skal vælge min kone eller mine børn
efter skilsmisse er jeg blevet gift igen og vi har fået en datter sammen 3 år
men hun kan ikke tage det virvar der er med mine 2 andre børn pige og dreng 5 og 9 år min datter har æg og mælke alergi min søn har det ikke så nemt i skolen
syntes der er for meget at lave og for meget balade og at hun ikke har noget liv vores datter er multi alergisk så det sætter nogle begrænsninger på vores ude liv
hun har længe presset på for at jeg skulle give dem til deres mor
og har bedt mig om at jeg gir dateren til deres mor og har sagt for længe siden at hun vil forlade mig en dag hvis det ikke sker
og nu er der lukket helt af for det seksuelle før det sker
2 af hendes veninders mænd har afleveret deres børn til deres mor
efter at de er blevet gift
men jeg kan ikke bare tanken gir mig smerte inden i og føler at jeg svigter
den eller dem ved ikke hvad jeg skal gøre
elsker mine børn og min kone kan ikke vælge. speccielt også fordi det føles som om hun ikke helt er så intereseret i mig
at jeg hele tiden kommer i siste række efter veninder dateren og pcen
når jeg prøver at snakke med hende om det så siger hun at hun ikke har lyst og at jeg ikke vil gøre noget for hende. at hun ikke er glad prøver ellers at gøre meget for at gøre hende det på nær en ting
hun mener at vi er sammen hver dag spiser og div men jeg vil have nærværd kunne side sammen med hende om aftenen men der går hun i seng ca kl 9 sammen med dateren
vi sover ikke i samme seng fordi vores datter et lang stk tid ikke sov om natten så der skiftede vi til at sove i værelset
men samtidig behandler hun mine børn som den perfekte stedmor
selv om der self er forskel på måden
2 dage siden sagde hun under et skænderi at hun ikke vil være sammen med mig føler mig påvirket af et enort stres nivo
hvad ville i gøre
men hun kan ikke tage det virvar der er med mine 2 andre børn pige og dreng 5 og 9 år min datter har æg og mælke alergi min søn har det ikke så nemt i skolen
syntes der er for meget at lave og for meget balade og at hun ikke har noget liv vores datter er multi alergisk så det sætter nogle begrænsninger på vores ude liv
hun har længe presset på for at jeg skulle give dem til deres mor
og har bedt mig om at jeg gir dateren til deres mor og har sagt for længe siden at hun vil forlade mig en dag hvis det ikke sker
og nu er der lukket helt af for det seksuelle før det sker
2 af hendes veninders mænd har afleveret deres børn til deres mor
efter at de er blevet gift
men jeg kan ikke bare tanken gir mig smerte inden i og føler at jeg svigter
den eller dem ved ikke hvad jeg skal gøre
elsker mine børn og min kone kan ikke vælge. speccielt også fordi det føles som om hun ikke helt er så intereseret i mig
at jeg hele tiden kommer i siste række efter veninder dateren og pcen
når jeg prøver at snakke med hende om det så siger hun at hun ikke har lyst og at jeg ikke vil gøre noget for hende. at hun ikke er glad prøver ellers at gøre meget for at gøre hende det på nær en ting
hun mener at vi er sammen hver dag spiser og div men jeg vil have nærværd kunne side sammen med hende om aftenen men der går hun i seng ca kl 9 sammen med dateren
vi sover ikke i samme seng fordi vores datter et lang stk tid ikke sov om natten så der skiftede vi til at sove i værelset
men samtidig behandler hun mine børn som den perfekte stedmor
selv om der self er forskel på måden
2 dage siden sagde hun under et skænderi at hun ikke vil være sammen med mig føler mig påvirket af et enort stres nivo
hvad ville i gøre
Kommentarer
I første omgang vil jeg foreslå dig at stille din kone følgende spørgsmål:
Hvis I bliver skilt og hun får en ny mand ind i sit liv, vil hun så acceptere at denne nye mand forlanger af hende, at hvis hun vil noget med ham, så afleverer hun sin datter til dig, og lader dig klare de problemer, der nu er?
Det er det, hun forlanger af dig, så derfor har du også krav på at vide, hvordan hun ville forholde sig, hvis det var hende, der fik et så frygteligt ultimatum.
Du er også i tvivl om hun elsker dig, at hun foretrækker andet.
Det må du finde ud af, for er hun ligeglad med dig, så er det meget bedre at få forholdet sluttet. Alt andet slider for meget på jer allesammen.
Jeg ved, at for nogle kan det være svært med andres børn. Uden de af den grund behøver at være dårlige mennesker. Vi er alle meget forskellige.
Jeg kunne aldrig svigte mine børn. Ingen mand kommer før dem. Men det er jo lidt lettere for mig at sige, for du har jo også en datter med nr to. Så føler du måske, du svigter den datter ved at blive skilt.
Det mener jeg ikke du gør, hvis hun er en god mor. For kontakten kan holdes og hun er ikke så gammel endnu.
Du svigter måske ikke dine andre børn ved at lade moderen få dem. Men det kommer helt an på hvordan hun er. Er hun en god mor og vil børnene gerne være hos hende.
Du svigter dem jo på en måde hvis din kone er meget lidt glad for dem. Du skriver hun er en god stedmor, men børn kan sagtens mærke om man holder af dem.
Ingen kan fortælle dig hvad du skal gøre.
Men jeg kan fortælle hvad jeg ville gøre. Hvis der var en god grund til min ægtefælle ikke havde fået børnene, så ville jeg aldrig svigte dem. Så ville jeg hellere blive skilt. Hvis min eks var en god far/mor, og hellere end gerne vil have dem, så ser jeg ikke noget forkert i det.
Men jeg syntes , som lotte123 foreslår, spørg din kone, hvad hun ville gøre. Måske kommer hun på andre tanker eller også kan hun bare ikke klare det.
Og så må du handle ud fra det.
Jeg hænger mig virkelig i, at du i første indlæg skriver, at hun ikke virker interesseret i dig, og du ikke føler dig prioriteret, og når du så skriver i andet indlæg, at hun har sagt til dig i et skænderi, at hun ikke vil dig mere, så bliver jeg først for alvor skeptisk i forhold til holdbarheden af jeres forhold - uanset hvor meget du gerne vil det.
Det er før jeg overhovedet tager hendes ultimatum omkring dine børn med i betragtning.
Hvis vi nu siger, at du går all in og beder dine børns mor om at de flytter hjem til hende:
Hvad forestiller din kone sig at der skal ske, når du "har givet børnene til deres mor"?
Altså hvor tit mener hun, at de skal bo/være hos jer?
Halvdelen af tiden? Hveranden weekend? Så sjældent som muligt? Hvad med ferier og højtider?
Hvordan stemmer det hun forestiller sdig overens med dine ønsker og behov?
Hvis dine børn flytter hjem til deres mor, vil I så lige pludselig begynde at dele seng, have et dejligt sexliv og have hyggestunder om aftenen?
Næppe. Men hvordan vil I så nå der til? Vil I gå i parterapi? Eller selv arbejde med målrettede parforholdsøvelser for at komme ind på hinanden? Få et barn mere i et forsøg på at lime jer sammen?
Hvornår skal de ting sættes ind? Nu? Når de er ved at flytte? Når de er flyttet?
Tror du, at jeres forhold vil komme der til, hvor du føler, at hun vil dig lige så meget som du vil hende?
Vil du trives med at have mindre kontakt med dine børn end du har nu? Eller vil du ende med at have opbygget en vrede mod din kone, fordi du føler dig presset?
Som jeg læser hvad du skriver, så bor I under samme tag, fordi i har et barn sammen.
Det lyder ikke som om, at I er kærester.
Men det lyder som om, at du er forelsket.
Uanset hvad, så bør I vist have en meget, meget lang samtale. I bliver nødt til at finde ud af hvad jeres ønsker, forventninger og krav til jeres parforhold er.
For en ting er sikker: I får ikke lige pludselig et velfungerende forhold "bare" fordi dine børn flytter.
hej jeg ved at hun ikke ville skille sig af med sin datter
og jeg vil bestemt ikke få hende
hun kan slet ikke forstå at mine børns mor har givet dem fra sig
til at starte med boede den minste hjemme hos sin mor
men jeg syntes ikke hun kunne passe hende ordentligt på
det tidspunkt nu bor hun sammen med en anden kæreste og de har også
fået et barn og tror at tingene er ændret
de prøve at køre en sag mod mig for at få børnene med de sædv beskylninger men jeg vandt sagen
men syntes det var meget svært finde ud af hvad jeg skulle skrive
ja tror at hun har svært ved at klare det til tider
tror måske også at der kan være noget med at vores datter er syg men
mi den lille som også er en pige kun har lidt allergi
vi havde en meget hård periode med vores lille datter
hvis det ikke er mig hun vil er der slet ikke noget at være i tvivl om
og ja så har du ret så må det slutte
hun er faktisk meget god med mine børn snakker altid til dem selv om vi er uvenner det er meget få gange hun ikke gør
køber faktisk ens tøj til de 2 piger badning senge tid tar jeg mig selv af og hun tar den lille og hun er meget veligt og venlig over for menesker og børn
grundet min egen barndom har jeg låvet mig selv ikke at svigte mine børn
også derfor jeg blev med den anden selv om vi aldrig skulle have været sammen vi gik fra hinanden efter fødsl nr 2
ja selvfølgelig føler jeg også at jeg svigter den anden men jeg ved hun er en god mor
hvis hun eks rejste hjem så ville jeg ikke få hende at se mere da man i kina ikke har nogen form for kontakt når man først er skildt
min eks har nu 6 børn med 4 mænd og har kun den siste men tror at hun har lært noget efter vores brud da jeg ikke villle have hende tilbage da hun var smuttet selv om det var noget vi begge havde haft lyst til
tror gerne min dreng vil men han kender ikke konsekvendserne
da hun har svigtet ham meget hun bilder også børnen div ting ind
feks sempel siger hun til sønnen at hun betaler mig for at passe dem
derfor skal jeg betale feks hvis hun klipper hans hår
har selv tænkt på om jeg svigter dem ved at fast holde situationen
også da jeg ikke er den far jeg ønsker at være mere
har ikke det samme overskud min søn er en del krævende men en dejlig dreng
jeg tror at de godt ved at hun holder af dem de kalder hende til tider mor
og den yngste laver tegninger og plukker blomster til hende meget ofte
mere end til far hehe
min datter har haft det meget svært med fremede efter at hun har været hos moren og var meget indesluttet men første gang hun så min kone live gik hun direkte hend til hende
tror at hun er blevet en bedre mor end hun var før
det gjorde meget ondt at hun mistede sin datter
tror ikke hun kan klare det heller ikke på andre tanke kun for en periode end til det blir for meget igen
hun siger at jeg ikke mister dem men stadig vil se dem
hun mener til gengæld at hun har mistet sin familie kan kun snakke med dem på pc eller tlf skal lige tilføje at det ville jeg aldrig beklage mig over at jeg så kommer sist hendes mor og far ville ikke have at vi blev gift og hun var lige ved at springe fra men hendes søstre sagde hun skulle gøre som hun ville
har mødt hende i dubai hvor hun har arbejdet i 8 år så hun har levet et meget nemt liv som også har indvirkning på det tror jeg
tak
det er også det jeg selv er i tvivl om
i starten da hun sagde det selv om hun var længe om det men havde en fornemelse at det var det
sagde hun at hun ville have at vi kun skulle konsentrære sig om os 3 i hverdagen må også indrømme at vi har det best sammen når vi er alene
romantisk og en del sex i sommer ferien
jeg har faktisk tilbudt at vi kunne flytte til samme by og så dele dem
da jeg også nogle gange syntes det er ved at blive mere end jeg kan klare
det ville hun gerne men har ikke rigtig pengene til det da min nr 3 datter er meget dyr selv om vi får støtte og mistede mit arbejde til 32.000 0m mådenen da jeg fik tabt arbejdsfortjeneste og kunne tage mig af vores datter
så kun kunne komme i skole da hun var ved at gå fra snøvsen både ved ikke at kunne komme ud eller aldrig få rigtig søvn og hun var meget ked af at
hun ikke kunne gøre noget for vores datter
parterapi er nok udelukket
hun er faktisk ikke så meget sexsuel aktiv efter graviditeten under den var det mig der ikke rigtig ville den siste måned kunne ikke få det lille barn ud af hovedet det var hun ikke så begejstret for
jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal svare
jeg sagde faktisk til hende at jeg ikke kunne give mine børn fra mig
når jeg ikke følte mig helt så vigtig hvis hun aligevel flytede så havde jeg mistet alt hun sagde at hun ikke kan låve at det vil være os for altid
da tingene og prsonerene ændre sig og at de ord blir brugt til ingen nytte da folk aligevel blir sklit
Tror du, at jeres forhold vil komme der til, hvor du føler, at hun vil dig lige så meget som du vil hende?
HÅBER DET MEN KAN IKKE VÆRE SIKKER
Vil du trives med at have mindre kontakt med dine børn end du har nu? Eller vil du ende med at have opbygget en vrede mod din kone, fordi du føler dig presset?
FOR ET LANG STK TID SIDEN SAGDE HUN FAKTISK AT JEG VAR EN GOD ÆGTEFÆLLE OG AT VI KUNNE HAVE DET GODT SAMMEN ALENE HVIS IKKE JEG ÆNDREDE MIG GRUNDET HAD TIL HENDE
som æser hvad du skriver, så bor I under samme tag, fordi i har et barn sammen.
Det lyder ikke som om, at I er kærester.
Men det lyder som om, at du er forelsket.
SYNTES NU VI ER SOM ÆKTEPAR MEN HAR HAFT SAMME TANKE
JEG JEG ER FAKTISK MEGET GLAD FOR HENDE OG HAR HAFT EN MEGET STÆRK FØLELSE AF AT VI VAR PERFEKTE FOR HINANDEN PÅ TROS AF KULTUREN DA JEG SYNTES GODT OM MANGE AF DERES FAMILIE INSTILLING
Uanset hvad, så bør I vist have en meget, meget lang samtale. I bliver nødt til at finde ud af hvad jeres ønsker, forventninger og krav til jeres parforhold er.
For en ting er sikker: I får ikke lige pludselig et velfungerende forhold "bare" fordi dine børn flytter.
NEJ DET ER RIGTIGT
Du har valgt at sætte tre børn i verden, og dem har du altså først og fremmest ansvaret for. Som jeg læser dine indlæg, så har du forældremyndigheden over de to ældste, fordi deres mor ikke er i stand til at tage ordentligt vare på dem.
Så har du et barn mere med en kvinde, der øjensynligt mener, at dine ældste børn kan du bare sende hen til et sted, hvor de får det værre. At hun er kineser mener jeg intet har med sagen at gøre. Hendes etniske baggrund er fuldstændig ligegyldig, men at hun kan foreslå noget sådant, betyder at også hun har voldsomme problemer med sig selv.
At du så meget som kan overveje, at du kan få det bedre – et bedre samliv, et bedre sexliv – ved at sende dine ældste børn til deres mor, som du ved ikke er god for dem, viser at du virkelig har det meget, meget svært.
Dit ældste barn har problemer i skolen, de to andre har problemer med voldsom allergi. Du skriver, at du på baggrund af din opvækst ikke vil svigte dine børn, men hvis ikke du søger noget professionel hjælp, så er det det, du kommer til – og ganske alvorligt.
Jeg vil råde dig til at kontakte dine pigers daginstitutioner, din søns skole og din sagsbehandler i kommunen og bede om hjælp – den har både du, din kone og dine børn virkelig brug for.
Måske du og I kan få hjælp f.eks med en aflastningsfamilie, der kan træde til, så I kan få lidt ro og overskud i jeres liv.
Der skal langt mere professionel hjælp til, end du kan få på et amatørforum som det her.
Håber virkelig især for dine børn, at du søger noget hjælp.
ORKER DET DESVÆRE IKKE KAMPEN MED KOMUNEN ER FOR STOR
VI HAR VÆRET DET IGENNEM MED DEN LILLE
Du har valgt at sætte tre børn i verden, og dem har du altså først og fremmest ansvaret for. Som jeg læser dine indlæg, så har du forældremyndigheden over de to ældste, fordi deres mor ikke er i stand til at tage ordentligt vare på dem.
JA JEG HAR ET STORT ANSVAR
NEJ VI HAR STADIG FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED
DET VAR MIN EKS OG HENDES MAND DER VILLE HAVE FORÆLDRE MYNDIGHEDEN FRA MIG DA DE MENTE AT JEG IKKE KUNNE TAGE VARE PÅ DEM RETTEN MENTE NOGET ANDET
HUN VAR IKKE I STAND TIL DET DA JEG FIK DATEREN OGSÅ. TIL AT BO HJEMME HOS MIG MEN NU HAR HUN NYT LIV NY MAND SOM HAR PENGE HUS OG GODT HJEM
Så har du et barn mere med en kvinde, der øjensynligt mener, at dine ældste børn kan du bare sende hen til et sted, hvor de får det værre. At hun er kineser mener jeg intet har med sagen at gøre. Hendes etniske baggrund er fuldstændig ligegyldig, men at hun kan foreslå noget sådant, betyder at også hun har voldsomme problemer med sig selv.
HUN MENER AT EKSEN ER OK MEN AT DET ER MIG SOM IKKE VIL GIVE DEM FRA MIG OG JO KULTUREN HAR LIDT MED DET AT GØRE OGSÅ TROR JEG
MEN HUN HAR SIKKERT OGSÅ PROBLEMER AT ELLER ANDET STED
At du så meget som kan overveje, at du kan få det bedre – et bedre samliv, et bedre sexliv – ved at sende dine ældste børn til deres mor, som du ved ikke er god for dem, viser at du virkelig har det meget, meget svært.
JEG HAR DET MEGET SVÆRT MED DET ER NORMALT EN STÆRK PERSON MEN SYNTES DET HER TAR PIPET LIDT FRA MIG OGSÅ FORDI JEG FØLER JEG IKKE KAN GØRE NOGET FOR MIN SØN IKKE NOK SELV OM JEG FORSØGER
Dit ældste barn har problemer i skolen, de to andre har problemer med voldsom allergi. Du skriver, at du på baggrund af din opvækst ikke vil svigte dine børn, men hvis ikke du søger noget professionel hjælp, så er det det, du kommer til – og ganske alvorligt.
ORKER IKKE LIGE NU MEN HVILKEN HJÆLP MENER DU
Jeg vil råde dig til at kontakte dine pigers daginstitutioner, din søns skole og din sagsbehandler i kommunen og bede om hjælp – den har både du, din kone og dine børn virkelig brug for.
DET ER KUN DEN ENE PIGE DER GÅR I INSTITUTION DEN LILLE MED EKSTREM ALLERGI BLIR PASSET HJEMME AF MIG 3 DAGE OG DE NÆSTE 2 AF KONEN
SYGEHUSET SAGDE AT VI SKULLE HAVE RENGØRINGS HJÆLP OG AFLASTNING MEN VORES RÅDGIVER SAGDE AT DET VAR SVÆRT
RENGØRING FIK VI ALDRIG DA DET VAR MEST TILTRÆNKT
OG SÅ ER DET I EN ANDEN AFDELING VI SKAL SØGE
Måske du og I kan få hjælp f.eks med en aflastningsfamilie, der kan træde til, så I kan få lidt ro og overskud i jeres liv.
DET JEG TRÆNGER TIL LIGE NU ER KÆRLIGHED SÅ JEG KAN FÅ KRÆTER IGEN
OG DEN ER DESVÆRE NOK PÅ VEJ VÆK