Indstillinger
Spondylolistese.
Jeg skriver dette indlæg, da jeg ønsker, at høre, hvordan andre mennesker klare hverdagen med spondylolistese. Hjælper det med en bestemt form for træning? Skånehensyn? medicin...mm.
Jeg er 30 år, og mor til 3. Blev i oktober 2009 opereret for spondylolistese(stivgørende operation gennem ryg og mave), da jeg i 10 år forinden dagligt var plaget af smerter i ryg, ben og kronisk hovedpine.
3 måneder efter den store operation blev jeg gravid. Det var en hård graviditet, men den gik alligevel bedre end forventet, og jeg klarede den med 2-4 panodiler om dagen. Var ikke helt smertefri, men det var til at holde ud.
Efter graviditeten havde jeg det nogenlunde (andre vil nok mene, at hovedpinen var frygtelig, men jeg er vant til konstante smerter...), så jeg klarede den stadigvæk på panodil.. Men nu lidt over 2 år efter operationen har jeg det helt forfærdelig. Lever ren ud sagt i et smerte- helvede, hvor smerterne ofte er så stærke, at jeg kaster op. Jeg spiser ca. 6 kodymagnyler om dagen + 3 Gabapentin, men intet tager smerterne Jeg har prøvet Dolol, som var gode i starten, men efter 14 dage var virkningen væk.
Mine smerter sidder primært i ryggen, hvor der er fyldt med muskel-spændingen- hvilket også giver en frygtelig hovedpine. Muskel-spændingerne dannes nede fra operations- området i lænden, som er så smertefuldt, at jeg ikke kan holde ud, at nogen røre ved det. - Om aftenen har jeg typisk også nerve- smerter i arme og ben.
Jeg har siden operationen prøvet at styrketræne herhjemme med elastik samt lave rygøvelser. Derudover cykler jeg. Der er bare intet, der hjælper. Tværdigmod synes jeg ofte, at jeg får det værre af en lang cykeltur, da bare det at holde ved styret gør ondt i en i forvejen smertefyldt ryg.
Jeg føler, at mine egen læge efterhånden er ved at opgive mig. Så jeg håber meget, at finde hjælp herinde, da det er frygtelig at leve med så mange smerter.
Jeg er 30 år, og mor til 3. Blev i oktober 2009 opereret for spondylolistese(stivgørende operation gennem ryg og mave), da jeg i 10 år forinden dagligt var plaget af smerter i ryg, ben og kronisk hovedpine.
3 måneder efter den store operation blev jeg gravid. Det var en hård graviditet, men den gik alligevel bedre end forventet, og jeg klarede den med 2-4 panodiler om dagen. Var ikke helt smertefri, men det var til at holde ud.
Efter graviditeten havde jeg det nogenlunde (andre vil nok mene, at hovedpinen var frygtelig, men jeg er vant til konstante smerter...), så jeg klarede den stadigvæk på panodil.. Men nu lidt over 2 år efter operationen har jeg det helt forfærdelig. Lever ren ud sagt i et smerte- helvede, hvor smerterne ofte er så stærke, at jeg kaster op. Jeg spiser ca. 6 kodymagnyler om dagen + 3 Gabapentin, men intet tager smerterne Jeg har prøvet Dolol, som var gode i starten, men efter 14 dage var virkningen væk.
Mine smerter sidder primært i ryggen, hvor der er fyldt med muskel-spændingen- hvilket også giver en frygtelig hovedpine. Muskel-spændingerne dannes nede fra operations- området i lænden, som er så smertefuldt, at jeg ikke kan holde ud, at nogen røre ved det. - Om aftenen har jeg typisk også nerve- smerter i arme og ben.
Jeg har siden operationen prøvet at styrketræne herhjemme med elastik samt lave rygøvelser. Derudover cykler jeg. Der er bare intet, der hjælper. Tværdigmod synes jeg ofte, at jeg får det værre af en lang cykeltur, da bare det at holde ved styret gør ondt i en i forvejen smertefyldt ryg.
Jeg føler, at mine egen læge efterhånden er ved at opgive mig. Så jeg håber meget, at finde hjælp herinde, da det er frygtelig at leve med så mange smerter.
Kommentarer
Kan du blive henvist til en smerteklinik? Desuden fysioterapi kiropraktor eller lign.
Hvis den slags behandlere siger de ikke kan gøre noget, må du prøve noget alternativt f.eks. zoneterapi. God bedring Helle8
Tak for dit svar.
Jeg har igennem de sidste 12 år prøvet fys. kranio sekral terapi, kiropraktor osv. uden noget godt resultat.
Jeg må indrømme, at jeg vil være lidt ked af, at skulle opsøge en smerte-klinik. Føler lidt, at man kun opsøger sådan sted, når man har accepteret sine smerter, og derfor må lære at leve med dem. Sådan har jeg det slet ikke- . Jeg vil bare gøre alt for at alle de smerter vil forsvinde.
Såvidt jeg véd kan man blive henvist til smerteklinik når smerterne er kroniske, det er vel et forsøg værd, det kan sikkert give dig 'flere tangenter at spille på'?
Smerter er kroppens måde at fortælle at noget ikke er som det burde, du vil jo gerne være foruden. Akupunktur er måske en anden mulighed.
Har du undersøgt om der findes en forening, der kan være at dele erfaringer med? KH Helle8
Jeg var ca. 20 år da mine rygproblemer startede, nu er jeg 48.
Jeg synes faktisk, at smerterne var værst da jeg var yngre, måske fordi jeg nu har lært at leve med det og måske fordi jeg dengang "kun" fik ibumetin og panodil.
Jeg har nu været førtidspensionist i et par år, efter at have været på kontanthjælp i en længere årrække.
Jeg har prøvet styrketræning á flere omgange, men kun med varig smerteforværring til følge, men jeg har fundet ud af, at et par daglige gåture er godt for ryggen.
På mine seneste røntgenbilleder var det skredet 1,2 cm.
Jeg tror der er meget stor forskel på patienter med denne lidelse, nogen oplever et hurtigt forløb, hvor lægerne mener, at en op kan hjælpe, og nogen oplever et langt forløb og frarådes op.
Hvis jeg har overanstrengt ryggen, så smerterne er forværret, har jeg stor gavn af zoneterapi.
Jeg købte en bog om zoneterapi i Netto i 2007, den har jeg haft rigtig meget glæde af.
Nogen som har gode erfaringer med træning - under én eller anden form?
Mvh. nsk
Jeg har ikke gode erfaringer med decideret træning, men jeg er overbevist om, at mine daglige gåture med hunden er godt for ryggen.
Kommunen kan ikke tvinge dig til en behandling (herunder operation), men de kan smække kassen i hvis du ikke deltager i afklaring af din sag.
De kan kun bruge operation af din ryg som undskyldning for dette hvis lægerne anbefaler en operation.
Hvis lægerne f.eks. skriver, at de ikke mener, at du vil have gavn af en op, så er op ikke en behandlingsmulighed, og dermed kan kommunen ikke bruge det imod dig.
Mig bekendt er der altid en vis risiko ved den type op, og kommunen må ikke sende dig ud i noget, som vil medføre varig forværring af dit helbred.
Hvis du ikke har været hos en neurokirurg, så var det måske en mulighed.
Når du er landet i det sociale system, så er jeg sikker på, at du vil kunne finde meget nyttig information, gode råd o.l. på K10.dk .
Bl.a. kan du finde en hel del vedr. arbejdsprøvning/virksomhedspraktik derinde.
Jeg er blevet henvist til en neurokirurg af min læge. Desværre er der over 2 måneders ventetid i det offentlige, så jeg har bedt om at komme til på center for rygkirurgi. Jeg har efterhånden hørt en del om disse typer op, mest dårligt - især når der er tale om instrumentale op -altså dem med skruer og metal. Jeg har dog så mange smerter i både ryg og ben - da jeg jo også har dobbeltsidig stenose på nerverødderne og de sidste 3 uger er det blevet markant forværret. Jeg kan dårligt gå på trapper eller cykle bare 1 km. Min træning er blevet begrænset til et minimun. Det eneste der letter en smule er at bevæge sig roligt i vand/flyde, men kun lige indtil jeg kommer op og skal gå igen. Nu må jeg se hvad kirurgen siger og jobcentret ligeså.
Mvh. nsk1974 (mit nye brugernavn)
Og nu sidder jeg og tænker, om lægerne evt. kunne nøjes med, at operere for spinalstenosen, og lade det andet være, hmmmm.
Min mor blev opereret for spinalstenose L4/L5 for 5-6 år siden, med godt resultat.
Hun havde ellers afvist i flere år, men så var der en, der gjorde hende obs på, at hvis først hun mistede evnen til, at styre det, der skal i toilettet, så ville denne evne ikke komme tilbage ved en operation, så overgav hun sig.
Er taknemmelig for dine hurtige og brugbare svar. Havde din mor også spondylolistese og eller arcolyse? Har læst mig til at man sandsynligvis er nødt til at gøre det hele på én gang, da spondylolistesen gør forholdene derinde alt for ustabile - især når der er dobbeltsidig arcolyse, som samtidig betyder at man ikke kan undgå instrumenteret op, hvis det skal holde - har dog også læst at nogen går med korset i 3 måneder for at stabilisere medens knoglevævet vokser sammen. Venter i uudholdelig spænding på samtalen med neurokirurgen og fortsætter i mellemtiden lidt rolig hjemmetræning, cykling og smågåture.
nsk1974
Men min mormor havde tilsyneladende også spondylolistese L4/L5.
Så jeg er lidt spændt på, om min datter også er ramt i det område, på en eller anden måde.
Det lyder jo sådan set meget fornuftigt, at de vil operere det hele på en gang, når nu de er i gang.
En af dem jeg på et tidspunkt læste om, som havde fået en stivgørende operation, og senere fik det meget værre, opførte sig efter operationen, som om, at han aldrig havde fejlet noget, knoklede på med job o.s.v.
Efter sådan en operation tror jeg det er vigtigt, at man er obs på, at man ikke har en ny og fejlfri fyg, at man tænker sig om og tager nogle hensyn til sin ryg og gør hvad man kan for at holde den i form.