Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hvor er jeg glad for at du har set mit og Missbeautis svar allerede i aften. Jeg har været virkelig bekymret.
Jeg er utrolig lettet over at du nu er kommet i tvivl. Du har nu taget dit første -og måske det allersværeste skridt ud af din smerte. For jeg ved om nogen hvor svært det er at række hånden frem og bede om hjælp når man er helt alene i mørket. Men du havde modet! Du skrev herind. Du beskriver din situation virkelig godt, det vil hjælpe så mange på din alder. Det vidner også om at du er en følsom og meget meget intelligent pige! Du vil kunne opnå alt hvad du vil. Men ikke uden hjælp.
Jeg forstår godt hvor svært det er at skulle fortælle din mor hvordan det står til. Men tænk på, at i hele verden er der intet menneske der vil kæmpe så intenst -ja med glæde give sit eget liv -for at du skal få det godt. Det er lige præcis derfor at hun vil få det bedre med sig selv, når hun i forbindelse med din terapi får nogle redskaber til at hjælpe dig bedre.
Husk på, din mor er den eneste der har kendt dig fra FØR du blev født. Hun ved ubevidst eller bevidst når du lider. Og hun græd fordi hun blev bange for at hun ikke kunne hjælpe. Og fordi hendes instinkt om at du ikke har det godt viste sig at passe.
Hvis det er meget svært for dig at tale med din mor om disse ting her, så synes jeg du skal starte med lægen. Ved det følgende læge-besøg kan din mor komme med, så behøver du ikke forklare hende noget, det skal lægen nok gøre. Du kan også printe tråden ud, så kan hun læse istedet. Det kan være en del nemmere for dig ikke at skulle snakke lige med det samme. Det vil også være en rigtig god ide at bringe et print af tråden til dit første læge-besøg. Hvis du har det ligesom jeg havde det, er det svært at sidde der og skulle fortælle det hele når man ikke er vant til det. Men du beskriver det hele så godt, at du slet ikke behøver at sidde og kæmpe med ordene. Lad bare lægen klare snakken til at starte med.
Hvis du føler det er en for stor mundfuld, så skriv til hende eller vis tråden her til din klasselærer. Det lyder til at det er en voksen du har tiltro til. Hun kender dig sikkert meget bedre end du tror. Hun kan også hjælpe. Både med at tale med din mor, og hjælpe dig til at komme til læge eller en psykolog.
Jeg håber også at Missbeauty og dig får snakket sammen. Jeg tror I kan være en stor hjælp for hinanden!
Skriv endelig igen, Mette. Du betyder allerede meget for rigtig mange herinde, og vi ønsker dig alt det bedste i verden. Du er en smuk smuk blomst. Og god nok, ja du ER god nok! Lige som du er! Lad aldrig ALDRIG nogensinde andre bilde dig andet ind!
Mange tanker
Asklepios
Tak for endnu et svar!!
Jeg troede ikke rigtigt på at jeg nogensinde kunne komme væk fra alt det, men det i skrev har vidst gjort mig bange for overdosis. Men jeg er bare ret så bange for at komme i de dårlige tider igen, som er at jeg for lyst til at gøre det igen, med endnu flere piller! Før var jeg da selvfølgelig utrolig bange for smerterne, men jeg måtte bare sige til mig selv at det var okay.
Jeg tror at det med at jeg måske allerede nu burde tage til lægen, er et ALT for stort skridt! Men jeg kunne godt måske skrive til min gamle klasselære?
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg gør nu, måske gør jeg det rigtige og tager mig sammen til at skrive til hende, eller også så for jeg aldrig taget mig sammen, så jeg bare bliver ved med at holde det for mig selv. Jeg vil helst 1 men jeg kan ikke selv styrer det.
Og mange tak!
-Mette
Dit svar gør mig glad helt ind i sjælen!
Tror du ikke at du kunne skrive et brev til din gamle klasselærerinde? Breve kan man jo skrive om og om.
Og så komme brevet i en kuvert. Og sammen med en god veninde eller din søster poste det? Veninden eller din søster behøver jo ikke nødvendigvis vide hele grunden til at du skrive til din klasselærerinde.
Nu starter skolen snart igen, så det vil være et rigtig godt tidspunkt at gøre det på. Du har stadig ro til at skrive brevet, men der kommer ikke til at gå lang tid før din klasselærer kan hjælpe dig. Hvis du ikke vil sende brevet hjem til hende, kan du sende det til skolen og så skrive: " Att. lærer Fornavn Efternavn" nede i kuvertens venstre hjørne. Så bliver det lagt i hendes postbakke.
Hvis du er blevet konfirmeret og har gået til præst, og mener at præsten virker rar, har du også mulighed for at få en fortrolig samtale med præsten. Det hedder sjælesorg, og vil selvfølgelig have kristendommen ind over, men man behøver ikke være troende for at få en samtale. Du kan slå op på din kirkes hjemmeside og se hvordan man får en samtale.
Mette, det er meget meget vigtigt at du ikke går og har det skidt uden at få nogen hjælp! Ingen kan klare de problemer du har helt alene. Og du har også om nogen fortjent en plads i solen. Husk det nu: DU ER GOD NOK LIGE SOM DU ER. Det kan ikke siges for tit. Vær dette det første du siger til dig selv om morgenen og det sidste du siger til dig selv inden du sover. Inden i dig, er der et lille sted der godt ved at det passer. Lad det sted vokse sig stort. Du er god nok. Du er god nok.
Lad de mennesker der holder af dig hjælpe dig. Du spilder ikke deres tid. Man bliver selv smukkere indeni når man hjælper andre til at finde deres sjæls skønhed. Og du har fortjent at finde din smukke sjæl igen!
Du er god nok, husk tvivl aldrig aldrig på det!
Mange tanker
Asklepios
Problemet er at jeg ikke skal have hende som klasselære næste år, eller det kommende år. Der er nemlig en masse med skolerne skal slås sammen også videre, og hun var en af de uheldige der blev fyrret. Men jeg har hendes Tlf. Og hun har sagt inden vi stoppede at jeg altid kan skrive.
Jeg blev konfirmeret sidste år, men det er ikke en person jeg på nogen måder ville kunne fortælle mine problemer til, der vil jeg holde mig til klasselæren.
Jeg ved godt jeg ikke skal gå med det alene, men efter jeg gik til psykolog sidst og min mor fik det at vide osv. er det hele gået lidt i stå. Nu tror de jo bare jeg er glad, har fået den hjælp jeg behøvede, for det var det jeg sagde til psykologen. Så jeg tror bare de vil syntes at det er underligt elle sådan et eller andet når der pludselig kommer mere!
-Mette
Mange mange tak for dit svar.
Wow alt det, så føler jeg lidt at mit er ingenting, men jeg har bare haft alle bivirkningerne.
Og jo jeg kunne da godt tænke mig at skrive med dig, men jeg kan hvertfald ikke finde ud af at sende privat besked?
Det lyder til at du havde en rigtig god klasselærerinde dér. Jeg synes du skal kontakte hende. Har du hendes tlf. nr er der en chance for at du også kan finde hendes adresse på krak.dk hvis det er nemmere for dig at skrive.
Nej, de vil IKKE synes du er mærkelig at du sådan har det skidt når du sagde til psykologen at du havde det fint. Psykologen har sikkert kunne se at det ikke passede, men hun kunne jo intet gøre når du intet sagde. Det er vigtigt at du forstår, at det ikke var din skyld at det gik lidt i stå. Du var bare ikke klar til at åbne dig dengang, du vidste jo ikke at andre kunne vide og forstå hvordan du gik og havde det. Du troede du var den eneste og at det nok alligevel ikke hjalp.
Husk du er jo ikke voksen endnu, så du kan heller ikke forventes at have en voksens logik omkring den slags ting. Men nu ved du heldigvis at du KAN blive forstået. Du har gjort det store og modige træk at skrive herind. Det tror jeg ikke jeg havde haft modet til da jeg var 14 (ugebladenes brevkasser var jo opfundet, selv om du sikkert tænker det var i stenalderen), så på den måde er du langt stærkere end jeg var i din alder. Du er langt fra den eneste, der først har sagt at alt var fint for så et års tid senere at have fundet modet til at sige, nej jeg har det faktisk rigtig rigtig dårligt. Selv voksne kan gøre det samme.
Så jeg synes du skal kontakte din gamle klasselærer på den ene eller anden måde så hurtigt som overhovedet muligt! Selv om hun ikke er ansat på skolen mere, så ved hun hvordan hun kan hjælpe dig. Hun er jo stadig lærer, skal du tænke på. Og jeg ved, at du har været meget i hendes tanker, ellers ville hun da ikke have givet dig sit private nummer. Det vil gøre hende glad, at hun kan hjælpe dig til at få hjælp. Du spilder ikke hendes tid. Du er vigtig, også for hende, også selv om hun ikke er din lærer mere. Nogle elever tager man med sig i sit hjerte fordi de har rørt en på en eller anden måde. Du har åbenbart rørt ved hendes hjerte. Derfor tænker hun stadig på hvordan det mon går dig, og vil hellere end gerne hjælpe dig.
Mange tanker
Asklepios
Jeg er virkelig også glad for min gamle klasselære, hun er virkelig sød og hjælpsom, og god at snakke med! Men jeg tror bare jeg sender hende en SMS.
Men hun må jo tro at jeg ikke har følt beg kunne betro mig til hende??
Tak.
Jeg vil også gerne bare send SMS'en, men jeg kan ikke. Er VIRKELIG bange for hendes reaktion!
-Mette
Nej,din gamle klasselærer vil ikke tro at du ikke havde tiltro til hende før. Du var bare ikke klar, det er da en ærlig sag.
Start sms'en med "Hej/kære navn. Jeg har ikke været klar før nu, men jeg har tænkt meget på at du sagde jeg altid kunne skrive hvis jeg havde behov. Nu har jeg det behov, og jeg vil meget gerne snakke med dig da jeg ikke har det så godt lige nu og har haft det sådan et stykke tid". Eller noget i den stil, du er jo temmelig god til at formulere dig :-)
Jeg synes det er en rigtig god ide at sende den sms!
Jeg ved jo ikke om din lærer er på ferie, men de fleste kommer hjem i denne weekend, så timingen kan næsten ikke være bedre for dig.
Skriv endelig herinde igen når du har fået den sendt.
Held og lykke og sol på din vej
Mange kærlige tanker
Asklepios
Tak for endnu et svar, og tak til at du syntes jeg er god til at formulere mig!
Jeg har allerede skrevet den første besked til hende hvor jeg skriver at der er kommet noget nyt osv.
Men mange tak for al den hjælp!!!
-Mette
Det var vel nok en dejlig besked du kom med! Du er virkelig sej!
Jeg håber du vil skrive herind igen, så vi kan følge lidt med i hvordan det går dig. Det vil betyde meget for rigtig mange af os.
Mange kærlige tanker
Asklepios