Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Der skal langt mere professionel hjælp til, end du kan få på et amatørforum som det her.
Håber virkelig især for dine børn, at du søger noget hjælp.
HEJ CIRKELINE
IGEN HVILKEN FORM FOR HJÆLP
PRØVE AT SKRIVE HER OG FÅ DET UD TIL JEG FÅR KRÆFTER IGEN
OG MIN HJERNES TRYKERIER VÆK ER LIDT FRA DEN LIGE NU DA DET JO SPIDSEDE TILSLUTNINGEN AF DENNE UGE OG VI SNAKKER STADIG IKKE SAMMEN ANDET END JA NEJ ELLER HENDES LEKTIER
ER BÅDE VRED OG KED PÅ SAMME TID
HVIS I FORSTÅR
Jeg har set hvordan man gør i flere tilfælde, så jeg har mine tvivl om den hjælp.
En aflastningsfamilie , hvis det kunne lade sig praktisere, ville hjælpe jer.
Du skriver din eks har både hus, penge og gerne vil have dem, hvorfor overlader du så ikke dine børn til dem. Det forstår jeg ikke rigtigt.
Vil de ikke få det bedre. Du mister jo ikke dine børn.
Jeg bliver ked af det, når du fortæller din dreng har det dårligt i skolen. Det ødelægger ham jo, der må forandring til.
Du er vred og ked af det, det forstår jeg godt, men nu må du først tænke på dine børn.
Du kan blive ved med at spekulere, det hjælper ikke, der skal handles. Det eneste du får ud af at vente er endnu flere problemer til skade for jer allesammen.
Jeg tror du har ret, kærlighed får du ikke. Det hele overstiger din kones kræfter. Og undskyld mig, men jeg forstår hende godt. Tilværelsen er slet ikke blevet som hun håbede på. Ingen kunne f. eks. vide I ville få et sygt barn.
Hun er hjemmefra og føler sig ensom og har fået en stor arbejdsbyrde og et liv, som hun vel slet ikke havde forventet.
Noget undrer mig, du skriver du mødte hende i Dubai. Hvor var dine børn i den tid. Det vedkommer naturligvis ikke mig, men jeg tænker da på det.
Du har fået en tilværelse, der overstiger hvad du kan klare og derfor må du ændre på den.
I har været i retten og kæmpe om forældremyndighed, og det er blevet vurderet, at din første kone ikke var i stand til at tage vare på sine børn, så jeg forstår simpelt hen ikke, at det så kan ende op med fælles forældremyndighed?
Det kan godt være, din første kone har fået hus og penge, men der er jo ingen her, der så kan vurdere, om hun så nu er blevet i stand til at tage vare på sine børn. Hvis du er helt overbevist om, at dine to ældste vil få det bedre hos deres mor, så forstår jeg ikke, at det ikke er noget, du overvejer kraftigt.
Det er rigtigt, at det desværre er meget tungt at søge hjælp hos kommunen, og derfor behøver du støtte. Jeg har foreslået dig, at tale med din søns skole, - prøv at gøre det, og nu er det så kun din ældste datter, der går i institution, men så tal dog med dem. Jeg gav dig to andre forslag end kommunen.
Jeg synes stadig, du bør kontakte din sagsbehandler i kommunen, også selv om du ikke orker det. Nu læser jeg, at også sygehuset har ment at en aflastningsfamilie kunne være en god ide.
Jeg foreslår derfor også, at du kontakter familiens læge og beder om hjælp.
Så hvis du ikke orker kommunen, er der andre forslag:
Din læge
Din søns skole
Din ældste datters daginstitution
Alle tre instanser har pligt til at hjælpe dig, hvis du vel at mærke beder om den, med kontakt til de rette sociale myndigheder. Gå til dem alle tre og fortæl at det hele er ved at ramle for dig, at du ikke magter det her, og at du har brug for hjælp NU.
Jeg har set hvordan man gør i flere tilfælde, så jeg har mine tvivl om den hjælp.
En aflastningsfamilie , hvis det kunne lade sig praktisere, ville hjælpe jer.
**ja det kunne være godt problemet er bare at der skal så mange krav til dem ingen parfume ingen dyre kontakt ingen tæpper ovs ovs
de har ikke kunne finde nogen til at passe hende i hjemmet
så det andet blir lige så umuligt
Du skriver din eks har både hus, penge og gerne vil have dem, hvorfor overlader du så ikke dine børn til dem. Det forstår jeg ikke rigtigt.
Vil de ikke få det bedre. Du mister jo ikke dine børn.
**jeg føler at jeg svigter dem og har også tilbudt min kone at vi flytter til samme by men har jeg ikke råd til siger hun så det kunne blive en deling mellem mine børn
men de har været så spilttet at jeg er bange for at det ramler for dem
og at min eks skal vende dem imod mig og så er der økonomien
også jeg tjener ok penge men udgifterne er meget dyre varme 25.000 strøm 23.000 vand 20.000 det er efter at den lille er født
har spurt komunen hvad jeg skal gøre hvis vi flytter så skal jeg starte forfra med den nye komune vi har været behandlet ret dårligt af komunen men har fået meget støtte af sygehus og handikab forbund
Jeg bliver ked af det, når du fortæller din dreng har det dårligt i skolen. Det ødelægger ham jo, der må forandring til.
**det er nu ikke på grund af os men den retsag der var og manipolition fra moren og så har han indlærings problemer
og at han var lille blev sat i et hjørne mens dateren sad på skødet
det har dog ændret sig
Du er vred og ked af det, det forstår jeg godt, men nu må du først tænke på dine børn.
Du kan blive ved med at spekulere, det hjælper ikke, der skal handles. Det eneste du får ud af at vente er endnu flere problemer til skade for jer allesammen.
** jeg tænker også på mine børn hele tiden : )
men også på min kone og den lille hvis de ikke er her har hun slet ikke nogen at leje med
ja ved godt at der skal handles men den måde hun har været på denne gang og ting der er sagt så tænker jeg at hun måske ikke vil have mig men et nemere liv selv om hun spør hvorfor jeg ikke vil gøre det for hende da hun ikke er glad for hvis det betød noget ville hun vel nyde det sammen når vi har friwekend
Jeg tror du har ret, kærlighed får du ikke. Det hele overstiger din kones kræfter. Og undskyld mig, men jeg forstår hende godt. Tilværelsen er slet ikke blevet som hun håbede på. Ingen kunne f. eks. vide I ville få et sygt barn.
Hun er hjemmefra og føler sig ensom og har fået en stor arbejdsbyrde og et liv, som hun vel slet ikke havde forventet.
*** det skal du ikke undskylle vil helere have folks ærlige mening end bare snak
det er rigtigt hvad du siger ved godt det er svært for hende til tider
Noget undrer mig, du skriver du mødte hende i Dubai. Hvor var dine børn i den tid. Det vedkommer naturligvis ikke mig, men jeg tænker da på det.
**jeg var på ferie har før skrevet med menesker over hele verdenen
og også med hende og ja som kom amors pile
Du har fået en tilværelse, der overstiger hvad du kan klare og derfor må du ændre på den.
***hvis hun ikke tænkte som hun gjorde men tænkte mere på os som en hel familie ville det ikke være noget problem
jeg ved også godt at hun ikke kan gøre noget ved det jeg undre mig bare over at hun kan gå og tage fek begge piger med ud at gå tur købe ens tøj en dukke til hver ovs ovs og være som en mor og jeg tænker at det går godt for så at det hele skal eksplodere
***ja det er rigtigt man skal huske at spørge begge parter er dog ikke muligt her
I har været i retten og kæmpe om forældremyndighed, og det er blevet vurderet, at din første kone ikke var i stand til at tage vare på sine børn, så jeg forstår simpelt hen ikke, at det så kan ende op med fælles forældremyndighed?
**det var min eks og hendes mand der ville have forældre myndigheden fra mig havde lavet skemaer ovs om hvornår jeg kunne have dem
men domeren sagde at jeg gjorde at der ikke var noget at komme efter ang mine børn da jeg har gjort meget og kan bevise det
Det kan godt være, din første kone har fået hus og penge, men der er jo ingen her, der så kan vurdere, om hun så nu er blevet i stand til at tage vare på sine børn. Hvis du er helt overbevist om, at dine to ældste vil få det bedre hos deres mor, så forstår jeg ikke, at det ikke er noget, du overvejer kraftigt.
***nej det kan i ikke og jeg kan vel helere ikke selv jeg har kun mine erfaringer med hende
men tror at hun er mere stabil nu
Det er rigtigt, at det desværre er meget tungt at søge hjælp hos kommunen, og derfor behøver du støtte. Jeg har foreslået dig, at tale med din søns skole, - prøv at gøre det, og nu er det så kun din ældste datter, der går i institution, men så tal dog med dem. Jeg gav dig to andre forslag end kommunen.
***hvis du havde kæmpet med komunen som jeg har ville du heller ikke kunne orke det uden overskud for det skal man have den har jeg måske om en uge
Jeg synes stadig, du bør kontakte din sagsbehandler i kommunen, også selv om du ikke orker det. Nu læser jeg, at også sygehuset har ment at en aflastningsfamilie kunne være en god ide.
***de har næsten beordret det lige som alle de andre ting vi har kæmpet med og det er kun med hjælp fra vores læge og handikap forbundet at vi har fået det vi har nu
Jeg foreslår derfor også, at du kontakter familiens læge og beder om hjælp.
Så hvis du ikke orker kommunen, er der andre forslag:
Din læge
Din søns skole
Din ældste datters daginstitution
Alle tre instanser har pligt til at hjælpe dig, hvis du vel at mærke beder om den, med kontakt til de rette sociale myndigheder. Gå til dem alle tre og fortæl at det hele er ved at ramle for dig, at du ikke magter det her, og at du har brug for hjælp NU.
vi skal nu have ny sags behandler for 3 gang og skal til at forklare og modbevise osv igen
vil snakke med dem
gir mig mere luft og klarhed
Hvis Familieværkstedet skønner, at du og din familie har brug for flere samtaler, så hjælper de jer med at få det godkendt hos kommunen, så det fortsat er gratis for jer. Her kan man også snakke aflastning, parrådgivning m.v.
Så jeg vil mene, at det er her, du skal søge hjælp
Held og lykke :-)
siste gang det var oppe at køre sage hun at hvis jeg ikke gjorde for hende
ville hun en dag være væk
og det fortalte hun igår at hun havde advaret mig og at hun gerne vil flytte
jeg spurte ind til hende om hendes kærlighed til mig da man i kina ikke siger foreksempel t jeg elsker dig og andre lignene ting
og det har jeg aksepteret selv om det kan være svært nogle gange
hun sagde at hun mange gange havde tænkt at jeg ville være hendes mand til
vi blev gamle
men ved at hun er meget stædig og at når hun tar en beslutning
så følger hun den
så nu er jeg enu mere forvirret færdig og opgivet
og så sagde hun tak for at jeg havde gjort køkenet rent
svare lige på et tidligere spørsmål som jeg også spurte om
hun ville ikke have en mand der ville sende hendes dattter hjem til far
men er ikke glad for hvis vi blir sammen skal jeg tage et andet valg
som gør lige så ondt
men har også tænkt et stykke tid ville jeg have at min far eller mor skulle fravælge kærligheden pgr af mig det ville jeg ikke ( de er skildt )
Men som sagt så synes jeg, at du trænger til meget mere hjælp, end du kan få her, og det uanset om din nuværende kone forlader dig eller ej (og hun må forresten ikke bare tage jeres fælles barn med til Kina, da I jo har fælles forældremyndighed, og barnet ikke engang kan få et pas uden, at du skriver under på ansøgningen.). Så jeg vil gerne fastholde, at jeg synes, at du skal skynde dig at kontakte dit lokale familieværksted. Hellere i dag end i morgen.