Angst behandling uden medicin?

henriettel87

Ja det lyder ens.. Har det så dårligt lige nu tog i skole, men måtte tage hjem efter en halv time. Kunne slet ikke være der. Ringede til lægen igen, da jeg slet ikke kan overskue at komme igennem weekenden. Og da slet ikke eksamen på torsdag! Hvorfor sker det her for mig??? Er så bange for jeg aldrig får det bedre. Det jeg er mest bange for ved pillerne er bivirkningerne.

Helle8

Tal med en studievejleder og eller psykolog?

henriettel87

Jeg skal til lægen på mandag, og der vil han henvise til og rykke for en psykolog. Har prøvet at skrive lidt ned.. Hvad min største angst er (at det ikke bliver bedre), og så nogle værktøjer at fokusere på. Men må tage det med den eksamennpå mandag. Kan umiddelbart ikke se det ske..

Louise1993

Jeg lider selv af angst, og har nu døjet med det i et lille årstid. Jeg må være ærlig og sige at medicin kun er den "nemme" løsning! Det eneste rigtige at gøre er at erkende man har et problem, og få gjort noget ved det. Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Da jeg startede med angstanfaldene og det stod allerværst til, startede jeg til psykolog, hvor jeg gik en gang om ugen. Efter en måned eller to, stoppede de værste angstanfald, og har siden hen kun haft 1 eller 2 store, men mindre små - dette kan fx være i forbindelse med angstprovokende ting som i mine tilfælde er eksamen, at flyve, at være social til større arrangementer osv. Jeg går desuden stadig til psykolog, men nu en gang om måneden. Jeg er sikker på at hvis du selv er villig til at få bug med det, så forsvinder det også lige så stille, dette kan sagtens være en længere varende periode. Som sagt døjer jeg stadig med det, og har gjort det et lille årstid, og vil nok være ærlig at sige at man nok et eller andet sted altid vil døje lidt med det i vise situationer, men dette gør alle jo, ingen kan gå gennem livet uden at på et tidspunkt blive en smule angst for noget :-)

Må igen være ærlig og sige det var et rent helved de første par måneder, og var tæt på at droppe ud af gymnasiet, men fik alligevel på en måde samlet mig selv op, og er nu lige blevet færdig med 2.G! Det er svært at se nu, men det bliver bedre, det lover jeg! :-)

Håber du kan bruge min historie til noget :-)

henriettel87

Det kunne jeg du har ikke fået medicin så? Jeg er 110% klar på at arbejde med mig selv. Læser på livet løs om angst hvilket jeg kan mærke hjælper. Når panikken er på sit højeste tænker jeg: stik mig en pille eller indlæg mig! Men tror og håber på der er vej med terapi. Er bevidst om problemet, og har konkretiseret frygten. Nu skal jeg arbejde mig ud af den. De er bare så skræmmende de huller der er på vejen synes ikke der har været andet siden tirsdag.. Men er glad ved jeg stillede spørgsmål ved de depressive piller!

Louise1993

Nej jeg har rent faktisk aldrig overvejet den mulighed, da jeg heldigvis på skolen havde en sød studeivejleder der hjalp mig meget indtil jeg fik mig en psykolog. Der gik nemlig lidt tid før det gik op for både mig og mine forældre at jeg havde angst.. Jeg er helt bevidst i hvor ubehageligt det er, da mit var på det værste turde jeg ikke at være alene da alle de dårlige tanker om død og ødelæggelse ville kom frem, havde svært at trække vejret stortset den første måned, følte der sad noget fast som gjorde det svært for mig at synke, og bare hele den føles med at det er så uvirkeligt men man samtidig er klar over man får et anfald. Jeg har desuden været til et par foredrag hvor andre snakkede om deres oplevelser med angst, dette kan jeg klart anbefale da det er rart at vide man ikke er den eneste. En anden god ting er at snakke med nogen man stoler 100 % på, jeg læste du havde en kæreste. Jeg har især brugt en af mine veninder som selv har haft nogle psykiske problemer (dog ikke det samme som mig) rigtig meget, og det hjælper virkelig at snakke om det, og helst gerne lidt for meget :P. Men er glad for du kan bruge min historie, og at du er parat til at kæmpe, jeg havde selv meget svært ved det lige til at starte med, især da jeg lider af dårligt selvværd. Men som jeg skrev før så skal det nok blive bedre selvom det kan blive en psykisk hård kamp, men når du er så bevidst på du vil gøre noget ved det, så klø på også går det meget bedre meget hurtigere end du tror.. Jeg var sikker på at jeg aldrig ville få det bedre, og dette nok skulle gøre jeg aldrig ville få afsluttet mit gymnasie.. Men jeg har det idag godt, selvom jeg stadig kæmper med dårligt selvværd og selvtillid og en lille form for angst i nogle situationer :-).

henriettel87

Hvor er det dejligt med en positiv historie tusind tak fordi du vil dele! Jeg har den her eksamen på torsdag. Er egentlig ikke angst for eksamen, men føler mig bare ikke klar. Er jo lidt rodet i hovedet pt, så må snakke med en Studievejleder mandag. Bare rigtig ærgeligt.. Men helbredet er jo i første række.

Når jeg ikke er faldet i et hul, som jeg kalder det at have et anfald, så ved jeg at jeg har en styrke. Og jeg har en vilje til terapi for jeg ved det vil hjælpe. Som jeg kan se det har det her været undervejs i et halvt års tid, så tror jeg stadig er inden for rækkevidde hvilket jeg forsøger at huske på når jeg har det rigtig skidt.

Min angst går egentlig mest på min psykiske tilstand. Bliver jeg rigtigt skør, og bliver det bedre. De fysiske symptomer gør det så bare endnu mere uudholdeligt. Derfor jeg valgte at gå hjem fra skole idag. Har en fantastisk kæreste og en vidunderlig søn at kæmpe for. En mor og far der vil gøre alt for mig, og et super netværk. Så lige nu er jeg okay. Er bare rigtig ked af mit liv er på standby

Louise1993

Jeg er sikker på hvis du får snakket med din studievejleder, at han/hun vil kunne hjælpe dig ligesom min gjorde. Det kunne eventuelt være du fik lov og tage en sygeeksamen senere hen, for lige at få lidt styr på det hele. Det er i hvert fald et forsøg værd! :-)

En anden god ting er at sygeforsikringen har lavet en gruppe for os med angst/depression så vi også kan få lidt tilskud (dette indeholder 12 timer, og når disse timer er brugt op, kan du rent faktisk fornye den og få ydeligere 12 timer), dette synes jeg helt klart gjorde det nemmere for mig.
Til at starte med havde jeg en privat psykolog hvor det kostede min familie 1000 kroner pr gang, dette hjalp ikke særlig meget på mit humør, da jeg blev ked af at bruge så mange penge på det. Derfor fik jeg det også bedre psykisk da jeg kom over til min nuværende psykolog, hvor det kun koster 317 kroner pr. gang, dette er til at overkomme, og går der som sagt kun 1 gang om måneden, og er derfor ikke så stor en post i mine forældres regnskab hver måned.

Det lyder rigtig godt du har sådan et stærkt netværk der vil hjælpe dig, dette vil klart gøre det endnu nemmere at komme igennem.

henriettel87

Ja har også praktik i august, men jeg må hører Studievejlederen. Det er vist det bedste at tage en dag af gangen

Regner med min læge henviser mig mandag, og er medlem af Danmark. 1000 kr er dælme også voldsomt. Det er 317 kr også på en su, men der et jo ikke rigtigt noget at rafle om! Hvordan klarede du anfaldene indtil du kom til psykolog?

Kan mærke det lurer indimellem, men siden i eftermiddag har jeg kunnet holde det væk ved positive tanker, og sige at de tanker der kommer ikke passer. Prøver at overbevise mig selv om jeg er okay og stærk.

Har bare ikke overskud til ret meget andet end at holde mig selv oppe!

studerende88

Jeg synes ikke man kan sige at medicin er den nemme "løsning" - det er det da bestemt ikke. Det er rigtig flot og dejligt hvis man kan kæmpe dig igennem uden men især panikangst kan være meget svær at arbejde med da den jo komme helt fuldstændig uventet og ud af absolut intet! Det er virkelig noget der er med til at ødelægge ens livskvalitet og måske endda bringe en depression med sig - derfor synes jeg også det er synd hvis man på forhånd ser det som en nederlag at sku op medicin, det er det ikke og man ville jo også til hver en tid tage medicin for al mulig andet. Derudover er det bevidst at folk med angst har mangel på serotonin, så der er bestemt også en kemisk faktore der spiller ind. Det synes jeg er vigtig lige at tænke over..
Håber du kommer igennem det med eller uden medicin i hvert fald