Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Vil så gerne høre hvordan det går med dig nu!
Vores situationer ligner til forveksling.
Kh
Jeg har lige læst jeres indlæg og genkender desværre historierne.
Jeg sidder her alene i min nye lejlighed og humøret er helt i bund. Jeg har sommerferie, men den værste ferie, som jeg nogensinde har haft.
Årsagen til at humøret er i bund, er at jeg ufrivilligt blev skilt for snart 3 måneder siden.
For snart 3. mdr. siden opdagede jeg, at han havde cybersex med en kvinde, da han sad oppe på kontoret. Han benægtede og kom med en masse løgne, som fortsatte de næste fire dage, indtil han meddelte, at han ville skilles. Han fortalte mig således:
Han havde for ca. 6 måneder siden besluttet, at han ville skilles, det skulle bare vente. Han havde fundet en pige i Asien, som han så som sin fremtidige kæreste. Han havde dog ikke mødt hende "face to face" endnu, men havde datet hende og haft cybersex via internettet.
Han var lidt irriteret på mig, fordi jeg havde trængt ham op i en krog. Han havde nemlig planlagt, at vi skulle tage sammen på "familieferie" , hvorefter han fortsatte alene på dykkertur. Dette var også aftalt med mig, da min søn og jeg ikke dykker. På denne dykkertur havde han så planlagt, at han skulle være sammen med sin elskerinde. Derefter ville han tage hjem og meddele, at han ville skilles. Så naturligvis var han irriteret på mig, jeg havde jo ødelagt hans fine plan ved at opdage, at han var mig utro.
Og ja, det er den klassiske historie om en mand i panikalderen. Min ex mand er 51 år, og han har fundet en asiatisk pige på 34 år.
Min ex mand og jeg har været sammen i 33 år og jeg tror aldrig, at jeg kommer til at forstå, at han har afsluttet vores forhold på en så ondskabsfuld måde. Det gør så ondt. Smerten over at han narret mig gennem længere tid er ufattelig. Hvorfor var han ikke ansvarlig nok til at fortælle, at han ville skilles?
Jeg skal videre i mit liv, men indimellem synes jeg, at alt ser sort ud. Især nætterne er lange at komme igennem. Det glæder mig at læse, at tiden arbejder for en og der er lys forude, men det er godt nok svært at se lige nu.
Jeg er dog glad for, at jeg opdagede hans utroskab før vi tog på "familieferie". Det ville have været endnu værre.....
jeg er en mand på 27 år der virkelig er dybt ulykkelig, min eks kæreste slog op med mig i september, det skal siges vi har et fælles barn på snart 2 år, og vi har været sammen i 3 år, vi har haft en hårdt år pga fyrring og flytning, jeg havde meget svært ved at blive fyrret og at flytte fra min hjemby, vi har skændtes en del det sidste halve år, og har ikke haft den store sexlyst, men den har dog været der, vi var dårlig til at snakke sammen, og hun fandt så ud af jeg havde skrevet med en gammel veninde, og der stod at jeg altid ville have hende i mit hjerte fordi hun altid havde været en god ven, men intet andet, hun valgte at sige til mig hun viste jeg havde snakket med hende, og jeg gik i chok og nægtede de første på gange, men er kendte til sidst, vi havde en lang snak om det, og jeg var ked af jeg ikke gik til bekendelse for der var jo som sagt intet i det. hun vælger så at sige hun vil stoppe her for hun har mistet tilliden, jeg bliver rigtig ked af det, og vi vælger at bo sammen indtil sidst i januar, i den periode prøver jeg alt jeg kan, bliver bedre til at lytte bedre til at tage kretik til mig, og mere huslig igen, da jeg har haft svært ved at overskue dette, hun siger hun er glad for at se ændringen, men det ikke hjælper nu, jeg fortæller hende, at jeg selv har kunne se jeg har været dum og dårlig på nogle område og vil rette op på dem, hun er i en lang periode meget lukket, og siger kommer man videre kommer man videre og hun ikke se os som et par igen, men hun ved self ikke hvordan hun har det om nogle måneder, først på dagen hvor jeg for alvor skal flytte og skal have vores barn med på weekend, åbner hun endelig op og fortæller hun er forvirret, for den ene dag vil hun have mig tilbage og den anden dag ved hun ikke, og det har hun ikke ville fortælle mig da hun ikke ville give mig for høje forhåbninger, men at aller følser er der endnu, men hun vil have ro og fred til at finde sig selv, da hun pt ikke kan overskue andet end hende selv og vores fælles søn, men at hun stadigvæk elsker mig, men jeg skal ikke regne med noget, hun er dog stadigvæk meget interresseret i hvem jeg snakker med og, skrev til mig efter nogle dage om jeg var gået under jorden da hun ikke havde hørt fra mig i et døgns tid, jeg svare nej slet ikke, jeg forsøger bare at give dig ro
Jeg føler med dig, jeg er bare kvinden, ellers ligner din "historie" meget min...
Jeg og min mand, har været sammen i 27 år, og det er vores 2.ægteskab.
Jeg var optaget af sygdom i min familie, for nogle måneder siden, og bekymrede mig meget.
Min mand har måske følt sig tilovers, han begyndte at være meget hjemmefra, og en dag fik han "talt over sig", og det gik op for mig, at han mødtes med en kvinde.
Jeg blev meget vred, og gav ham den besked, at det var enten mig eller hende!
Han nægter også, at han har været sammen med den kvinde, men jeg er ikke i tvivl om, at han var blevet "forelsket" i hende.
Jeg har det måske, lidt som din kone.. jeg kan ikke komme over det, der skete.
Det har været årsagen til, at de sidste måneder har været et "helvede" for os begge, for tvivlen og mistilliden fra min side, forpester vores liv.
Jeg blev kontrollerende - holdt øje med ham, da jeg var bange for, at han skulle møde den kvinde igen.
Han så jo, hvor hårdt det tog på mig, jeg kunne ikke sove - ikke spise, og tabte mig meget.
Og nu er jeg flyttet, selvom jeg elsker min mand meget højt - måske har han skyldfølelse..
Du har det måske, som min mand.. jeg har været bange for, at han ikke elskede mig, men måske gør han... det kan jeg ikke finde ud af, for han blev kold overfor mig, da jeg først var flyttet.
Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan din kone har det - hvis min mand har det som dig, er der måske et håb om, at vi kan finde sammen igen.
Din kone elsker jo også dig, som jeg elsker min mand.
Jeg tror terapi vil være godt for jer, det havde jeg også tænkt på, men det afviste min mand.
Held og lykke fremover
Problemet i vorhar det sådan at man vel ikke gå i terapi hvis hun kun ønsker at finde ud af hvordan hun kommer videre, ved hun savner mig men hun VIL ikke indrømme det, jeg brugte hele dagen igår på ikke at skrive og her til morgen skriver hun om jeg er gået under jorden, jeg skriver til hebdea at jeg bare ville give hende ro som hun ønsker, det skal dog siges at hun godt er klar jeg intet har lavet og var bestemt heller ikke min mening at jeg ville, elsker hende over alt på jorden og fortalte jeg hende åå sent som i forgårs. Jeg har ændret mig meget siden bruseren og lært meget af det, og som jeg siger til hende du kan se jeg har ændret mig. Og hvis vi prøvede ugen ville vi stå stærke end nogensinde før, og at vi skal lære at tale sammen, for syntes når følserbe stadigvæk er der, VIL.man altid tænke over hvad Nu hbis, hvis man ikke prøve, og lade tvivlen komme en til gode, kan godt forstå det med at det VIL være hårdt at overvåge, men der kan man gøre så mange ting for at gøre det lettere, er bare bange for hun ikke tør chancen fordi hun ikke kan finde ud af hvordan. Hun selv har det, og hvordan skal jeg forholde mig for at undgå at ødelægge mere, ønsker min familie tilbage også fordi jeg VIL vise hende at hin satsede rigtigt
Hvis din mand føler som mig bør du ikke være bange, en øjnåbner kan desværre være nødvendig før man kan komme ud af sin pubbe og se hvad man har mistet, jeg har sagt til hebdea jeg er der for hebdea uanset hvad udfald er, og VIL aldrig såre hende igen og at også er der om 2 år, men tror du jeg har reelle chancer Eller burde jeg stoppe
Jeg kan fortælle dig, hvordan jeg har det, så ved jeg jo ikke, om din kæreste har det på samme måde.
Det at min mand, kunne få følelser for en anden kvinde, det var både et chok og et svigt - jeg følte jeg var blevet bedraget.
Jeg mistede tilliden til min mand - men jeg elsker ham højt.
Man tænker.. "er han nu også færdig med hende" - har han kontakt på mobilen.. eller fortrød han..
At jeg havde mistet tilliden til ham, var det - han havde det dårligt med, men man kan ikke selv gøre for, at man har det meget dårligt.
Der rører sig sikkert meget, i din kærestes følelser, men det er værre - syntes jeg.. hvis der kun er kold luft.
I mit første ægteskab var der ikke utroskab, men forholdet var blevet dødt, og det var ikke nær så slemt, at skulle skilles dengang.
Jeg vil sige, at "så længe der er "liv er der håb" for, at I finder sammen igen.
"Hvis din mand føler som mig bør du ikke være bange, en øjnåbner kan desværre være nødvendig før man kan komme ud af sin pubbe og se hvad man har mistet"
Citat slut
Tak - jeg håber :-)
Jeg var jo spændt på, om han ville begynde at mødes, med den kvinde igen, når jeg var væk, men han siger hun er luft for ham nu, og indtil videre, tror jeg ikke, han har forbindelse med hende.
så tror jeg du burde føle din mave fornemmelse hvis du kan.
min eks ved jeg har slettet og blokeret personen, og at jeg har skrevet vi ikke skulle have kontakt mere, så den ved hun er lukket, men når hun skriver, skriver hun venligt men intet sødt, hun sendte nogle billeder i dag hvor hun viste mig hun havde lavet om på vores søns værelse, jeg skriver det ser fantastisk ud og at jeg er ked af jeg ikke kan være med til at lave de ting med hende, og at jeg mangler dem. det sidste svare hun ikke på og går gerne lidt uden og disse ting, jeg skal heldigvis snart der ned og være sammen med dem nogle dage da han snart har fødselsdag, og håber det bliver nogle dejlige dage, men tror du ikke at hun et eller andet sted er på vej videre, ellers ville hun evt skrive hun savner mig, men gør hun ikke.