever kunne have taget skade. De svarede ja fordi jeg ialt havde taget 27 en halv pille, selvom det ikke var på engang! Hun blev ved med at sige jeg skulle kontakte den nærmeste skadestue, men jeg blev ved med at være stædig og sagde nej!(det skal lige siges hun vidste at jeg havde det dårligt) Til sidst skrev hun at enten gav jeg hende min mors nummer, eller også sendte hun en ambulance ud til mig(hun havde fundet min adresse bare ikke nummeret). Jeg nåede kun lige at skrive det gør du ikke. Da min mor kommer ind på mit værelse med telefonen i hånden, hun tager mig med nedenunder og siger jeg skal tage sko på. Der vidste jeg hvem hun snakkede med. Min søster græd og blev ved med at spørge mig hvor jeg skulle hen, jeg kunne i svare. Først da vi kom ud i bilen begyndte jeg at græde. Vi kørte op på skadestuen, men der sagde de bare jeg ikke havde taget nok, men skulle ringe til et andet sygehus dagen efter ang. panodil pigerne, men psykolog osv. Da jeg så kom hjem snakkede vi det hele igennem. Hele den aften/nat sov jeg ikke, havde det simpelthen så dårligt! Dagen efter ringede min mor til sygehuset og noget af det første de sagde var at de ikke forstod at jeg ikke var blevet indlagt og tjekket igennem, for at se om der var brug for modgift, og jeg havde det stadig meget dårligt!
Med dem blev vi enige om jeg skulle derhen fredag.
Dagene der gik med at få snakket og jeg havde det fint efter 2 dage.
Jeg kom derop fredag, snakkede med 2 sygplejsker der snakkede med en læge om hvad der skulle ske nu. Han/hun mente jeg skulle indlægges. Mandag til fredag, og det skulle være igennem smerteteamet, da jeg også har en sygdom så der kunne vi klare det hele på en gang. Så mig om min mor skulle indlægges sammen, da jeg jo er under 18. Vi kom der op mandag med 2 tasker fordi der skulle vi jo være i 5 dage. Da vi så kommer derind siger den 1. læge vi snakker med at jeg skulle da ikke indlægges. Jeg kommer ind og snakker med nogen, og det fordi de glemte der var ventetid på at kunne blive indlagt med smerteteamet. Så fik jeg taget nogle blodprøver, og fik bestilt tid ved psykolog, smerteteam, nye tider på sygehuset og scanning.
Så nu venter jeg svar på alt det. Så det var lige en masse!
-Mette
Jeg skal da nok lige love for at der var sket en masse! Jeg er så ked af at høre, at du forsøgte selvmord igen. Hurra for Missbeauty! Du fortjener en medalje, gør du! For du har reddet Mettes liv!
Det lyder som om dit sygehus har kludret gevaldigt i det. Din mor burde faktisk klage over forløbet, da det kunne have været helt fatalt for dig! Du burde have været indlagt og have fået et bestemt drop med et stof der kan neutralisere panodilerne. Så der er en læge eller sygeplejerske der bør få en påtale så det ikke sker igen.
Det lyder dog som en rigtig god ide med det smerte-team og psykolog. Men jeg er ikke sikker på at det er godt for dig hvis ventetiden på psykolog-delen er flere måneder. Du skriver ikke hvornår du kan komme til.
Hvis det er tilfældet synes jeg, at du og din mor sammen skal finde en psykolog, men tal lige med sygehuset først så I ikke risikerer at de aflyser alt fordi I selv er gået i gang. Som du nok ved fra sidst, er det smadder-vigtigt at du og din psykolog er på bølgelængde, dvs. at du kan mærke at du kan føle dig tryg hos vedkommende efter et par gange –det er helt naturligt at være tilbageholdende i starten. Det er vigtigt at dine forældre (også hvis de er skilt) og din søster også er med i det forløb, for det drejer sig nemlig ikke bare om at ”fikse” dig men om hele den måde I fungerer sammen på. Du skal selvfølgelig også have nogle samtaler alene, men husk på, at den måde du har det på jo ikke er kommet ud af ingenting. Dvs. at det er vigtigt at I alle sammen ændrer den måde I tænker og er sammen på. Det betyder, at du har et stort arbejde foran dig –men det har dine forældre så sandelig også. Og det siger jeg uden bebrejdelser (og det skal du heller ikke), for dine forældre har helt sikkert gjort deres aller-bedste og i den største kærlighed til dig. Mere kan man ikke forlange af nogen. Men der er altså nogle ting der skal gøres på en anden måde, og det skal I alle sammen have hjælp til.
Hvis din mor læser med her, så kan jeg sige, at ja, psykologsamtaler koster kassen når det er privat. Og det er vigtigt at se sig om så man får en terapeut der passer til lige præcis Mette. Men det bliver de bedste penge og fremtids-investering I som familie nogensinde kan give ud, også selvom det kan koste ”mursten” eller lignende. Dine dejlige døtre er helt sikkert det værd!
Missbeauty, jeg er virkelig rørt over så meget du har hjulpet Mette. Du er virkelig en skytsengel! Og jeg håber virkelig at du får den hjælp du har brug for til at komme den svære tid igennem, jeg ved du er i lige nu –både fysisk og psykisk. Også du bør have et forløb med et smerteteam, for det er muligt at få hjælp til smerter også selv om du lige nu ikke må tage medicin.
Og husk nu, begge to: I er gode nok, lige som I er! I har begge to bevist at I er smukke sjæle. Og uanset hvad andre måtte sige og mene: I kan godt, endda meget mere end I selv tror. I behøver ikke at bevise noget som helst, jeres største styrke er -og vil altid være, at I er jer selv!
De regner med at der går 1 en halv måned, før jeg kan begynde på smerteteamet. Men psykolog skulle gerne komme før, og det kommer ikke til koste, da det er sygehuset der finder vedkommende. Men min mor læser ikke med.
Jeg er helt klart på vej den rigtige vej nu!
Jeg har også takkede Missbeuty, og selvom jeg ikke vil have hun ringede til min mor i starten, så er jeg rigtig glad for at hun gjorde det!
-Mette
Grunden til jeg hjælper Mette er at jeg ved hva hun går igennem, da jeg har gået agurat det samme igennem som Mette og jeg vil ikk ha hun får ødelagt sin lever som jeg gjorder, som endte med en tur på Rigshospitalet, det kan jeg bare ikk klare i mit hjerte, når hun kun er 14år..
Jeg har selv idag fået svar på blodprøver og min lever er i tiptop stand, så meget hurra for det, det var virkelig en lettelse at få det at vide af lægen.. Nu døjer jeg så med rygsmerter istedet for.. Jeg skriver næsten dagligt med Mette over mobilen og jeg håber da en dag i fremtiden at vi kan møde hinanden, jeg vil støtte Mette igennem hele hendes forløb, for det fortjener hun.. Mette virker til at være en super sød pige, som virkelig har hele livet foran sig.. Jeg har altid taget andre's problemer til mig og prøvet at hjælpe dem ud af det, så godt som jeg nu kunne.. Derfor hjælper jeg Mette, så godt som jeg nu kan og prøver at støtte hende igennem den svære tid, så godt som overhovedet muligt
Knuzz Missbeuty
Jeg håber da også en dag vi kan mødes, og tak og i lige måde for de søde ord!