Nej det har jeg heldigvis ikke været. Jeg har i mit arbejde haft med børn/unge/voksne der har haft psykiske problemer af forskellig art, sociale problemer eller spiseforstyrrelse. Så derfor har jeg et kendskab til lidt forskelligt og har selvfølgelig også set hvordan det kan ødelægge menneskers liv.
Ja, det tror jeg du gør, men det er noget der tager tid. Men jo før man komme i en eller anden form for behandling jo bedre.
Du skal lære mange ting omkring hvad det gør ved kroppen, dit humør, dit velbefindende og hvordan man kommer til at være fri for de grimme tanker, som eks. "du må ikke spise"," hvis du spiser skal du løbe 5 km", " jeg skal tabe mig", " jeg er tyk", " jeg er ikke god nok" osv. Du skal også lære hvordan det er, at spise sundt og rigtigt uden at få det dårligt. Det er en process, men "Rom blev ikke bygget på en dag".
I skal op til lægen dig og dine forældre og så må lægen tage stilling til, hvad der vil være det bedste for dig. Det kan være samtaler med en psykolog, speciallæge eller gruppeterapi hvor der er andre på din alder der har det ligesom dig.
Jeg tror du har anoreksi. Symptomerne passer, og da du tilhører kategorien "Meget Undervægtig", men stadig opfatter dig selv som for tyk, er det ret sikkert.
Du er meget tynd, og skal ikke tabe dig mere. Jeg har selv anoreksi, og ved, at selvom man gerne vil ud af det, er det slet ikke så nemt. Det er ikke bare sådan lige i starten, men udvikler sig til vaner.
Det bedste er, hvis du stille kan sige det til dine forældre. (:
Det var synd med din morfar. i: Men pas på, anoreksi er meget farligt.
Jeg har efter at jeg skrev dette indlæg været igennem en masse lægebesøg osv. fordi mine forældre fandt ud af det gennem en veninde, så i starten af maj fik jeg diagnosen Anoreksi med bulimiske tendenser, og jeg er nu i behandling for det, men tusind tak :-) Håber du bliver bedre også!
Kommentarer
Nej det har jeg heldigvis ikke været. Jeg har i mit arbejde haft med børn/unge/voksne der har haft psykiske problemer af forskellig art, sociale problemer eller spiseforstyrrelse. Så derfor har jeg et kendskab til lidt forskelligt og har selvfølgelig også set hvordan det kan ødelægge menneskers liv.
Du skal lære mange ting omkring hvad det gør ved kroppen, dit humør, dit velbefindende og hvordan man kommer til at være fri for de grimme tanker, som eks. "du må ikke spise"," hvis du spiser skal du løbe 5 km", " jeg skal tabe mig", " jeg er tyk", " jeg er ikke god nok" osv. Du skal også lære hvordan det er, at spise sundt og rigtigt uden at få det dårligt. Det er en process, men "Rom blev ikke bygget på en dag".
I skal op til lægen dig og dine forældre og så må lægen tage stilling til, hvad der vil være det bedste for dig. Det kan være samtaler med en psykolog, speciallæge eller gruppeterapi hvor der er andre på din alder der har det ligesom dig.
Jeg tror du har anoreksi. Symptomerne passer, og da du tilhører kategorien "Meget Undervægtig", men stadig opfatter dig selv som for tyk, er det ret sikkert.
Du er meget tynd, og skal ikke tabe dig mere. Jeg har selv anoreksi, og ved, at selvom man gerne vil ud af det, er det slet ikke så nemt. Det er ikke bare sådan lige i starten, men udvikler sig til vaner.
Det bedste er, hvis du stille kan sige det til dine forældre. (:
Det var synd med din morfar. i: Men pas på, anoreksi er meget farligt.
- L.
Jeg har efter at jeg skrev dette indlæg været igennem en masse lægebesøg osv. fordi mine forældre fandt ud af det gennem en veninde, så i starten af maj fik jeg diagnosen Anoreksi med bulimiske tendenser, og jeg er nu i behandling for det, men tusind tak :-) Håber du bliver bedre også!