Spondylolistese.

Trold1

Prøv at undgå operation, for din egen skyld.

Jeg har læst en hel del beretninger fra mennesker, der har fået lavet en stivgørende operation, og p.g.a. problemer efter operationen er de blevet re-opereret, og re-opererret én gang til, og er endt med så store smerter, at de stort set er sengeliggende 24-7.

Jeg var ca. 22 da jeg fik konstateret arcolyse (brud på hvirvelbuerne) med spondylolistese (fremadglidning).
Jeg var hos min læge rigtig mange gange, p.g.a. smerterne. Til sidst sagde han, at det nok var noget jeg skulle lære, at leve med.

Da jeg gik hjem rasede jeg, manden måtte jo være gal, det her var s'g* da ikke noget jeg kunne leve med.

Nu bliver jeg snart 49 år, jeg bor i en lejlighed sammen med mine 2 børn og vores hund. Jeg var på kontanthjælp i en årrække inden jeg blev tilkendt førtidspension, men bortset fra den opslidende kamp med kommunen, så synes jeg har et rigtig godt liv.

Jeg er 100% selvhjulpen og går et par lange ture med hunden hver dag, jeg har altid været kreativ og laver mange ting selv.

3 gange om dagen tager jeg 1 Dolol, 50 mg, hvis jeg har overbelastet ryggen supplerer jeg med 1 panodil.

Min erfaring er, at når man har smerter et eller andet sted, så spænder man i musklerne i det pågældende område, dette gælder også når man har en reel ryglidelse.

Mod disse spændinger har jeg stor glæde af zoneterapi, som jeg selv øver mig på, og magneter.

Derudover skal du være obs på, ikke at bøje bagover i ryggen, dette vil forværre smerterne.
Jeg har selv erfaret, at jeg nemt kommer til, at bøje bagover når jeg skal gå hurtigt/skynde mig, så dér skal jeg være obs på min holdning.

1ekser

Ja, undertegnede vil også stærkt advare mod at få operation for spondylolistese, og jeg er enig i vigtigheden af ikke at svaje i ryggen, hvilket man meget let kommer til, når man f. eks. enten tager noget ud eller stiller på plads i høje skabe. Den bevægelse kan for mig være nok til at smerterne ned i benene mærkes med det samme.

Dette var blot en samtykkeerklæring til foranstående indlæg.

Pas på jer selv og GODT NYTÅR 2013.

1ekser

Trold1

Før jeg fik tilkendt førtidspension var jeg med jævne mellemrum i arb.prøvning eller praktik, og havde dagligt føleforstyrrelser ned i fødder og ben.

Men efter jeg fik tilkendt pension, og selv kan bestemme farten, er der langt imellem, at jeg oplever føleforstyrrelserne.

Kazaar1

Jeg forstår ikke hvorfor i alle er imod operation.. Jeg er 20 år i dag og blev som 18 årig diagnosticeret med diskusprolaps samt glidning (spondylolistese) af L5. Min ryghvirvel var gledet meget og hang på kanten af korsbenet. Jeg havde kronisk smerter ned i højre balle og bagsiden af højre ben. Jeg tog panodil og ibuprofen ca. 3 gange om dagen i 2 år, hvorefter jeg til sidst blev opereret. Jeg blev opereret af rygspecialisterne inde på rigshospitalet og jeg må ærligt indrømme at det er den bedste beslutning i mit liv. Det var en hård omgang af 2 operationer, hvor de den ene gang gik ind gennem ryggen og bagefter gennem maven. Det lyder måske voldsomt, og ja det var sgu også hårdt i starten, men jeg fortryder det på ingen måde, for efter 2 år i smertehelvede, er jeg nu smertefri og tager måske panodil 1 gang om måneden pga. HOVEDPINE (hovedpine som ikke har noget at gøre med ryg/bensmerter).

Jeg siger ikke at operation altid er den bedste løsning, men for mit vedkommende kan jeg i højeste grad anbefale det. God bedring derude!

Bs2102

Hejsa.

Vil lige dele mine gode erfaringer ang. Stivgørende operation.
Blev d.12-6-12 opereret for spondylitese S1/L5 på allergis-Hamlet i Århus
Efter flere år med ondt i ben-knæ og lænd.
Operationen gik rigtig godt, dog var de første 14 dage lidt hårde.
Gik med korset i de første 3 mdr, derefter startede jeg genoptræning.
5 mdr efter operationen startede jeg på mit arbejde som service teknikker på ca 5 timer om dagen.
Nu lidt over 1 år efter min operation har jeg det fantastisk, passer mit job trods jeg ca har 50 timer om ugen.
Har ingen men/problemer, skyldtes nok jeg træner min ryg 3 gange om ugen.
Kan kun anbefale at blive opereret, da det virkelig har giver mig min frihed til at gøre hvad jeg vil tilbage. Go for it.

Vh Bs

Trold1

Dejligt at høre de positive historier.

Må jeg have lov at spørge hvor lang tid der gik, fra dit problem startede og til det var så slemt, at en operation var nødvendig?

Mit startede da jeg var ca. 20 år og udviklede sig langsomt over flere år.

En neurokirurg fortalte mig, at dem, som fik det bedste resultat af en op var dem, som havde haft en hurtigt forløb, altså hvor problemet udvikler sig over kort tid.