Angst behandling uden medicin?

hanne7

Jeg er en 44 årig kvinde. Jeg har lidt af angst i 30 år. Mine første angst anfald var panikanfald, hvor jeg troede at jeg skulle kaste op. Jeg havde det som om at der sad noget i halsen som jeg ikke kunne synke, eller fornemmelsen af at den snørrede sig sammen. Sådan havde jeg det indtil jeg var omkring 30 år
Så kom jeg på fobihøjskole og lærte om angst, her lærte jeg at angst og deprission hang sammen. Jeg fik det en lille smule bedre, men ikke rigtig godt. Jeg havde også altid diarre, rystede og frøs som bare pokker. For 6 år siden fik jeg så lykkepillen Seoxat og en antipsykotisk pille Risperdal, samt nogle benzoer, de sidste er så ret sløvende. Det hjælper så meget på min angst at jeg kan gå på vuc 2-3 gange om ugen. Det skal måske lige nævnes at jeg for 6 år siden blev førtidspensionist. Det var en kæmpe lettelse ikke at skulle på job hver dag. Og jeg har det bedre nu end jeg har haft det tidligerer.
Jeg vil helt klar anbefale dig de lykkepiller, som du er blevet tilbudt af din læge sammen med nogle timer hos psykologen. Men du skal få alt i verden være medicinfri når du bliver gravid, eller kan barnet tage alvorlig skade.
Bivirkningerne ved pillerne ophører, når virkningen af piller begynder efter ca en måneds tid.
Held og lykke.

henriettel87

Min mor har været her i weekenden, og det har godtnok hjulpet. Var lige ved at få angst igår morges, men fik den kæmpet af mig. Havde derefter en god dag hvor vi var ude at handle, og jeg fik grinet med min mor og kæreste. Har besluttet jeg udskyder min eksamen til august hvilket da også letter. Men kan mærke hvis jeg begynder at betvivle min beslutning og spekulere starter uroen. Uroen lurer hele tiden, men prøver at holde den i skak. Nu skal jeg bare finde styrke til når jeg er alene hjemme igen imorgen. Håber virkelig ikke jeg er så langt ude endda!

birthe8000

jeg ved ikke om dette kan hjælpe.men det er frygteligt at have det sådan med både uro og angst jeg har selv prøvet det og havde 2 små børn som jeg ikke turde og gå ud med og det gav jo så dårlig samvittighed oveni men jeg kom til en naturlæge og han sagde,jeg kan godt forstå du har det dårligt,du har struma og det er jodmangel.så du skal have tangtabletter og masser af b vitaminer og jeg var glad endelig fik jeg at vide der var noget at gøre ved det og ikke som min læge sagde det skal du lære at leve med,jeg havde været på hospitalet og blevet målt på halsen til operation,så det undgik jeg og det tog 6 måneder og så var det kureret med de tangtabletter som indeholder alle de ting jeg manglede og jod.og det er netop hormonbalancen som struma der går meget ud over nerverne og giver uro og angst.o.s.v.nu er det jo nogle år siden og jeg ved ikke om den naturlæge praktisere endnu men han hedder Oskar Kristensen og bor i skive.
mangel på magnesium og kalk giver også angst
med venlig hilsen og rigtig god bedring
Birthe 8000

anitta12

Hej.
Jeg gik til Tankefelt Terapi og det har hjulpet mig meget, men har stadig lidt tilbage. Det er alternativ terapi. Man banker blidt med et par fingere på nogen punkter på kroppen, som går ind på nervebanerne. Jeg grinede af det da jeg hørte om det første gang, men prøvede det og det hjalp.
Jeg gik der fem gange og derefter kunne jeg selv bruge det. Du kan finde meget om det på nettet.
Jeg håber du snart får det bedre.

henriettel87

Tak for råd var ved lægen mandag, og ud fra hvordan jeg havde det i sidste uge vurderede hun mig til moderat angst. Men har det noget bedre den her uge, så nu ville hun sige let. Men jeg har fået henvisning til psykolog, og en tid hos en kognitiv psykolog på tirsdag. Glæder mig

Har været så uheldig skolen ikke kunne finde en praktikplads til mig til tiden, så det har jeg stresset noget over. Var til møde på skolen, og kunne bare mærke svimmelhed osv. Fik dog kæmpet mig igennem mødet, og fik da også ytret mig. Prøver at lade være med at bekymre mig osv, da det får tingene til at gå den forkerte vej. Fokusere på min styrke, og er sikker på psykologen kan hjælpe mig.

Må se hvordan weekenden forløber, om jeg skulle forsøge mig med skole mandag. Har informeret min klasse med hvorfor jeg ikke har været til eksamen osv. Orker bare ikke medlidende blikke, for jeg er snart endnu stærkere tilbage!

Mht medicinen, så synes min læge det var fornuftigt også lige at se tiden an. Hun synes bestemt jeg virkede motiveret og klar til hjælp, og ikke så langt ude som jeg frygtede. Kan bare mærke jeg ikke skal lade mig stresse eller bekymre

bitten50

hej

jeg har også for et 1år tid siden her til sommer,pludselig som lyn fra en klar himmel begyndt at lide af angst og uro.i starten troede man inkl. mig selv at det var hjerteproblemer,,er undersøgt for det men i de 3/4 år der gik hvor jeg ventede på det har jeg haft det skidt med alt forhøj blodtryk hjertebanken uro ondt i maven tørst mv. jeg har tit haft lægevagt på besøg eller været på skadestue..men de kunne ikke finde årsag..mistede så to familiemedlemmer med 4 mdr mellemrum,hvilket ikke gjorde min situation bedre,gik til læge da jeg ligesom mistede kraften i mine muskler og skulle besvime,uroen i kroppen var der også og ond i skulder og nakke...har fundet ud af alt alt det her med død og spekulation på mig selv hvad jeg fejlede har udløst nogle ting..har lige som ikke lyst til medicin,men er nu krøbet til korset og har spist en halv alopam ved sengetid eller når det bliver for svært,det hjalp,fik go søvn og havde de bedre,men dem må jeg så ikke blive ved med,,så nu venter jeg på en snak med lægen om hvad jeg så må få eller hvad der skal gøre..føler det går fremad,men indimellem er det svært.

mvh

Donjohnson77

Hej Henriette

Jeg har været igennem hele møllen. Svær panikangst, psyk skadestue, psykiater, medicin, psykolog mm.
Jeg døjede med det i nogle år, kan ikke helt huske det. Ca 3-4 år. Hvor det gik op og ned.
Mit bedste råd er at få snakket med en god psykolog via din læge.

Piller kan hjælpe hvis det er rigtig slemt, men giver også bivirkninger. Jeg følte mig inde i en osteklokke og følte ikke jeg helt var mig selv. Samtidig spændte jeg meget op i musklerne, specielt kinderne;-)

Min angst stoppede efter 3 samtaler hos en kognitiv psykolog på Frederiksberg. Samtidig med at jeg gik hos psykologen fik jeg taget mig sammen til at startede løbetræning igen efter en del års pause. Og jeg skar ned på mit enorme sukkerforbrug og spiste sundere.
Disse 3 ting var helt sikkert årsagen til at min panikangst forsvandt.

Jeg har ingen panikangst mere og har ikke haft det i nogle år nu. Hvis jeg får optræk til det bliver jeg ikke panisk mere men bruger nogle af de redskaber psykologen gav mig og så kan jeg mærke at det forsvinder inden det er begyndt. Dvs 2-3 sek:-)

Håber alle med angst kan bruge mine erfaringer.
Man tror det ikke når man er midt i problemerne. Men det kan sagtens lade sig gøre at komme af med angsten igen.

Motion, kost, professionel hjælp, tålmodighed, vær åben over for venner og familie og sidst men ikke mindst: få styr på stressende ting i din hverdag, f ex job, familie, venner...

Good luck til Henriette og jer andre, som desværre bliver flere og flere.

Husk at vi kun har 1 liv og det skal leves. Man skal ikke gå rundt og være bange. Så gør noget ved problemet idag, ikke imorgen.

henriettel87

Lige præcis! Livet skal leves! Så i dag har jeg for første gang i lang tid undt mig selv en gang powershopping med frokost på cafe

Det er bare rigtig dejligt at høre en positiv historie jeg er helt overbevist om en kognitiv psykolog også kan hjælpe mig. Og så skal jeg lærer at respektere min krop og psyke, og de signaler den sender mig. Jeg tror bestemt jeg snart er okay igen.

isomon1

Er der nogen der har prøvet ham her :

http://www.panikangst.org/

Han skriver at man kan blive angstfri uden medicin. Er det overhovedet realistisk ??