Jeg ved godt det er så svært at træffe en beslutning, når man er "nede". Det er næsten umuligt. Jeg fik det dog meget bedre, da jeg langt om længe traf min beslutning. Jeg håber for dine børns, din kones og din skyld I snart finder ud af en løsning. Inden det hele bliver endnu værre.
snakede med komunen idag
de vil prøve at se på noget aflastning til min minste datter
ingen hjælp for os
desvære er det nok forsendt
selv om vi har haft hygget os på stranden og andre steder
tho fre lør og ligget og set film
spurte om hun viste hvad hun ville da jeg syntes jeg fik miksede
signaler
hun ville stadig skilles spurte hvorfor hun så lige pluselig havde tid sammen med mig det var for at vores datter kunne få en god atmosfære
jeg ved hverken ud eller ind der fik jeg et ordentlig hak i tuden igen
da jeg selvf håbede og tænkte
desvære er det sådan i kina at manden skal vise og kæmpe for at få konen tilbage ellers sker der ingen ting
men vil ikke blive en pestilens men prøver at give hende luft
jeg har heller aldrig kunnet forstå at mænd damer nok mest mænd vælger deres børn fra hvis man skal sige det hårdt
men kan godt se hvorfor nogle gør det
vi har jo et barn sammen og hende kan jeg også miste
også til kina hvis ikke jeg hjælper hende
vi har jo haft en meget uheldig start i forhold til andre der får børn
der kommer der nogle gange gnidninger når barnet kommer mindre tid ovsv
men vi har været en del på hospitalet og har måttet sove hver for sig
for at få noget søvn de første 2 år
og har ikke rigtig kunne komme ud så vores liv er måske nok blevet
lidt seperert
desvære er jeg ikke rigtig kommet tilbage i sengen selv om vi dog har haft sex
Jeg er ret så sikker på, at I vil kunne få en henvisning til psykolog af din/jeres praktiserende læge, eftersom jeres problemer bunder i, at I har fået et alvorligt sygt barn.
Både individuelt og sammen... Uanset hvad, så syntes jeg virkelig at DU skal sørge for at komme til en psykolog før det hele ramler for dig. Du har simpelthen så meget på dine skuldre at jeg godt forstår du er ude af den.
Jeg mener stadig at I vil have gavn af at få parterapi.
Det du svarer mig med, at parterapi ikke er en mulighed fordi hun ikke er så seksuelt aktiv gør, at jeg tror du har misforstået. Parterapi handler ikke bare om sexliv.
I vil få hjælp til at kommunikere, få hjælp til at håndtere den sorg I utvivlsomt føler og få hjælp til at finde hinanden igen - hvis det er muligt.
Du skal roses for, at du har fået taget fat i kommunen.
Har du talt med børnenes skole? Skolen må og skal hjælpe.
Med hensyn til det med at du siger, at børn ikke vil have at forældre fravælger kærlighed til fordel for dem... Jeg er godt nok uenig.
Små børn kan altså ikke bare lige klare sig selv fordi far eller mor finder kærligheden i en person der ikke vil have med børnene at gøre.
Der er ingen tvivl om, at jeres hverdag er ekstremt presset. Hvis din ekskone og hendes mand vil kunne give børnene tryggere rammer, så ser jeg overhovedet intet forkert i, at de flytter hen til dem.
Tværtimod.
JA DET ER VI VEL HUN VIRKER NU MERE SUR OG NEGATIV
MEN SÅDAN KAN MAN VEL OGSÅ VISE DET
Jeg er ret så sikker på, at I vil kunne få en henvisning til psykolog af din/jeres praktiserende læge, eftersom jeres problemer bunder i, at I har fået et alvorligt sygt barn.
Både individuelt og sammen... Uanset hvad, så syntes jeg virkelig at DU skal sørge for at komme til en psykolog før det hele ramler for dig. Du har simpelthen så meget på dine skuldre at jeg godt forstår du er ude af den.
Jeg mener stadig at I vil have gavn af at få parterapi.
Det du svarer mig med, at parterapi ikke er en mulighed fordi hun ikke er så seksuelt aktiv gør, at jeg tror du har misforstået. Parterapi handler ikke bare om sexliv.
I vil få hjælp til at kommunikere, få hjælp til at håndtere den sorg I utvivlsomt føler og få hjælp til at finde hinanden igen - hvis det er muligt.
JEG VED IKKE OM JEG FORMULEREDE DET FORKERT MEN TROR IKKE HUN VIL PARTERAPI DA HUN MENER AT VORES PROBLEMER IKKE KOMMER OS VED JEG VED GODT AT DET IKKE HANDLER OM SEX SELV OM DER SIKKERT OGSÅ SNAKKES OM DET
MED HENSYN TIL HVAD DER ER PÅ MINE SKULRE JA SÅ FØLER JEG EN ENORM BYRDE TIL TIDER . MEN DET VIRKER SOM OM HUN
IKKE SER AT JEG OGSÅ HAR DET
Du skal roses for, at du har fået taget fat i kommunen.
Har du talt med børnenes skole? Skolen må og skal hjælpe.
JEG HAR IKKE SNAKKET MED SKOLEN OM DET DENNE GANG MEN VI HAR HAFT EN DEL TING IGANG MED MIN SØN MEN DET VIRKER SOM OM AT DER IKKE RIGTIG GØRES SÅ MEGET MERE
Med hensyn til det med at du siger, at børn ikke vil have at forældre fravælger kærlighed til fordel for dem... Jeg er godt nok uenig.
Små børn kan altså ikke bare lige klare sig selv fordi far eller mor finder kærligheden i en person der ikke vil have med børnene at gøre.
NEJ SOM SMÅ VIL DE NOK IKKE MEN HVIS FEKS DE KOMMER HVR ANDEN WEKEND OG KAN MÆRKE AT FAR HAR MERE OVERSKUD SÅ VIL DE MÅSKE PÅ DEN MÅDE FÅ DET BEDRE
HAVDE OGSÅ TÆNKT PÅ AT FLYTTE TIL SAMME BY SÅ VI FIK EN UGE HVER
MEN SÅ SKAL JEG ANSØGE OM ALLE TING HOS DEN NYE KOMUNE IGEN
OG HVORDAN VIL DET GÅ OG SÅ ER DER OGSÅ ØKONOMIEN
Der er ingen tvivl om, at jeres hverdag er ekstremt presset. Hvis din ekskone og hendes mand vil kunne give børnene tryggere rammer, så ser jeg overhovedet intet forkert i, at de flytter hen til dem.
Tværtimod.
DET HAR VÆRET MIN TANKE I ET STYKKE TID AT DE MÅSKE VILLE VÆRE BEDRE END MIG MEN JEG VED DET IKKE
Jeg tror ikke børn har særlig godt af at blive flyttet frem og tilbage i det uendelige. En uge det ene sted og en uge det andet sted.
Jeg tror børnene bliver rodløse. Jeg har set og hørt det ske. Barnet græd og græd. Hvordan ville voksne have det, hvis man ustandselig skulle skifte opholdssted.
Der kræves meget af børn i dag.
Jeg har tænkt på, hvordan det kan være voksne næsten aldrig tænker på, hvor vanskeligt det må være hele tiden at skifte opholdssted og husregler.
Jeg har ofte læst om disse husregler, som børn formodes at skulle respektere. Det ene sted er der bestemte sovetider, det andet sted er det mere løst. Jeg har set det. Begge hold mener alene deres mening er den rigtige. Det må sørme være mere end svært for børn.
Naturligvis er det godt at blive aflastet, men jeg mener der bør findes et varigt opholdsted. Hveranden weekend ville sikkert være bedre. Den, der skal have børnene mere fast bør jo være den, der har mest overskud. Nogle tanker jeg gør mig.
jeg kan godt se din pointe og nej det dur nok ikke for alle
men jeg har også hørt at der er flere børn der kan li det
da de så har både mor og far samme sted
og de har mere overskud når de så er der
det skulle også være som et forsøg til at starte med
hvis det ender med at vi flytter
Hej undskyld jeg skriver dette men jeg synes bestemt at du skal gå fra hende. Hvis hun ikke kan acceptere dine børn fra et andet ægteskab hvad er det så værd?? Hun vidste hvad hun gik ind til. Nu har i fået en lille ny og så vil hun vel kun have i er jer 3. Hun sover i et andet rum, vil hun nogensnde komme til at sove sammen med dig igen? Det kan godt være hun taler pænt til dine andre børn, men det skal hun også, det er hendes pligt. Prøv at tænk hvis du skulle fravælge dine børn, ville du nogensinde tilgive dig selv for det?? Hvilket liv tror du de ville få, de er vant til at du tager dig af dem, og lige pludselig er du der ikke mere. Synes simpelhen hun er for langt ude at stille sådan nogen krav. Hun ville jo ikke give hendes egen datter væk vel. Er hun det værd?? Tror du ville få det meget bedre uden, hvad har i sammen, hun går i seng kl 9, sover ikke i samme seng osv. Det er jo ikke holdbart. synes du skal tage et stykke papir og skrive fordele og ulemper ved at det her i har og det hun forlanger. Børn har brug for tryghed, de ved du tager dig af dem og tænk på du har fået forældremyndigheden over dem, så må det være fordi du er en bedre stillet forældre. God vind
Kommentarer
Jeg ved godt det er så svært at træffe en beslutning, når man er "nede". Det er næsten umuligt. Jeg fik det dog meget bedre, da jeg langt om længe traf min beslutning. Jeg håber for dine børns, din kones og din skyld I snart finder ud af en løsning. Inden det hele bliver endnu værre.
de vil prøve at se på noget aflastning til min minste datter
ingen hjælp for os
desvære er det nok forsendt
selv om vi har haft hygget os på stranden og andre steder
tho fre lør og ligget og set film
spurte om hun viste hvad hun ville da jeg syntes jeg fik miksede
signaler
hun ville stadig skilles spurte hvorfor hun så lige pluselig havde tid sammen med mig det var for at vores datter kunne få en god atmosfære
jeg ved hverken ud eller ind der fik jeg et ordentlig hak i tuden igen
da jeg selvf håbede og tænkte
men vil ikke blive en pestilens men prøver at give hende luft
jeg har heller aldrig kunnet forstå at mænd damer nok mest mænd vælger deres børn fra hvis man skal sige det hårdt
men kan godt se hvorfor nogle gør det
vi har jo et barn sammen og hende kan jeg også miste
også til kina hvis ikke jeg hjælper hende
vi har jo haft en meget uheldig start i forhold til andre der får børn
der kommer der nogle gange gnidninger når barnet kommer mindre tid ovsv
men vi har været en del på hospitalet og har måttet sove hver for sig
for at få noget søvn de første 2 år
og har ikke rigtig kunne komme ud så vores liv er måske nok blevet
lidt seperert
desvære er jeg ikke rigtig kommet tilbage i sengen selv om vi dog har haft sex
I er begge to DYBT ulykkelige.
Jeg er ret så sikker på, at I vil kunne få en henvisning til psykolog af din/jeres praktiserende læge, eftersom jeres problemer bunder i, at I har fået et alvorligt sygt barn.
Både individuelt og sammen... Uanset hvad, så syntes jeg virkelig at DU skal sørge for at komme til en psykolog før det hele ramler for dig. Du har simpelthen så meget på dine skuldre at jeg godt forstår du er ude af den.
Jeg mener stadig at I vil have gavn af at få parterapi.
Det du svarer mig med, at parterapi ikke er en mulighed fordi hun ikke er så seksuelt aktiv gør, at jeg tror du har misforstået. Parterapi handler ikke bare om sexliv.
I vil få hjælp til at kommunikere, få hjælp til at håndtere den sorg I utvivlsomt føler og få hjælp til at finde hinanden igen - hvis det er muligt.
Du skal roses for, at du har fået taget fat i kommunen.
Har du talt med børnenes skole? Skolen må og skal hjælpe.
Med hensyn til det med at du siger, at børn ikke vil have at forældre fravælger kærlighed til fordel for dem... Jeg er godt nok uenig.
Små børn kan altså ikke bare lige klare sig selv fordi far eller mor finder kærligheden i en person der ikke vil have med børnene at gøre.
Der er ingen tvivl om, at jeres hverdag er ekstremt presset. Hvis din ekskone og hendes mand vil kunne give børnene tryggere rammer, så ser jeg overhovedet intet forkert i, at de flytter hen til dem.
Tværtimod.
I er begge to DYBT ulykkelige.
JA DET ER VI VEL HUN VIRKER NU MERE SUR OG NEGATIV
MEN SÅDAN KAN MAN VEL OGSÅ VISE DET
Jeg er ret så sikker på, at I vil kunne få en henvisning til psykolog af din/jeres praktiserende læge, eftersom jeres problemer bunder i, at I har fået et alvorligt sygt barn.
Både individuelt og sammen... Uanset hvad, så syntes jeg virkelig at DU skal sørge for at komme til en psykolog før det hele ramler for dig. Du har simpelthen så meget på dine skuldre at jeg godt forstår du er ude af den.
Jeg mener stadig at I vil have gavn af at få parterapi.
Det du svarer mig med, at parterapi ikke er en mulighed fordi hun ikke er så seksuelt aktiv gør, at jeg tror du har misforstået. Parterapi handler ikke bare om sexliv.
I vil få hjælp til at kommunikere, få hjælp til at håndtere den sorg I utvivlsomt føler og få hjælp til at finde hinanden igen - hvis det er muligt.
JEG VED IKKE OM JEG FORMULEREDE DET FORKERT MEN TROR IKKE HUN VIL PARTERAPI DA HUN MENER AT VORES PROBLEMER IKKE KOMMER OS VED JEG VED GODT AT DET IKKE HANDLER OM SEX SELV OM DER SIKKERT OGSÅ SNAKKES OM DET
MED HENSYN TIL HVAD DER ER PÅ MINE SKULRE JA SÅ FØLER JEG EN ENORM BYRDE TIL TIDER . MEN DET VIRKER SOM OM HUN
IKKE SER AT JEG OGSÅ HAR DET
Du skal roses for, at du har fået taget fat i kommunen.
Har du talt med børnenes skole? Skolen må og skal hjælpe.
JEG HAR IKKE SNAKKET MED SKOLEN OM DET DENNE GANG MEN VI HAR HAFT EN DEL TING IGANG MED MIN SØN MEN DET VIRKER SOM OM AT DER IKKE RIGTIG GØRES SÅ MEGET MERE
Med hensyn til det med at du siger, at børn ikke vil have at forældre fravælger kærlighed til fordel for dem... Jeg er godt nok uenig.
Små børn kan altså ikke bare lige klare sig selv fordi far eller mor finder kærligheden i en person der ikke vil have med børnene at gøre.
NEJ SOM SMÅ VIL DE NOK IKKE MEN HVIS FEKS DE KOMMER HVR ANDEN WEKEND OG KAN MÆRKE AT FAR HAR MERE OVERSKUD SÅ VIL DE MÅSKE PÅ DEN MÅDE FÅ DET BEDRE
HAVDE OGSÅ TÆNKT PÅ AT FLYTTE TIL SAMME BY SÅ VI FIK EN UGE HVER
MEN SÅ SKAL JEG ANSØGE OM ALLE TING HOS DEN NYE KOMUNE IGEN
OG HVORDAN VIL DET GÅ OG SÅ ER DER OGSÅ ØKONOMIEN
Der er ingen tvivl om, at jeres hverdag er ekstremt presset. Hvis din ekskone og hendes mand vil kunne give børnene tryggere rammer, så ser jeg overhovedet intet forkert i, at de flytter hen til dem.
Tværtimod.
DET HAR VÆRET MIN TANKE I ET STYKKE TID AT DE MÅSKE VILLE VÆRE BEDRE END MIG MEN JEG VED DET IKKE
Jeg tror børnene bliver rodløse. Jeg har set og hørt det ske. Barnet græd og græd. Hvordan ville voksne have det, hvis man ustandselig skulle skifte opholdssted.
Der kræves meget af børn i dag.
Jeg har tænkt på, hvordan det kan være voksne næsten aldrig tænker på, hvor vanskeligt det må være hele tiden at skifte opholdssted og husregler.
Jeg har ofte læst om disse husregler, som børn formodes at skulle respektere. Det ene sted er der bestemte sovetider, det andet sted er det mere løst. Jeg har set det. Begge hold mener alene deres mening er den rigtige. Det må sørme være mere end svært for børn.
Naturligvis er det godt at blive aflastet, men jeg mener der bør findes et varigt opholdsted. Hveranden weekend ville sikkert være bedre. Den, der skal have børnene mere fast bør jo være den, der har mest overskud. Nogle tanker jeg gør mig.
men jeg har også hørt at der er flere børn der kan li det
da de så har både mor og far samme sted
og de har mere overskud når de så er der
det skulle også være som et forsøg til at starte med
hvis det ender med at vi flytter